महाभारतः
mahābhārataḥ
-
book-3, chapter-174
वैशंपायन उवाच ।
नगोत्तमं प्रस्रवणैरुपेतं दिशां गजैः किंनरपक्षिभिश्च ।
सुखं निवासं जहतां हि तेषां न प्रीतिरासीद्भरतर्षभाणाम् ॥१॥
नगोत्तमं प्रस्रवणैरुपेतं दिशां गजैः किंनरपक्षिभिश्च ।
सुखं निवासं जहतां हि तेषां न प्रीतिरासीद्भरतर्षभाणाम् ॥१॥
1. vaiśaṁpāyana uvāca ,
nagottamaṁ prasravaṇairupetaṁ; diśāṁ gajaiḥ kiṁnarapakṣibhiśca ,
sukhaṁ nivāsaṁ jahatāṁ hi teṣāṁ; na prītirāsīdbharatarṣabhāṇām.
nagottamaṁ prasravaṇairupetaṁ; diśāṁ gajaiḥ kiṁnarapakṣibhiśca ,
sukhaṁ nivāsaṁ jahatāṁ hi teṣāṁ; na prītirāsīdbharatarṣabhāṇām.
1.
vaiśaṃpāyanaḥ uvāca naga-uttamaṃ
prasravaṇaiḥ upetaṃ diśāṃ gajaiḥ
kiṃnara-pakṣibhiḥ ca sukhaṃ nivāsaṃ jahatāṃ hi
teṣāṃ na prītiḥ āsīt bharata-ṛṣabhāṇām
prasravaṇaiḥ upetaṃ diśāṃ gajaiḥ
kiṃnara-pakṣibhiḥ ca sukhaṃ nivāsaṃ jahatāṃ hi
teṣāṃ na prītiḥ āsīt bharata-ṛṣabhāṇām
1.
Vaiśaṃpāyana said: Indeed, as the foremost among the Bharatas (Pāṇḍavas) were abandoning that excellent mountain - a delightful dwelling adorned with springs and inhabited by the elephants of the quarters, Kinnaras, and birds - they felt no joy.
ततस्तु तेषां पुनरेव हर्षः कैलासमालोक्य महान्बभूव ।
कुबेरकान्तं भरतर्षभाणां महीधरं वारिधरप्रकाशम् ॥२॥
कुबेरकान्तं भरतर्षभाणां महीधरं वारिधरप्रकाशम् ॥२॥
2. tatastu teṣāṁ punareva harṣaḥ; kailāsamālokya mahānbabhūva ,
kuberakāntaṁ bharatarṣabhāṇāṁ; mahīdharaṁ vāridharaprakāśam.
kuberakāntaṁ bharatarṣabhāṇāṁ; mahīdharaṁ vāridharaprakāśam.
2.
tataḥ tu teṣāṃ punaḥ eva harṣaḥ
kailāsaṃ ālokya mahān babhūva
kubera-kāntaṃ bharata-ṛṣabhāṇām
mahīdharaṃ vāridhara-prakāśam
kailāsaṃ ālokya mahān babhūva
kubera-kāntaṃ bharata-ṛṣabhāṇām
mahīdharaṃ vāridhara-prakāśam
2.
But then, a great joy arose again in the foremost among the Bharatas (Pāṇḍavas) upon beholding Kailasa, that mountain beloved by Kubera, which shone like a rain cloud.
समुच्छ्रयान्पर्वतसंनिरोधान्गोष्ठान्गिरीणां गिरिसेतुमालाः ।
बहून्प्रपातांश्च समीक्ष्य वीराः स्थलानि निम्नानि च तत्र तत्र ॥३॥
बहून्प्रपातांश्च समीक्ष्य वीराः स्थलानि निम्नानि च तत्र तत्र ॥३॥
3. samucchrayānparvatasaṁnirodhā;ngoṣṭhāngirīṇāṁ girisetumālāḥ ,
bahūnprapātāṁśca samīkṣya vīrāḥ; sthalāni nimnāni ca tatra tatra.
bahūnprapātāṁśca samīkṣya vīrāḥ; sthalāni nimnāni ca tatra tatra.
3.
samucchrayān parvata-saṃnirodhān
goṣṭhān girīṇāṃ giri-setu-mālāḥ
bahūn prapātān ca samīkṣya vīrāḥ
sthalāni nimnāni ca tatra tatra
goṣṭhān girīṇāṃ giri-setu-mālāḥ
bahūn prapātān ca samīkṣya vīrāḥ
sthalāni nimnāni ca tatra tatra
3.
The heroes, observing numerous high peaks, vast mountain ranges, the pastures of mountains, chains of mountain ridges, many waterfalls, and both elevated and low-lying lands throughout the region,
तथैव चान्यानि महावनानि मृगद्विजानेकपसेवितानि ।
आलोकयन्तोऽभिययुः प्रतीतास्ते धन्विनः खड्गधरा नराग्र्याः ॥४॥
आलोकयन्तोऽभिययुः प्रतीतास्ते धन्विनः खड्गधरा नराग्र्याः ॥४॥
4. tathaiva cānyāni mahāvanāni; mṛgadvijānekapasevitāni ,
ālokayanto'bhiyayuḥ pratītā;ste dhanvinaḥ khaḍgadharā narāgryāḥ.
ālokayanto'bhiyayuḥ pratītā;ste dhanvinaḥ khaḍgadharā narāgryāḥ.
4.
tathā eva ca anyāni mahāvanāni
mṛga-dvija-aneka-upa-sevitāni |
ālokayantaḥ abhiyayuḥ pratītāḥ te
dhanvinaḥ khaḍga-dharāḥ nara-agryāḥ
mṛga-dvija-aneka-upa-sevitāni |
ālokayantaḥ abhiyayuḥ pratītāḥ te
dhanvinaḥ khaḍga-dharāḥ nara-agryāḥ
4.
And in the same way, those foremost men, who were skilled bowmen and sword-wielders, confidently observed and proceeded towards other vast forests, which were frequented by numerous deer and birds.
वनानि रम्याणि सरांसि नद्यो गुहा गिरीणां गिरिगह्वराणि ।
एते निवासाः सततं बभूवुर्निशानिशं प्राप्य नरर्षभाणाम् ॥५॥
एते निवासाः सततं बभूवुर्निशानिशं प्राप्य नरर्षभाणाम् ॥५॥
5. vanāni ramyāṇi sarāṁsi nadyo; guhā girīṇāṁ girigahvarāṇi ,
ete nivāsāḥ satataṁ babhūvu;rniśāniśaṁ prāpya nararṣabhāṇām.
ete nivāsāḥ satataṁ babhūvu;rniśāniśaṁ prāpya nararṣabhāṇām.
5.
vanāni ramyāṇi sarāṃsi nadyaḥ
guhā girīṇām giri-gahvarāṇi |
ete nivāsāḥ satataṃ babhūvuḥ
niśā-niśam prāpya nara-ṛṣabhāṇām
guhā girīṇām giri-gahvarāṇi |
ete nivāsāḥ satataṃ babhūvuḥ
niśā-niśam prāpya nara-ṛṣabhāṇām
5.
Charming forests, serene lakes, flowing rivers, mountain caves, and deep ravines of the mountains – these constantly served as the dwelling places of those finest among men, night after night.
ते दुर्गवासं बहुधा निरुष्य व्यतीत्य कैलासमचिन्त्यरूपम् ।
आसेदुरत्यर्थमनोरमं वै तमाश्रमाग्र्यं वृषपर्वणस्ते ॥६॥
आसेदुरत्यर्थमनोरमं वै तमाश्रमाग्र्यं वृषपर्वणस्ते ॥६॥
6. te durgavāsaṁ bahudhā niruṣya; vyatītya kailāsamacintyarūpam ,
āseduratyarthamanoramaṁ vai; tamāśramāgryaṁ vṛṣaparvaṇaste.
āseduratyarthamanoramaṁ vai; tamāśramāgryaṁ vṛṣaparvaṇaste.
6.
te durga-vāsam bahudhā niruṣya
vyatītya kailāsam acintya-rūpam |
āseduḥ atyartha-manoramam vai
tam āśrama-agryam vṛṣaparvaṇaḥ te
vyatītya kailāsam acintya-rūpam |
āseduḥ atyartha-manoramam vai
tam āśrama-agryam vṛṣaparvaṇaḥ te
6.
After dwelling in challenging and remote places for a long time, and having passed Kailasa, which is of inconceivable form, those (men) finally reached that exceptionally delightful, foremost hermitage (āśrama) belonging to Vṛṣaparvan.
समेत्य राज्ञा वृषपर्वणस्ते प्रत्यर्चितास्तेन च वीतमोहाः ।
शशंसिरे विस्तरशः प्रवासं शिवं यथावद्वृषपर्वणस्ते ॥७॥
शशंसिरे विस्तरशः प्रवासं शिवं यथावद्वृषपर्वणस्ते ॥७॥
7. sametya rājñā vṛṣaparvaṇaste; pratyarcitāstena ca vītamohāḥ ,
śaśaṁsire vistaraśaḥ pravāsaṁ; śivaṁ yathāvadvṛṣaparvaṇaste.
śaśaṁsire vistaraśaḥ pravāsaṁ; śivaṁ yathāvadvṛṣaparvaṇaste.
7.
sametya rājñā vṛṣaparvaṇaḥ te
prati-arcitāḥ tena ca vīta-mohāḥ
| śaśaṃsire vistaraśaḥ pravāsam
śivam yathāvat vṛṣaparvaṇaḥ te
prati-arcitāḥ tena ca vīta-mohāḥ
| śaśaṃsire vistaraśaḥ pravāsam
śivam yathāvat vṛṣaparvaṇaḥ te
7.
Having met with King Vṛṣaparvan, and having been honored by him, those men, now free from delusion (moha) or confusion, narrated their auspicious journey in detail and accurately to Vṛṣaparvan.
सुखोषितास्तत्र त एकरात्रं पुण्याश्रमे देवमहर्षिजुष्टे ।
अभ्याययुस्ते बदरीं विशालां सुखेन वीराः पुनरेव वासम् ॥८॥
अभ्याययुस्ते बदरीं विशालां सुखेन वीराः पुनरेव वासम् ॥८॥
8. sukhoṣitāstatra ta ekarātraṁ; puṇyāśrame devamaharṣijuṣṭe ,
abhyāyayuste badarīṁ viśālāṁ; sukhena vīrāḥ punareva vāsam.
abhyāyayuste badarīṁ viśālāṁ; sukhena vīrāḥ punareva vāsam.
8.
sukhoṣitāḥ tatra te ekarātraṃ puṇyāśrame devamaharṣijuṣṭe
abhyāyayuḥ te badarīṃ viśālāṃ sukhena vīrāḥ punar eva vāsam
abhyāyayuḥ te badarīṃ viśālāṃ sukhena vīrāḥ punar eva vāsam
8.
Those heroes, having happily spent one night there in the sacred hermitage frequented by gods and great sages, comfortably approached the vast Badarī region to reside there once again.
ऊषुस्ततस्तत्र महानुभावा नारायणस्थानगता नराग्र्याः ।
कुबेरकान्तां नलिनीं विशोकाः संपश्यमानाः सुरसिद्धजुष्टाम् ॥९॥
कुबेरकान्तां नलिनीं विशोकाः संपश्यमानाः सुरसिद्धजुष्टाम् ॥९॥
9. ūṣustatastatra mahānubhāvā; nārāyaṇasthānagatā narāgryāḥ ,
kuberakāntāṁ nalinīṁ viśokāḥ; saṁpaśyamānāḥ surasiddhajuṣṭām.
kuberakāntāṁ nalinīṁ viśokāḥ; saṁpaśyamānāḥ surasiddhajuṣṭām.
9.
ūṣuḥ tatas tatra mahānubhāvāḥ nārāyaṇasthānagatāḥ narāgryāḥ
kuberakāntāṃ nalinīṃ viśokāḥ saṃpaśyamānāḥ surasiddhajuṣṭām
kuberakāntāṃ nalinīṃ viśokāḥ saṃpaśyamānāḥ surasiddhajuṣṭām
9.
Then, those great-souled and foremost among men, having reached the abode of Nārāyaṇa, resided there, free from sorrow, while beholding the lotus lake, which was beloved by Kubera and frequented by gods and Siddhas.
तां चाथ दृष्ट्वा नलिनीं विशोकाः पाण्डोः सुताः सर्वनरप्रवीराः ।
ते रेमिरे नन्दनवासमेत्य द्विजर्षयो वीतभया यथैव ॥१०॥
ते रेमिरे नन्दनवासमेत्य द्विजर्षयो वीतभया यथैव ॥१०॥
10. tāṁ cātha dṛṣṭvā nalinīṁ viśokāḥ; pāṇḍoḥ sutāḥ sarvanarapravīrāḥ ,
te remire nandanavāsametya; dvijarṣayo vītabhayā yathaiva.
te remire nandanavāsametya; dvijarṣayo vītabhayā yathaiva.
10.
tāṃ ca atha dṛṣṭvā nalinīṃ viśokāḥ
pāṇḍoḥ sutāḥ sarvanarapravīrāḥ
te remire nandanavāsam etya
dvijarṣayaḥ vītabhayāḥ yathā eva
pāṇḍoḥ sutāḥ sarvanarapravīrāḥ
te remire nandanavāsam etya
dvijarṣayaḥ vītabhayāḥ yathā eva
10.
And then, having seen that lotus lake, the sons of Pāṇḍu – those foremost heroes among all men and free from sorrow – delighted there, just like brahmin sages, free from fear, would, upon reaching the abode of Nandanā (a celestial garden).
ततः क्रमेणोपययुर्नृवीरा यथागतेनैव पथा समग्राः ।
विहृत्य मासं सुखिनो बदर्यां किरातराज्ञो विषयं सुबाहोः ॥११॥
विहृत्य मासं सुखिनो बदर्यां किरातराज्ञो विषयं सुबाहोः ॥११॥
11. tataḥ krameṇopayayurnṛvīrā; yathāgatenaiva pathā samagrāḥ ,
vihṛtya māsaṁ sukhino badaryāṁ; kirātarājño viṣayaṁ subāhoḥ.
vihṛtya māsaṁ sukhino badaryāṁ; kirātarājño viṣayaṁ subāhoḥ.
11.
tatas krameṇa upayayuḥ nṛvīrāḥ
yathāgatena eva pathā samagrāḥ
vihṛtya māsaṃ sukhinaḥ badaryāṃ
kirātarājñaḥ viṣayaṃ subāhoḥ
yathāgatena eva pathā samagrāḥ
vihṛtya māsaṃ sukhinaḥ badaryāṃ
kirātarājñaḥ viṣayaṃ subāhoḥ
11.
Then, having happily dwelt and roamed for a month in Badarī, all those human heroes gradually proceeded, by the very same path they had used to come, to the territory of Subāhu, the Kirāta king.
चीनांस्तुखारान्दरदान्सदार्वान्देशान्कुणिन्दस्य च भूरिरत्नान् ।
अतीत्य दुर्गं हिमवत्प्रदेशं पुरं सुबाहोर्ददृशुर्नृवीराः ॥१२॥
अतीत्य दुर्गं हिमवत्प्रदेशं पुरं सुबाहोर्ददृशुर्नृवीराः ॥१२॥
12. cīnāṁstukhārāndaradānsadārvā;ndeśānkuṇindasya ca bhūriratnān ,
atītya durgaṁ himavatpradeśaṁ; puraṁ subāhordadṛśurnṛvīrāḥ.
atītya durgaṁ himavatpradeśaṁ; puraṁ subāhordadṛśurnṛvīrāḥ.
12.
cīnān tuṣārān daradān sa-dārvān
deśān kuṇindasya ca bhūri-ratnān
atītya durgam himavat-pradeśam
puram su-bāhoḥ dadṛśuḥ nṛ-vīrāḥ
deśān kuṇindasya ca bhūri-ratnān
atītya durgam himavat-pradeśam
puram su-bāhoḥ dadṛśuḥ nṛ-vīrāḥ
12.
The heroic men, having traversed the arduous Himalayan region and crossed the lands of the Chinas, Tukhāras, Daradas, and Darvas, as well as the territories of the Kunindas (which were abundant in gems), then saw the city of Subāhu.
श्रुत्वा च तान्पार्थिवपुत्रपौत्रान्प्राप्तान्सुबाहुर्विषये समग्रान् ।
प्रत्युद्ययौ प्रीतियुतः स राजा तं चाभ्यनन्दन्वृषभाः कुरूणाम् ॥१३॥
प्रत्युद्ययौ प्रीतियुतः स राजा तं चाभ्यनन्दन्वृषभाः कुरूणाम् ॥१३॥
13. śrutvā ca tānpārthivaputrapautrā;nprāptānsubāhurviṣaye samagrān ,
pratyudyayau prītiyutaḥ sa rājā; taṁ cābhyanandanvṛṣabhāḥ kurūṇām.
pratyudyayau prītiyutaḥ sa rājā; taṁ cābhyanandanvṛṣabhāḥ kurūṇām.
13.
śrutvā ca tān pārthiva-putra-pautrān
prāptān su-bāhuḥ viṣaye samagrān
pratyudyayau prīti-yutaḥ sa rājā
tam ca abhyanandan vṛṣabhāḥ kurūṇām
prāptān su-bāhuḥ viṣaye samagrān
pratyudyayau prīti-yutaḥ sa rājā
tam ca abhyanandan vṛṣabhāḥ kurūṇām
13.
And King Subāhu, having heard that all those princes (sons and grandsons of kings) had arrived in his territory, went forth to meet them with joy. In turn, the foremost among the Kurus greeted him.
समेत्य राज्ञा तु सुबाहुना ते सूतैर्विशोकप्रमुखैश्च सर्वैः ।
सहेन्द्रसेनैः परिचारकैश्च पौरोगवैर्ये च महानसस्थाः ॥१४॥
सहेन्द्रसेनैः परिचारकैश्च पौरोगवैर्ये च महानसस्थाः ॥१४॥
14. sametya rājñā tu subāhunā te; sūtairviśokapramukhaiśca sarvaiḥ ,
sahendrasenaiḥ paricārakaiśca; paurogavairye ca mahānasasthāḥ.
sahendrasenaiḥ paricārakaiśca; paurogavairye ca mahānasasthāḥ.
14.
sametya rājñā tu su-bāhunā te
sūtaiḥ viśoka-pramukhaiḥ ca sarvaiḥ
sa-indra-senaiḥ paricārakaiḥ ca
pauragavaiḥ ye ca mahānasa-sthāḥ
sūtaiḥ viśoka-pramukhaiḥ ca sarvaiḥ
sa-indra-senaiḥ paricārakaiḥ ca
pauragavaiḥ ye ca mahānasa-sthāḥ
14.
After the princes had met with King Subāhu, they were also accompanied by all their charioteers (led by Viśoka), their attendants (including Indrasena), their chief cooks, and those who worked in the kitchen.
सुखोषितास्तत्र त एकरात्रं सूतानुपादाय रथांश्च सर्वान् ।
घटोत्कचं सानुचरं विसृज्य ततोऽभ्ययुर्यामुनमद्रिराजम् ॥१५॥
घटोत्कचं सानुचरं विसृज्य ततोऽभ्ययुर्यामुनमद्रिराजम् ॥१५॥
15. sukhoṣitāstatra ta ekarātraṁ; sūtānupādāya rathāṁśca sarvān ,
ghaṭotkacaṁ sānucaraṁ visṛjya; tato'bhyayuryāmunamadrirājam.
ghaṭotkacaṁ sānucaraṁ visṛjya; tato'bhyayuryāmunamadrirājam.
15.
sukhoṣitāḥ tatra te eka-rātraṃ
sūtān upādāya rathān ca sarvān
ghaṭotkacam sa-anucaram visṛjya
tataḥ abhyayuḥ yāmunaṃ adri-rājam
sūtān upādāya rathān ca sarvān
ghaṭotkacam sa-anucaram visṛjya
tataḥ abhyayuḥ yāmunaṃ adri-rājam
15.
After staying there comfortably for one night, the princes, having taken all the charioteers and chariots, and having dismissed Ghaṭotkaca along with his followers, then proceeded from that place towards the Yamuna, king of mountains.
तस्मिन्गिरौ प्रस्रवणोपपन्ने हिमोत्तरीयारुणपाण्डुसानौ ।
विशाखयूपं समुपेत्य चक्रुस्तदा निवासं पुरुषप्रवीराः ॥१६॥
विशाखयूपं समुपेत्य चक्रुस्तदा निवासं पुरुषप्रवीराः ॥१६॥
16. tasmingirau prasravaṇopapanne; himottarīyāruṇapāṇḍusānau ,
viśākhayūpaṁ samupetya cakru;stadā nivāsaṁ puruṣapravīrāḥ.
viśākhayūpaṁ samupetya cakru;stadā nivāsaṁ puruṣapravīrāḥ.
16.
tasmin girau prasravaṇa-upapanne
hima-uttarīya-aruṇa-pāṇḍu-sānau
viśākhayūpam samupetya
cakruḥ tadā nivāsam puruṣa-pravīrāḥ
hima-uttarīya-aruṇa-pāṇḍu-sānau
viśākhayūpam samupetya
cakruḥ tadā nivāsam puruṣa-pravīrāḥ
16.
The chief among men, having approached Viśākhayūpa, then made their dwelling on that mountain, which was endowed with waterfalls and had reddish-white slopes appearing as if covered by snowy garments.
वराहनानामृगपक्षिजुष्टं महद्वनं चैत्ररथप्रकाशम् ।
शिवेन यात्वा मृगयाप्रधानाः संवत्सरं तत्र वने विजह्रुः ॥१७॥
शिवेन यात्वा मृगयाप्रधानाः संवत्सरं तत्र वने विजह्रुः ॥१७॥
17. varāhanānāmṛgapakṣijuṣṭaṁ; mahadvanaṁ caitrarathaprakāśam ,
śivena yātvā mṛgayāpradhānāḥ; saṁvatsaraṁ tatra vane vijahruḥ.
śivena yātvā mṛgayāpradhānāḥ; saṁvatsaraṁ tatra vane vijahruḥ.
17.
varāha-nānāmṛga-pakṣi-juṣṭam
mahat vanam caitraratha-prakāśam
śivena yātvā mṛgayā-pradhānāḥ
saṃvatsaram tatra vane vijahruḥ
mahat vanam caitraratha-prakāśam
śivena yātvā mṛgayā-pradhānāḥ
saṃvatsaram tatra vane vijahruḥ
17.
Having arrived safely, they, primarily engaged in hunting, enjoyed themselves for a year in that great forest, which was frequented by boars, various types of deer, and birds, and resembled the beautiful Caitraratha forest.
तत्राससादातिबलं भुजंगं क्षुधार्दितं मृत्युमिवोग्ररूपम् ।
वृकोदरः पर्वतकन्दरायां विषादमोहव्यथितान्तरात्मा ॥१८॥
वृकोदरः पर्वतकन्दरायां विषादमोहव्यथितान्तरात्मा ॥१८॥
18. tatrāsasādātibalaṁ bhujaṁgaṁ; kṣudhārditaṁ mṛtyumivograrūpam ,
vṛkodaraḥ parvatakandarāyāṁ; viṣādamohavyathitāntarātmā.
vṛkodaraḥ parvatakandarāyāṁ; viṣādamohavyathitāntarātmā.
18.
tatra āsasāda ati-balam bhujaṅgam
kṣudhā-arditam mṛtyum iva
ugra-rūpam vṛkodaraḥ parvata-kandarāyām
viṣāda-moha-vyathita-antarātman
kṣudhā-arditam mṛtyum iva
ugra-rūpam vṛkodaraḥ parvata-kandarāyām
viṣāda-moha-vyathita-antarātman
18.
In a mountain cave, Vṛkodara (Bhīma), whose inner self (antarātman) was distressed by sorrow and delusion, there encountered an extremely powerful serpent, tormented by hunger, and terrifying in form like death.
द्वीपोऽभवद्यत्र वृकोदरस्य युधिष्ठिरो धर्मभृतां वरिष्ठः ।
अमोक्षयद्यस्तमनन्ततेजा ग्राहेण संवेष्टितसर्वगात्रम् ॥१९॥
अमोक्षयद्यस्तमनन्ततेजा ग्राहेण संवेष्टितसर्वगात्रम् ॥१९॥
19. dvīpo'bhavadyatra vṛkodarasya; yudhiṣṭhiro dharmabhṛtāṁ variṣṭhaḥ ,
amokṣayadyastamanantatejā; grāheṇa saṁveṣṭitasarvagātram.
amokṣayadyastamanantatejā; grāheṇa saṁveṣṭitasarvagātram.
19.
dvīpaḥ abhavat yatra vṛkodarasya
yudhiṣṭhiraḥ dharma-bhṛtām variṣṭhaḥ
amokṣayat yaḥ tam ananta-tejāḥ
grāheṇa saṃveṣṭita-sarva-gātram
yudhiṣṭhiraḥ dharma-bhṛtām variṣṭhaḥ
amokṣayat yaḥ tam ananta-tejāḥ
grāheṇa saṃveṣṭita-sarva-gātram
19.
Where Vṛkodara was, a crocodile (dvīpaḥ) seized him. Yudhiṣṭhira, who was the foremost among those who uphold natural law (dharma) and possessed infinite energy (anantatejāḥ), released him, whose entire body was encircled by the crocodile.
ते द्वादशं वर्षमथोपयान्तं वने विहर्तुं कुरवः प्रतीताः ।
तस्माद्वनाच्चैत्ररथप्रकाशाच्छ्रिया ज्वलन्तस्तपसा च युक्ताः ॥२०॥
तस्माद्वनाच्चैत्ररथप्रकाशाच्छ्रिया ज्वलन्तस्तपसा च युक्ताः ॥२०॥
20. te dvādaśaṁ varṣamathopayāntaṁ; vane vihartuṁ kuravaḥ pratītāḥ ,
tasmādvanāccaitrarathaprakāśā;cchriyā jvalantastapasā ca yuktāḥ.
tasmādvanāccaitrarathaprakāśā;cchriyā jvalantastapasā ca yuktāḥ.
20.
te dvādaśam varṣam atha upayāntam
vane vihartum kuravaḥ pratītāḥ
tasmāt vanāt caitrarathaprakāśāt
śriyā jvalantaḥ tapasā ca yuktāḥ
vane vihartum kuravaḥ pratītāḥ
tasmāt vanāt caitrarathaprakāśāt
śriyā jvalantaḥ tapasā ca yuktāḥ
20.
As the twelfth year of their forest dwelling for wandering approached, the Kurus (Pāṇḍavas) became renowned. From that forest, they blazed with splendor, resembling the radiance of Caitraratha, and were endowed with (chaste) asceticism (tapas).
ततश्च यात्वा मरुधन्वपार्श्वं सदा धनुर्वेदरतिप्रधानाः ।
सरस्वतीमेत्य निवासकामाः सरस्ततो द्वैतवनं प्रतीयुः ॥२१॥
सरस्वतीमेत्य निवासकामाः सरस्ततो द्वैतवनं प्रतीयुः ॥२१॥
21. tataśca yātvā marudhanvapārśvaṁ; sadā dhanurvedaratipradhānāḥ ,
sarasvatīmetya nivāsakāmāḥ; sarastato dvaitavanaṁ pratīyuḥ.
sarasvatīmetya nivāsakāmāḥ; sarastato dvaitavanaṁ pratīyuḥ.
21.
tataḥ ca yātvā marudhanvapārśvam
sadā dhanurvedaratipradhānāḥ
sarasvatīm etya nivāsakāmāḥ
saraḥ tataḥ dvaitavanam pratīyuḥ
sadā dhanurvedaratipradhānāḥ
sarasvatīm etya nivāsakāmāḥ
saraḥ tataḥ dvaitavanam pratīyuḥ
21.
And then, having traveled to the region near the desert, they (the Pāṇḍavas), who were always pre-eminent in their devotion to the science of archery (dhanurveda), reached the Sarasvatī river. Desirous of dwelling near a lake, they then proceeded to the Dvaitavana forest.
समीक्ष्य तान्द्वैतवने निविष्टान्निवासिनस्तत्र ततोऽभिजग्मुः ।
तपोदमाचारसमाधियुक्तास्तृणोदपात्राहरणाश्मकुट्टाः ॥२२॥
तपोदमाचारसमाधियुक्तास्तृणोदपात्राहरणाश्मकुट्टाः ॥२२॥
22. samīkṣya tāndvaitavane niviṣṭā;nnivāsinastatra tato'bhijagmuḥ ,
tapodamācārasamādhiyuktā;stṛṇodapātrāharaṇāśmakuṭṭāḥ.
tapodamācārasamādhiyuktā;stṛṇodapātrāharaṇāśmakuṭṭāḥ.
22.
samīkṣya tān dvaitavane niviṣṭān nivāsinaḥ tatra tataḥ
abhijagmuḥ tapodamācārasamādhiyuktāḥ tṛṇodapātrāharaṇāśmakuṭṭāḥ
abhijagmuḥ tapodamācārasamādhiyuktāḥ tṛṇodapātrāharaṇāśmakuṭṭāḥ
22.
Having observed them (the Pāṇḍavas) settled in Dvaitavana, the residents there then approached them. These residents were endowed with (chaste) asceticism (tapas), self-control (dama), good conduct, and deep meditation (samādhi), having grass, water, and vessels for their provisions, and using stone grinders.
प्लक्षाक्षरौहीतकवेतसाश्च स्नुहा बदर्यः खदिराः शिरीषाः ।
बिल्वेङ्गुदाः पीलुशमीकरीराः सरस्वतीतीररुहा बभूवुः ॥२३॥
बिल्वेङ्गुदाः पीलुशमीकरीराः सरस्वतीतीररुहा बभूवुः ॥२३॥
23. plakṣākṣarauhītakavetasāśca; snuhā badaryaḥ khadirāḥ śirīṣāḥ ,
bilveṅgudāḥ pīluśamīkarīrāḥ; sarasvatītīraruhā babhūvuḥ.
bilveṅgudāḥ pīluśamīkarīrāḥ; sarasvatītīraruhā babhūvuḥ.
23.
plakṣākṣarauhītakavetasāḥ ca snuhāḥ badaryaḥ khadirāḥ śirīṣāḥ
bilveṅgudāḥ pīluśamīkarīrāḥ sarasvatītīraruhāḥ babhūvuḥ
bilveṅgudāḥ pīluśamīkarīrāḥ sarasvatītīraruhāḥ babhūvuḥ
23.
Fig trees, Vibhitaka trees, Rohītaka trees, and canes; spurge plants, Jujube trees, Catechu trees, Siris trees; Bael trees, Inguda trees, Pilu trees, Shami trees, and Karira trees - these grew on the banks of the Sarasvatī river.
तां यक्षगन्धर्वमहर्षिकान्तामायागभूतामिव देवतानाम् ।
सरस्वतीं प्रीतियुताश्चरन्तः सुखं विजह्रुर्नरदेवपुत्राः ॥२४॥
सरस्वतीं प्रीतियुताश्चरन्तः सुखं विजह्रुर्नरदेवपुत्राः ॥२४॥
24. tāṁ yakṣagandharvamaharṣikāntā;māyāgabhūtāmiva devatānām ,
sarasvatīṁ prītiyutāścarantaḥ; sukhaṁ vijahrurnaradevaputrāḥ.
sarasvatīṁ prītiyutāścarantaḥ; sukhaṁ vijahrurnaradevaputrāḥ.
24.
tām yakṣagandharvamaharṣikāntām āyāgabhūtām iva devatānām
sarasvatīm prītiyutāḥ carantaḥ sukham vijahruḥ naradevaputrāḥ
sarasvatīm prītiyutāḥ carantaḥ sukham vijahruḥ naradevaputrāḥ
24.
The sons of kings, filled with joy, roamed happily along that Sarasvatī river, which was beloved by Yakṣas, Gandharvas, and great sages, and was, as it were, a place of worship for the gods.
Links to all chapters:
ādi parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
sabhā parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
vana parva (current book)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174 (current chapter)
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
virāṭa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
udyoga parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
bhīṣma parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
droṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
karṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
śalya parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
sauptika parva
strī parva
śānti parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
Chapter 300
Chapter 301
Chapter 302
Chapter 303
Chapter 304
Chapter 305
Chapter 306
Chapter 307
Chapter 308
Chapter 309
Chapter 310
Chapter 311
Chapter 312
Chapter 313
Chapter 314
Chapter 315
Chapter 316
Chapter 317
Chapter 318
Chapter 319
Chapter 320
Chapter 321
Chapter 322
Chapter 323
Chapter 324
Chapter 325
Chapter 326
Chapter 327
Chapter 328
Chapter 329
Chapter 330
Chapter 331
Chapter 332
Chapter 333
Chapter 334
Chapter 335
Chapter 336
Chapter 337
Chapter 338
Chapter 339
Chapter 340
Chapter 341
Chapter 342
Chapter 343
Chapter 344
Chapter 345
Chapter 346
Chapter 347
Chapter 348
Chapter 349
Chapter 350
Chapter 351
Chapter 352
Chapter 353
anuśāsana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
aśvamedhika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
āśramavāsika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47