महाभारतः
mahābhārataḥ
-
book-15, chapter-41
वैशंपायन उवाच ।
ततस्ते भरतश्रेष्ठाः समाजग्मुः परस्परम् ।
विगतक्रोधमात्सर्याः सर्वे विगतकल्मषाः ॥१॥
ततस्ते भरतश्रेष्ठाः समाजग्मुः परस्परम् ।
विगतक्रोधमात्सर्याः सर्वे विगतकल्मषाः ॥१॥
1. vaiśaṁpāyana uvāca ,
tataste bharataśreṣṭhāḥ samājagmuḥ parasparam ,
vigatakrodhamātsaryāḥ sarve vigatakalmaṣāḥ.
tataste bharataśreṣṭhāḥ samājagmuḥ parasparam ,
vigatakrodhamātsaryāḥ sarve vigatakalmaṣāḥ.
1.
vaiśaṃpāyanaḥ uvāca tataḥ te bharataśreṣṭhāḥ samājagmuḥ
parasparam vigatakrodhamātsaryāḥ sarve vigatakalmaṣāḥ
parasparam vigatakrodhamātsaryāḥ sarve vigatakalmaṣāḥ
1.
vaiśaṃpāyanaḥ uvāca tataḥ te sarve bharataśreṣṭhāḥ
vigatakrodhamātsaryāḥ vigatakalmaṣāḥ parasparam samājagmuḥ
vigatakrodhamātsaryāḥ vigatakalmaṣāḥ parasparam samājagmuḥ
1.
Vaiśampāyana said: Then all those best of the Bharatas, free from anger and envy, and free from impurity, met each other.
विधिं परममास्थाय ब्रह्मर्षिविहितं शुभम् ।
संप्रीतमनसः सर्वे देवलोक इवामराः ॥२॥
संप्रीतमनसः सर्वे देवलोक इवामराः ॥२॥
2. vidhiṁ paramamāsthāya brahmarṣivihitaṁ śubham ,
saṁprītamanasaḥ sarve devaloka ivāmarāḥ.
saṁprītamanasaḥ sarve devaloka ivāmarāḥ.
2.
vidhim paramam āsthāya brahmarṣivihitam śubham
samprītamanasaḥ sarve devaloke iva amarāḥ
samprītamanasaḥ sarve devaloke iva amarāḥ
2.
sarve samprītamanasaḥ amarāḥ iva devaloke
brahmarṣivihitam paramam śubham vidhim āsthāya
brahmarṣivihitam paramam śubham vidhim āsthāya
2.
All of them, with cheerful minds, like immortals in the celestial realm (devaloka), resorted to the supreme and auspicious rite, which had been ordained by the Brahmarshi.
पुत्रः पित्रा च मात्रा च भार्या च पतिना सह ।
भ्राता भ्रात्रा सखा चैव सख्या राजन्समागताः ॥३॥
भ्राता भ्रात्रा सखा चैव सख्या राजन्समागताः ॥३॥
3. putraḥ pitrā ca mātrā ca bhāryā ca patinā saha ,
bhrātā bhrātrā sakhā caiva sakhyā rājansamāgatāḥ.
bhrātā bhrātrā sakhā caiva sakhyā rājansamāgatāḥ.
3.
putraḥ pitrā ca mātrā ca bhāryā ca patinā saha
bhrātā bhrātrā sakhā ca eva sakhyā rājan samāgatāḥ
bhrātā bhrātrā sakhā ca eva sakhyā rājan samāgatāḥ
3.
rājan putraḥ pitrā ca mātrā ca bhāryā ca patinā
saha bhrātā bhrātrā sakhā ca eva sakhyā samāgatāḥ
saha bhrātā bhrātrā sakhā ca eva sakhyā samāgatāḥ
3.
O king, sons were reunited with their fathers and mothers, and wives with their husbands, and brothers with their brothers, and friends with their friends.
पाण्डवास्तु महेष्वासं कर्णं सौभद्रमेव च ।
संप्रहर्षात्समाजग्मुर्द्रौपदेयांश्च सर्वशः ॥४॥
संप्रहर्षात्समाजग्मुर्द्रौपदेयांश्च सर्वशः ॥४॥
4. pāṇḍavāstu maheṣvāsaṁ karṇaṁ saubhadrameva ca ,
saṁpraharṣātsamājagmurdraupadeyāṁśca sarvaśaḥ.
saṁpraharṣātsamājagmurdraupadeyāṁśca sarvaśaḥ.
4.
Pāṇḍavāḥ tu maheṣv-āsam Karṇam Saubhadram eva ca
sampraharṣāt samājagmuḥ Draupadeyān ca sarvaśaḥ
sampraharṣāt samājagmuḥ Draupadeyān ca sarvaśaḥ
4.
The Pāṇḍavas, filled with great joy, approached Karṇa, the great archer, as well as Saubhadra and all the sons of Draupadī.
ततस्ते प्रीयमाणा वै कर्णेन सह पाण्डवाः ।
समेत्य पृथिवीपालाः सौहृदेऽवस्थिताभवन् ॥५॥
समेत्य पृथिवीपालाः सौहृदेऽवस्थिताभवन् ॥५॥
5. tataste prīyamāṇā vai karṇena saha pāṇḍavāḥ ,
sametya pṛthivīpālāḥ sauhṛde'vasthitābhavan.
sametya pṛthivīpālāḥ sauhṛde'vasthitābhavan.
5.
tataḥ te prīyamāṇāḥ vai Karṇena saha Pāṇḍavāḥ
sametya pṛthivī-pālāḥ sauhṛde avasthitāḥ abhavan
sametya pṛthivī-pālāḥ sauhṛde avasthitāḥ abhavan
5.
Then the Pāṇḍavas, those protectors of the earth, being pleased, met with Karṇa, and thus became firmly established in friendship.
ऋषिप्रसादात्तेऽन्ये च क्षत्रिया नष्टमन्यवः ।
असौहृदं परित्यज्य सौहृदे पर्यवस्थिताः ॥६॥
असौहृदं परित्यज्य सौहृदे पर्यवस्थिताः ॥६॥
6. ṛṣiprasādātte'nye ca kṣatriyā naṣṭamanyavaḥ ,
asauhṛdaṁ parityajya sauhṛde paryavasthitāḥ.
asauhṛdaṁ parityajya sauhṛde paryavasthitāḥ.
6.
ṛṣi-prasādāt te anye ca Kṣatriyāḥ naṣṭa-manyavaḥ
asauhṛdam parityajya sauhṛde paryavasthitāḥ
asauhṛdam parityajya sauhṛde paryavasthitāḥ
6.
By the grace of the sages, those other warriors (kṣatriyāḥ) whose anger had vanished, abandoning their animosity, also became firmly established in friendship.
एवं समागताः सर्वे गुरुभिर्बान्धवैस्तथा ।
पुत्रैश्च पुरुषव्याघ्राः कुरवोऽन्ये च मानवाः ॥७॥
पुत्रैश्च पुरुषव्याघ्राः कुरवोऽन्ये च मानवाः ॥७॥
7. evaṁ samāgatāḥ sarve gurubhirbāndhavaistathā ,
putraiśca puruṣavyāghrāḥ kuravo'nye ca mānavāḥ.
putraiśca puruṣavyāghrāḥ kuravo'nye ca mānavāḥ.
7.
evam samāgatāḥ sarve gurubhiḥ bāndhavaiḥ tathā
putraiḥ ca puruṣa-vyāghrāḥ Kuravaḥ anye ca mānavāḥ
putraiḥ ca puruṣa-vyāghrāḥ Kuravaḥ anye ca mānavāḥ
7.
Thus, all the Kurus and other human beings, those heroes (puruṣavyāghrāḥ), having gathered together with their preceptors, relatives, and sons.
तां रात्रिमेकां कृत्स्नां ते विहृत्य प्रीतमानसाः ।
मेनिरे परितोषेण नृपाः स्वर्गसदो यथा ॥८॥
मेनिरे परितोषेण नृपाः स्वर्गसदो यथा ॥८॥
8. tāṁ rātrimekāṁ kṛtsnāṁ te vihṛtya prītamānasāḥ ,
menire paritoṣeṇa nṛpāḥ svargasado yathā.
menire paritoṣeṇa nṛpāḥ svargasado yathā.
8.
tām rātrim ekām kṛtsnām te vihṛtya prītamānasāḥ
menire paritoṣeṇa nṛpāḥ svargasadāḥ yathā
menire paritoṣeṇa nṛpāḥ svargasadāḥ yathā
8.
te prītamānasāḥ nṛpāḥ tām ekām kṛtsnām rātrim
vihṛtya svargasadāḥ yathā paritoṣeṇa menire
vihṛtya svargasadāḥ yathā paritoṣeṇa menire
8.
Those kings, with joyful hearts, having spent that entire single night, felt satisfied just like the inhabitants of heaven.
नात्र शोको भयं त्रासो नारतिर्नायशोऽभवत् ।
परस्परं समागम्य योधानां भरतर्षभ ॥९॥
परस्परं समागम्य योधानां भरतर्षभ ॥९॥
9. nātra śoko bhayaṁ trāso nāratirnāyaśo'bhavat ,
parasparaṁ samāgamya yodhānāṁ bharatarṣabha.
parasparaṁ samāgamya yodhānāṁ bharatarṣabha.
9.
na atra śokaḥ bhayam trāsaḥ na aratiḥ na ayaśaḥ
abhavat parasparam samāgamya yodhānām bharatarṣabha
abhavat parasparam samāgamya yodhānām bharatarṣabha
9.
bharatarṣabha yodhānām parasparam samāgamya atra
śokaḥ na bhayam trāsaḥ na aratiḥ na ayaśaḥ abhavat
śokaḥ na bhayam trāsaḥ na aratiḥ na ayaśaḥ abhavat
9.
O best of the Bharatas, when the warriors met each other, there was no grief (śoka), no fear, no terror, no discontent, and no dishonor.
समागतास्ताः पितृभिर्भ्रातृभिः पतिभिः सुतैः ।
मुदं परमिकां प्राप्य नार्यो दुःखमथात्यजन् ॥१०॥
मुदं परमिकां प्राप्य नार्यो दुःखमथात्यजन् ॥१०॥
10. samāgatāstāḥ pitṛbhirbhrātṛbhiḥ patibhiḥ sutaiḥ ,
mudaṁ paramikāṁ prāpya nāryo duḥkhamathātyajan.
mudaṁ paramikāṁ prāpya nāryo duḥkhamathātyajan.
10.
samāgatāḥ tāḥ pitṛbhiḥ bhrātṛbhiḥ patibhiḥ sutaiḥ
mudam paramikām prāpya nāryaḥ duḥkham atha atyajan
mudam paramikām prāpya nāryaḥ duḥkham atha atyajan
10.
tāḥ nāryaḥ pitṛbhiḥ bhrātṛbhiḥ patibhiḥ sutaiḥ
samāgatāḥ paramikām mudam prāpya atha duḥkham atyajan
samāgatāḥ paramikām mudam prāpya atha duḥkham atyajan
10.
Those women, having reunited with their fathers, brothers, husbands, and sons, attained supreme joy, and then they abandoned their sorrow.
एकां रात्रिं विहृत्यैवं ते वीरास्ताश्च योषितः ।
आमन्त्र्यान्योन्यमाश्लिष्य ततो जग्मुर्यथागतम् ॥११॥
आमन्त्र्यान्योन्यमाश्लिष्य ततो जग्मुर्यथागतम् ॥११॥
11. ekāṁ rātriṁ vihṛtyaivaṁ te vīrāstāśca yoṣitaḥ ,
āmantryānyonyamāśliṣya tato jagmuryathāgatam.
āmantryānyonyamāśliṣya tato jagmuryathāgatam.
11.
ekām rātrim vihṛtya evam te vīrāḥ tāḥ ca yoṣitaḥ
āmantrya anyonyam āśliṣya tataḥ jagmuḥ yathāgatam
āmantrya anyonyam āśliṣya tataḥ jagmuḥ yathāgatam
11.
te vīrāḥ tāḥ ca yoṣitaḥ evam ekām rātrim vihṛtya
anyonyam āmantrya āśliṣya tataḥ yathāgatam jagmuḥ
anyonyam āmantrya āśliṣya tataḥ yathāgatam jagmuḥ
11.
Having spent one night in this manner, those heroes and those women, after bidding farewell to each other and embracing, then departed as they had arrived.
ततो विसर्जयामास लोकांस्तान्मुनिपुंगवः ।
क्षणेनान्तर्हिताश्चैव प्रेक्षतामेव तेऽभवन् ॥१२॥
क्षणेनान्तर्हिताश्चैव प्रेक्षतामेव तेऽभवन् ॥१२॥
12. tato visarjayāmāsa lokāṁstānmunipuṁgavaḥ ,
kṣaṇenāntarhitāścaiva prekṣatāmeva te'bhavan.
kṣaṇenāntarhitāścaiva prekṣatāmeva te'bhavan.
12.
tataḥ visarjayāmāsa lokān tān munipuṅgavaḥ
kṣaṇena antahṛtāḥ ca eva prekṣatām eva te abhavan
kṣaṇena antahṛtāḥ ca eva prekṣatām eva te abhavan
12.
tataḥ munipuṅgavaḥ tān lokān visarjayāmāsa te
ca eva kṣaṇena prekṣatām eva antahṛtāḥ abhavan
ca eva kṣaṇena prekṣatām eva antahṛtāḥ abhavan
12.
Then the foremost sage (muni) dismissed those people. And instantly, even as they watched, they vanished.
अवगाह्य महात्मानः पुण्यां त्रिपथगां नदीम् ।
सरथाः सध्वजाश्चैव स्वानि स्थानानि भेजिरे ॥१३॥
सरथाः सध्वजाश्चैव स्वानि स्थानानि भेजिरे ॥१३॥
13. avagāhya mahātmānaḥ puṇyāṁ tripathagāṁ nadīm ,
sarathāḥ sadhvajāścaiva svāni sthānāni bhejire.
sarathāḥ sadhvajāścaiva svāni sthānāni bhejire.
13.
avagāhya mahātmānaḥ puṇyām tripathagām nadīm
sarathāḥ sadhvajāḥ ca eva svāni sthānāni bhejire
sarathāḥ sadhvajāḥ ca eva svāni sthānāni bhejire
13.
mahātmānaḥ puṇyām tripathagām nadīm avagāhya
sarathāḥ sadhvajāḥ ca eva svāni sthānāni bhejire
sarathāḥ sadhvajāḥ ca eva svāni sthānāni bhejire
13.
Having bathed in the sacred river Gaṅgā, the great souls, complete with their chariots and banners, returned to their own abodes.
देवलोकं ययुः केचित्केचिद्ब्रह्मसदस्तथा ।
केचिच्च वारुणं लोकं केचित्कौबेरमाप्नुवन् ॥१४॥
केचिच्च वारुणं लोकं केचित्कौबेरमाप्नुवन् ॥१४॥
14. devalokaṁ yayuḥ kecitkecidbrahmasadastathā ,
kecicca vāruṇaṁ lokaṁ kecitkauberamāpnuvan.
kecicca vāruṇaṁ lokaṁ kecitkauberamāpnuvan.
14.
devalokam yayuḥ kecit kecit brahmasadaḥ tathā
kecit ca vāruṇam lokam kecit kauberam āpnuvan
kecit ca vāruṇam lokam kecit kauberam āpnuvan
14.
kecit devalokam yayuḥ kecit tathā brahmasadaḥ
kecit ca vāruṇam lokam kecit kauberam āpnuvan
kecit ca vāruṇam lokam kecit kauberam āpnuvan
14.
Some went to the celestial realm, others to the abode of Brahmā. Some went to the realm of Varuṇa, and others attained the realm of Kubera.
तथा वैवस्वतं लोकं केचिच्चैवाप्नुवन्नृपाः ।
राक्षसानां पिशाचानां केचिच्चाप्युत्तरान्कुरून् ॥१५॥
राक्षसानां पिशाचानां केचिच्चाप्युत्तरान्कुरून् ॥१५॥
15. tathā vaivasvataṁ lokaṁ keciccaivāpnuvannṛpāḥ ,
rākṣasānāṁ piśācānāṁ keciccāpyuttarānkurūn.
rākṣasānāṁ piśācānāṁ keciccāpyuttarānkurūn.
15.
tathā vaivasvatam lokam kecit ca eva āpnuvan nṛpāḥ
rākṣasānām piśācānām kecit ca api uttarān kurūn
rākṣasānām piśācānām kecit ca api uttarān kurūn
15.
tathā kecit nṛpāḥ vaivasvatam lokam ca eva āpnuvan
kecit ca rākṣasānām piśācānām api uttarān kurūn
kecit ca rākṣasānām piśācānām api uttarān kurūn
15.
Similarly, some kings indeed attained the realm of Yama. And some also reached the lands of the rākṣasas and piśācas, while others went to the Uttarakurūs.
विचित्रगतयः सर्वे या अवाप्यामरैः सह ।
आजग्मुस्ते महात्मानः सवाहाः सपदानुगाः ॥१६॥
आजग्मुस्ते महात्मानः सवाहाः सपदानुगाः ॥१६॥
16. vicitragatayaḥ sarve yā avāpyāmaraiḥ saha ,
ājagmuste mahātmānaḥ savāhāḥ sapadānugāḥ.
ājagmuste mahātmānaḥ savāhāḥ sapadānugāḥ.
16.
vicitragatayaḥ sarve yāḥ avāpya amaraiḥ saha
ājagmuḥ te mahātmānaḥ savāhāḥ sapadānugāḥ
ājagmuḥ te mahātmānaḥ savāhāḥ sapadānugāḥ
16.
te sarve mahātmānaḥ vicitragatayaḥ yāḥ amaraiḥ
saha avāpya savāhāḥ sapadānugāḥ ājagmuḥ
saha avāpya savāhāḥ sapadānugāḥ ājagmuḥ
16.
All those great-souled ones, who had attained diverse destinies along with the immortals (devas), arrived there with their vehicles and attendants.
गतेषु तेषु सर्वेषु सलिलस्थो महामुनिः ।
धर्मशीलो महातेजाः कुरूणां हितकृत्सदा ।
ततः प्रोवाच ताः सर्वाः क्षत्रिया निहतेश्वराः ॥१७॥
धर्मशीलो महातेजाः कुरूणां हितकृत्सदा ।
ततः प्रोवाच ताः सर्वाः क्षत्रिया निहतेश्वराः ॥१७॥
17. gateṣu teṣu sarveṣu salilastho mahāmuniḥ ,
dharmaśīlo mahātejāḥ kurūṇāṁ hitakṛtsadā ,
tataḥ provāca tāḥ sarvāḥ kṣatriyā nihateśvarāḥ.
dharmaśīlo mahātejāḥ kurūṇāṁ hitakṛtsadā ,
tataḥ provāca tāḥ sarvāḥ kṣatriyā nihateśvarāḥ.
17.
gateṣu teṣu sarveṣu salilasthaḥ
mahāmuniḥ dharmaśīlaḥ mahātejāḥ
kurūṇām hitakṛt sadā tataḥ provāca
tāḥ sarvāḥ kṣatriyāḥ nihateśvarāḥ
mahāmuniḥ dharmaśīlaḥ mahātejāḥ
kurūṇām hitakṛt sadā tataḥ provāca
tāḥ sarvāḥ kṣatriyāḥ nihateśvarāḥ
17.
teṣu sarveṣu gateṣu tataḥ salilasthaḥ
dharmaśīlaḥ mahātejāḥ kurūṇām
sadā hitakṛt mahāmuniḥ tāḥ sarvāḥ
nihateśvarāḥ kṣatriyāḥ provāca
dharmaśīlaḥ mahātejāḥ kurūṇām
sadā hitakṛt mahāmuniḥ tāḥ sarvāḥ
nihateśvarāḥ kṣatriyāḥ provāca
17.
After all of them had departed, the great sage (muni), who remained in the water, virtuous and greatly effulgent, and ever a benefactor of the Kurus, then spoke to all those Kshatriya women whose husbands had been slain.
या याः पतिकृताँल्लोकानिच्छन्ति परमस्त्रियः ।
ता जाह्नवीजलं क्षिप्रमवगाहन्त्वतन्द्रिताः ॥१८॥
ता जाह्नवीजलं क्षिप्रमवगाहन्त्वतन्द्रिताः ॥१८॥
18. yā yāḥ patikṛtāँllokānicchanti paramastriyaḥ ,
tā jāhnavījalaṁ kṣipramavagāhantvatandritāḥ.
tā jāhnavījalaṁ kṣipramavagāhantvatandritāḥ.
18.
yāḥ yāḥ patikṛtān lokān icchanti paramastriyaḥ
tāḥ jāhnavījalam kṣipram avagāhantu atandritāḥ
tāḥ jāhnavījalam kṣipram avagāhantu atandritāḥ
18.
yāḥ yāḥ paramastriyaḥ patikṛtān lokān icchanti
tāḥ atandritāḥ kṣipram jāhnavījalam avagāhantu
tāḥ atandritāḥ kṣipram jāhnavījalam avagāhantu
18.
Whichever excellent women desire the realms attained by their husbands, let them diligently and quickly immerse themselves in the waters of the Ganga.
ततस्तस्य वचः श्रुत्वा श्रद्दधाना वराङ्गनाः ।
श्वशुरं समनुज्ञाप्य विविशुर्जाह्नवीजलम् ॥१९॥
श्वशुरं समनुज्ञाप्य विविशुर्जाह्नवीजलम् ॥१९॥
19. tatastasya vacaḥ śrutvā śraddadhānā varāṅganāḥ ,
śvaśuraṁ samanujñāpya viviśurjāhnavījalam.
śvaśuraṁ samanujñāpya viviśurjāhnavījalam.
19.
tataḥ tasya vacaḥ śrutvā śraddadhānāḥ varāṅganāḥ
śvaśuram samanujñāpya viviśuḥ jāhnavījalam
śvaśuram samanujñāpya viviśuḥ jāhnavījalam
19.
tataḥ tasya vacaḥ śrutvā śraddadhānāḥ varāṅganāḥ
śvaśuram samanujñāpya jāhnavījalam viviśuḥ
śvaśuram samanujñāpya jāhnavījalam viviśuḥ
19.
Then, having heard his words, the faithful excellent women, after taking leave of their father-in-law, entered the waters of the Ganga.
विमुक्ता मानुषैर्देहैस्ततस्ता भर्तृभिः सह ।
समाजग्मुस्तदा साध्व्यः सर्वा एव विशां पते ॥२०॥
समाजग्मुस्तदा साध्व्यः सर्वा एव विशां पते ॥२०॥
20. vimuktā mānuṣairdehaistatastā bhartṛbhiḥ saha ,
samājagmustadā sādhvyaḥ sarvā eva viśāṁ pate.
samājagmustadā sādhvyaḥ sarvā eva viśāṁ pate.
20.
vimuktā mānuṣaiḥ dehaiḥ tataḥ tāḥ bhartṛbhiḥ saha
samājagmuḥ tadā sādhvyaḥ sarvāḥ eva viśām pate
samājagmuḥ tadā sādhvyaḥ sarvāḥ eva viśām pate
20.
viśām pate,
tāḥ sarvāḥ sādhvyaḥ mānuṣaiḥ dehaiḥ vimuktā tataḥ tadā bhartṛbhiḥ saha samājagmuḥ
tāḥ sarvāḥ sādhvyaḥ mānuṣaiḥ dehaiḥ vimuktā tataḥ tadā bhartṛbhiḥ saha samājagmuḥ
20.
O lord of the people, all those virtuous women, having shed their human bodies, then at that time reunited with their husbands.
एवं क्रमेण सर्वास्ताः शीलवत्यः कुलस्त्रियः ।
प्रविश्य तोयं निर्मुक्ता जग्मुर्भर्तृसलोकताम् ॥२१॥
प्रविश्य तोयं निर्मुक्ता जग्मुर्भर्तृसलोकताम् ॥२१॥
21. evaṁ krameṇa sarvāstāḥ śīlavatyaḥ kulastriyaḥ ,
praviśya toyaṁ nirmuktā jagmurbhartṛsalokatām.
praviśya toyaṁ nirmuktā jagmurbhartṛsalokatām.
21.
evam krameṇa sarvāḥ tāḥ śīlavatyaḥ kulastriyaḥ
praviśya toyam nirmuktāḥ jagmuḥ bhartṛsalokatām
praviśya toyam nirmuktāḥ jagmuḥ bhartṛsalokatām
21.
evam krameṇa tāḥ sarvāḥ śīlavatyaḥ kulastriyaḥ
toyam praviśya nirmuktāḥ bhartṛsalokatām jagmuḥ
toyam praviśya nirmuktāḥ bhartṛsalokatām jagmuḥ
21.
Thus, in due course, all those virtuous noble ladies, having entered the water, became liberated and attained the same world as their husbands.
दिव्यरूपसमायुक्ता दिव्याभरणभूषिताः ।
दिव्यमाल्याम्बरधरा यथासां पतयस्तथा ॥२२॥
दिव्यमाल्याम्बरधरा यथासां पतयस्तथा ॥२२॥
22. divyarūpasamāyuktā divyābharaṇabhūṣitāḥ ,
divyamālyāmbaradharā yathāsāṁ patayastathā.
divyamālyāmbaradharā yathāsāṁ patayastathā.
22.
divyarūpasamāyuktā divyābharaṇabhūṣitāḥ
divyamālyāmbaradharā yathā āsām patayaḥ tathā
divyamālyāmbaradharā yathā āsām patayaḥ tathā
22.
yathā āsām patayaḥ tathā divyarūpasamāyuktā
divyābharaṇabhūṣitāḥ divyamālyāmbaradharā
divyābharaṇabhūṣitāḥ divyamālyāmbaradharā
22.
They were endowed with divine forms, adorned with divine ornaments, and wore divine garlands and garments, just as their husbands were.
ताः शीलसत्त्वसंपन्ना वितमस्का गतक्लमाः ।
सर्वाः सर्वगुणैर्युक्ताः स्वं स्वं स्थानं प्रपेदिरे ॥२३॥
सर्वाः सर्वगुणैर्युक्ताः स्वं स्वं स्थानं प्रपेदिरे ॥२३॥
23. tāḥ śīlasattvasaṁpannā vitamaskā gataklamāḥ ,
sarvāḥ sarvaguṇairyuktāḥ svaṁ svaṁ sthānaṁ prapedire.
sarvāḥ sarvaguṇairyuktāḥ svaṁ svaṁ sthānaṁ prapedire.
23.
tāḥ śīlasattvasampannā vitamaskā gataklamāḥ sarvāḥ
sarvaguṇaiḥ yuktāḥ svam svam sthānam prapedire
sarvaguṇaiḥ yuktāḥ svam svam sthānam prapedire
23.
tāḥ sarvāḥ śīlasattvasampannā vitamaskā gataklamāḥ
sarvaguṇaiḥ yuktāḥ svam svam sthānam prapedire
sarvaguṇaiḥ yuktāḥ svam svam sthānam prapedire
23.
All those women, endowed with virtue and goodness, free from darkness and weariness, and possessing all good qualities, reached their respective abodes.
यस्य यस्य च यः कामस्तस्मिन्कालेऽभवत्तदा ।
तं तं विसृष्टवान्व्यासो वरदो धर्मवत्सलः ॥२४॥
तं तं विसृष्टवान्व्यासो वरदो धर्मवत्सलः ॥२४॥
24. yasya yasya ca yaḥ kāmastasminkāle'bhavattadā ,
taṁ taṁ visṛṣṭavānvyāso varado dharmavatsalaḥ.
taṁ taṁ visṛṣṭavānvyāso varado dharmavatsalaḥ.
24.
yasya yasya ca yaḥ kāmaḥ tasmin kāle abhavat tadā
tam tam visṛṣṭavān vyāsaḥ varadaḥ dharmavatsalaḥ
tam tam visṛṣṭavān vyāsaḥ varadaḥ dharmavatsalaḥ
24.
Whatever specific desire each person had at that time, it was fulfilled. Vyāsa, the bestower of boons and one devoted to natural law (dharma), brought forth each of those (desired individuals).
तच्छ्रुत्वा नरदेवानां पुनरागमनं नराः ।
जहृषुर्मुदिताश्चासन्नन्यदेहगता अपि ॥२५॥
जहृषुर्मुदिताश्चासन्नन्यदेहगता अपि ॥२५॥
25. tacchrutvā naradevānāṁ punarāgamanaṁ narāḥ ,
jahṛṣurmuditāścāsannanyadehagatā api.
jahṛṣurmuditāścāsannanyadehagatā api.
25.
tat śrutvā naradevānām punarāgamanam narāḥ
jahṛṣuḥ muditāḥ ca āsan anyadehagatāḥ api
jahṛṣuḥ muditāḥ ca āsan anyadehagatāḥ api
25.
Having heard of that return of the human-like deities (their ancestors), the people (living relatives) rejoiced and were delighted. Even those (ancestors) who had attained other bodies (and returned) were also delighted.
प्रियैः समागमं तेषां य इमं शृणुयान्नरः ।
प्रियाणि लभते नित्यमिह च प्रेत्य चैव ह ॥२६॥
प्रियाणि लभते नित्यमिह च प्रेत्य चैव ह ॥२६॥
26. priyaiḥ samāgamaṁ teṣāṁ ya imaṁ śṛṇuyānnaraḥ ,
priyāṇi labhate nityamiha ca pretya caiva ha.
priyāṇi labhate nityamiha ca pretya caiva ha.
26.
priyaiḥ samāgamam teṣām yaḥ imam śṛṇuyāt naraḥ
priyāṇi labhate nityam iha ca pretya ca eva ha
priyāṇi labhate nityam iha ca pretya ca eva ha
26.
Any man who listens to this (story) about the reunion of those (living relatives) with their loved ones (the deceased ancestors) will constantly obtain beloved things, both in this world and after death.
इष्टबान्धवसंयोगमनायासमनामयम् ।
य इमं श्रावयेद्विद्वान्संसिद्धिं प्राप्नुयात्पराम् ॥२७॥
य इमं श्रावयेद्विद्वान्संसिद्धिं प्राप्नुयात्पराम् ॥२७॥
27. iṣṭabāndhavasaṁyogamanāyāsamanāmayam ,
ya imaṁ śrāvayedvidvānsaṁsiddhiṁ prāpnuyātparām.
ya imaṁ śrāvayedvidvānsaṁsiddhiṁ prāpnuyātparām.
27.
iṣṭabāndhavasaṃyogam anāyāsam anāmayam yaḥ imam
śrāvayet vidvān saṃsiddhim prāpnuyāt parām
śrāvayet vidvān saṃsiddhim prāpnuyāt parām
27.
That learned person who causes this narrative about the effortless and blissful union with desired relatives to be heard, he will attain supreme perfection.
स्वाध्याययुक्ताः पुरुषाः क्रियायुक्ताश्च भारत ।
अध्यात्मयोगयुक्ताश्च धृतिमन्तश्च मानवाः ।
श्रुत्वा पर्व त्विदं नित्यमवाप्स्यन्ति परां गतिम् ॥२८॥
अध्यात्मयोगयुक्ताश्च धृतिमन्तश्च मानवाः ।
श्रुत्वा पर्व त्विदं नित्यमवाप्स्यन्ति परां गतिम् ॥२८॥
28. svādhyāyayuktāḥ puruṣāḥ kriyāyuktāśca bhārata ,
adhyātmayogayuktāśca dhṛtimantaśca mānavāḥ ,
śrutvā parva tvidaṁ nityamavāpsyanti parāṁ gatim.
adhyātmayogayuktāśca dhṛtimantaśca mānavāḥ ,
śrutvā parva tvidaṁ nityamavāpsyanti parāṁ gatim.
28.
svādhyāyayuktāḥ puruṣāḥ kriyāyuktāḥ
ca bhārata adhyātmayogayuktāḥ ca
dhṛtimantaḥ ca mānavāḥ śrutvā parva
tu idam nityam avāpsyanti parām gatim
ca bhārata adhyātmayogayuktāḥ ca
dhṛtimantaḥ ca mānavāḥ śrutvā parva
tu idam nityam avāpsyanti parām gatim
28.
bhārata svādhyāyayuktāḥ ca kriyāyuktāḥ
ca adhyātmayogayuktāḥ ca dhṛtimantaḥ
ca mānavāḥ puruṣāḥ idam tu parva
nityam śrutvā parām gatim avāpsyanti
ca adhyātmayogayuktāḥ ca dhṛtimantaḥ
ca mānavāḥ puruṣāḥ idam tu parva
nityam śrutvā parām gatim avāpsyanti
28.
O Bhārata, those persons who are devoted to self-study (svādhyāya), engaged in (Vedic) rituals, dedicated to spiritual (yoga) practices, and human beings endowed with fortitude, will certainly attain the supreme destination by constantly listening to this section.
Links to all chapters:
ādi parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
sabhā parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
vana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
virāṭa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
udyoga parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
bhīṣma parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
droṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
karṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
śalya parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
sauptika parva
strī parva
śānti parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
Chapter 300
Chapter 301
Chapter 302
Chapter 303
Chapter 304
Chapter 305
Chapter 306
Chapter 307
Chapter 308
Chapter 309
Chapter 310
Chapter 311
Chapter 312
Chapter 313
Chapter 314
Chapter 315
Chapter 316
Chapter 317
Chapter 318
Chapter 319
Chapter 320
Chapter 321
Chapter 322
Chapter 323
Chapter 324
Chapter 325
Chapter 326
Chapter 327
Chapter 328
Chapter 329
Chapter 330
Chapter 331
Chapter 332
Chapter 333
Chapter 334
Chapter 335
Chapter 336
Chapter 337
Chapter 338
Chapter 339
Chapter 340
Chapter 341
Chapter 342
Chapter 343
Chapter 344
Chapter 345
Chapter 346
Chapter 347
Chapter 348
Chapter 349
Chapter 350
Chapter 351
Chapter 352
Chapter 353
anuśāsana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
aśvamedhika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
āśramavāsika parva (current book)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41 (current chapter)
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47