महाभारतः
mahābhārataḥ
-
book-3, chapter-284
जनमेजय उवाच ।
यत्तत्तदा महाब्रह्मँल्लोमशो वाक्यमब्रवीत् ।
इन्द्रस्य वचनादेत्य पाण्डुपुत्रं युधिष्ठिरम् ॥१॥
यत्तत्तदा महाब्रह्मँल्लोमशो वाक्यमब्रवीत् ।
इन्द्रस्य वचनादेत्य पाण्डुपुत्रं युधिष्ठिरम् ॥१॥
1. janamejaya uvāca ,
yattattadā mahābrahmaँllomaśo vākyamabravīt ,
indrasya vacanādetya pāṇḍuputraṁ yudhiṣṭhiram.
yattattadā mahābrahmaँllomaśo vākyamabravīt ,
indrasya vacanādetya pāṇḍuputraṁ yudhiṣṭhiram.
1.
janamejayaḥ uvāca yat tat tadā mahābrahman lomaśaḥ vākyam
abravīt indrasya vacanāt etya pāṇḍuputram yudhiṣṭhiram
abravīt indrasya vacanāt etya pāṇḍuputram yudhiṣṭhiram
1.
Janamejaya said: O great Brahmin, what words did Lomasha then speak, having come by the command of Indra, to Yudhiṣṭhira, the son of Pandu?
यच्चापि ते भयं तीव्रं न च कीर्तयसे क्वचित् ।
तच्चाप्यपहरिष्यामि सव्यसाचाविहागते ॥२॥
तच्चाप्यपहरिष्यामि सव्यसाचाविहागते ॥२॥
2. yaccāpi te bhayaṁ tīvraṁ na ca kīrtayase kvacit ,
taccāpyapahariṣyāmi savyasācāvihāgate.
taccāpyapahariṣyāmi savyasācāvihāgate.
2.
yat ca api te bhayam tīvram na ca kīrtayase kvacit
tat ca api apahariṣyāmi savyasācau iha āgate
tat ca api apahariṣyāmi savyasācau iha āgate
2.
Whatever intense fear you have, which you do not mention anywhere, I will also dispel that when Savyasacin (Arjuna) arrives here.
किं नु तद्विदुषां श्रेष्ठ कर्णं प्रति महद्भयम् ।
आसीन्न च स धर्मात्मा कथयामास कस्यचित् ॥३॥
आसीन्न च स धर्मात्मा कथयामास कस्यचित् ॥३॥
3. kiṁ nu tadviduṣāṁ śreṣṭha karṇaṁ prati mahadbhayam ,
āsīnna ca sa dharmātmā kathayāmāsa kasyacit.
āsīnna ca sa dharmātmā kathayāmāsa kasyacit.
3.
kim nu tat viduṣām śreṣṭha karṇam prati mahat bhayam
āsīt na ca saḥ dharmātmā kathayām āsa kasyacit
āsīt na ca saḥ dharmātmā kathayām āsa kasyacit
3.
O best among the learned, what indeed was that great fear regarding Karna? And that righteous soul (dharma) did not speak of it to anyone.
वैशंपायन उवाच ।
अहं ते राजशार्दूल कथयामि कथामिमाम् ।
पृच्छते भरतश्रेष्ठ शुश्रूषस्व गिरं मम ॥४॥
अहं ते राजशार्दूल कथयामि कथामिमाम् ।
पृच्छते भरतश्रेष्ठ शुश्रूषस्व गिरं मम ॥४॥
4. vaiśaṁpāyana uvāca ,
ahaṁ te rājaśārdūla kathayāmi kathāmimām ,
pṛcchate bharataśreṣṭha śuśrūṣasva giraṁ mama.
ahaṁ te rājaśārdūla kathayāmi kathāmimām ,
pṛcchate bharataśreṣṭha śuśrūṣasva giraṁ mama.
4.
vaiśaṃpāyanaḥ uvāca aham te rājaśārdūla kathayāmi kathām
imām pṛcchate bharataśreṣṭha śuśrūṣasva giram mama
imām pṛcchate bharataśreṣṭha śuśrūṣasva giram mama
4.
Vaiśampāyana said: 'O tiger among kings, O best of the Bhāratas, I will narrate this story to you, who are asking. Please listen to my words.'
द्वादशे समतिक्रान्ते वर्षे प्राप्ते त्रयोदशे ।
पाण्डूनां हितकृच्छक्रः कर्णं भिक्षितुमुद्यतः ॥५॥
पाण्डूनां हितकृच्छक्रः कर्णं भिक्षितुमुद्यतः ॥५॥
5. dvādaśe samatikrānte varṣe prāpte trayodaśe ,
pāṇḍūnāṁ hitakṛcchakraḥ karṇaṁ bhikṣitumudyataḥ.
pāṇḍūnāṁ hitakṛcchakraḥ karṇaṁ bhikṣitumudyataḥ.
5.
dvādaśe samatikrānte varṣe prāpte trayodaśe
pāṇḍūnām hitakṛt śakraḥ karṇam bhikṣitum udyataḥ
pāṇḍūnām hitakṛt śakraḥ karṇam bhikṣitum udyataḥ
5.
After the twelfth year had passed and the thirteenth year had arrived, Indra, the benefactor of the Pāṇḍavas, prepared to beg from Karna.
अभिप्रायमथो ज्ञात्वा महेन्द्रस्य विभावसुः ।
कुण्डलार्थे महाराज सूर्यः कर्णमुपागमत् ॥६॥
कुण्डलार्थे महाराज सूर्यः कर्णमुपागमत् ॥६॥
6. abhiprāyamatho jñātvā mahendrasya vibhāvasuḥ ,
kuṇḍalārthe mahārāja sūryaḥ karṇamupāgamat.
kuṇḍalārthe mahārāja sūryaḥ karṇamupāgamat.
6.
abhiprāyam atho jñātvā mahendrasya vibhāvasuḥ
kuṇḍalārthe mahārāja sūryaḥ karṇam upāgamat
kuṇḍalārthe mahārāja sūryaḥ karṇam upāgamat
6.
Then, O great king, Vibhāvasu (the sun god), having understood the intention of Mahendra (Indra), approached Karṇa for the sake of his earrings.
महार्हे शयने वीरं स्पर्ध्यास्तरणसंवृते ।
शयानमभिविश्वस्तं ब्रह्मण्यं सत्यवादिनम् ॥७॥
शयानमभिविश्वस्तं ब्रह्मण्यं सत्यवादिनम् ॥७॥
7. mahārhe śayane vīraṁ spardhyāstaraṇasaṁvṛte ,
śayānamabhiviśvastaṁ brahmaṇyaṁ satyavādinam.
śayānamabhiviśvastaṁ brahmaṇyaṁ satyavādinam.
7.
mahārhe śayane vīram spardhyāstaraṇasaṃvṛte
śayānam abhiviśvastam brahmaṇyam satyavādinam
śayānam abhiviśvastam brahmaṇyam satyavādinam
7.
He approached the hero (Karṇa) as he lay on a costly bed covered with magnificent spreads, completely trusting, devoted to Brahmins, and truthful.
स्वप्नान्ते निशि राजेन्द्र दर्शयामास रश्मिवान् ।
कृपया परयाविष्टः पुत्रस्नेहाच्च भारत ॥८॥
कृपया परयाविष्टः पुत्रस्नेहाच्च भारत ॥८॥
8. svapnānte niśi rājendra darśayāmāsa raśmivān ,
kṛpayā parayāviṣṭaḥ putrasnehācca bhārata.
kṛpayā parayāviṣṭaḥ putrasnehācca bhārata.
8.
svapnānte niśi rājendra darśayāmāsa raśmivān
kṛpayā parayā āviṣṭaḥ putrasnehāt ca bhārata
kṛpayā parayā āviṣṭaḥ putrasnehāt ca bhārata
8.
At the end of the dream, during the night, O King of kings, the radiant (Sun god) appeared, overcome by immense compassion and affection for his son (Karṇa), O Bhārata.
ब्राह्मणो वेदविद्भूत्वा सूर्यो योगाद्धि रूपवान् ।
हितार्थमब्रवीत्कर्णं सान्त्वपूर्वमिदं वचः ॥९॥
हितार्थमब्रवीत्कर्णं सान्त्वपूर्वमिदं वचः ॥९॥
9. brāhmaṇo vedavidbhūtvā sūryo yogāddhi rūpavān ,
hitārthamabravītkarṇaṁ sāntvapūrvamidaṁ vacaḥ.
hitārthamabravītkarṇaṁ sāntvapūrvamidaṁ vacaḥ.
9.
brāhmaṇaḥ vedavit bhūtvā sūryaḥ yogāt hi rūpavān
hitārtham abravīt karṇam sāntvapūrvam idam vacaḥ
hitārtham abravīt karṇam sāntvapūrvam idam vacaḥ
9.
The Sun god (Sūrya), having indeed assumed the form of a Brahmin and a knower of the Vedas through his mystic power (yoga), spoke these words of comfort to Karṇa for his benefit.
कर्ण मद्वचनं तात शृणु सत्यभृतां वर ।
ब्रुवतोऽद्य महाबाहो सौहृदात्परमं हितम् ॥१०॥
ब्रुवतोऽद्य महाबाहो सौहृदात्परमं हितम् ॥१०॥
10. karṇa madvacanaṁ tāta śṛṇu satyabhṛtāṁ vara ,
bruvato'dya mahābāho sauhṛdātparamaṁ hitam.
bruvato'dya mahābāho sauhṛdātparamaṁ hitam.
10.
karṇa mat-vacanam tāta śṛṇu satyabhṛtām vara
bruvataḥ adya mahābāho sauhṛdāt paramam hitam
bruvataḥ adya mahābāho sauhṛdāt paramam hitam
10.
O Karṇa, my dear one, O best among truth-speakers, O mighty-armed one, listen to my words today, which I speak out of friendship for your supreme benefit.
उपायास्यति शक्रस्त्वां पाण्डवानां हितेप्सया ।
ब्राह्मणच्छद्मना कर्ण कुण्डलापजिहीर्षया ॥११॥
ब्राह्मणच्छद्मना कर्ण कुण्डलापजिहीर्षया ॥११॥
11. upāyāsyati śakrastvāṁ pāṇḍavānāṁ hitepsayā ,
brāhmaṇacchadmanā karṇa kuṇḍalāpajihīrṣayā.
brāhmaṇacchadmanā karṇa kuṇḍalāpajihīrṣayā.
11.
upāyāsyati śakraḥ tvām pāṇḍavānām hitepsayā
brāhmaṇacchadmanā karṇa kuṇḍalāpajihīrṣayā
brāhmaṇacchadmanā karṇa kuṇḍalāpajihīrṣayā
11.
O Karṇa, Indra (Śakra) will approach you, disguised as a brahmin, with the desire to take away your earrings, for the sake of the Pāṇḍavas' welfare.
विदितं तेन शीलं ते सर्वस्य जगतस्तथा ।
यथा त्वं भिक्षितः सद्भिर्ददास्येव न याचसे ॥१२॥
यथा त्वं भिक्षितः सद्भिर्ददास्येव न याचसे ॥१२॥
12. viditaṁ tena śīlaṁ te sarvasya jagatastathā ,
yathā tvaṁ bhikṣitaḥ sadbhirdadāsyeva na yācase.
yathā tvaṁ bhikṣitaḥ sadbhirdadāsyeva na yācase.
12.
viditam tena śīlam te sarvasya jagataḥ tathā
yathā tvam bhikṣitaḥ sadbhiḥ dadāsi eva na yācase
yathā tvam bhikṣitaḥ sadbhiḥ dadāsi eva na yācase
12.
Your character (śīla) is known by him (Indra), and similarly by everyone in the world: that you always give when petitioned by the virtuous, and you never beg.
त्वं हि तात ददास्येव ब्राह्मणेभ्यः प्रयाचितः ।
वित्तं यच्चान्यदप्याहुर्न प्रत्याख्यासि कर्हिचित् ॥१३॥
वित्तं यच्चान्यदप्याहुर्न प्रत्याख्यासि कर्हिचित् ॥१३॥
13. tvaṁ hi tāta dadāsyeva brāhmaṇebhyaḥ prayācitaḥ ,
vittaṁ yaccānyadapyāhurna pratyākhyāsi karhicit.
vittaṁ yaccānyadapyāhurna pratyākhyāsi karhicit.
13.
tvam hi tāta dadāsi eva brāhmaṇebhyaḥ prayācitaḥ
vittam yat ca anyat api āhuḥ na pratyākhyāsi karhicit
vittam yat ca anyat api āhuḥ na pratyākhyāsi karhicit
13.
Indeed, my dear one, you certainly give wealth (vitta) to Brahmins who petition you, and you never refuse anything else they ask for.
तं त्वामेवंविधं ज्ञात्वा स्वयं वै पाकशासनः ।
आगन्ता कुण्डलार्थाय कवचं चैव भिक्षितुम् ॥१४॥
आगन्ता कुण्डलार्थाय कवचं चैव भिक्षितुम् ॥१४॥
14. taṁ tvāmevaṁvidhaṁ jñātvā svayaṁ vai pākaśāsanaḥ ,
āgantā kuṇḍalārthāya kavacaṁ caiva bhikṣitum.
āgantā kuṇḍalārthāya kavacaṁ caiva bhikṣitum.
14.
tam tvām evamvidham jñātvā svayam vai pākaśāsanaḥ
āgantā kuṇḍalārthāya kavacam ca eva bhikṣitum
āgantā kuṇḍalārthāya kavacam ca eva bhikṣitum
14.
Indra (Pākaśāsana), having himself known you to be of such a generous nature, will indeed come to beg for your earrings and armor.
तस्मै प्रयाचमानाय न देये कुण्डले त्वया ।
अनुनेयः परं शक्त्या श्रेय एतद्धि ते परम् ॥१५॥
अनुनेयः परं शक्त्या श्रेय एतद्धि ते परम् ॥१५॥
15. tasmai prayācamānāya na deye kuṇḍale tvayā ,
anuneyaḥ paraṁ śaktyā śreya etaddhi te param.
anuneyaḥ paraṁ śaktyā śreya etaddhi te param.
15.
tasmai prayācamānāya na deye kuṇḍale tvayā
anuneyaḥ param śaktyā śreyaḥ etat hi te param
anuneyaḥ param śaktyā śreyaḥ etat hi te param
15.
You should not give those two earrings to him who is begging. He should be appeased with your utmost power (śakti), for this is indeed your supreme welfare.
कुण्डलार्थे ब्रुवंस्तात कारणैर्बहुभिस्त्वया ।
अन्यैर्बहुविधैर्वित्तैः स निवार्यः पुनः पुनः ॥१६॥
अन्यैर्बहुविधैर्वित्तैः स निवार्यः पुनः पुनः ॥१६॥
16. kuṇḍalārthe bruvaṁstāta kāraṇairbahubhistvayā ,
anyairbahuvidhairvittaiḥ sa nivāryaḥ punaḥ punaḥ.
anyairbahuvidhairvittaiḥ sa nivāryaḥ punaḥ punaḥ.
16.
kuṇḍalārthe bruvan tāta kāraṇaiḥ bahubhiḥ tvayā
anyaiḥ bahuvidhaiḥ vittaiḥ saḥ nivāryaḥ punaḥ punaḥ
anyaiḥ bahuvidhaiḥ vittaiḥ saḥ nivāryaḥ punaḥ punaḥ
16.
My dear one (tāta), when he pleads for the earrings, you should repeatedly dissuade him with many arguments and with various other kinds of riches.
रत्नैः स्त्रीभिस्तथा भोगैर्धनैर्बहुविधैरपि ।
निदर्शनैश्च बहुभिः कुण्डलेप्सुः पुरंदरः ॥१७॥
निदर्शनैश्च बहुभिः कुण्डलेप्सुः पुरंदरः ॥१७॥
17. ratnaiḥ strībhistathā bhogairdhanairbahuvidhairapi ,
nidarśanaiśca bahubhiḥ kuṇḍalepsuḥ puraṁdaraḥ.
nidarśanaiśca bahubhiḥ kuṇḍalepsuḥ puraṁdaraḥ.
17.
ratnaiḥ strībhiḥ tathā bhogaiḥ dhanaiḥ bahuvidhaiḥ
api nidarśanaiḥ ca bahubhiḥ kuṇḍalepsuḥ purandaraḥ
api nidarśanaiḥ ca bahubhiḥ kuṇḍalepsuḥ purandaraḥ
17.
Indra (Purandara), desiring the earrings, should be [dissuaded] with gems, with women, and also with various kinds of enjoyments and wealth, as well as with many examples.
यदि दास्यसि कर्ण त्वं सहजे कुण्डले शुभे ।
आयुषः प्रक्षयं गत्वा मृत्योर्वशमुपेष्यसि ॥१८॥
आयुषः प्रक्षयं गत्वा मृत्योर्वशमुपेष्यसि ॥१८॥
18. yadi dāsyasi karṇa tvaṁ sahaje kuṇḍale śubhe ,
āyuṣaḥ prakṣayaṁ gatvā mṛtyorvaśamupeṣyasi.
āyuṣaḥ prakṣayaṁ gatvā mṛtyorvaśamupeṣyasi.
18.
yadi dāsyasi karṇa tvam sahaje kuṇḍale śubhe
āyuṣaḥ prakṣayam gatvā mṛtyoḥ vaśam upeṣyasi
āyuṣaḥ prakṣayam gatvā mṛtyoḥ vaśam upeṣyasi
18.
O Karṇa, if you give away your auspicious, inborn earrings, you will hasten the decline of your life and fall under the sway of death.
कवचेन च संयुक्तः कुण्डलाभ्यां च मानद ।
अवध्यस्त्वं रणेऽरीणामिति विद्धि वचो मम ॥१९॥
अवध्यस्त्वं रणेऽरीणामिति विद्धि वचो मम ॥१९॥
19. kavacena ca saṁyuktaḥ kuṇḍalābhyāṁ ca mānada ,
avadhyastvaṁ raṇe'rīṇāmiti viddhi vaco mama.
avadhyastvaṁ raṇe'rīṇāmiti viddhi vaco mama.
19.
kavacena ca saṃyuktaḥ kuṇḍalābhyām ca mānada
avadhyaḥ tvam raṇe arīṇām iti viddhi vacaḥ mama
avadhyaḥ tvam raṇe arīṇām iti viddhi vacaḥ mama
19.
O giver of honor, endowed with your armor and these two earrings, you are invincible to your enemies in battle. Know this to be my word.
अमृतादुत्थितं ह्येतदुभयं रत्नसंभवम् ।
तस्माद्रक्ष्यं त्वया कर्ण जीवितं चेत्प्रियं तव ॥२०॥
तस्माद्रक्ष्यं त्वया कर्ण जीवितं चेत्प्रियं तव ॥२०॥
20. amṛtādutthitaṁ hyetadubhayaṁ ratnasaṁbhavam ,
tasmādrakṣyaṁ tvayā karṇa jīvitaṁ cetpriyaṁ tava.
tasmādrakṣyaṁ tvayā karṇa jīvitaṁ cetpriyaṁ tava.
20.
amṛtāt utthitam hi etat ubhayam ratnasaṃbhavam
tasmāt rakṣyam tvayā karṇa jīvitam cet priyam tava
tasmāt rakṣyam tvayā karṇa jīvitam cet priyam tava
20.
Indeed, both of these (your armor and earrings) originated from nectar and are born of jewels. Therefore, O Karṇa, you must protect your life if it is dear to you.
कर्ण उवाच ।
को मामेवं भवान्प्राह दर्शयन्सौहृदं परम् ।
कामया भगवन्ब्रूहि को भवान्द्विजवेषधृक् ॥२१॥
को मामेवं भवान्प्राह दर्शयन्सौहृदं परम् ।
कामया भगवन्ब्रूहि को भवान्द्विजवेषधृक् ॥२१॥
21. karṇa uvāca ,
ko māmevaṁ bhavānprāha darśayansauhṛdaṁ param ,
kāmayā bhagavanbrūhi ko bhavāndvijaveṣadhṛk.
ko māmevaṁ bhavānprāha darśayansauhṛdaṁ param ,
kāmayā bhagavanbrūhi ko bhavāndvijaveṣadhṛk.
21.
karṇa uvāca kaḥ mām evam bhavān prāha darśayan sauhṛdam
param kāmayā bhagavan brūhi kaḥ bhavān dvijaveṣadhṛk
param kāmayā bhagavan brūhi kaḥ bhavān dvijaveṣadhṛk
21.
Karṇa said: 'Who are you, sir, who thus speak to me, showing such great friendship? O reverend one, please tell me, who are you, disguised in the garb of a brahmin (dvija)?'
ब्राह्मण उवाच ।
अहं तात सहस्रांशुः सौहृदात्त्वां निदर्शये ।
कुरुष्वैतद्वचो मे त्वमेतच्छ्रेयः परं हि ते ॥२२॥
अहं तात सहस्रांशुः सौहृदात्त्वां निदर्शये ।
कुरुष्वैतद्वचो मे त्वमेतच्छ्रेयः परं हि ते ॥२२॥
22. brāhmaṇa uvāca ,
ahaṁ tāta sahasrāṁśuḥ sauhṛdāttvāṁ nidarśaye ,
kuruṣvaitadvaco me tvametacchreyaḥ paraṁ hi te.
ahaṁ tāta sahasrāṁśuḥ sauhṛdāttvāṁ nidarśaye ,
kuruṣvaitadvaco me tvametacchreyaḥ paraṁ hi te.
22.
brāhmaṇaḥ uvāca aham tāta sahasrāṃśuḥ sauhṛdāt tvām
nidarśaye kuruṣva etat vacaḥ me tvam etat śreyaḥ param hi te
nidarśaye kuruṣva etat vacaḥ me tvam etat śreyaḥ param hi te
22.
The Brahmin said: "Dear son, I am Sahasrāmśu (the Sun), and I am instructing you out of goodwill. Please follow this advice of mine, for it is indeed the supreme good for you."
कर्ण उवाच ।
श्रेय एव ममात्यन्तं यस्य मे गोपतिः प्रभुः ।
प्रवक्ताद्य हितान्वेषी शृणु चेदं वचो मम ॥२३॥
श्रेय एव ममात्यन्तं यस्य मे गोपतिः प्रभुः ।
प्रवक्ताद्य हितान्वेषी शृणु चेदं वचो मम ॥२३॥
23. karṇa uvāca ,
śreya eva mamātyantaṁ yasya me gopatiḥ prabhuḥ ,
pravaktādya hitānveṣī śṛṇu cedaṁ vaco mama.
śreya eva mamātyantaṁ yasya me gopatiḥ prabhuḥ ,
pravaktādya hitānveṣī śṛṇu cedaṁ vaco mama.
23.
karṇaḥ uvāca śreyaḥ eva mama atyantam yasya me gopatiḥ
prabhuḥ pravaktā adya hita anveṣī śṛṇu ca idam vacaḥ mama
prabhuḥ pravaktā adya hita anveṣī śṛṇu ca idam vacaḥ mama
23.
Karna said: "It is indeed a great good for me, for whom Gopati (the Sun) is the lord and is now a well-wishing instructor. Listen now to these words of mine!"
प्रसादये त्वां वरदं प्रणयाच्च ब्रवीम्यहम् ।
न निवार्यो व्रतादस्मादहं यद्यस्मि ते प्रियः ॥२४॥
न निवार्यो व्रतादस्मादहं यद्यस्मि ते प्रियः ॥२४॥
24. prasādaye tvāṁ varadaṁ praṇayācca bravīmyaham ,
na nivāryo vratādasmādahaṁ yadyasmi te priyaḥ.
na nivāryo vratādasmādahaṁ yadyasmi te priyaḥ.
24.
prasādaye tvām varadam praṇayāt ca bravīmi aham
na nivāryaḥ vratāt asmāt aham yadi asmi te priyaḥ
na nivāryaḥ vratāt asmāt aham yadi asmi te priyaḥ
24.
I supplicate you, the bestower of boons, and I speak out of deep affection. If I am dear to you, I must not be dissuaded from this vow (vrata).
व्रतं वै मम लोकोऽयं वेत्ति कृत्स्नो विभावसो ।
यथाहं द्विजमुख्येभ्यो दद्यां प्राणानपि ध्रुवम् ॥२५॥
यथाहं द्विजमुख्येभ्यो दद्यां प्राणानपि ध्रुवम् ॥२५॥
25. vrataṁ vai mama loko'yaṁ vetti kṛtsno vibhāvaso ,
yathāhaṁ dvijamukhyebhyo dadyāṁ prāṇānapi dhruvam.
yathāhaṁ dvijamukhyebhyo dadyāṁ prāṇānapi dhruvam.
25.
vratam vai mama lokaḥ ayam vetti kṛtsnaḥ vibhāvaso
yathā aham dvijamukhyebhyaḥ dadyām prāṇān api dhruvam
yathā aham dvijamukhyebhyaḥ dadyām prāṇān api dhruvam
25.
O glorious one (Vibhāvasu)! This entire world indeed knows my vow (vrata): that I would certainly give even my life (prāṇa) to the most prominent Brahmins.
यद्यागच्छति शक्रो मां ब्राह्मणच्छद्मनावृतः ।
हितार्थं पाण्डुपुत्राणां खेचरोत्तम भिक्षितुम् ॥२६॥
हितार्थं पाण्डुपुत्राणां खेचरोत्तम भिक्षितुम् ॥२६॥
26. yadyāgacchati śakro māṁ brāhmaṇacchadmanāvṛtaḥ ,
hitārthaṁ pāṇḍuputrāṇāṁ khecarottama bhikṣitum.
hitārthaṁ pāṇḍuputrāṇāṁ khecarottama bhikṣitum.
26.
yadi āgacchati śakraḥ mām brāhmaṇacchadmanā āvṛtaḥ
hitārtham pāṇḍuputrāṇām khecarottama bhikṣitum
hitārtham pāṇḍuputrāṇām khecarottama bhikṣitum
26.
O best among sky-dwellers, if Indra comes to me, disguised as a brahmin, to beg for the welfare of the sons of Pāṇḍu...
दास्यामि विबुधश्रेष्ठ कुण्डले वर्म चोत्तमम् ।
न मे कीर्तिः प्रणश्येत त्रिषु लोकेषु विश्रुता ॥२७॥
न मे कीर्तिः प्रणश्येत त्रिषु लोकेषु विश्रुता ॥२७॥
27. dāsyāmi vibudhaśreṣṭha kuṇḍale varma cottamam ,
na me kīrtiḥ praṇaśyeta triṣu lokeṣu viśrutā.
na me kīrtiḥ praṇaśyeta triṣu lokeṣu viśrutā.
27.
dāsyāmi vibudhaśreṣṭha kuṇḍale varma ca uttamam
na me kīrtiḥ praṇaśyeta triṣu lokeṣu viśrutā
na me kīrtiḥ praṇaśyeta triṣu lokeṣu viśrutā
27.
O best among the wise, I will give the two earrings and the excellent armor. My fame, which is well-known throughout the three worlds, must not perish.
मद्विधस्यायशस्यं हि न युक्तं प्राणरक्षणम् ।
युक्तं हि यशसा युक्तं मरणं लोकसंमतम् ॥२८॥
युक्तं हि यशसा युक्तं मरणं लोकसंमतम् ॥२८॥
28. madvidhasyāyaśasyaṁ hi na yuktaṁ prāṇarakṣaṇam ,
yuktaṁ hi yaśasā yuktaṁ maraṇaṁ lokasaṁmatam.
yuktaṁ hi yaśasā yuktaṁ maraṇaṁ lokasaṁmatam.
28.
madvidhasya ayaśasyam hi na yuktam prāṇarakṣaṇam
yuktam hi yaśasā yuktam maraṇam lokasaṃmatam
yuktam hi yaśasā yuktam maraṇam lokasaṃmatam
28.
For a person like me, it is truly not proper to preserve life if it brings dishonor. Indeed, a death accompanied by fame, which is approved by the people, is befitting.
सोऽहमिन्द्राय दास्यामि कुण्डले सह वर्मणा ।
यदि मां बलवृत्रघ्नो भिक्षार्थमुपयास्यति ॥२९॥
यदि मां बलवृत्रघ्नो भिक्षार्थमुपयास्यति ॥२९॥
29. so'hamindrāya dāsyāmi kuṇḍale saha varmaṇā ,
yadi māṁ balavṛtraghno bhikṣārthamupayāsyati.
yadi māṁ balavṛtraghno bhikṣārthamupayāsyati.
29.
saḥ aham indrāya dāsyāmi kuṇḍale saha varmaṇā
yadi mām balavṛtraghnaḥ bhikṣārtham upayāsyati
yadi mām balavṛtraghnaḥ bhikṣārtham upayāsyati
29.
Therefore, I will give those two earrings along with the armor to Indra, if the slayer of Bala and Vṛtra approaches me for alms.
हितार्थं पाण्डुपुत्राणां कुण्डले मे प्रयाचितुम् ।
तन्मे कीर्तिकरं लोके तस्याकीर्तिर्भविष्यति ॥३०॥
तन्मे कीर्तिकरं लोके तस्याकीर्तिर्भविष्यति ॥३०॥
30. hitārthaṁ pāṇḍuputrāṇāṁ kuṇḍale me prayācitum ,
tanme kīrtikaraṁ loke tasyākīrtirbhaviṣyati.
tanme kīrtikaraṁ loke tasyākīrtirbhaviṣyati.
30.
hitārtham pāṇḍuputrāṇām kuṇḍale me prayācitum |
tat me kīrtikaram loke tasya akīrtiḥ bhaviṣyati
tat me kīrtikaram loke tasya akīrtiḥ bhaviṣyati
30.
The act of begging my earrings for the welfare of the Pāṇḍavas will bring me fame in the world, but it will bring him infamy.
वृणोमि कीर्तिं लोके हि जीवितेनापि भानुमन् ।
कीर्तिमानश्नुते स्वर्गं हीनकीर्तिस्तु नश्यति ॥३१॥
कीर्तिमानश्नुते स्वर्गं हीनकीर्तिस्तु नश्यति ॥३१॥
31. vṛṇomi kīrtiṁ loke hi jīvitenāpi bhānuman ,
kīrtimānaśnute svargaṁ hīnakīrtistu naśyati.
kīrtimānaśnute svargaṁ hīnakīrtistu naśyati.
31.
vṛṇomi kīrtim loke hi jīvitena api bhānuman |
kīrtimān aśnute svargam hīnakīrtiḥ tu naśyati
kīrtimān aśnute svargam hīnakīrtiḥ tu naśyati
31.
O resplendent one, I indeed choose fame in the world, even at the cost of my life. A person who possesses fame attains heaven, but one whose fame is lost (or who lacks fame) perishes.
कीर्तिर्हि पुरुषं लोके संजीवयति मातृवत् ।
अकीर्तिर्जीवितं हन्ति जीवतोऽपि शरीरिणः ॥३२॥
अकीर्तिर्जीवितं हन्ति जीवतोऽपि शरीरिणः ॥३२॥
32. kīrtirhi puruṣaṁ loke saṁjīvayati mātṛvat ,
akīrtirjīvitaṁ hanti jīvato'pi śarīriṇaḥ.
akīrtirjīvitaṁ hanti jīvato'pi śarīriṇaḥ.
32.
kīrtiḥ hi puruṣam loke saṃjīvayati mātṛvat |
akīrtiḥ jīvitam hanti jīvataḥ api śarīriṇaḥ
akīrtiḥ jīvitam hanti jīvataḥ api śarīriṇaḥ
32.
Indeed, fame enlivens a person (puruṣa) in the world just like a mother. Infamy destroys the life of even an embodied being (śarīrin) who is still alive.
अयं पुराणः श्लोको हि स्वयं गीतो विभावसो ।
धात्रा लोकेश्वर यथा कीर्तिरायुर्नरस्य वै ॥३३॥
धात्रा लोकेश्वर यथा कीर्तिरायुर्नरस्य वै ॥३३॥
33. ayaṁ purāṇaḥ śloko hi svayaṁ gīto vibhāvaso ,
dhātrā lokeśvara yathā kīrtirāyurnarasya vai.
dhātrā lokeśvara yathā kīrtirāyurnarasya vai.
33.
ayam purāṇaḥ ślokaḥ hi svayam gītaḥ vibhāvaso |
dhātrā lokeśvara yathā kīrtiḥ āyuḥ narasya vai
dhātrā lokeśvara yathā kīrtiḥ āyuḥ narasya vai
33.
O resplendent one, this ancient verse was indeed personally sung by the Creator (Dhātṛ) himself, O lord of the worlds, [stating] that fame is truly the life of a person.
पुरुषस्य परे लोके कीर्तिरेव परायणम् ।
इह लोके विशुद्धा च कीर्तिरायुर्विवर्धनी ॥३४॥
इह लोके विशुद्धा च कीर्तिरायुर्विवर्धनी ॥३४॥
34. puruṣasya pare loke kīrtireva parāyaṇam ,
iha loke viśuddhā ca kīrtirāyurvivardhanī.
iha loke viśuddhā ca kīrtirāyurvivardhanī.
34.
puruṣasya pare loke kīrtiḥ eva parāyaṇam
iha loke viśuddhā ca kīrtiḥ āyuḥ vivardhanī
iha loke viśuddhā ca kīrtiḥ āyuḥ vivardhanī
34.
For a person (puruṣa) in the next world, fame is truly the ultimate refuge. In this world, pure renown also prolongs life.
सोऽहं शरीरजे दत्त्वा कीर्तिं प्राप्स्यामि शाश्वतीम् ।
दत्त्वा च विधिवद्दानं ब्राह्मणेभ्यो यथाविधि ॥३५॥
दत्त्वा च विधिवद्दानं ब्राह्मणेभ्यो यथाविधि ॥३५॥
35. so'haṁ śarīraje dattvā kīrtiṁ prāpsyāmi śāśvatīm ,
dattvā ca vidhivaddānaṁ brāhmaṇebhyo yathāvidhi.
dattvā ca vidhivaddānaṁ brāhmaṇebhyo yathāvidhi.
35.
saḥ aham śarīraje dattvā kīrtim prāpsyāmi śāśvatīm
dattvā ca vidhivat dānam brāhmaṇebhyaḥ yathāvidhi
dattvā ca vidhivat dānam brāhmaṇebhyaḥ yathāvidhi
35.
Thus I, having transferred [my] renown to my son (śarīraja), will achieve everlasting fame. This I will accomplish by giving gifts (dāna) to Brahmins according to the proper rites...
हुत्वा शरीरं संग्रामे कृत्वा कर्म सुदुष्करम् ।
विजित्य वा परानाजौ यशः प्राप्स्यामि केवलम् ॥३६॥
विजित्य वा परानाजौ यशः प्राप्स्यामि केवलम् ॥३६॥
36. hutvā śarīraṁ saṁgrāme kṛtvā karma suduṣkaram ,
vijitya vā parānājau yaśaḥ prāpsyāmi kevalam.
vijitya vā parānājau yaśaḥ prāpsyāmi kevalam.
36.
hutvā śarīram saṅgrāme kṛtvā karma suduṣkaram
vijitya vā parān ājau yaśaḥ prāpsyāmi kevalam
vijitya vā parān ājau yaśaḥ prāpsyāmi kevalam
36.
...by sacrificing my body in battle; by performing an exceedingly difficult deed (karma); or by conquering my enemies in combat, I shall attain pure glory.
भीतानामभयं दत्त्वा संग्रामे जीवितार्थिनाम् ।
वृद्धान्बालान्द्विजातींश्च मोक्षयित्वा महाभयात् ॥३७॥
वृद्धान्बालान्द्विजातींश्च मोक्षयित्वा महाभयात् ॥३७॥
37. bhītānāmabhayaṁ dattvā saṁgrāme jīvitārthinām ,
vṛddhānbālāndvijātīṁśca mokṣayitvā mahābhayāt.
vṛddhānbālāndvijātīṁśca mokṣayitvā mahābhayāt.
37.
bhītānām abhayam dattvā saṅgrāme jīvitārthinām
vṛddhān bālān dvijātīn ca mokṣayitvā mahābhayāt
vṛddhān bālān dvijātīn ca mokṣayitvā mahābhayāt
37.
...by granting safety to those fearful ones desiring life in battle; and by liberating the aged, children, and the twice-born (dvijāti) from great danger.
प्राप्स्यामि परमं लोके यशः स्वर्भानुसूदन ।
जीवितेनापि मे रक्ष्या कीर्तिस्तद्विद्धि मे व्रतम् ॥३८॥
जीवितेनापि मे रक्ष्या कीर्तिस्तद्विद्धि मे व्रतम् ॥३८॥
38. prāpsyāmi paramaṁ loke yaśaḥ svarbhānusūdana ,
jīvitenāpi me rakṣyā kīrtistadviddhi me vratam.
jīvitenāpi me rakṣyā kīrtistadviddhi me vratam.
38.
prāpsyāmi paramam loke yaśaḥ svarbhānusūdana
jīvitena api me rakṣyā kīrtiḥ tat viddhi me vratam
jīvitena api me rakṣyā kīrtiḥ tat viddhi me vratam
38.
O destroyer of Svarbhānu, I will achieve supreme fame in the world. My glory must be protected even at the cost of my life. Know that this is my vow.
सोऽहं दत्त्वा मघवते भिक्षामेतामनुत्तमाम् ।
ब्राह्मणच्छद्मिने देव लोके गन्ता परां गतिम् ॥३९॥
ब्राह्मणच्छद्मिने देव लोके गन्ता परां गतिम् ॥३९॥
39. so'haṁ dattvā maghavate bhikṣāmetāmanuttamām ,
brāhmaṇacchadmine deva loke gantā parāṁ gatim.
brāhmaṇacchadmine deva loke gantā parāṁ gatim.
39.
saḥ aham dattvā maghavate bhikṣām etām anuttamām
brāhmaṇacchadmine deva loke gantā parām gatim
brāhmaṇacchadmine deva loke gantā parām gatim
39.
O god, having given these unsurpassed alms to Indra, who is disguised as a Brahmin, I shall attain the supreme state in the world.
Links to all chapters:
ādi parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
sabhā parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
vana parva (current book)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284 (current chapter)
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
virāṭa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
udyoga parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
bhīṣma parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
droṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
karṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
śalya parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
sauptika parva
strī parva
śānti parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
Chapter 300
Chapter 301
Chapter 302
Chapter 303
Chapter 304
Chapter 305
Chapter 306
Chapter 307
Chapter 308
Chapter 309
Chapter 310
Chapter 311
Chapter 312
Chapter 313
Chapter 314
Chapter 315
Chapter 316
Chapter 317
Chapter 318
Chapter 319
Chapter 320
Chapter 321
Chapter 322
Chapter 323
Chapter 324
Chapter 325
Chapter 326
Chapter 327
Chapter 328
Chapter 329
Chapter 330
Chapter 331
Chapter 332
Chapter 333
Chapter 334
Chapter 335
Chapter 336
Chapter 337
Chapter 338
Chapter 339
Chapter 340
Chapter 341
Chapter 342
Chapter 343
Chapter 344
Chapter 345
Chapter 346
Chapter 347
Chapter 348
Chapter 349
Chapter 350
Chapter 351
Chapter 352
Chapter 353
anuśāsana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
aśvamedhika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
āśramavāsika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47