महाभारतः
mahābhārataḥ
-
book-5, chapter-16
बृहस्पतिरुवाच ।
त्वमग्ने सर्वदेवानां मुखं त्वमसि हव्यवाट् ।
त्वमन्तः सर्वभूतानां गूढश्चरसि साक्षिवत् ॥१॥
त्वमग्ने सर्वदेवानां मुखं त्वमसि हव्यवाट् ।
त्वमन्तः सर्वभूतानां गूढश्चरसि साक्षिवत् ॥१॥
1. bṛhaspatiruvāca ,
tvamagne sarvadevānāṁ mukhaṁ tvamasi havyavāṭ ,
tvamantaḥ sarvabhūtānāṁ gūḍhaścarasi sākṣivat.
tvamagne sarvadevānāṁ mukhaṁ tvamasi havyavāṭ ,
tvamantaḥ sarvabhūtānāṁ gūḍhaścarasi sākṣivat.
1.
bṛhaspatiḥ uvāca tvam agne sarvadevānām mukham tvam asi
havyavāṭ tvam antaḥ sarvabhūtānām gūḍhaḥ carasi sākṣivat
havyavāṭ tvam antaḥ sarvabhūtānām gūḍhaḥ carasi sākṣivat
1.
Bṛhaspati said: "O Agni, you are the mouth of all the gods; you are the bearer of oblations. You move secretly within all beings, like a witness."
त्वामाहुरेकं कवयस्त्वामाहुस्त्रिविधं पुनः ।
त्वया त्यक्तं जगच्चेदं सद्यो नश्येद्धुताशन ॥२॥
त्वया त्यक्तं जगच्चेदं सद्यो नश्येद्धुताशन ॥२॥
2. tvāmāhurekaṁ kavayastvāmāhustrividhaṁ punaḥ ,
tvayā tyaktaṁ jagaccedaṁ sadyo naśyeddhutāśana.
tvayā tyaktaṁ jagaccedaṁ sadyo naśyeddhutāśana.
2.
tvām āhuḥ ekam kavayaḥ tvām āhuḥ trividham punaḥ
tvayā tyaktam jagat ca idam sadyaḥ naśyet hutāśana
tvayā tyaktam jagat ca idam sadyaḥ naśyet hutāśana
2.
The sages (kavayaḥ) call you one, and again they call you threefold. If this entire world (jagat) were forsaken by you, O consumer of oblations (hutāśana), it would immediately perish.
कृत्वा तुभ्यं नमो विप्राः स्वकर्मविजितां गतिम् ।
गच्छन्ति सह पत्नीभिः सुतैरपि च शाश्वतीम् ॥३॥
गच्छन्ति सह पत्नीभिः सुतैरपि च शाश्वतीम् ॥३॥
3. kṛtvā tubhyaṁ namo viprāḥ svakarmavijitāṁ gatim ,
gacchanti saha patnībhiḥ sutairapi ca śāśvatīm.
gacchanti saha patnībhiḥ sutairapi ca śāśvatīm.
3.
kṛtvā tubhyam namaḥ viprāḥ svakarmavijitām gatim
gacchanti saha patnībhiḥ sutaiḥ api ca śāśvatīm
gacchanti saha patnībhiḥ sutaiḥ api ca śāśvatīm
3.
O Brahmins, having offered obeisance to you, they attain an eternal destination, which they have won through their own actions (karma), along with their wives and sons.
त्वमेवाग्ने हव्यवाहस्त्वमेव परमं हविः ।
यजन्ति सत्रैस्त्वामेव यज्ञैश्च परमाध्वरे ॥४॥
यजन्ति सत्रैस्त्वामेव यज्ञैश्च परमाध्वरे ॥४॥
4. tvamevāgne havyavāhastvameva paramaṁ haviḥ ,
yajanti satraistvāmeva yajñaiśca paramādhvare.
yajanti satraistvāmeva yajñaiśca paramādhvare.
4.
tvam eva agne havyavāhaḥ tvam eva paramam haviḥ
yajanti satraiḥ tvām eva yajñaiḥ ca paramādhvare
yajanti satraiḥ tvām eva yajñaiḥ ca paramādhvare
4.
agne tvam eva havyavāhaḥ tvam eva paramam haviḥ
satraiḥ yajñaiḥ ca paramādhvare tvām eva yajanti
satraiḥ yajñaiḥ ca paramādhvare tvām eva yajanti
4.
O Agni, you alone are the carrier of oblations, and you alone are the supreme oblation. People worship you alone with various extended Vedic rituals (yajña), and with other Vedic rituals (yajña) in the highest Vedic ritual (yajña).
सृष्ट्वा लोकांस्त्रीनिमान्हव्यवाह प्राप्ते काले पचसि पुनः समिद्धः ।
सर्वस्यास्य भुवनस्य प्रसूतिस्त्वमेवाग्ने भवसि पुनः प्रतिष्ठा ॥५॥
सर्वस्यास्य भुवनस्य प्रसूतिस्त्वमेवाग्ने भवसि पुनः प्रतिष्ठा ॥५॥
5. sṛṣṭvā lokāṁstrīnimānhavyavāha; prāpte kāle pacasi punaḥ samiddhaḥ ,
sarvasyāsya bhuvanasya prasūti;stvamevāgne bhavasi punaḥ pratiṣṭhā.
sarvasyāsya bhuvanasya prasūti;stvamevāgne bhavasi punaḥ pratiṣṭhā.
5.
sṛṣṭvā lokān trīn imān havyavāha
prāpte kāle pacasi punaḥ samiddhaḥ
sarvasya asya bhuvanasya prasūtiḥ
tvam eva agne bhavasi punaḥ pratiṣṭhā
prāpte kāle pacasi punaḥ samiddhaḥ
sarvasya asya bhuvanasya prasūtiḥ
tvam eva agne bhavasi punaḥ pratiṣṭhā
5.
O Agni, you who bear the oblations, having created these three worlds, when the appointed time arrives, you consume them again, fully kindled. You alone, O Agni, are the origin of all this existence, and again, you are its firm foundation.
त्वामग्ने जलदानाहुर्विद्युतश्च त्वमेव हि ।
दहन्ति सर्वभूतानि त्वत्तो निष्क्रम्य हायनाः ॥६॥
दहन्ति सर्वभूतानि त्वत्तो निष्क्रम्य हायनाः ॥६॥
6. tvāmagne jaladānāhurvidyutaśca tvameva hi ,
dahanti sarvabhūtāni tvatto niṣkramya hāyanāḥ.
dahanti sarvabhūtāni tvatto niṣkramya hāyanāḥ.
6.
tvām agne jaladān āhuḥ vidyutaḥ ca tvam eva hi
dahanti sarvabhūtāni tvattaḥ niṣkramya hāyanāḥ
dahanti sarvabhūtāni tvattaḥ niṣkramya hāyanāḥ
6.
O Agni, they call you the rain-bearing clouds, and indeed, you are also the lightning. Destructive fires, manifested as 'years' (which bring about decay and end), having originated from you, consume all beings.
त्वय्यापो निहिताः सर्वास्त्वयि सर्वमिदं जगत् ।
न तेऽस्त्यविदितं किंचित्त्रिषु लोकेषु पावक ॥७॥
न तेऽस्त्यविदितं किंचित्त्रिषु लोकेषु पावक ॥७॥
7. tvayyāpo nihitāḥ sarvāstvayi sarvamidaṁ jagat ,
na te'styaviditaṁ kiṁcittriṣu lokeṣu pāvaka.
na te'styaviditaṁ kiṁcittriṣu lokeṣu pāvaka.
7.
tvayi āpaḥ nihitāḥ sarvāḥ tvayi sarvam idam jagat
na te asti aviditam kiñcit triṣu lokeṣu pāvaka
na te asti aviditam kiñcit triṣu lokeṣu pāvaka
7.
All waters reside in you, and this entire world exists within you. Nothing in the three worlds remains unknown to you, O purifier (pāvaka).
स्वयोनिं भजते सर्वो विशस्वापोऽविशङ्कितः ।
अहं त्वां वर्धयिष्यामि ब्राह्मैर्मन्त्रैः सनातनैः ॥८॥
अहं त्वां वर्धयिष्यामि ब्राह्मैर्मन्त्रैः सनातनैः ॥८॥
8. svayoniṁ bhajate sarvo viśasvāpo'viśaṅkitaḥ ,
ahaṁ tvāṁ vardhayiṣyāmi brāhmairmantraiḥ sanātanaiḥ.
ahaṁ tvāṁ vardhayiṣyāmi brāhmairmantraiḥ sanātanaiḥ.
8.
svayonim bhajate sarvaḥ viśasva āpaḥ aviśaṅkitaḥ
aham tvām vardhayiṣyāmi brāhmaiḥ mantraiḥ sanātanaiḥ
aham tvām vardhayiṣyāmi brāhmaiḥ mantraiḥ sanātanaiḥ
8.
Everyone seeks their own origin. Therefore, enter the waters without hesitation. I will nourish you with eternal (sanātana) sacred (brāhma) incantations (mantra).
शल्य उवाच ।
एवं स्तुतो हव्यवाहो भगवान्कविरुत्तमः ।
बृहस्पतिमथोवाच प्रीतिमान्वाक्यमुत्तमम् ।
दर्शयिष्यामि ते शक्रं सत्यमेतद्ब्रवीमि ते ॥९॥
एवं स्तुतो हव्यवाहो भगवान्कविरुत्तमः ।
बृहस्पतिमथोवाच प्रीतिमान्वाक्यमुत्तमम् ।
दर्शयिष्यामि ते शक्रं सत्यमेतद्ब्रवीमि ते ॥९॥
9. śalya uvāca ,
evaṁ stuto havyavāho bhagavānkaviruttamaḥ ,
bṛhaspatimathovāca prītimānvākyamuttamam ,
darśayiṣyāmi te śakraṁ satyametadbravīmi te.
evaṁ stuto havyavāho bhagavānkaviruttamaḥ ,
bṛhaspatimathovāca prītimānvākyamuttamam ,
darśayiṣyāmi te śakraṁ satyametadbravīmi te.
9.
śalya uvāca evam stutaḥ havyavāhaḥ
bhagavān kaviḥ uttamaḥ bṛhaspatim atha
uvāca prītimān vākyam uttamam darśayiṣyāmi
te śakram satyam etat bravīmi te
bhagavān kaviḥ uttamaḥ bṛhaspatim atha
uvāca prītimān vākyam uttamam darśayiṣyāmi
te śakram satyam etat bravīmi te
9.
Śalya said: Thus praised, the revered (bhagavān) Fire (havyavāha), the supreme seer, then, being pleased, spoke these excellent words to Bṛhaspati: 'I will show you Śakra (Indra); this truth I declare to you.'
प्रविश्यापस्ततो वह्निः ससमुद्राः सपल्वलाः ।
आजगाम सरस्तच्च गूढो यत्र शतक्रतुः ॥१०॥
आजगाम सरस्तच्च गूढो यत्र शतक्रतुः ॥१०॥
10. praviśyāpastato vahniḥ sasamudrāḥ sapalvalāḥ ,
ājagāma sarastacca gūḍho yatra śatakratuḥ.
ājagāma sarastacca gūḍho yatra śatakratuḥ.
10.
praviśya āpaḥ tataḥ vahniḥ sasamudrāḥ sapalvalāḥ
ājagāma saraḥ tat ca gūḍhaḥ yatra śatakratuḥ
ājagāma saraḥ tat ca gūḍhaḥ yatra śatakratuḥ
10.
Having entered the waters, including the oceans and ponds, Fire (vahni) then arrived at that particular lake where Indra (śatakratu) was hidden.
अथ तत्रापि पद्मानि विचिन्वन्भरतर्षभ ।
अन्वपश्यत्स देवेन्द्रं बिसमध्यगतं स्थितम् ॥११॥
अन्वपश्यत्स देवेन्द्रं बिसमध्यगतं स्थितम् ॥११॥
11. atha tatrāpi padmāni vicinvanbharatarṣabha ,
anvapaśyatsa devendraṁ bisamadhyagataṁ sthitam.
anvapaśyatsa devendraṁ bisamadhyagataṁ sthitam.
11.
atha tatra api padmāni vicinvan bharatarṣabha
anvapaśyat sa devendraṃ bisamadhyagataṃ sthitam
anvapaśyat sa devendraṃ bisamadhyagataṃ sthitam
11.
Then, O best of Bharatas, while searching for lotuses even in that place, he perceived Indra, the lord of gods, situated within the center of a lotus fiber.
आगत्य च ततस्तूर्णं तमाचष्ट बृहस्पतेः ।
अणुमात्रेण वपुषा पद्मतन्त्वाश्रितं प्रभुम् ॥१२॥
अणुमात्रेण वपुषा पद्मतन्त्वाश्रितं प्रभुम् ॥१२॥
12. āgatya ca tatastūrṇaṁ tamācaṣṭa bṛhaspateḥ ,
aṇumātreṇa vapuṣā padmatantvāśritaṁ prabhum.
aṇumātreṇa vapuṣā padmatantvāśritaṁ prabhum.
12.
āgatya ca tataḥ tūrṇaṃ tam ācaṣṭa bṛhaspateḥ
aṇumātreṇa vapuṣā padmatantvāśritaṃ prabhum
aṇumātreṇa vapuṣā padmatantvāśritaṃ prabhum
12.
And having quickly arrived from there, he reported to Bṛhaspati about that lord, who was reposing on a lotus fiber and possessed a body of atomic size.
गत्वा देवर्षिगन्धर्वैः सहितोऽथ बृहस्पतिः ।
पुराणैः कर्मभिर्देवं तुष्टाव बलसूदनम् ॥१३॥
पुराणैः कर्मभिर्देवं तुष्टाव बलसूदनम् ॥१३॥
13. gatvā devarṣigandharvaiḥ sahito'tha bṛhaspatiḥ ,
purāṇaiḥ karmabhirdevaṁ tuṣṭāva balasūdanam.
purāṇaiḥ karmabhirdevaṁ tuṣṭāva balasūdanam.
13.
gatvā devarṣigandharvaiḥ sahitaḥ atha bṛhaspatiḥ
purāṇaiḥ karmabhiḥ devaṃ tuṣṭāva balasūdanam
purāṇaiḥ karmabhiḥ devaṃ tuṣṭāva balasūdanam
13.
Then, having gone, Bṛhaspati, accompanied by divine sages and Gandharvas, praised that god, the slayer of Bala, recounting his ancient deeds (karma).
महासुरो हतः शक्र नमुचिर्दारुणस्त्वया ।
शम्बरश्च बलश्चैव तथोभौ घोरविक्रमौ ॥१४॥
शम्बरश्च बलश्चैव तथोभौ घोरविक्रमौ ॥१४॥
14. mahāsuro hataḥ śakra namucirdāruṇastvayā ,
śambaraśca balaścaiva tathobhau ghoravikramau.
śambaraśca balaścaiva tathobhau ghoravikramau.
14.
mahāasuraḥ hataḥ śakra namuciḥ dāruṇaḥ tvayā
śambaraḥ ca balaḥ ca eva tathā ubhau ghoravikramau
śambaraḥ ca balaḥ ca eva tathā ubhau ghoravikramau
14.
O Śakra, that fierce, great Asura Namuci was slain by you; likewise, both Śambara and Bala, who possessed terrible might, were also (slain by you).
शतक्रतो विवर्धस्व सर्वाञ्शत्रून्निषूदय ।
उत्तिष्ठ वज्रिन्संपश्य देवर्षींश्च समागतान् ॥१५॥
उत्तिष्ठ वज्रिन्संपश्य देवर्षींश्च समागतान् ॥१५॥
15. śatakrato vivardhasva sarvāñśatrūnniṣūdaya ,
uttiṣṭha vajrinsaṁpaśya devarṣīṁśca samāgatān.
uttiṣṭha vajrinsaṁpaśya devarṣīṁśca samāgatān.
15.
śatakrato vivardhasva sarvān śatrūn niṣūdaya
uttiṣṭha vajrin saṃpaśya devarṣīn ca samāgatān
uttiṣṭha vajrin saṃpaśya devarṣīn ca samāgatān
15.
śatakrato vivardhasva sarvān śatrūn niṣūdaya
vajrin uttiṣṭha ca samāgatān devarṣīn saṃpaśya
vajrin uttiṣṭha ca samāgatān devarṣīn saṃpaśya
15.
O Śatakratu (Indra), prosper and annihilate all your enemies. Arise, O Wielder of the Vajra (Indra), and behold the divine sages who have assembled.
महेन्द्र दानवान्हत्वा लोकास्त्रातास्त्वया विभो ।
अपां फेनं समासाद्य विष्णुतेजोपबृंहितम् ।
त्वया वृत्रो हतः पूर्वं देवराज जगत्पते ॥१६॥
अपां फेनं समासाद्य विष्णुतेजोपबृंहितम् ।
त्वया वृत्रो हतः पूर्वं देवराज जगत्पते ॥१६॥
16. mahendra dānavānhatvā lokāstrātāstvayā vibho ,
apāṁ phenaṁ samāsādya viṣṇutejopabṛṁhitam ,
tvayā vṛtro hataḥ pūrvaṁ devarāja jagatpate.
apāṁ phenaṁ samāsādya viṣṇutejopabṛṁhitam ,
tvayā vṛtro hataḥ pūrvaṁ devarāja jagatpate.
16.
mahendra dānavān hatvā lokāḥ trātāḥ
tvayā vibho apām phenam samāsādya
viṣṇutejas upabṛṃhitam tvayā vṛtraḥ
hataḥ pūrvam devarāja jagatpate
tvayā vibho apām phenam samāsādya
viṣṇutejas upabṛṃhitam tvayā vṛtraḥ
hataḥ pūrvam devarāja jagatpate
16.
O great Indra (Mahendra), O all-pervading lord (vibhu)! Having slain the Dānavas, the worlds were saved by you. Earlier, O king of gods (devarāja), lord of the world (jagatpati), you killed Vṛtra by taking the foam of the waters, which was empowered by Viṣṇu's energy.
त्वं सर्वभूतेषु वरेण्य ईड्यस्त्वया समं विद्यते नेह भूतम् ।
त्वया धार्यन्ते सर्वभूतानि शक्र त्वं देवानां महिमानं चकर्थ ॥१७॥
त्वया धार्यन्ते सर्वभूतानि शक्र त्वं देवानां महिमानं चकर्थ ॥१७॥
17. tvaṁ sarvabhūteṣu vareṇya īḍya;stvayā samaṁ vidyate neha bhūtam ,
tvayā dhāryante sarvabhūtāni śakra; tvaṁ devānāṁ mahimānaṁ cakartha.
tvayā dhāryante sarvabhūtāni śakra; tvaṁ devānāṁ mahimānaṁ cakartha.
17.
tvam sarvabhūteṣu vareṇyaḥ īḍyaḥ
tvayā samam vidyate na iha bhūtam
tvayā dhāryante sarvabhūtāni śakra
tvam devānām mahimānam cakartha
tvayā samam vidyate na iha bhūtam
tvayā dhāryante sarvabhūtāni śakra
tvam devānām mahimānam cakartha
17.
You are the most excellent and praiseworthy among all beings. There exists no being equal to you. O Śakra, all beings are sustained by you. You established the greatness of the gods.
पाहि देवान्सलोकांश्च महेन्द्र बलमाप्नुहि ।
एवं संस्तूयमानश्च सोऽवर्धत शनैः शनैः ॥१८॥
एवं संस्तूयमानश्च सोऽवर्धत शनैः शनैः ॥१८॥
18. pāhi devānsalokāṁśca mahendra balamāpnuhi ,
evaṁ saṁstūyamānaśca so'vardhata śanaiḥ śanaiḥ.
evaṁ saṁstūyamānaśca so'vardhata śanaiḥ śanaiḥ.
18.
pāhi devān salokān ca mahendra balam āpnuhi evam
saṃstūyamānaḥ ca saḥ avardhata śanaiḥ śanaiḥ
saṃstūyamānaḥ ca saḥ avardhata śanaiḥ śanaiḥ
18.
O great Indra (Mahendra), protect the gods and their worlds! Attain strength! Thus, being greatly praised, he gradually grew in power.
स्वं चैव वपुरास्थाय बभूव स बलान्वितः ।
अब्रवीच्च गुरुं देवो बृहस्पतिमुपस्थितम् ॥१९॥
अब्रवीच्च गुरुं देवो बृहस्पतिमुपस्थितम् ॥१९॥
19. svaṁ caiva vapurāsthāya babhūva sa balānvitaḥ ,
abravīcca guruṁ devo bṛhaspatimupasthitam.
abravīcca guruṁ devo bṛhaspatimupasthitam.
19.
svam ca eva vapuḥ āsthāya babhūva saḥ balānvitaḥ
abravīt ca gurum devaḥ bṛhaspatim upasthitam
abravīt ca gurum devaḥ bṛhaspatim upasthitam
19.
And having resumed his own form, he became powerful. The god (Indra) then spoke to his preceptor, Brihaspati, who was standing before him.
किं कार्यमवशिष्टं वो हतस्त्वाष्ट्रो महासुरः ।
वृत्रश्च सुमहाकायो ग्रस्तुं लोकानियेष यः ॥२०॥
वृत्रश्च सुमहाकायो ग्रस्तुं लोकानियेष यः ॥२०॥
20. kiṁ kāryamavaśiṣṭaṁ vo hatastvāṣṭro mahāsuraḥ ,
vṛtraśca sumahākāyo grastuṁ lokāniyeṣa yaḥ.
vṛtraśca sumahākāyo grastuṁ lokāniyeṣa yaḥ.
20.
kim kāryam avaśiṣṭam vaḥ hataḥ tvāṣṭraḥ mahāsuraḥ
vṛtraḥ ca sumahākāyaḥ grastum lokān iyeṣa yaḥ
vṛtraḥ ca sumahākāyaḥ grastum lokān iyeṣa yaḥ
20.
What work (kārya) remains for you now? The great asura, son of Tvaṣṭā (Viśvarūpa), has been slain, and Vṛtra, who possessed an enormous body and sought to swallow the worlds (lokas), has also been slain.
बृहस्पतिरुवाच ।
मानुषो नहुषो राजा देवर्षिगणतेजसा ।
देवराज्यमनुप्राप्तः सर्वान्नो बाधते भृशम् ॥२१॥
मानुषो नहुषो राजा देवर्षिगणतेजसा ।
देवराज्यमनुप्राप्तः सर्वान्नो बाधते भृशम् ॥२१॥
21. bṛhaspatiruvāca ,
mānuṣo nahuṣo rājā devarṣigaṇatejasā ,
devarājyamanuprāptaḥ sarvānno bādhate bhṛśam.
mānuṣo nahuṣo rājā devarṣigaṇatejasā ,
devarājyamanuprāptaḥ sarvānno bādhate bhṛśam.
21.
bṛhaspatiḥ uvāca mānuṣaḥ nahuṣaḥ rājā devarṣigaṇatejasā
devarājyam anuprāptaḥ sarvān naḥ bādhate bhṛśam
devarājyam anuprāptaḥ sarvān naḥ bādhate bhṛśam
21.
Brihaspati said: "The human king Nahuṣa, having attained the kingship of the gods (devarājya) through the spiritual power (tejas) of the groups of divine sages (devarṣigaṇa), greatly harasses all of us."
इन्द्र उवाच ।
कथं नु नहुषो राज्यं देवानां प्राप दुर्लभम् ।
तपसा केन वा युक्तः किंवीर्यो वा बृहस्पते ॥२२॥
कथं नु नहुषो राज्यं देवानां प्राप दुर्लभम् ।
तपसा केन वा युक्तः किंवीर्यो वा बृहस्पते ॥२२॥
22. indra uvāca ,
kathaṁ nu nahuṣo rājyaṁ devānāṁ prāpa durlabham ,
tapasā kena vā yuktaḥ kiṁvīryo vā bṛhaspate.
kathaṁ nu nahuṣo rājyaṁ devānāṁ prāpa durlabham ,
tapasā kena vā yuktaḥ kiṁvīryo vā bṛhaspate.
22.
indraḥ uvāca katham nu nahuṣaḥ rājyam devānām prāpa
durlabham tapasā kena vā yuktaḥ kiṃvīryaḥ vā bṛhaspate
durlabham tapasā kena vā yuktaḥ kiṃvīryaḥ vā bṛhaspate
22.
Indra said: "How indeed did Nahuṣa acquire the difficult-to-obtain kingship of the gods? With what kind of spiritual austerity (tapas) was he endowed, or what power (vīrya) does he possess, O Brihaspati?"
बृहस्पतिरुवाच ।
देवा भीताः शक्रमकामयन्त त्वया त्यक्तं महदैन्द्रं पदं तत् ।
तदा देवाः पितरोऽथर्षयश्च गन्धर्वसंघाश्च समेत्य सर्वे ॥२३॥
देवा भीताः शक्रमकामयन्त त्वया त्यक्तं महदैन्द्रं पदं तत् ।
तदा देवाः पितरोऽथर्षयश्च गन्धर्वसंघाश्च समेत्य सर्वे ॥२३॥
23. bṛhaspatiruvāca ,
devā bhītāḥ śakramakāmayanta; tvayā tyaktaṁ mahadaindraṁ padaṁ tat ,
tadā devāḥ pitaro'tharṣayaśca; gandharvasaṁghāśca sametya sarve.
devā bhītāḥ śakramakāmayanta; tvayā tyaktaṁ mahadaindraṁ padaṁ tat ,
tadā devāḥ pitaro'tharṣayaśca; gandharvasaṁghāśca sametya sarve.
23.
bṛhaspatiḥ uvāca devāḥ bhītāḥ śakram
akāmayanta tvayā tyaktam mahat aindram
padam tat tadā devāḥ pitaraḥ atha ṛṣayaḥ
ca gandharvasaṃghāḥ ca sametya sarve
akāmayanta tvayā tyaktam mahat aindram
padam tat tadā devāḥ pitaraḥ atha ṛṣayaḥ
ca gandharvasaṃghāḥ ca sametya sarve
23.
Bṛhaspati said: The gods, gripped by fear, no longer wished for Śakra for that great position of Indra which you had abandoned. Then, all the gods, ancestors, sages, and hosts of Gandharvas, having assembled...
गत्वाब्रुवन्नहुषं शक्र तत्र त्वं नो राजा भव भुवनस्य गोप्ता ।
तानब्रवीन्नहुषो नास्मि शक्त आप्यायध्वं तपसा तेजसा च ॥२४॥
तानब्रवीन्नहुषो नास्मि शक्त आप्यायध्वं तपसा तेजसा च ॥२४॥
24. gatvābruvannahuṣaṁ śakra tatra; tvaṁ no rājā bhava bhuvanasya goptā ,
tānabravīnnahuṣo nāsmi śakta; āpyāyadhvaṁ tapasā tejasā ca.
tānabravīnnahuṣo nāsmi śakta; āpyāyadhvaṁ tapasā tejasā ca.
24.
gatvā abruvan nahuṣam śakra tatra
tvam naḥ rājā bhava bhuvanasya
goptā tān abravīt nahuṣaḥ na asmi
śaktaḥ āpyāyadhvam tapasā tejasā ca
tvam naḥ rājā bhava bhuvanasya
goptā tān abravīt nahuṣaḥ na asmi
śaktaḥ āpyāyadhvam tapasā tejasā ca
24.
Having gone, they said to Nahuṣa: "O mighty one, you be our king there, the protector of the world." Nahuṣa said to them: "I am not capable. Strengthen me with your asceticism (tapas) and splendor."
एवमुक्तैर्वर्धितश्चापि देवै राजाभवन्नहुषो घोरवीर्यः ।
त्रैलोक्ये च प्राप्य राज्यं तपस्विनः कृत्वा वाहान्याति लोकान्दुरात्मा ॥२५॥
त्रैलोक्ये च प्राप्य राज्यं तपस्विनः कृत्वा वाहान्याति लोकान्दुरात्मा ॥२५॥
25. evamuktairvardhitaścāpi devai; rājābhavannahuṣo ghoravīryaḥ ,
trailokye ca prāpya rājyaṁ tapasvinaḥ; kṛtvā vāhānyāti lokāndurātmā.
trailokye ca prāpya rājyaṁ tapasvinaḥ; kṛtvā vāhānyāti lokāndurātmā.
25.
evam uktaiḥ vardhitaḥ ca api devaiḥ
rājā abhavat nahuṣaḥ ghoravīryaḥ
trailokye ca prāpya rājyam tapasvinaḥ
kṛtvā vāhān yāti lokān durātmā
rājā abhavat nahuṣaḥ ghoravīryaḥ
trailokye ca prāpya rājyam tapasvinaḥ
kṛtvā vāhān yāti lokān durātmā
25.
Thus addressed and strengthened by the gods, Nahuṣa, of formidable valor, became king. And having obtained dominion over the three worlds, that evil-minded one made ascetics (tapasvin) his vehicles and traversed the worlds.
तेजोहरं दृष्टिविषं सुघोरं मा त्वं पश्येर्नहुषं वै कदाचित् ।
देवाश्च सर्वे नहुषं भयार्ता न पश्यन्तो गूढरूपाश्चरन्ति ॥२६॥
देवाश्च सर्वे नहुषं भयार्ता न पश्यन्तो गूढरूपाश्चरन्ति ॥२६॥
26. tejoharaṁ dṛṣṭiviṣaṁ sughoraṁ; mā tvaṁ paśyernahuṣaṁ vai kadācit ,
devāśca sarve nahuṣaṁ bhayārtā; na paśyanto gūḍharūpāścaranti.
devāśca sarve nahuṣaṁ bhayārtā; na paśyanto gūḍharūpāścaranti.
26.
tejoharam dṛṣṭiviṣam sughoram mā
tvam paśyeḥ nahuṣam vai kadācit
devāḥ ca sarve nahuṣam bhayārtāḥ
na paśyantaḥ gūḍharūpāḥ caranti
tvam paśyeḥ nahuṣam vai kadācit
devāḥ ca sarve nahuṣam bhayārtāḥ
na paśyantaḥ gūḍharūpāḥ caranti
26.
(He is) one who steals splendor, whose gaze is poisonous, and extremely terrible. May you (Indra) never, ever look upon Nahuṣa! And all the gods, afflicted by fear of Nahuṣa, not looking at him, wander about in hidden forms.
शल्य उवाच ।
एवं वदत्यङ्गिरसां वरिष्ठे बृहस्पतौ लोकपालः कुबेरः ।
वैवस्वतश्चैव यमः पुराणो देवश्च सोमो वरुणश्चाजगाम ॥२७॥
एवं वदत्यङ्गिरसां वरिष्ठे बृहस्पतौ लोकपालः कुबेरः ।
वैवस्वतश्चैव यमः पुराणो देवश्च सोमो वरुणश्चाजगाम ॥२७॥
27. śalya uvāca ,
evaṁ vadatyaṅgirasāṁ variṣṭhe; bṛhaspatau lokapālaḥ kuberaḥ ,
vaivasvataścaiva yamaḥ purāṇo; devaśca somo varuṇaścājagāma.
evaṁ vadatyaṅgirasāṁ variṣṭhe; bṛhaspatau lokapālaḥ kuberaḥ ,
vaivasvataścaiva yamaḥ purāṇo; devaśca somo varuṇaścājagāma.
27.
śalya uvāca evaṃ vadati aṅgirasāṃ
variṣṭhe bṛhaspatau lokapālaḥ kuberaḥ
vaivasvataḥ ca eva yamaḥ purāṇaḥ
devaḥ ca somaḥ varuṇaḥ ca ājagāma
variṣṭhe bṛhaspatau lokapālaḥ kuberaḥ
vaivasvataḥ ca eva yamaḥ purāṇaḥ
devaḥ ca somaḥ varuṇaḥ ca ājagāma
27.
Śalya said: As Bṛhaspati, the chief among the Aṅgirasas, was speaking thus, Kubera, the guardian of the world, and the ancient Yama, son of Vivasvat, and the god Soma, and Varuṇa arrived.
ते वै समागम्य महेन्द्रमूचुर्दिष्ट्या त्वाष्ट्रो निहतश्चैव वृत्रः ।
दिष्ट्या च त्वां कुशलिनमक्षतं च पश्यामो वै निहतारिं च शक्र ॥२८॥
दिष्ट्या च त्वां कुशलिनमक्षतं च पश्यामो वै निहतारिं च शक्र ॥२८॥
28. te vai samāgamya mahendramūcu;rdiṣṭyā tvāṣṭro nihataścaiva vṛtraḥ ,
diṣṭyā ca tvāṁ kuśalinamakṣataṁ ca; paśyāmo vai nihatāriṁ ca śakra.
diṣṭyā ca tvāṁ kuśalinamakṣataṁ ca; paśyāmo vai nihatāriṁ ca śakra.
28.
te vai samāgamya mahendram ūcuḥ
diṣṭyā tvāṣṭraḥ nihataḥ ca eva vṛtraḥ
diṣṭyā ca tvām kuśalinam akṣatam
ca paśyāmaḥ vai nihatārim ca śakra
diṣṭyā tvāṣṭraḥ nihataḥ ca eva vṛtraḥ
diṣṭyā ca tvām kuśalinam akṣatam
ca paśyāmaḥ vai nihatārim ca śakra
28.
Having assembled, they indeed said to Mahendra (Indra): 'Fortunately, Vṛtra, the son of Tvaṣṭā, has been slain! And fortunately, O Śakra, we see you safe, unharmed, and with your enemies vanquished!'
स तान्यथावत्प्रतिभाष्य शक्रः संचोदयन्नहुषस्यान्तरेण ।
राजा देवानां नहुषो घोररूपस्तत्र साह्यं दीयतां मे भवद्भिः ॥२९॥
राजा देवानां नहुषो घोररूपस्तत्र साह्यं दीयतां मे भवद्भिः ॥२९॥
29. sa tānyathāvatpratibhāṣya śakraḥ; saṁcodayannahuṣasyāntareṇa ,
rājā devānāṁ nahuṣo ghorarūpa;statra sāhyaṁ dīyatāṁ me bhavadbhiḥ.
rājā devānāṁ nahuṣo ghorarūpa;statra sāhyaṁ dīyatāṁ me bhavadbhiḥ.
29.
sa tāni yathāvat pratibhāṣya śakraḥ
saṃcodayan nahuṣasya antareṇa
rājā devānām nahuṣaḥ ghorarūpaḥ
tatra sāhyam dīyatām me bhavadbhiḥ
saṃcodayan nahuṣasya antareṇa
rājā devānām nahuṣaḥ ghorarūpaḥ
tatra sāhyam dīyatām me bhavadbhiḥ
29.
Śakra (Indra), having appropriately answered them, then urged them, saying: 'Nahuṣa, who is terrible in form, is now the king of the gods. Therefore, let help be provided to me by you all in this matter.'
ते चाब्रुवन्नहुषो घोररूपो दृष्टीविषस्तस्य बिभीम देव ।
त्वं चेद्राजन्नहुषं पराजयेस्तद्वै वयं भागमर्हाम शक्र ॥३०॥
त्वं चेद्राजन्नहुषं पराजयेस्तद्वै वयं भागमर्हाम शक्र ॥३०॥
30. te cābruvannahuṣo ghorarūpo; dṛṣṭīviṣastasya bibhīma deva ,
tvaṁ cedrājannahuṣaṁ parājaye;stadvai vayaṁ bhāgamarhāma śakra.
tvaṁ cedrājannahuṣaṁ parājaye;stadvai vayaṁ bhāgamarhāma śakra.
30.
te ca abruvan nahuṣaḥ ghorarūpaḥ
dṛṣṭīviṣaḥ tasya bibhīma deva
tvam cet rājan nahuṣam parājayeh
tat vai vayam bhāgam arhāma śakra
dṛṣṭīviṣaḥ tasya bibhīma deva
tvam cet rājan nahuṣam parājayeh
tat vai vayam bhāgam arhāma śakra
30.
And they said, 'O God, O King, O Śakra! Nahuṣa is terrible in form and has a poisonous gaze; we fear him. If you should conquer Nahuṣa, then indeed we would be deserving of a share (of the reward or glory).'
इन्द्रोऽब्रवीद्भवतु भवानपां पतिर्यमः कुबेरश्च महाभिषेकम् ।
संप्राप्नुवन्त्वद्य सहैव तेन रिपुं जयामो नहुषं घोरदृष्टिम् ॥३१॥
संप्राप्नुवन्त्वद्य सहैव तेन रिपुं जयामो नहुषं घोरदृष्टिम् ॥३१॥
31. indro'bravīdbhavatu bhavānapāṁ pati;ryamaḥ kuberaśca mahābhiṣekam ,
saṁprāpnuvantvadya sahaiva tena; ripuṁ jayāmo nahuṣaṁ ghoradṛṣṭim.
saṁprāpnuvantvadya sahaiva tena; ripuṁ jayāmo nahuṣaṁ ghoradṛṣṭim.
31.
indraḥ abravīt bhavatu bhavān apām
patiḥ yamaḥ kuberaḥ ca mahābhiṣekam
samprāpnuvantu adya saha eva tena
ripum jayāmaḥ nahuṣam ghoradṛṣṭim
patiḥ yamaḥ kuberaḥ ca mahābhiṣekam
samprāpnuvantu adya saha eva tena
ripum jayāmaḥ nahuṣam ghoradṛṣṭim
31.
Indra said, "Let you (Varuṇa) become the lord of the waters, and let Yama and Kubera also attain a great consecration (abhiṣeka) today. With this, we shall conquer our enemy Nahuṣa, who possesses a terrifying gaze."
ततः शक्रं ज्वलनोऽप्याह भागं प्रयच्छ मह्यं तव साह्यं करिष्ये ।
तमाह शक्रो भविताग्ने तवापि ऐन्द्राग्नो वै भाग एको महाक्रतौ ॥३२॥
तमाह शक्रो भविताग्ने तवापि ऐन्द्राग्नो वै भाग एको महाक्रतौ ॥३२॥
32. tataḥ śakraṁ jvalano'pyāha bhāgaṁ; prayaccha mahyaṁ tava sāhyaṁ kariṣye ,
tamāha śakro bhavitāgne tavāpi; aindrāgno vai bhāga eko mahākratau.
tamāha śakro bhavitāgne tavāpi; aindrāgno vai bhāga eko mahākratau.
32.
tataḥ śakram jvalanaḥ api āha bhāgam
prayaccha mahyam tava sāhyam kariṣye
tam āha śakraḥ bhavitā agne tava api
aindrāgnaḥ vai bhāgaḥ ekaḥ mahākratāu
prayaccha mahyam tava sāhyam kariṣye
tam āha śakraḥ bhavitā agne tava api
aindrāgnaḥ vai bhāgaḥ ekaḥ mahākratāu
32.
Then, Agni (Jvalana) also said to Indra (Śakra), "Give a share to me; I will assist you." Indra said to him, "O Agni, there will be a share for you too. Indeed, a combined share (aindrāgna) in a great sacrifice belongs to both Indra and Agni."
एवं संचिन्त्य भगवान्महेन्द्रः पाकशासनः ।
कुबेरं सर्वयक्षाणां धनानां च प्रभुं तथा ॥३३॥
कुबेरं सर्वयक्षाणां धनानां च प्रभुं तथा ॥३३॥
33. evaṁ saṁcintya bhagavānmahendraḥ pākaśāsanaḥ ,
kuberaṁ sarvayakṣāṇāṁ dhanānāṁ ca prabhuṁ tathā.
kuberaṁ sarvayakṣāṇāṁ dhanānāṁ ca prabhuṁ tathā.
33.
evam saṃcintya bhagavān mahendraḥ pākaśāsanaḥ
kuberam sarvayakṣāṇām dhanānām ca prabhum tathā
kuberam sarvayakṣāṇām dhanānām ca prabhum tathā
33.
Having thus pondered, the divine Mahendra, the slayer of Pāka, made Kubera the lord of all Yakṣas and of wealth, and similarly...
वैवस्वतं पितॄणां च वरुणं चाप्यपां तथा ।
आधिपत्यं ददौ शक्रः सत्कृत्य वरदस्तदा ॥३४॥
आधिपत्यं ददौ शक्रः सत्कृत्य वरदस्तदा ॥३४॥
34. vaivasvataṁ pitṝṇāṁ ca varuṇaṁ cāpyapāṁ tathā ,
ādhipatyaṁ dadau śakraḥ satkṛtya varadastadā.
ādhipatyaṁ dadau śakraḥ satkṛtya varadastadā.
34.
vaivasvatam pitṝṇām ca varuṇam ca api apām tathā
ādhipatyam dadau śakraḥ satkṛtya varadaḥ tadā
ādhipatyam dadau śakraḥ satkṛtya varadaḥ tadā
34.
Having thus pondered, the divine Mahendra, the slayer of Pāka, then, as the bestower of boons, having honored them, bestowed upon Kubera the sovereignty (ādhipatyam) over all Yakṣas and wealth, similarly upon Vaivasvata (Yama) sovereignty over the ancestors (Pitṛs), and also upon Varuna sovereignty over the waters.
Links to all chapters:
ādi parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
sabhā parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
vana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
virāṭa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
udyoga parva (current book)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16 (current chapter)
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
bhīṣma parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
droṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
karṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
śalya parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
sauptika parva
strī parva
śānti parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
Chapter 300
Chapter 301
Chapter 302
Chapter 303
Chapter 304
Chapter 305
Chapter 306
Chapter 307
Chapter 308
Chapter 309
Chapter 310
Chapter 311
Chapter 312
Chapter 313
Chapter 314
Chapter 315
Chapter 316
Chapter 317
Chapter 318
Chapter 319
Chapter 320
Chapter 321
Chapter 322
Chapter 323
Chapter 324
Chapter 325
Chapter 326
Chapter 327
Chapter 328
Chapter 329
Chapter 330
Chapter 331
Chapter 332
Chapter 333
Chapter 334
Chapter 335
Chapter 336
Chapter 337
Chapter 338
Chapter 339
Chapter 340
Chapter 341
Chapter 342
Chapter 343
Chapter 344
Chapter 345
Chapter 346
Chapter 347
Chapter 348
Chapter 349
Chapter 350
Chapter 351
Chapter 352
Chapter 353
anuśāsana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
aśvamedhika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
āśramavāsika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47