महाभारतः
mahābhārataḥ
-
book-3, chapter-28
वैशंपायन उवाच ।
ततो वनगताः पार्थाः सायाह्ने सह कृष्णया ।
उपविष्टाः कथाश्चक्रुर्दुःखशोकपरायणाः ॥१॥
ततो वनगताः पार्थाः सायाह्ने सह कृष्णया ।
उपविष्टाः कथाश्चक्रुर्दुःखशोकपरायणाः ॥१॥
1. vaiśaṁpāyana uvāca ,
tato vanagatāḥ pārthāḥ sāyāhne saha kṛṣṇayā ,
upaviṣṭāḥ kathāścakrurduḥkhaśokaparāyaṇāḥ.
tato vanagatāḥ pārthāḥ sāyāhne saha kṛṣṇayā ,
upaviṣṭāḥ kathāścakrurduḥkhaśokaparāyaṇāḥ.
1.
vaiśaṃpāyanaḥ uvāca tataḥ vanagatāḥ pārthāḥ sāyāhne saha
kṛṣṇayā upaviṣṭāḥ kathāḥ cakruḥ duḥkhaśokaparāyaṇāḥ
kṛṣṇayā upaviṣṭāḥ kathāḥ cakruḥ duḥkhaśokaparāyaṇāḥ
1.
Vaiśampāyana said: Then, in the evening, the Pārthas, who had gone to the forest, sat down with Kṛṣṇā (Draupadī) and engaged in discussions, overwhelmed by distress and lamentation.
प्रिया च दर्शनीया च पण्डिता च पतिव्रता ।
ततः कृष्णा धर्मराजमिदं वचनमब्रवीत् ॥२॥
ततः कृष्णा धर्मराजमिदं वचनमब्रवीत् ॥२॥
2. priyā ca darśanīyā ca paṇḍitā ca pativratā ,
tataḥ kṛṣṇā dharmarājamidaṁ vacanamabravīt.
tataḥ kṛṣṇā dharmarājamidaṁ vacanamabravīt.
2.
priyā ca darśanīyā ca paṇḍitā ca pativratā
tataḥ kṛṣṇā dharmarājam idam vacanam abravīt
tataḥ kṛṣṇā dharmarājam idam vacanam abravīt
2.
Then Kṛṣṇā (Draupadī) – who was beloved, beautiful, learned, and devoted to her husband – spoke these words to Dharmarāja (Yudhiṣṭhira).
न नूनं तस्य पापस्य दुःखमस्मासु किंचन ।
विद्यते धार्तराष्ट्रस्य नृशंसस्य दुरात्मनः ॥३॥
विद्यते धार्तराष्ट्रस्य नृशंसस्य दुरात्मनः ॥३॥
3. na nūnaṁ tasya pāpasya duḥkhamasmāsu kiṁcana ,
vidyate dhārtarāṣṭrasya nṛśaṁsasya durātmanaḥ.
vidyate dhārtarāṣṭrasya nṛśaṁsasya durātmanaḥ.
3.
na nūnam tasya pāpasya duḥkham asmāsu kiñcana
vidyate dhārtarāṣṭrasya nṛśaṃsasya durātmanaḥ
vidyate dhārtarāṣṭrasya nṛśaṃsasya durātmanaḥ
3.
Certainly, there is no grief (duḥkha) within us for that wicked, cruel, evil-minded son of Dhṛtarāṣṭra.
यस्त्वां राजन्मया सार्धमजिनैः प्रतिवासितम् ।
भ्रातृभिश्च तथा सर्वैर्नाभ्यभाषत किंचन ।
वनं प्रस्थाप्य दुष्टात्मा नान्वतप्यत दुर्मतिः ॥४॥
भ्रातृभिश्च तथा सर्वैर्नाभ्यभाषत किंचन ।
वनं प्रस्थाप्य दुष्टात्मा नान्वतप्यत दुर्मतिः ॥४॥
4. yastvāṁ rājanmayā sārdhamajinaiḥ prativāsitam ,
bhrātṛbhiśca tathā sarvairnābhyabhāṣata kiṁcana ,
vanaṁ prasthāpya duṣṭātmā nānvatapyata durmatiḥ.
bhrātṛbhiśca tathā sarvairnābhyabhāṣata kiṁcana ,
vanaṁ prasthāpya duṣṭātmā nānvatapyata durmatiḥ.
4.
yaḥ tvām rājan mayā sārdham ajinaiḥ
prativāsitam bhrātṛbhiḥ ca tathā sarvaiḥ
na abhyabhāṣata kiñcana vanam
prasthāpya duṣṭātmā na anvatapyata durmatiḥ
prativāsitam bhrātṛbhiḥ ca tathā sarvaiḥ
na abhyabhāṣata kiñcana vanam
prasthāpya duṣṭātmā na anvatapyata durmatiḥ
4.
O King, that evil-souled (durātman), ill-minded one, who did not speak a single word to you when you, along with me and all your brothers, were clad in deerskins, and who, after exiling you to the forest, felt no remorse whatsoever.
आयसं हृदयं नूनं तस्य दुष्कृतकर्मणः ।
यस्त्वां धर्मपरं श्रेष्ठं रूक्षाण्यश्रावयत्तदा ॥५॥
यस्त्वां धर्मपरं श्रेष्ठं रूक्षाण्यश्रावयत्तदा ॥५॥
5. āyasaṁ hṛdayaṁ nūnaṁ tasya duṣkṛtakarmaṇaḥ ,
yastvāṁ dharmaparaṁ śreṣṭhaṁ rūkṣāṇyaśrāvayattadā.
yastvāṁ dharmaparaṁ śreṣṭhaṁ rūkṣāṇyaśrāvayattadā.
5.
āyasam hṛdayam nūnam tasya duṣkṛtakarmaṇaḥ yaḥ
tvām dharmaparam śreṣṭham rūkṣāṇi aśrāvayat tadā
tvām dharmaparam śreṣṭham rūkṣāṇi aśrāvayat tadā
5.
Certainly, the heart of that evil-doer was made of iron, for he then made you, who are supreme and devoted to natural law (dharma), hear such harsh words.
सुखोचितमदुःखार्हं दुरात्मा ससुहृद्गणः ।
ईदृशं दुःखमानीय मोदते पापपूरुषः ॥६॥
ईदृशं दुःखमानीय मोदते पापपूरुषः ॥६॥
6. sukhocitamaduḥkhārhaṁ durātmā sasuhṛdgaṇaḥ ,
īdṛśaṁ duḥkhamānīya modate pāpapūruṣaḥ.
īdṛśaṁ duḥkhamānīya modate pāpapūruṣaḥ.
6.
sukocitam aduḥkārham durātmā sa-suhṛdgaṇaḥ
īdṛśam duḥkham ānīya modate pāpapūruṣaḥ
īdṛśam duḥkham ānīya modate pāpapūruṣaḥ
6.
That evil-souled (durātman) wicked man, along with his host of friends, rejoices after inflicting such suffering (duḥkha) upon one like you, who are accustomed to comfort and undeserving of distress.
चतुर्णामेव पापानामश्रु वै नापतत्तदा ।
त्वयि भारत निष्क्रान्ते वनायाजिनवाससि ॥७॥
त्वयि भारत निष्क्रान्ते वनायाजिनवाससि ॥७॥
7. caturṇāmeva pāpānāmaśru vai nāpatattadā ,
tvayi bhārata niṣkrānte vanāyājinavāsasi.
tvayi bhārata niṣkrānte vanāyājinavāsasi.
7.
caturṇām eva pāpānām aśru vai na apatat tadā
| tvayi bhārata niṣkrānte vanāya ajinavāsasi
| tvayi bhārata niṣkrānte vanāya ajinavāsasi
7.
O Bhārata, when you departed for the forest, dressed in deer skin, not a single tear fell at that time from the eyes of those four sinners.
दुर्योधनस्य कर्णस्य शकुनेश्च दुरात्मनः ।
दुर्भ्रातुस्तस्य चोग्रस्य तथा दुःशासनस्य च ॥८॥
दुर्भ्रातुस्तस्य चोग्रस्य तथा दुःशासनस्य च ॥८॥
8. duryodhanasya karṇasya śakuneśca durātmanaḥ ,
durbhrātustasya cograsya tathā duḥśāsanasya ca.
durbhrātustasya cograsya tathā duḥśāsanasya ca.
8.
duryodhanasya karṇasya śakuneḥ ca durātmanaḥ |
durbhrātuḥ tasya ca ugrasya tathā duḥśāsanasya ca
durbhrātuḥ tasya ca ugrasya tathā duḥśāsanasya ca
8.
Specifically, from Duryodhana, from Karṇa, from the wicked (durātman) Śakuni, and from that cruel (ugra) wicked brother (durbhrātṛ) of his, Duḥśāsana.
इतरेषां तु सर्वेषां कुरूणां कुरुसत्तम ।
दुःखेनाभिपरीतानां नेत्रेभ्यः प्रापतज्जलम् ॥९॥
दुःखेनाभिपरीतानां नेत्रेभ्यः प्रापतज्जलम् ॥९॥
9. itareṣāṁ tu sarveṣāṁ kurūṇāṁ kurusattama ,
duḥkhenābhiparītānāṁ netrebhyaḥ prāpatajjalam.
duḥkhenābhiparītānāṁ netrebhyaḥ prāpatajjalam.
9.
itareṣām tu sarveṣām kurūṇām kurusattama |
duḥkhena abhiparītānām netrebhyaḥ prāpatat jalam
duḥkhena abhiparītānām netrebhyaḥ prāpatat jalam
9.
But from the eyes of all the other Kurus, O best of Kurus (kurusattama), who were overwhelmed by sorrow, tears fell.
इदं च शयनं दृष्ट्वा यच्चासीत्ते पुरातनम् ।
शोचामि त्वां महाराज दुःखानर्हं सुखोचितम् ॥१०॥
शोचामि त्वां महाराज दुःखानर्हं सुखोचितम् ॥१०॥
10. idaṁ ca śayanaṁ dṛṣṭvā yaccāsītte purātanam ,
śocāmi tvāṁ mahārāja duḥkhānarhaṁ sukhocitam.
śocāmi tvāṁ mahārāja duḥkhānarhaṁ sukhocitam.
10.
idam ca śayanam dṛṣṭvā yat ca āsīt te purātanam
| śocāmi tvām mahārāja duḥkhānarham sukhocitam
| śocāmi tvām mahārāja duḥkhānarham sukhocitam
10.
And seeing this bed, as well as that old one of yours, O great king (mahārāja), I grieve for you, who are undeserving of sorrow and accustomed to comfort.
दान्तं यच्च सभामध्ये आसनं रत्नभूषितम् ।
दृष्ट्वा कुशबृसीं चेमां शोको मां रुन्धयत्ययम् ॥११॥
दृष्ट्वा कुशबृसीं चेमां शोको मां रुन्धयत्ययम् ॥११॥
11. dāntaṁ yacca sabhāmadhye āsanaṁ ratnabhūṣitam ,
dṛṣṭvā kuśabṛsīṁ cemāṁ śoko māṁ rundhayatyayam.
dṛṣṭvā kuśabṛsīṁ cemāṁ śoko māṁ rundhayatyayam.
11.
dāntam yat ca sabhāmadhye āsanam ratnabhūṣitam
dṛṣṭvā kuśabṛsīm ca imām śokaḥ mām rundhayati ayam
dṛṣṭvā kuśabṛsīm ca imām śokaḥ mām rundhayati ayam
11.
This sorrow overwhelms me when I see this mat of kusha grass, recalling that dignified, jewel-studded seat in the middle of the assembly.
यदपश्यं सभायां त्वां राजभिः परिवारितम् ।
तच्च राजन्नपश्यन्त्याः का शान्तिर्हृदयस्य मे ॥१२॥
तच्च राजन्नपश्यन्त्याः का शान्तिर्हृदयस्य मे ॥१२॥
12. yadapaśyaṁ sabhāyāṁ tvāṁ rājabhiḥ parivāritam ,
tacca rājannapaśyantyāḥ kā śāntirhṛdayasya me.
tacca rājannapaśyantyāḥ kā śāntirhṛdayasya me.
12.
yat apaśyam sabhāyām tvām rājabhiḥ parivāritam
tat ca rājan apaśyantyāḥ kā śāntiḥ hṛdayasya me
tat ca rājan apaśyantyāḥ kā śāntiḥ hṛdayasya me
12.
O King, what peace can there be for my heart when I no longer see you, whom I once saw surrounded by kings in the assembly?
या त्वाहं चन्दनादिग्धमपश्यं सूर्यवर्चसम् ।
सा त्वा पङ्कमलादिग्धं दृष्ट्वा मुह्यामि भारत ॥१३॥
सा त्वा पङ्कमलादिग्धं दृष्ट्वा मुह्यामि भारत ॥१३॥
13. yā tvāhaṁ candanādigdhamapaśyaṁ sūryavarcasam ,
sā tvā paṅkamalādigdhaṁ dṛṣṭvā muhyāmi bhārata.
sā tvā paṅkamalādigdhaṁ dṛṣṭvā muhyāmi bhārata.
13.
yā tvām aham candanādigdham apaśyam sūryavarcasam
sā tvām paṅkamalādigdham dṛṣṭvā muhyāmi bhārata
sā tvām paṅkamalādigdham dṛṣṭvā muhyāmi bhārata
13.
O Bhārata, I, who once saw you radiant as the sun and smeared with sandalwood paste, am now bewildered (muhyāmi) to see you covered in mud and dirt.
या वै त्वा कौशिकैर्वस्त्रैः शुभ्रैर्बहुधनैः पुरा ।
दृष्टवत्यस्मि राजेन्द्र सा त्वां पश्यामि चीरिणम् ॥१४॥
दृष्टवत्यस्मि राजेन्द्र सा त्वां पश्यामि चीरिणम् ॥१४॥
14. yā vai tvā kauśikairvastraiḥ śubhrairbahudhanaiḥ purā ,
dṛṣṭavatyasmi rājendra sā tvāṁ paśyāmi cīriṇam.
dṛṣṭavatyasmi rājendra sā tvāṁ paśyāmi cīriṇam.
14.
yā vai tvām kauśikaiḥ vastraiḥ śubhraiḥ bahudhanaiḥ
purā dṛṣṭavatī asmi rājendra sā tvām paśyāmi cīriṇam
purā dṛṣṭavatī asmi rājendra sā tvām paśyāmi cīriṇam
14.
O great king (rājendra), I, who once saw you indeed wearing bright, very costly silken garments, now behold you dressed in bark.
यच्च तद्रुक्मपात्रीभिर्ब्राह्मणेभ्यः सहस्रशः ।
ह्रियते ते गृहादन्नं संस्कृतं सार्वकामिकम् ॥१५॥
ह्रियते ते गृहादन्नं संस्कृतं सार्वकामिकम् ॥१५॥
15. yacca tadrukmapātrībhirbrāhmaṇebhyaḥ sahasraśaḥ ,
hriyate te gṛhādannaṁ saṁskṛtaṁ sārvakāmikam.
hriyate te gṛhādannaṁ saṁskṛtaṁ sārvakāmikam.
15.
yat ca tat rukmapātrībhiḥ brāhmaṇebhyaḥ sahasraśaḥ
hriyate te gṛhāt annam saṃskṛtam sārvakāmikam
hriyate te gṛhāt annam saṃskṛtam sārvakāmikam
15.
And that well-prepared (saṃskṛta) food, desired by all, which is taken from your house by thousands of Brahmins using golden vessels.
यतीनामगृहाणां ते तथैव गृहमेधिनाम् ।
दीयते भोजनं राजन्नतीव गुणवत्प्रभो ।
तच्च राजन्नपश्यन्त्याः का शान्तिर्हृदयस्य मे ॥१६॥
दीयते भोजनं राजन्नतीव गुणवत्प्रभो ।
तच्च राजन्नपश्यन्त्याः का शान्तिर्हृदयस्य मे ॥१६॥
16. yatīnāmagṛhāṇāṁ te tathaiva gṛhamedhinām ,
dīyate bhojanaṁ rājannatīva guṇavatprabho ,
tacca rājannapaśyantyāḥ kā śāntirhṛdayasya me.
dīyate bhojanaṁ rājannatīva guṇavatprabho ,
tacca rājannapaśyantyāḥ kā śāntirhṛdayasya me.
16.
yatīnām agṛhāṇām te tathā eva
gṛhamedhinām dīyate bhojanam rājan
atīva guṇavat prabho tat ca rājan
apaśyantyāḥ kā śāntiḥ hṛdayasya me
gṛhamedhinām dīyate bhojanam rājan
atīva guṇavat prabho tat ca rājan
apaśyantyāḥ kā śāntiḥ hṛdayasya me
16.
O King, O Lord, your exceedingly excellent food is given to homeless ascetics and likewise to householders. And O King, for me, not seeing that (distribution), what peace can there be for my heart?
यांस्ते भ्रातॄन्महाराज युवानो मृष्टकुण्डलाः ।
अभोजयन्त मृष्टान्नैः सूदाः परमसंस्कृतैः ॥१७॥
अभोजयन्त मृष्टान्नैः सूदाः परमसंस्कृतैः ॥१७॥
17. yāṁste bhrātṝnmahārāja yuvāno mṛṣṭakuṇḍalāḥ ,
abhojayanta mṛṣṭānnaiḥ sūdāḥ paramasaṁskṛtaiḥ.
abhojayanta mṛṣṭānnaiḥ sūdāḥ paramasaṁskṛtaiḥ.
17.
yān te bhrātṝn mahārāja yuvānaḥ mṛṣṭakuṇḍalāḥ
abhojayanta mṛṣṭānnaiḥ sūdāḥ paramasaṃskṛtaiḥ
abhojayanta mṛṣṭānnaiḥ sūdāḥ paramasaṃskṛtaiḥ
17.
O Great King, your young brothers, wearing polished earrings, whom cooks used to feed with supremely well-prepared (saṃskṛta), delicious food.
सर्वांस्तानद्य पश्यामि वने वन्येन जीवतः ।
अदुःखार्हान्मनुष्येन्द्र नोपशाम्यति मे मनः ॥१८॥
अदुःखार्हान्मनुष्येन्द्र नोपशाम्यति मे मनः ॥१८॥
18. sarvāṁstānadya paśyāmi vane vanyena jīvataḥ ,
aduḥkhārhānmanuṣyendra nopaśāmyati me manaḥ.
aduḥkhārhānmanuṣyendra nopaśāmyati me manaḥ.
18.
sarvān tān adya paśyāmi vane vanyena jīvataḥ
aduḥkhārhān manuṣyendra na upaśāmyati me manaḥ
aduḥkhārhān manuṣyendra na upaśāmyati me manaḥ
18.
O lord of men, today I see all those (brothers), who are undeserving of suffering, living in the forest on wild produce. My mind does not find peace.
भीमसेनमिमं चापि दुःखितं वनवासिनम् ।
ध्यायन्तं किं न मन्युस्ते प्राप्ते काले विवर्धते ॥१९॥
ध्यायन्तं किं न मन्युस्ते प्राप्ते काले विवर्धते ॥१९॥
19. bhīmasenamimaṁ cāpi duḥkhitaṁ vanavāsinam ,
dhyāyantaṁ kiṁ na manyuste prāpte kāle vivardhate.
dhyāyantaṁ kiṁ na manyuste prāpte kāle vivardhate.
19.
bhīmasenam imam ca api duḥkhitam vanavāsinam
dhyāyantam kim na manyuḥ te prāpte kāle vivardhate
dhyāyantam kim na manyuḥ te prāpte kāle vivardhate
19.
Seeing this very Bhīmasena, who is distressed and dwelling in the forest, constantly reflecting on his plight, why does your resentment not intensify, especially now that the opportune moment has arrived?
भीमसेनं हि कर्माणि स्वयं कुर्वाणमच्युत ।
सुखार्हं दुःखितं दृष्ट्वा कस्मान्मन्युर्न वर्धते ॥२०॥
सुखार्हं दुःखितं दृष्ट्वा कस्मान्मन्युर्न वर्धते ॥२०॥
20. bhīmasenaṁ hi karmāṇi svayaṁ kurvāṇamacyuta ,
sukhārhaṁ duḥkhitaṁ dṛṣṭvā kasmānmanyurna vardhate.
sukhārhaṁ duḥkhitaṁ dṛṣṭvā kasmānmanyurna vardhate.
20.
bhīmasenam hi karmāṇi svayam kurvāṇam acyuta
sukhārham duḥkhitam dṛṣṭvā kasmāt manyuḥ na vardhate
sukhārham duḥkhitam dṛṣṭvā kasmāt manyuḥ na vardhate
20.
O Acyuta, when you see Bhīmasena, who performs such deeds himself, and who deserves happiness yet is now distressed, why does your resentment not intensify?
सत्कृतं विविधैर्यानैर्वस्त्रैरुच्चावचैस्तथा ।
तं ते वनगतं दृष्ट्वा कस्मान्मन्युर्न वर्धते ॥२१॥
तं ते वनगतं दृष्ट्वा कस्मान्मन्युर्न वर्धते ॥२१॥
21. satkṛtaṁ vividhairyānairvastrairuccāvacaistathā ,
taṁ te vanagataṁ dṛṣṭvā kasmānmanyurna vardhate.
taṁ te vanagataṁ dṛṣṭvā kasmānmanyurna vardhate.
21.
satkṛtam vividhaiḥ yānaiḥ vastraiḥ uccāvacaiḥ tathā
tam te vanagatam dṛṣṭvā kasmāt manyuḥ na vardhate
tam te vanagatam dṛṣṭvā kasmāt manyuḥ na vardhate
21.
Having seen him (Bhīmasena), who was once honored with various conveyances and all sorts of fine garments, now dwelling in the forest, why does your resentment not intensify?
कुरूनपि हि यः सर्वान्हन्तुमुत्सहते प्रभुः ।
त्वत्प्रसादं प्रतीक्षंस्तु सहतेऽयं वृकोदरः ॥२२॥
त्वत्प्रसादं प्रतीक्षंस्तु सहतेऽयं वृकोदरः ॥२२॥
22. kurūnapi hi yaḥ sarvānhantumutsahate prabhuḥ ,
tvatprasādaṁ pratīkṣaṁstu sahate'yaṁ vṛkodaraḥ.
tvatprasādaṁ pratīkṣaṁstu sahate'yaṁ vṛkodaraḥ.
22.
kurūn api hi yaḥ sarvān hantum utsahate prabhuḥ
tvatprasādam pratīkṣan tu sahate ayam vṛkodaraḥ
tvatprasādam pratīkṣan tu sahate ayam vṛkodaraḥ
22.
Indeed, this Vṛkodara (Bhīmasena), who is mighty enough to kill all the Kurus, patiently endures everything while awaiting your divine grace (prasāda).
योऽर्जुनेनार्जुनस्तुल्यो द्विबाहुर्बहुबाहुना ।
शरातिसर्गे शीघ्रत्वात्कालान्तकयमोपमः ॥२३॥
शरातिसर्गे शीघ्रत्वात्कालान्तकयमोपमः ॥२३॥
23. yo'rjunenārjunastulyo dvibāhurbahubāhunā ,
śarātisarge śīghratvātkālāntakayamopamaḥ.
śarātisarge śīghratvātkālāntakayamopamaḥ.
23.
yaḥ arjunena arjunaḥ tulyaḥ dvibāhuḥ bahubāhunā
śarātisarge śīghratvāt kālāntakayamopamaḥ
śarātisarge śīghratvāt kālāntakayamopamaḥ
23.
He, who is equal to Arjuna (Kārtavīrya) in his prowess, despite possessing only two arms compared to Kārtavīrya's thousand arms; and who, in the swift discharge of arrows, is comparable to Yama, the terminator of time (Death itself).
यस्य शस्त्रप्रतापेन प्रणताः सर्वपार्थिवाः ।
यज्ञे तव महाराज ब्राह्मणानुपतस्थिरे ॥२४॥
यज्ञे तव महाराज ब्राह्मणानुपतस्थिरे ॥२४॥
24. yasya śastrapratāpena praṇatāḥ sarvapārthivāḥ ,
yajñe tava mahārāja brāhmaṇānupatasthire.
yajñe tava mahārāja brāhmaṇānupatasthire.
24.
yasya śastrapratāpena praṇatāḥ sarvapārthivāḥ
yajñe tava mahārāja brāhmaṇān upatasthire
yajñe tava mahārāja brāhmaṇān upatasthire
24.
O great king, all rulers submitted due to the might of his weapons, and served the brahmins at your sacrificial ritual (yajña).
तमिमं पुरुषव्याघ्रं पूजितं देवदानवैः ।
ध्यायन्तमर्जुनं दृष्ट्वा कस्मान्मन्युर्न वर्धते ॥२५॥
ध्यायन्तमर्जुनं दृष्ट्वा कस्मान्मन्युर्न वर्धते ॥२५॥
25. tamimaṁ puruṣavyāghraṁ pūjitaṁ devadānavaiḥ ,
dhyāyantamarjunaṁ dṛṣṭvā kasmānmanyurna vardhate.
dhyāyantamarjunaṁ dṛṣṭvā kasmānmanyurna vardhate.
25.
tam imam puruṣavyāghram pūjitam devadānavaiḥ
dhyāyantam arjunam dṛṣṭvā kasmāt manyuḥ na vardhate
dhyāyantam arjunam dṛṣṭvā kasmāt manyuḥ na vardhate
25.
Why does your anger not increase, having seen this tiger among men, Arjuna, honored by gods and demons, now engaged in deep meditation (dhyāna)?
दृष्ट्वा वनगतं पार्थमदुःखार्हं सुखोचितम् ।
न च ते वर्धते मन्युस्तेन मुह्यामि भारत ॥२६॥
न च ते वर्धते मन्युस्तेन मुह्यामि भारत ॥२६॥
26. dṛṣṭvā vanagataṁ pārthamaduḥkhārhaṁ sukhocitam ,
na ca te vardhate manyustena muhyāmi bhārata.
na ca te vardhate manyustena muhyāmi bhārata.
26.
dṛṣṭvā vanagatam pārtham aduḥkhārham sukhocitam
na ca te vardhate manyuḥ tena muhyāmi bhārata
na ca te vardhate manyuḥ tena muhyāmi bhārata
26.
O Bhārata, I am bewildered because, even after seeing Pārtha (Arjuna) in the forest, one who is accustomed to comfort and does not deserve suffering, your anger does not grow.
यो देवांश्च मनुष्यांश्च सर्पांश्चैकरथोऽजयत् ।
तं ते वनगतं दृष्ट्वा कस्मान्मन्युर्न वर्धते ॥२७॥
तं ते वनगतं दृष्ट्वा कस्मान्मन्युर्न वर्धते ॥२७॥
27. yo devāṁśca manuṣyāṁśca sarpāṁścaikaratho'jayat ,
taṁ te vanagataṁ dṛṣṭvā kasmānmanyurna vardhate.
taṁ te vanagataṁ dṛṣṭvā kasmānmanyurna vardhate.
27.
yaḥ devān ca manuṣyān ca sarpān ca eka-rathaḥ ajayat
tam te vanagatam dṛṣṭvā kasmāt manyuḥ na vardhate
tam te vanagatam dṛṣṭvā kasmāt manyuḥ na vardhate
27.
Why does your anger not increase when you see him, who with a single chariot conquered gods, humans, and serpents, now living in the forest?
यो यानैरद्भुताकारैर्हयैर्नागैश्च संवृतः ।
प्रसह्य वित्तान्यादत्त पार्थिवेभ्यः परंतपः ॥२८॥
प्रसह्य वित्तान्यादत्त पार्थिवेभ्यः परंतपः ॥२८॥
28. yo yānairadbhutākārairhayairnāgaiśca saṁvṛtaḥ ,
prasahya vittānyādatta pārthivebhyaḥ paraṁtapaḥ.
prasahya vittānyādatta pārthivebhyaḥ paraṁtapaḥ.
28.
yaḥ yānaiḥ adbhutākāraiḥ hayaiḥ nāgaiḥ ca saṃvṛtaḥ
prasahya vittāni ādatt pārthivebhyaḥ paraṃ-tapaḥ
prasahya vittāni ādatt pārthivebhyaḥ paraṃ-tapaḥ
28.
The tormentor of enemies, who, surrounded by splendid vehicles, horses, and elephants, forcibly seized wealth from kings.
क्षिपत्येकेन वेगेन पञ्च बाणशतानि यः ।
तं ते वनगतं दृष्ट्वा कस्मान्मन्युर्न वर्धते ॥२९॥
तं ते वनगतं दृष्ट्वा कस्मान्मन्युर्न वर्धते ॥२९॥
29. kṣipatyekena vegena pañca bāṇaśatāni yaḥ ,
taṁ te vanagataṁ dṛṣṭvā kasmānmanyurna vardhate.
taṁ te vanagataṁ dṛṣṭvā kasmānmanyurna vardhate.
29.
kṣipati ekena vegena pañca bāṇa-śatāni yaḥ tam
te vanagatam dṛṣṭvā kasmāt manyuḥ na vardhate
te vanagatam dṛṣṭvā kasmāt manyuḥ na vardhate
29.
Why does your anger not increase when you see him, who with a single impetus can shoot five hundred arrows, now living in the forest?
श्यामं बृहन्तं तरुणं चर्मिणामुत्तमं रणे ।
नकुलं ते वने दृष्ट्वा कस्मान्मन्युर्न वर्धते ॥३०॥
नकुलं ते वने दृष्ट्वा कस्मान्मन्युर्न वर्धते ॥३०॥
30. śyāmaṁ bṛhantaṁ taruṇaṁ carmiṇāmuttamaṁ raṇe ,
nakulaṁ te vane dṛṣṭvā kasmānmanyurna vardhate.
nakulaṁ te vane dṛṣṭvā kasmānmanyurna vardhate.
30.
śyāmam bṛhantam taruṇam carmiṇām uttamam raṇe
nakulam te vane dṛṣṭvā kasmāt manyuḥ na vardhate
nakulam te vane dṛṣṭvā kasmāt manyuḥ na vardhate
30.
Why does your anger not increase when you see Nakula - dark, mighty, young, and foremost among warriors in battle - now dwelling in the forest?
दर्शनीयं च शूरं च माद्रीपुत्रं युधिष्ठिर ।
सहदेवं वने दृष्ट्वा कस्मान्मन्युर्न वर्धते ॥३१॥
सहदेवं वने दृष्ट्वा कस्मान्मन्युर्न वर्धते ॥३१॥
31. darśanīyaṁ ca śūraṁ ca mādrīputraṁ yudhiṣṭhira ,
sahadevaṁ vane dṛṣṭvā kasmānmanyurna vardhate.
sahadevaṁ vane dṛṣṭvā kasmānmanyurna vardhate.
31.
darśanīyam ca śūram ca mādrīputram yudhiṣṭhira
sahadevam vane dṛṣṭvā kasmāt manyuḥ na vardhate
sahadevam vane dṛṣṭvā kasmāt manyuḥ na vardhate
31.
O Yudhiṣṭhira, why does your wrath not grow upon seeing Mādrī's son, Sahadeva - so handsome and brave - in the forest?
द्रुपदस्य कुले जातां स्नुषां पाण्डोर्महात्मनः ।
मां ते वनगतां दृष्ट्वा कस्मान्मन्युर्न वर्धते ॥३२॥
मां ते वनगतां दृष्ट्वा कस्मान्मन्युर्न वर्धते ॥३२॥
32. drupadasya kule jātāṁ snuṣāṁ pāṇḍormahātmanaḥ ,
māṁ te vanagatāṁ dṛṣṭvā kasmānmanyurna vardhate.
māṁ te vanagatāṁ dṛṣṭvā kasmānmanyurna vardhate.
32.
drupadasya kule jātām snuṣām pāṇḍoḥ mahātmanaḥ
mām te vanagatām dṛṣṭvā kasmāt manyuḥ na vardhate
mām te vanagatām dṛṣṭvā kasmāt manyuḥ na vardhate
32.
Why does your wrath (manyuḥ) not grow when you see me, born in Drupada's lineage and the daughter-in-law of the great-souled Pāṇḍu, now living in the forest?
नूनं च तव नैवास्ति मन्युर्भरतसत्तम ।
यत्ते भ्रातॄंश्च मां चैव दृष्ट्वा न व्यथते मनः ॥३३॥
यत्ते भ्रातॄंश्च मां चैव दृष्ट्वा न व्यथते मनः ॥३३॥
33. nūnaṁ ca tava naivāsti manyurbharatasattama ,
yatte bhrātṝṁśca māṁ caiva dṛṣṭvā na vyathate manaḥ.
yatte bhrātṝṁśca māṁ caiva dṛṣṭvā na vyathate manaḥ.
33.
nūnam ca tava na eva asti manyuḥ bharatasattama yat
te bhrātṝn ca mām ca eva dṛṣṭvā na vyathate manaḥ
te bhrātṝn ca mām ca eva dṛṣṭvā na vyathate manaḥ
33.
O best of Bharatas, surely you have no wrath (manyuḥ) at all, because your mind (manas) feels no pain even after seeing your brothers and me.
न निर्मन्युः क्षत्रियोऽस्ति लोके निर्वचनं स्मृतम् ।
तदद्य त्वयि पश्यामि क्षत्रिये विपरीतवत् ॥३४॥
तदद्य त्वयि पश्यामि क्षत्रिये विपरीतवत् ॥३४॥
34. na nirmanyuḥ kṣatriyo'sti loke nirvacanaṁ smṛtam ,
tadadya tvayi paśyāmi kṣatriye viparītavat.
tadadya tvayi paśyāmi kṣatriye viparītavat.
34.
na nirmanuyḥ kṣatriyaḥ asti loke nirvacanam smṛtam
tat adya tvayi paśyāmi kṣatriye viparītavat
tat adya tvayi paśyāmi kṣatriye viparītavat
34.
It is a well-known saying in the world that a warrior (kṣatriya) is not without wrath (manyuḥ). But today, O kṣatriya, I see the opposite in you.
यो न दर्शयते तेजः क्षत्रियः काल आगते ।
सर्वभूतानि तं पार्थ सदा परिभवन्त्युत ॥३५॥
सर्वभूतानि तं पार्थ सदा परिभवन्त्युत ॥३५॥
35. yo na darśayate tejaḥ kṣatriyaḥ kāla āgate ,
sarvabhūtāni taṁ pārtha sadā paribhavantyuta.
sarvabhūtāni taṁ pārtha sadā paribhavantyuta.
35.
yaḥ na darśayate tejaḥ kṣatriyaḥ kāle āgate
sarvabhūtāni tam pārtha sadā paribhavanti uta
sarvabhūtāni tam pārtha sadā paribhavanti uta
35.
O Pārtha, the kṣatriya who does not display his vigor when the appropriate time arrives is always disrespected by all beings.
तत्त्वया न क्षमा कार्या शत्रून्प्रति कथंचन ।
तेजसैव हि ते शक्या निहन्तुं नात्र संशयः ॥३६॥
तेजसैव हि ते शक्या निहन्तुं नात्र संशयः ॥३६॥
36. tattvayā na kṣamā kāryā śatrūnprati kathaṁcana ,
tejasaiva hi te śakyā nihantuṁ nātra saṁśayaḥ.
tejasaiva hi te śakyā nihantuṁ nātra saṁśayaḥ.
36.
tat tvayā na kṣamā kāryā śatrūn prati kathaṃcana
tejasā eva hi te śakyā nihantum na atra saṃśayaḥ
tejasā eva hi te śakyā nihantum na atra saṃśayaḥ
36.
Therefore, you must not show forgiveness (kṣamā) towards enemies in any way. Indeed, they can only be vanquished through valor; there is no doubt about this.
तथैव यः क्षमाकाले क्षत्रियो नोपशाम्यति ।
अप्रियः सर्वभूतानां सोऽमुत्रेह च नश्यति ॥३७॥
अप्रियः सर्वभूतानां सोऽमुत्रेह च नश्यति ॥३७॥
37. tathaiva yaḥ kṣamākāle kṣatriyo nopaśāmyati ,
apriyaḥ sarvabhūtānāṁ so'mutreha ca naśyati.
apriyaḥ sarvabhūtānāṁ so'mutreha ca naśyati.
37.
tathā eva yaḥ kṣamākāle kṣatriyaḥ na upaśāmyati
apriyaḥ sarvabhūtānām saḥ amutra iha ca naśyati
apriyaḥ sarvabhūtānām saḥ amutra iha ca naśyati
37.
Similarly, the kṣatriya who does not become calm even when it is time for forgiveness (kṣamā) becomes disliked by all beings and perishes both in this world and the next.
Links to all chapters:
ādi parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
sabhā parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
vana parva (current book)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28 (current chapter)
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
virāṭa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
udyoga parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
bhīṣma parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
droṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
karṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
śalya parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
sauptika parva
strī parva
śānti parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
Chapter 300
Chapter 301
Chapter 302
Chapter 303
Chapter 304
Chapter 305
Chapter 306
Chapter 307
Chapter 308
Chapter 309
Chapter 310
Chapter 311
Chapter 312
Chapter 313
Chapter 314
Chapter 315
Chapter 316
Chapter 317
Chapter 318
Chapter 319
Chapter 320
Chapter 321
Chapter 322
Chapter 323
Chapter 324
Chapter 325
Chapter 326
Chapter 327
Chapter 328
Chapter 329
Chapter 330
Chapter 331
Chapter 332
Chapter 333
Chapter 334
Chapter 335
Chapter 336
Chapter 337
Chapter 338
Chapter 339
Chapter 340
Chapter 341
Chapter 342
Chapter 343
Chapter 344
Chapter 345
Chapter 346
Chapter 347
Chapter 348
Chapter 349
Chapter 350
Chapter 351
Chapter 352
Chapter 353
anuśāsana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
aśvamedhika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
āśramavāsika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47