महाभारतः
mahābhārataḥ
-
book-12, chapter-181
भृगुरुवाच ।
असृजद्ब्राह्मणानेव पूर्वं ब्रह्मा प्रजापतिः ।
आत्मतेजोभिनिर्वृत्तान्भास्कराग्निसमप्रभान् ॥१॥
असृजद्ब्राह्मणानेव पूर्वं ब्रह्मा प्रजापतिः ।
आत्मतेजोभिनिर्वृत्तान्भास्कराग्निसमप्रभान् ॥१॥
1. bhṛguruvāca ,
asṛjadbrāhmaṇāneva pūrvaṁ brahmā prajāpatiḥ ,
ātmatejobhinirvṛttānbhāskarāgnisamaprabhān.
asṛjadbrāhmaṇāneva pūrvaṁ brahmā prajāpatiḥ ,
ātmatejobhinirvṛttānbhāskarāgnisamaprabhān.
1.
bhṛguḥ uvāca asṛjat brāhmaṇān eva pūrvaṃ brahmā
prajāpatiḥ ātmatejobhinirvṛttān bhāskarāgnisamaprabhān
prajāpatiḥ ātmatejobhinirvṛttān bhāskarāgnisamaprabhān
1.
bhṛguḥ uvāca pūrvaṃ brahmā prajāpatiḥ ātmatejobhinirvṛttān
bhāskarāgnisamaprabhān brāhmaṇān eva asṛjat
bhāskarāgnisamaprabhān brāhmaṇān eva asṛjat
1.
Bhrigu said: Formerly, Brahmā, the creator (Prajāpati), created only the Brahmins, who were manifested from his own divine brilliance (ātma-tejas) and shone with a splendor equal to that of the sun and fire.
ततः सत्यं च धर्मं च तपो ब्रह्म च शाश्वतम् ।
आचारं चैव शौचं च स्वर्गाय विदधे प्रभुः ॥२॥
आचारं चैव शौचं च स्वर्गाय विदधे प्रभुः ॥२॥
2. tataḥ satyaṁ ca dharmaṁ ca tapo brahma ca śāśvatam ,
ācāraṁ caiva śaucaṁ ca svargāya vidadhe prabhuḥ.
ācāraṁ caiva śaucaṁ ca svargāya vidadhe prabhuḥ.
2.
tataḥ satyam ca dharmam ca tapaḥ brahma ca śāśvatam
ācāram ca eva śaucam ca svargāya vidadhe prabhuḥ
ācāram ca eva śaucam ca svargāya vidadhe prabhuḥ
2.
prabhuḥ tataḥ satyam ca dharmam ca tapaḥ ca śāśvatam
brahma ca ācāram ca eva śaucam ca svargāya vidadhe
brahma ca ācāram ca eva śaucam ca svargāya vidadhe
2.
Thereafter, the Lord established truth, and the natural law (dharma), and austerity (tapas), and eternal sacred knowledge (brahman), as well as good conduct and purity, all for the sake of heaven.
देवदानवगन्धर्वदैत्यासुरमहोरगाः ।
यक्षराक्षसनागाश्च पिशाचा मनुजास्तथा ॥३॥
यक्षराक्षसनागाश्च पिशाचा मनुजास्तथा ॥३॥
3. devadānavagandharvadaityāsuramahoragāḥ ,
yakṣarākṣasanāgāśca piśācā manujāstathā.
yakṣarākṣasanāgāśca piśācā manujāstathā.
3.
devadānavagandharvadaityāsuramahoragāḥ
yakṣarākṣasanāgāḥ ca piśācāḥ manujāḥ tathā
yakṣarākṣasanāgāḥ ca piśācāḥ manujāḥ tathā
3.
devadānavagandharvadaityāsuramahoragāḥ
yakṣarākṣasanāgāḥ ca piśācāḥ manujāḥ tathā
yakṣarākṣasanāgāḥ ca piśācāḥ manujāḥ tathā
3.
Devas, Danavas, Gandharvas, Daityas, Asuras, great serpents, Yakshas, Rakshasas, Nagas, Pisacas, and also humans.
ब्राह्मणाः क्षत्रिया वैश्याः शूद्राश्च द्विजसत्तम ।
ये चान्ये भूतसंघानां संघास्तांश्चापि निर्ममे ॥४॥
ये चान्ये भूतसंघानां संघास्तांश्चापि निर्ममे ॥४॥
4. brāhmaṇāḥ kṣatriyā vaiśyāḥ śūdrāśca dvijasattama ,
ye cānye bhūtasaṁghānāṁ saṁghāstāṁścāpi nirmame.
ye cānye bhūtasaṁghānāṁ saṁghāstāṁścāpi nirmame.
4.
brāhmaṇāḥ kṣatriyāḥ vaiśyāḥ śūdrāḥ ca dvijasattama
ye ca anye bhūtasaṃghānām saṃghāḥ tān ca api nirmame
ye ca anye bhūtasaṃghānām saṃghāḥ tān ca api nirmame
4.
dvijasattama brāhmaṇāḥ kṣatriyāḥ vaiśyāḥ ca śūdrāḥ ca
ye ca anye bhūtasaṃghānām saṃghāḥ tān ca api nirmame
ye ca anye bhūtasaṃghānām saṃghāḥ tān ca api nirmame
4.
O best of the twice-born, he created Brahmins, Kshatriyas, Vaishyas, and Shudras; and also those other groups among the hosts of beings.
ब्राह्मणानां सितो वर्णः क्षत्रियाणां तु लोहितः ।
वैश्यानां पीतको वर्णः शूद्राणामसितस्तथा ॥५॥
वैश्यानां पीतको वर्णः शूद्राणामसितस्तथा ॥५॥
5. brāhmaṇānāṁ sito varṇaḥ kṣatriyāṇāṁ tu lohitaḥ ,
vaiśyānāṁ pītako varṇaḥ śūdrāṇāmasitastathā.
vaiśyānāṁ pītako varṇaḥ śūdrāṇāmasitastathā.
5.
brāhmaṇānām sitaḥ varṇaḥ kṣatriyāṇām tu lohitaḥ
vaiśyānām pītakaḥ varṇaḥ śūdrāṇām asitaḥ tathā
vaiśyānām pītakaḥ varṇaḥ śūdrāṇām asitaḥ tathā
5.
brāhmaṇānām varṇaḥ sitaḥ,
kṣatriyāṇām tu lohitaḥ,
vaiśyānām varṇaḥ pītakaḥ,
tathā śūdrāṇām asitaḥ
kṣatriyāṇām tu lohitaḥ,
vaiśyānām varṇaḥ pītakaḥ,
tathā śūdrāṇām asitaḥ
5.
The color of Brahmins is white, that of Kshatriyas is red; the color of Vaishyas is yellow, and similarly, that of Shudras is black.
भरद्वाज उवाच ।
चातुर्वर्ण्यस्य वर्णेन यदि वर्णो विभज्यते ।
सर्वेषां खलु वर्णानां दृश्यते वर्णसंकरः ॥६॥
चातुर्वर्ण्यस्य वर्णेन यदि वर्णो विभज्यते ।
सर्वेषां खलु वर्णानां दृश्यते वर्णसंकरः ॥६॥
6. bharadvāja uvāca ,
cāturvarṇyasya varṇena yadi varṇo vibhajyate ,
sarveṣāṁ khalu varṇānāṁ dṛśyate varṇasaṁkaraḥ.
cāturvarṇyasya varṇena yadi varṇo vibhajyate ,
sarveṣāṁ khalu varṇānāṁ dṛśyate varṇasaṁkaraḥ.
6.
bharadvāja uvāca cāturvarṇyasya varṇena yadi varṇaḥ
vibhajyate sarveṣām khalu varṇānām dṛśyate varṇasaṅkaraḥ
vibhajyate sarveṣām khalu varṇānām dṛśyate varṇasaṅkaraḥ
6.
yadi cāturvarṇyasya varṇena varṇaḥ vibhajyate
sarveṣām varṇānām khalu varṇasaṅkaraḥ dṛśyate
sarveṣām varṇānām khalu varṇasaṅkaraḥ dṛśyate
6.
Bhāradvāja said: If social divisions are to be made based on outward appearance, then an intermixture of social divisions (varṇasaṅkara) is indeed observed among all.
कामः क्रोधो भयं लोभः शोकश्चिन्ता क्षुधा श्रमः ।
सर्वेषां नः प्रभवति कस्माद्वर्णो विभज्यते ॥७॥
सर्वेषां नः प्रभवति कस्माद्वर्णो विभज्यते ॥७॥
7. kāmaḥ krodho bhayaṁ lobhaḥ śokaścintā kṣudhā śramaḥ ,
sarveṣāṁ naḥ prabhavati kasmādvarṇo vibhajyate.
sarveṣāṁ naḥ prabhavati kasmādvarṇo vibhajyate.
7.
kāmaḥ krodhaḥ bhayam lobhaḥ śokaḥ cintā kṣudhā śramaḥ
sarveṣām naḥ prabhavati kasmāt varṇaḥ vibhajyate
sarveṣām naḥ prabhavati kasmāt varṇaḥ vibhajyate
7.
kāmaḥ krodhaḥ bhayam lobhaḥ śokaḥ cintā kṣudhā śramaḥ
sarveṣām naḥ prabhavati kasmāt varṇaḥ vibhajyate
sarveṣām naḥ prabhavati kasmāt varṇaḥ vibhajyate
7.
Desire, anger, fear, greed, sorrow, anxiety, hunger, and fatigue - all these arise in us all. Why, then, are social classes divided?
स्वेदमूत्रपुरीषाणि श्लेष्मा पित्तं सशोणितम् ।
तनुः क्षरति सर्वेषां कस्माद्वर्णो विभज्यते ॥८॥
तनुः क्षरति सर्वेषां कस्माद्वर्णो विभज्यते ॥८॥
8. svedamūtrapurīṣāṇi śleṣmā pittaṁ saśoṇitam ,
tanuḥ kṣarati sarveṣāṁ kasmādvarṇo vibhajyate.
tanuḥ kṣarati sarveṣāṁ kasmādvarṇo vibhajyate.
8.
svedamūtrapurīṣāṇi śleṣmā pittam saśoṇitam
tanuḥ kṣarati sarveṣām kasmāt varṇaḥ vibhajyate
tanuḥ kṣarati sarveṣām kasmāt varṇaḥ vibhajyate
8.
sarveṣām tanuḥ svedamūtrapurīṣāṇi śleṣmā pittam
saśoṇitam kṣarati kasmāt varṇaḥ vibhajyate
saśoṇitam kṣarati kasmāt varṇaḥ vibhajyate
8.
Sweat, urine, feces, phlegm, bile, and blood - the body excretes these from all beings. Why, then, are social classes divided?
जङ्गमानामसंख्येयाः स्थावराणां च जातयः ।
तेषां विविधवर्णानां कुतो वर्णविनिश्चयः ॥९॥
तेषां विविधवर्णानां कुतो वर्णविनिश्चयः ॥९॥
9. jaṅgamānāmasaṁkhyeyāḥ sthāvarāṇāṁ ca jātayaḥ ,
teṣāṁ vividhavarṇānāṁ kuto varṇaviniścayaḥ.
teṣāṁ vividhavarṇānāṁ kuto varṇaviniścayaḥ.
9.
jaṅgamānām asaṃkhyeyāḥ sthāvarāṇām ca jātayaḥ
teṣām vividhavarṇānām kutaḥ varṇaviniścayaḥ
teṣām vividhavarṇānām kutaḥ varṇaviniścayaḥ
9.
jaṅgamānām ca sthāvarāṇām asaṃkhyeyāḥ jātayaḥ
teṣām vividhavarṇānām kutaḥ varṇaviniścayaḥ
teṣām vividhavarṇānām kutaḥ varṇaviniścayaḥ
9.
There are innumerable species of moving beings and also of stationary beings. How, then, can a determination of their kind be made, considering their diverse forms and colors?
भृगुरुवाच ।
न विशेषोऽस्ति वर्णानां सर्वं ब्राह्ममिदं जगत् ।
ब्रह्मणा पूर्वसृष्टं हि कर्मभिर्वर्णतां गतम् ॥१०॥
न विशेषोऽस्ति वर्णानां सर्वं ब्राह्ममिदं जगत् ।
ब्रह्मणा पूर्वसृष्टं हि कर्मभिर्वर्णतां गतम् ॥१०॥
10. bhṛguruvāca ,
na viśeṣo'sti varṇānāṁ sarvaṁ brāhmamidaṁ jagat ,
brahmaṇā pūrvasṛṣṭaṁ hi karmabhirvarṇatāṁ gatam.
na viśeṣo'sti varṇānāṁ sarvaṁ brāhmamidaṁ jagat ,
brahmaṇā pūrvasṛṣṭaṁ hi karmabhirvarṇatāṁ gatam.
10.
bhṛguḥ uvāca na viśeṣaḥ asti varṇānām sarvam brāhmam idam
jagat brahmaṇā pūrvasṛṣṭam hi karmabhiḥ varṇatām gatam
jagat brahmaṇā pūrvasṛṣṭam hi karmabhiḥ varṇatām gatam
10.
bhṛguḥ uvāca varṇānām viśeṣaḥ na asti idam sarvam jagat
brāhmam hi brahmaṇā pūrvasṛṣṭam karmabhiḥ varṇatām gatam
brāhmam hi brahmaṇā pūrvasṛṣṭam karmabhiḥ varṇatām gatam
10.
Bhṛgu said: There is no distinction among the social classes (varṇas); this entire world is divine. Indeed, it was originally created by Brahmā, but it attained differentiation into classes through actions (karma).
कामभोगप्रियास्तीक्ष्णाः क्रोधनाः प्रियसाहसाः ।
त्यक्तस्वधर्मा रक्ताङ्गास्ते द्विजाः क्षत्रतां गताः ॥११॥
त्यक्तस्वधर्मा रक्ताङ्गास्ते द्विजाः क्षत्रतां गताः ॥११॥
11. kāmabhogapriyāstīkṣṇāḥ krodhanāḥ priyasāhasāḥ ,
tyaktasvadharmā raktāṅgāste dvijāḥ kṣatratāṁ gatāḥ.
tyaktasvadharmā raktāṅgāste dvijāḥ kṣatratāṁ gatāḥ.
11.
kāma-bhoga-priyāḥ tīkṣṇāḥ krodhanāḥ priya-sāhasāḥ
tyakta-svadharmāḥ rakta-aṅgāḥ te dvijāḥ kṣatratām gatāḥ
tyakta-svadharmāḥ rakta-aṅgāḥ te dvijāḥ kṣatratām gatāḥ
11.
te dvijāḥ kāma-bhoga-priyāḥ tīkṣṇāḥ krodhanāḥ
priya-sāhasāḥ tyakta-svadharmāḥ rakta-aṅgāḥ kṣatratām gatāḥ
priya-sāhasāḥ tyakta-svadharmāḥ rakta-aṅgāḥ kṣatratām gatāḥ
11.
Those twice-born (dvija) who are fond of sensual pleasures, fierce, prone to anger, fond of daring acts, who have abandoned their own inherent duty (svadharma), and whose bodies display passion, attain the state of being a warrior (kṣatra-hood).
गोषु वृत्तिं समाधाय पीताः कृष्युपजीविनः ।
स्वधर्मं नानुतिष्ठन्ति ते द्विजा वैश्यतां गताः ॥१२॥
स्वधर्मं नानुतिष्ठन्ति ते द्विजा वैश्यतां गताः ॥१२॥
12. goṣu vṛttiṁ samādhāya pītāḥ kṛṣyupajīvinaḥ ,
svadharmaṁ nānutiṣṭhanti te dvijā vaiśyatāṁ gatāḥ.
svadharmaṁ nānutiṣṭhanti te dvijā vaiśyatāṁ gatāḥ.
12.
goṣu vṛttim samādhāya pītāḥ kṛṣi-upajīvinaḥ
svadharmam na anutiṣṭhanti te dvijāḥ vaiśyatām gatāḥ
svadharmam na anutiṣṭhanti te dvijāḥ vaiśyatām gatāḥ
12.
te dvijāḥ goṣu vṛttim samādhāya pītāḥ kṛṣi-upajīvinaḥ
svadharmam na anutiṣṭhanti vaiśyatām gatāḥ
svadharmam na anutiṣṭhanti vaiśyatām gatāḥ
12.
Those twice-born (dvija) who adopt a livelihood based on cattle, are yellow-colored, live by agriculture, and do not perform their own inherent duty (svadharma), attain the state of being a merchant/farmer (vaiśya-hood).
हिंसानृतप्रिया लुब्धाः सर्वकर्मोपजीविनः ।
कृष्णाः शौचपरिभ्रष्टास्ते द्विजाः शूद्रतां गताः ॥१३॥
कृष्णाः शौचपरिभ्रष्टास्ते द्विजाः शूद्रतां गताः ॥१३॥
13. hiṁsānṛtapriyā lubdhāḥ sarvakarmopajīvinaḥ ,
kṛṣṇāḥ śaucaparibhraṣṭāste dvijāḥ śūdratāṁ gatāḥ.
kṛṣṇāḥ śaucaparibhraṣṭāste dvijāḥ śūdratāṁ gatāḥ.
13.
hiṃsā-anṛta-priyāḥ lubdhāḥ sarva-karma-upajīvinaḥ
kṛṣṇāḥ śauca-paribhraṣṭāḥ te dvijāḥ śūdratām gatāḥ
kṛṣṇāḥ śauca-paribhraṣṭāḥ te dvijāḥ śūdratām gatāḥ
13.
te dvijāḥ hiṃsā-anṛta-priyāḥ lubdhāḥ sarva-karma-upajīvinaḥ
kṛṣṇāḥ śauca-paribhraṣṭāḥ śūdratām gatāḥ
kṛṣṇāḥ śauca-paribhraṣṭāḥ śūdratām gatāḥ
13.
Those twice-born (dvija) who are fond of violence and falsehood, greedy, subsist by any kind of work, are dark-colored, and have fallen from purity (śauca), attain the state of being a laborer (śūdra-hood).
इत्येतैः कर्मभिर्व्यस्ता द्विजा वर्णान्तरं गताः ।
धर्मो यज्ञक्रिया चैषां नित्यं न प्रतिषिध्यते ॥१४॥
धर्मो यज्ञक्रिया चैषां नित्यं न प्रतिषिध्यते ॥१४॥
14. ityetaiḥ karmabhirvyastā dvijā varṇāntaraṁ gatāḥ ,
dharmo yajñakriyā caiṣāṁ nityaṁ na pratiṣidhyate.
dharmo yajñakriyā caiṣāṁ nityaṁ na pratiṣidhyate.
14.
iti etaiḥ karmabhiḥ vyastāḥ dvijāḥ varṇāntaram gatāḥ
dharmaḥ yajñakriyā ca eṣām nityam na pratiṣidhyate
dharmaḥ yajñakriyā ca eṣām nityam na pratiṣidhyate
14.
etaiḥ karmabhiḥ iti vyastāḥ dvijāḥ varṇāntaram gatāḥ
eṣām dharmaḥ ca yajñakriyā nityam na pratiṣidhyate
eṣām dharmaḥ ca yajñakriyā nityam na pratiṣidhyate
14.
Displaced by these actions (karma), the twice-born (dvija) have moved into different social classes (varṇa). Nevertheless, their intrinsic nature (dharma) and the performance of sacrifices (yajña-kriyā) are never forbidden.
वर्णाश्चत्वार एते हि येषां ब्राह्मी सरस्वती ।
विहिता ब्रह्मणा पूर्वं लोभात्त्वज्ञानतां गताः ॥१५॥
विहिता ब्रह्मणा पूर्वं लोभात्त्वज्ञानतां गताः ॥१५॥
15. varṇāścatvāra ete hi yeṣāṁ brāhmī sarasvatī ,
vihitā brahmaṇā pūrvaṁ lobhāttvajñānatāṁ gatāḥ.
vihitā brahmaṇā pūrvaṁ lobhāttvajñānatāṁ gatāḥ.
15.
varṇāḥ catvāraḥ ete hi yeṣām brāhmī sarasvatī
vihitā brahmaṇā pūrvam lobhāt tu ajñānatām gatāḥ
vihitā brahmaṇā pūrvam lobhāt tu ajñānatām gatāḥ
15.
hi ete catvāraḥ varṇāḥ yeṣām brāhmī sarasvatī
pūrvam brahmaṇā vihitā tu lobhāt ajñānatām gatāḥ
pūrvam brahmaṇā vihitā tu lobhāt ajñānatām gatāḥ
15.
Indeed, these are the four social classes (varṇa) for whom the sacred knowledge (brāhmī sarasvatī) was formerly ordained by Brahmā. But due to greed, they have fallen into ignorance.
ब्राह्मणा धर्मतन्त्रस्थास्तपस्तेषां न नश्यति ।
ब्रह्म धारयतां नित्यं व्रतानि नियमांस्तथा ॥१६॥
ब्रह्म धारयतां नित्यं व्रतानि नियमांस्तथा ॥१६॥
16. brāhmaṇā dharmatantrasthāstapasteṣāṁ na naśyati ,
brahma dhārayatāṁ nityaṁ vratāni niyamāṁstathā.
brahma dhārayatāṁ nityaṁ vratāni niyamāṁstathā.
16.
brāhmaṇāḥ dharmatantrasthāḥ tapaḥ teṣām na naśyati
brahma dhārayatām nityam vratāni niyamān tathā
brahma dhārayatām nityam vratāni niyamān tathā
16.
dharmatantrasthāḥ brāhmaṇāḥ teṣām tapaḥ na naśyati
nityam brahma vratāni tathā niyamān dhārayatām
nityam brahma vratāni tathā niyamān dhārayatām
16.
For Brahmins who are established in the system of natural law (dharma), their austerity (tapas) does not perish. This holds true for those who constantly uphold the sacred knowledge (brahman), along with their vows and observances.
ब्रह्म चैतत्पुरा सृष्टं ये न जानन्त्यतद्विदः ।
तेषां बहुविधास्त्वन्यास्तत्र तत्र हि जातयः ॥१७॥
तेषां बहुविधास्त्वन्यास्तत्र तत्र हि जातयः ॥१७॥
17. brahma caitatpurā sṛṣṭaṁ ye na jānantyatadvidaḥ ,
teṣāṁ bahuvidhāstvanyāstatra tatra hi jātayaḥ.
teṣāṁ bahuvidhāstvanyāstatra tatra hi jātayaḥ.
17.
brahma ca etat purā sṛṣṭam ye na jānanti atadvidaḥ
teṣām bahuvidhāḥ tu anyāḥ tatra tatra hi jātayaḥ
teṣām bahuvidhāḥ tu anyāḥ tatra tatra hi jātayaḥ
17.
ca etat brahma purā sṛṣṭam ye atadvidaḥ na jānanti
teṣām tu tatra tatra hi bahuvidhāḥ anyāḥ jātayaḥ
teṣām tu tatra tatra hi bahuvidhāḥ anyāḥ jātayaḥ
17.
And this sacred knowledge (brahman), revealed long ago - those who do not know it are indeed not its true knowers. For them, there are certainly many varied births and species found in different places.
पिशाचा राक्षसाः प्रेता बहुधा म्लेच्छजातयः ।
प्रनष्टज्ञानविज्ञानाः स्वच्छन्दाचारचेष्टिताः ॥१८॥
प्रनष्टज्ञानविज्ञानाः स्वच्छन्दाचारचेष्टिताः ॥१८॥
18. piśācā rākṣasāḥ pretā bahudhā mlecchajātayaḥ ,
pranaṣṭajñānavijñānāḥ svacchandācāraceṣṭitāḥ.
pranaṣṭajñānavijñānāḥ svacchandācāraceṣṭitāḥ.
18.
piśācāḥ rākṣasāḥ pretāḥ bahudhā mlecchajātayaḥ
pranaṣṭajñānavijñānāḥ svacchandācāraceṣṭitāḥ
pranaṣṭajñānavijñānāḥ svacchandācāraceṣṭitāḥ
18.
piśācāḥ rākṣasāḥ pretāḥ mlecchajātayaḥ bahudhā
pranaṣṭajñānavijñānāḥ svacchandācāraceṣṭitāḥ
pranaṣṭajñānavijñānāḥ svacchandācāraceṣṭitāḥ
18.
Goblins (piśācāḥ), demons (rākṣasāḥ), ghosts (pretāḥ), and various Mleccha races are those whose knowledge and wisdom are completely lost, and whose conduct and actions are driven by unrestrained self-will.
प्रजा ब्राह्मणसंस्काराः स्वधर्मकृतनिश्चयाः ।
ऋषिभिः स्वेन तपसा सृज्यन्ते चापरे परैः ॥१९॥
ऋषिभिः स्वेन तपसा सृज्यन्ते चापरे परैः ॥१९॥
19. prajā brāhmaṇasaṁskārāḥ svadharmakṛtaniścayāḥ ,
ṛṣibhiḥ svena tapasā sṛjyante cāpare paraiḥ.
ṛṣibhiḥ svena tapasā sṛjyante cāpare paraiḥ.
19.
prajāḥ brāhmaṇasaṃskārāḥ svadharmakṛtaniścayāḥ
ṛṣibhiḥ svena tapasā sṛjyante ca apare paraiḥ
ṛṣibhiḥ svena tapasā sṛjyante ca apare paraiḥ
19.
prajāḥ brāhmaṇasaṃskārāḥ svadharmakṛtaniścayāḥ
ṛṣibhiḥ svena tapasā sṛjyante ca apare paraiḥ
ṛṣibhiḥ svena tapasā sṛjyante ca apare paraiḥ
19.
Some beings, who possess the purificatory rites (saṃskāra) of brahmins and are resolute in their own intrinsic nature (dharma), are created by sages through their own spiritual discipline (tapas). And other beings are created by others.
आदिदेवसमुद्भूता ब्रह्ममूलाक्षयाव्यया ।
सा सृष्टिर्मानसी नाम धर्मतन्त्रपरायणा ॥२०॥
सा सृष्टिर्मानसी नाम धर्मतन्त्रपरायणा ॥२०॥
20. ādidevasamudbhūtā brahmamūlākṣayāvyayā ,
sā sṛṣṭirmānasī nāma dharmatantraparāyaṇā.
sā sṛṣṭirmānasī nāma dharmatantraparāyaṇā.
20.
ādidevassamudbhūtā brahmamūlākṣayāvyayā sā
sṛṣṭiḥ mānasī nāma dharmatantraparāyaṇā
sṛṣṭiḥ mānasī nāma dharmatantraparāyaṇā
20.
sā sṛṣṭiḥ ādidevassamudbhūtā brahmamūlākṣayāvyayā
mānasī nāma dharmatantraparāyaṇā
mānasī nāma dharmatantraparāyaṇā
20.
That creation, which originates from the Primeval God (ādideva), has Brahman (brahman) as its root, is imperishable and immutable. It is indeed known as mental (mānasī) creation and is entirely dedicated to the system of natural law (dharma).
Links to all chapters:
ādi parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
sabhā parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
vana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
virāṭa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
udyoga parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
bhīṣma parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
droṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
karṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
śalya parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
sauptika parva
strī parva
śānti parva (current book)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181 (current chapter)
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
Chapter 300
Chapter 301
Chapter 302
Chapter 303
Chapter 304
Chapter 305
Chapter 306
Chapter 307
Chapter 308
Chapter 309
Chapter 310
Chapter 311
Chapter 312
Chapter 313
Chapter 314
Chapter 315
Chapter 316
Chapter 317
Chapter 318
Chapter 319
Chapter 320
Chapter 321
Chapter 322
Chapter 323
Chapter 324
Chapter 325
Chapter 326
Chapter 327
Chapter 328
Chapter 329
Chapter 330
Chapter 331
Chapter 332
Chapter 333
Chapter 334
Chapter 335
Chapter 336
Chapter 337
Chapter 338
Chapter 339
Chapter 340
Chapter 341
Chapter 342
Chapter 343
Chapter 344
Chapter 345
Chapter 346
Chapter 347
Chapter 348
Chapter 349
Chapter 350
Chapter 351
Chapter 352
Chapter 353
anuśāsana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
aśvamedhika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
āśramavāsika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47