महाभारतः
mahābhārataḥ
-
book-1, chapter-109
जनमेजय उवाच ।
कथितो धार्तराष्ट्राणामार्षः संभव उत्तमः ।
अमानुषो मानुषाणां भवता ब्रह्मवित्तम ॥१॥
कथितो धार्तराष्ट्राणामार्षः संभव उत्तमः ।
अमानुषो मानुषाणां भवता ब्रह्मवित्तम ॥१॥
1. janamejaya uvāca ,
kathito dhārtarāṣṭrāṇāmārṣaḥ saṁbhava uttamaḥ ,
amānuṣo mānuṣāṇāṁ bhavatā brahmavittama.
kathito dhārtarāṣṭrāṇāmārṣaḥ saṁbhava uttamaḥ ,
amānuṣo mānuṣāṇāṁ bhavatā brahmavittama.
1.
janamejayaḥ uvāca kathitaḥ dhārtarāṣṭrāṇām ārṣaḥ
saṃbhavaḥ uttamaḥ amānuṣaḥ mānuṣāṇām bhavatā brahmavittama
saṃbhavaḥ uttamaḥ amānuṣaḥ mānuṣāṇām bhavatā brahmavittama
1.
Janamejaya said: "O best among those who know the absolute reality (brahman), you have recounted the excellent, ancient, and superhuman origin of the Dhṛtarāṣṭras, which occurred among human beings."
नामधेयानि चाप्येषां कथ्यमानानि भागशः ।
त्वत्तः श्रुतानि मे ब्रह्मन्पाण्डवानां तु कीर्तय ॥२॥
त्वत्तः श्रुतानि मे ब्रह्मन्पाण्डवानां तु कीर्तय ॥२॥
2. nāmadheyāni cāpyeṣāṁ kathyamānāni bhāgaśaḥ ,
tvattaḥ śrutāni me brahmanpāṇḍavānāṁ tu kīrtaya.
tvattaḥ śrutāni me brahmanpāṇḍavānāṁ tu kīrtaya.
2.
nāmadheyāni ca api eṣām kathyamānāni bhāgaśaḥ
tvattaḥ śrutāni me brahman pāṇḍavānām tu kīrtaya
tvattaḥ śrutāni me brahman pāṇḍavānām tu kīrtaya
2.
And their names, as they were recounted part by part, I have heard from you, O Brahman (Vaiśampāyana). Now, please narrate the names of the Pāṇḍavas.
ते हि सर्वे महात्मानो देवराजपराक्रमाः ।
त्वयैवांशावतरणे देवभागाः प्रकीर्तिताः ॥३॥
त्वयैवांशावतरणे देवभागाः प्रकीर्तिताः ॥३॥
3. te hi sarve mahātmāno devarājaparākramāḥ ,
tvayaivāṁśāvataraṇe devabhāgāḥ prakīrtitāḥ.
tvayaivāṁśāvataraṇe devabhāgāḥ prakīrtitāḥ.
3.
te hi sarve mahātmānaḥ devarājaparākramāḥ
tvayā eva aṃśa avataraṇe devabhāgāḥ prakīrtitāḥ
tvayā eva aṃśa avataraṇe devabhāgāḥ prakīrtitāḥ
3.
Indeed, all those great-souled (mahātman) beings, possessing valor like that of the king of the gods, have been declared by you to be portions of the gods, manifesting through partial descents.
तस्मादिच्छाम्यहं श्रोतुमतिमानुषकर्मणाम् ।
तेषामाजननं सर्वं वैशंपायन कीर्तय ॥४॥
तेषामाजननं सर्वं वैशंपायन कीर्तय ॥४॥
4. tasmādicchāmyahaṁ śrotumatimānuṣakarmaṇām ,
teṣāmājananaṁ sarvaṁ vaiśaṁpāyana kīrtaya.
teṣāmājananaṁ sarvaṁ vaiśaṁpāyana kīrtaya.
4.
tasmāt icchāmi aham śrotum atimānuṣakarmaṇām
teṣām ājananam sarvam vaiśampāyana kīrtaya
teṣām ājananam sarvam vaiśampāyana kīrtaya
4.
Therefore, O Vaiśampāyana, I desire to hear the entire account of their birth (ājanana) and their superhuman (atimānuṣa) deeds (karma). Please narrate (kīrtaya) it.
वैशंपायन उवाच ।
राजा पाण्डुर्महारण्ये मृगव्यालनिषेविते ।
वने मैथुनकालस्थं ददर्श मृगयूथपम् ॥५॥
राजा पाण्डुर्महारण्ये मृगव्यालनिषेविते ।
वने मैथुनकालस्थं ददर्श मृगयूथपम् ॥५॥
5. vaiśaṁpāyana uvāca ,
rājā pāṇḍurmahāraṇye mṛgavyālaniṣevite ,
vane maithunakālasthaṁ dadarśa mṛgayūthapam.
rājā pāṇḍurmahāraṇye mṛgavyālaniṣevite ,
vane maithunakālasthaṁ dadarśa mṛgayūthapam.
5.
vaiśampāyana uvāca rājā pāṇḍuḥ mahāraṇye mṛgavyālaniṣevite
vane maithunākālastham dadarśa mṛgayūthapam
vane maithunākālastham dadarśa mṛgayūthapam
5.
Vaiśampāyana said: King Pāṇḍu, in a large forest frequented by deer and wild animals, saw a lord of a deer herd (mṛgayūthapa) engaged in the act of copulation (maithuna).
ततस्तां च मृगीं तं च रुक्मपुङ्खैः सुपत्रिभिः ।
निर्बिभेद शरैस्तीक्ष्णैः पाण्डुः पञ्चभिराशुगैः ॥६॥
निर्बिभेद शरैस्तीक्ष्णैः पाण्डुः पञ्चभिराशुगैः ॥६॥
6. tatastāṁ ca mṛgīṁ taṁ ca rukmapuṅkhaiḥ supatribhiḥ ,
nirbibheda śaraistīkṣṇaiḥ pāṇḍuḥ pañcabhirāśugaiḥ.
nirbibheda śaraistīkṣṇaiḥ pāṇḍuḥ pañcabhirāśugaiḥ.
6.
tataḥ tām ca mṛgīm tam ca rukmapuṅkhaiḥ supatribhiḥ
nirbibheda śaraiḥ tīkṣṇaiḥ pāṇḍuḥ pañcabhiḥ āśugaiḥ
nirbibheda śaraiḥ tīkṣṇaiḥ pāṇḍuḥ pañcabhiḥ āśugaiḥ
6.
Then, Pāṇḍu, with five sharp, swift-flying arrows that had golden shafts and were well-feathered, pierced both that doe and that stag.
स च राजन्महातेजा ऋषिपुत्रस्तपोधनः ।
भार्यया सह तेजस्वी मृगरूपेण संगतः ॥७॥
भार्यया सह तेजस्वी मृगरूपेण संगतः ॥७॥
7. sa ca rājanmahātejā ṛṣiputrastapodhanaḥ ,
bhāryayā saha tejasvī mṛgarūpeṇa saṁgataḥ.
bhāryayā saha tejasvī mṛgarūpeṇa saṁgataḥ.
7.
saḥ ca rājan mahātejāḥ ṛṣiputraḥ tapodhanaḥ
bhāryayā saha tejasvī mṛgarūpeṇa saṃgataḥ
bhāryayā saha tejasvī mṛgarūpeṇa saṃgataḥ
7.
And he, O King, was a son of a sage, greatly radiant and rich in asceticism (tapas), who, along with his brilliant wife, had taken on the form of a deer.
संसक्तस्तु तया मृग्या मानुषीमीरयन्गिरम् ।
क्षणेन पतितो भूमौ विललापाकुलेन्द्रियः ॥८॥
क्षणेन पतितो भूमौ विललापाकुलेन्द्रियः ॥८॥
8. saṁsaktastu tayā mṛgyā mānuṣīmīrayangiram ,
kṣaṇena patito bhūmau vilalāpākulendriyaḥ.
kṣaṇena patito bhūmau vilalāpākulendriyaḥ.
8.
samsaktaḥ tu tayā mṛgyā mānuṣīm īrayan giram
kṣaṇena patitaḥ bhūmau vilalāpa ākulendriyaḥ
kṣaṇena patitaḥ bhūmau vilalāpa ākulendriyaḥ
8.
Indeed, engrossed with that deer and uttering human words, he instantly fell to the ground, lamenting with agitated senses.
मृग उवाच ।
काममन्युपरीतापि बुद्ध्यङ्गरहितापि च ।
वर्जयन्ति नृशंसानि पापेष्वभिरता नराः ॥९॥
काममन्युपरीतापि बुद्ध्यङ्गरहितापि च ।
वर्जयन्ति नृशंसानि पापेष्वभिरता नराः ॥९॥
9. mṛga uvāca ,
kāmamanyuparītāpi buddhyaṅgarahitāpi ca ,
varjayanti nṛśaṁsāni pāpeṣvabhiratā narāḥ.
kāmamanyuparītāpi buddhyaṅgarahitāpi ca ,
varjayanti nṛśaṁsāni pāpeṣvabhiratā narāḥ.
9.
mṛgaḥ uvāca kāmamanyuparītā api buddhy-aṅga-rahitā
api ca varjayanti nṛśaṃsāni pāpeṣu abhiratā narāḥ
api ca varjayanti nṛśaṃsāni pāpeṣu abhiratā narāḥ
9.
The deer said: "Even when overcome by desire (kāma) and anger, and even though devoid of intellectual faculties, men (nara) who are engrossed in sinful acts (pāpa) still avoid truly cruel deeds."
न विधिं ग्रसते प्रज्ञा प्रज्ञां तु ग्रसते विधिः ।
विधिपर्यागतानर्थान्प्रज्ञा न प्रतिपद्यते ॥१०॥
विधिपर्यागतानर्थान्प्रज्ञा न प्रतिपद्यते ॥१०॥
10. na vidhiṁ grasate prajñā prajñāṁ tu grasate vidhiḥ ,
vidhiparyāgatānarthānprajñā na pratipadyate.
vidhiparyāgatānarthānprajñā na pratipadyate.
10.
na vidhim grasate prajñā prajñām tu grasate vidhiḥ
vidhiparyāgatān arthān prajñā na pratipadyate
vidhiparyāgatān arthān prajñā na pratipadyate
10.
Wisdom (prajñā) does not overpower destiny (vidhi); rather, destiny (vidhi) overpowers wisdom (prajñā). Wisdom (prajñā) cannot comprehend the things that have arrived due to destiny (vidhi).
शश्वद्धर्मात्मनां मुख्ये कुले जातस्य भारत ।
कामलोभाभिभूतस्य कथं ते चलिता मतिः ॥११॥
कामलोभाभिभूतस्य कथं ते चलिता मतिः ॥११॥
11. śaśvaddharmātmanāṁ mukhye kule jātasya bhārata ,
kāmalobhābhibhūtasya kathaṁ te calitā matiḥ.
kāmalobhābhibhūtasya kathaṁ te calitā matiḥ.
11.
śaśvat dharmātmanām mukhye kule jātasya bhārata
kāmalobhābhibhūtasya katham te calitā matiḥ
kāmalobhābhibhūtasya katham te calitā matiḥ
11.
O Bharata, how is it that your intellect (mati) has deviated, after being born in the foremost lineage (kula) of perpetually righteous individuals (dharmātman), and being overcome by desire (kāma) and greed?
पाण्डुरुवाच ।
शत्रूणां या वधे वृत्तिः सा मृगाणां वधे स्मृता ।
राज्ञां मृग न मां मोहात्त्वं गर्हयितुमर्हसि ॥१२॥
शत्रूणां या वधे वृत्तिः सा मृगाणां वधे स्मृता ।
राज्ञां मृग न मां मोहात्त्वं गर्हयितुमर्हसि ॥१२॥
12. pāṇḍuruvāca ,
śatrūṇāṁ yā vadhe vṛttiḥ sā mṛgāṇāṁ vadhe smṛtā ,
rājñāṁ mṛga na māṁ mohāttvaṁ garhayitumarhasi.
śatrūṇāṁ yā vadhe vṛttiḥ sā mṛgāṇāṁ vadhe smṛtā ,
rājñāṁ mṛga na māṁ mohāttvaṁ garhayitumarhasi.
12.
pāṇḍuḥ uvāca śatrūṇām yā vadhe vṛttiḥ sā mṛgāṇām vadhe
smṛtā rājñām mṛga na mām mohāt tvam garhayitum arhasi
smṛtā rājñām mṛga na mām mohāt tvam garhayitum arhasi
12.
Pandu said: "The practice (vṛtti) observed in the killing of enemies is considered (smṛtā) applicable to the killing of deer for kings. O deer, you should not censure me out of delusion (moha)."
अच्छद्मनामायया च मृगाणां वध इष्यते ।
स एव धर्मो राज्ञां तु तद्विद्वान्किं नु गर्हसे ॥१३॥
स एव धर्मो राज्ञां तु तद्विद्वान्किं नु गर्हसे ॥१३॥
13. acchadmanāmāyayā ca mṛgāṇāṁ vadha iṣyate ,
sa eva dharmo rājñāṁ tu tadvidvānkiṁ nu garhase.
sa eva dharmo rājñāṁ tu tadvidvānkiṁ nu garhase.
13.
acchadmanā amāyayā ca mṛgāṇāṃ vadhaḥ iṣyate saḥ
eva dharmaḥ rājñām tu tat vidvān kim nu garhase
eva dharmaḥ rājñām tu tat vidvān kim nu garhase
13.
The killing of deer, performed without deceit or illusion (māyā), is considered permissible. Indeed, that very act is the natural law (dharma) for kings. Since you know this, why do you censure it?
अगस्त्यः सत्रमासीनश्चचार मृगयामृषिः ।
आरण्यान्सर्वदैवत्यान्मृगान्प्रोक्ष्य महावने ॥१४॥
आरण्यान्सर्वदैवत्यान्मृगान्प्रोक्ष्य महावने ॥१४॥
14. agastyaḥ satramāsīnaścacāra mṛgayāmṛṣiḥ ,
āraṇyānsarvadaivatyānmṛgānprokṣya mahāvane.
āraṇyānsarvadaivatyānmṛgānprokṣya mahāvane.
14.
agastyaḥ satram āsīnaḥ cacāra mṛgayām ṛṣiḥ
āraṇyān sarvadaivatyān mṛgān prokṣya mahāvane
āraṇyān sarvadaivatyān mṛgān prokṣya mahāvane
14.
The sage Agastya, while conducting a sacrificial session (sattra), went hunting. He consecrated (prokṣya) the forest-dwelling animals, dedicating them to all deities, within the great forest.
प्रमाणदृष्टधर्मेण कथमस्मान्विगर्हसे ।
अगस्त्यस्याभिचारेण युष्माकं वै वपा हुता ॥१५॥
अगस्त्यस्याभिचारेण युष्माकं वै वपा हुता ॥१५॥
15. pramāṇadṛṣṭadharmeṇa kathamasmānvigarhase ,
agastyasyābhicāreṇa yuṣmākaṁ vai vapā hutā.
agastyasyābhicāreṇa yuṣmākaṁ vai vapā hutā.
15.
pramāṇadṛṣṭadharmeṇa katham asmān vigarhase
agastyasya abhicāreṇa yuṣmākam vai vapā hutā
agastyasya abhicāreṇa yuṣmākam vai vapā hutā
15.
How can you blame us, given that this action is in accordance with a natural law (dharma) established by authoritative evidence? Indeed, it was by Agastya's malevolent ritual (abhicāra) that your very fat (vapa) was offered as an oblation.
मृग उवाच ।
न रिपून्वै समुद्दिश्य विमुञ्चन्ति पुरा शरान् ।
रन्ध्र एषां विशेषेण वधकालः प्रशस्यते ॥१६॥
न रिपून्वै समुद्दिश्य विमुञ्चन्ति पुरा शरान् ।
रन्ध्र एषां विशेषेण वधकालः प्रशस्यते ॥१६॥
16. mṛga uvāca ,
na ripūnvai samuddiśya vimuñcanti purā śarān ,
randhra eṣāṁ viśeṣeṇa vadhakālaḥ praśasyate.
na ripūnvai samuddiśya vimuñcanti purā śarān ,
randhra eṣāṁ viśeṣeṇa vadhakālaḥ praśasyate.
16.
mṛgaḥ uvāca na ripūn vai samuddiśya vimuñcanti purā
śarān randhraḥ eṣām viśeṣeṇa vadhakālaḥ praśasyate
śarān randhraḥ eṣām viśeṣeṇa vadhakālaḥ praśasyate
16.
The deer said: 'Indeed, in former times, people did not release arrows without specifically targeting enemies. Their vulnerability, especially, is considered the appropriate time for killing.'
पाण्डुरुवाच ।
प्रमत्तमप्रमत्तं वा विवृतं घ्नन्ति चौजसा ।
उपायैरिषुभिस्तीक्ष्णैः कस्मान्मृग विगर्हसे ॥१७॥
प्रमत्तमप्रमत्तं वा विवृतं घ्नन्ति चौजसा ।
उपायैरिषुभिस्तीक्ष्णैः कस्मान्मृग विगर्हसे ॥१७॥
17. pāṇḍuruvāca ,
pramattamapramattaṁ vā vivṛtaṁ ghnanti caujasā ,
upāyairiṣubhistīkṣṇaiḥ kasmānmṛga vigarhase.
pramattamapramattaṁ vā vivṛtaṁ ghnanti caujasā ,
upāyairiṣubhistīkṣṇaiḥ kasmānmṛga vigarhase.
17.
pāṇḍuḥ uvāca pramattam apramattam vā vivṛtam ghnanti ca
ojasā upāyaiḥ iṣubhiḥ tīkṣṇaiḥ kasmāt mṛga vigarhase
ojasā upāyaiḥ iṣubhiḥ tīkṣṇaiḥ kasmāt mṛga vigarhase
17.
Pāṇḍu said: 'They kill with force, whether one is careless (pramatta) or attentive, or exposed (vivṛta). Why do you, O deer, censure this action, which is done through strategic means and sharp arrows?'
मृग उवाच ।
नाहं घ्नन्तं मृगान्राजन्विगर्हे आत्मकारणात् ।
मैथुनं तु प्रतीक्ष्यं मे स्यात्त्वयेहानृशंसतः ॥१८॥
नाहं घ्नन्तं मृगान्राजन्विगर्हे आत्मकारणात् ।
मैथुनं तु प्रतीक्ष्यं मे स्यात्त्वयेहानृशंसतः ॥१८॥
18. mṛga uvāca ,
nāhaṁ ghnantaṁ mṛgānrājanvigarhe ātmakāraṇāt ,
maithunaṁ tu pratīkṣyaṁ me syāttvayehānṛśaṁsataḥ.
nāhaṁ ghnantaṁ mṛgānrājanvigarhe ātmakāraṇāt ,
maithunaṁ tu pratīkṣyaṁ me syāttvayehānṛśaṁsataḥ.
18.
mṛga uvāca na aham ghnantam mṛgān rājan vigarhe ātma-kāraṇāt
maithunam tu pratīkṣyam me syāt tvayā iha anṛśaṃsataḥ
maithunam tu pratīkṣyam me syāt tvayā iha anṛśaṃsataḥ
18.
The deer said: "O King, I do not condemn one who kills deer for his own sake. However, out of compassion (anṛśaṃsa), you should wait for my mating to be over here."
सर्वभूतहिते काले सर्वभूतेप्सिते तथा ।
को हि विद्वान्मृगं हन्याच्चरन्तं मैथुनं वने ।
पुरुषार्थफलं कान्तं यत्त्वया वितथं कृतम् ॥१९॥
को हि विद्वान्मृगं हन्याच्चरन्तं मैथुनं वने ।
पुरुषार्थफलं कान्तं यत्त्वया वितथं कृतम् ॥१९॥
19. sarvabhūtahite kāle sarvabhūtepsite tathā ,
ko hi vidvānmṛgaṁ hanyāccarantaṁ maithunaṁ vane ,
puruṣārthaphalaṁ kāntaṁ yattvayā vitathaṁ kṛtam.
ko hi vidvānmṛgaṁ hanyāccarantaṁ maithunaṁ vane ,
puruṣārthaphalaṁ kāntaṁ yattvayā vitathaṁ kṛtam.
19.
sarva-bhūta-hite kāle sarva-bhūta-īpsite
tathā kaḥ hi vidvān mṛgam hanyāt
carantam maithunam vane puruṣa-artha-phalam
kāntam yat tvayā vitatham kṛtam
tathā kaḥ hi vidvān mṛgam hanyāt
carantam maithunam vane puruṣa-artha-phalam
kāntam yat tvayā vitatham kṛtam
19.
"At a time beneficial and desired by all beings, what truly wise person (vidvān) would kill a deer that is engaged in mating in the forest? You have rendered fruitless this cherished outcome, which is the very result of human purpose (puruṣārtha)."
पौरवाणामृषीणां च तेषामक्लिष्टकर्मणाम् ।
वंशे जातस्य कौरव्य नानुरूपमिदं तव ॥२०॥
वंशे जातस्य कौरव्य नानुरूपमिदं तव ॥२०॥
20. pauravāṇāmṛṣīṇāṁ ca teṣāmakliṣṭakarmaṇām ,
vaṁśe jātasya kauravya nānurūpamidaṁ tava.
vaṁśe jātasya kauravya nānurūpamidaṁ tava.
20.
pauravāṇām ṛṣīṇām ca teṣām akliṣṭa-karmaṇām
vaṃśe jātasya kauravya na anurūpam idam tava
vaṃśe jātasya kauravya na anurūpam idam tava
20.
"O Kauravya, this action of yours is not appropriate for you, who were born in the lineage of the Purus and of those sages whose actions (karma) were untainted."
नृशंसं कर्म सुमहत्सर्वलोकविगर्हितम् ।
अस्वर्ग्यमयशस्यं च अधर्मिष्ठं च भारत ॥२१॥
अस्वर्ग्यमयशस्यं च अधर्मिष्ठं च भारत ॥२१॥
21. nṛśaṁsaṁ karma sumahatsarvalokavigarhitam ,
asvargyamayaśasyaṁ ca adharmiṣṭhaṁ ca bhārata.
asvargyamayaśasyaṁ ca adharmiṣṭhaṁ ca bhārata.
21.
nṛśaṃsam karma su-mahat sarva-loka-vigarhitam
asvargyam ayaśasyam ca adharmiṣṭham ca bhārata
asvargyam ayaśasyam ca adharmiṣṭham ca bhārata
21.
"This cruel (nṛśaṃsa) and very serious deed is censured by all people. It does not lead to heaven, it is disgraceful, and it is exceedingly unrighteous (adharmiṣṭha), O Bhārata."
स्त्रीभोगानां विशेषज्ञः शास्त्रधर्मार्थतत्त्ववित् ।
नार्हस्त्वं सुरसंकाश कर्तुमस्वर्ग्यमीदृशम् ॥२२॥
नार्हस्त्वं सुरसंकाश कर्तुमस्वर्ग्यमीदृशम् ॥२२॥
22. strībhogānāṁ viśeṣajñaḥ śāstradharmārthatattvavit ,
nārhastvaṁ surasaṁkāśa kartumasvargyamīdṛśam.
nārhastvaṁ surasaṁkāśa kartumasvargyamīdṛśam.
22.
strī-bhogānām viśeṣajñaḥ śāstra-dharma-artha-tattva-vit
na arhasi tvam sura-saṃkāśa kartum asvargyam īdṛśam
na arhasi tvam sura-saṃkāśa kartum asvargyam īdṛśam
22.
"You, who are an expert in marital pleasures, and who know the true essence of scriptures, of natural law (dharma), and of life's purpose (artha) – you, who are like a god, should not perform such a deed that does not lead to heaven."
त्वया नृशंसकर्तारः पापाचाराश्च मानवाः ।
निग्राह्याः पार्थिवश्रेष्ठ त्रिवर्गपरिवर्जिताः ॥२३॥
निग्राह्याः पार्थिवश्रेष्ठ त्रिवर्गपरिवर्जिताः ॥२३॥
23. tvayā nṛśaṁsakartāraḥ pāpācārāśca mānavāḥ ,
nigrāhyāḥ pārthivaśreṣṭha trivargaparivarjitāḥ.
nigrāhyāḥ pārthivaśreṣṭha trivargaparivarjitāḥ.
23.
tvayā nṛśaṃsakartāraḥ pāpācārāḥ ca mānavāḥ |
nigrāhyāḥ pārthivaśreṣṭha trivargaparivarjitāḥ
nigrāhyāḥ pārthivaśreṣṭha trivargaparivarjitāḥ
23.
O best of kings, you must restrain those cruel and sinful human beings who have abandoned the three aims of life (righteous conduct (dharma), prosperity, and pleasure).
किं कृतं ते नरश्रेष्ठ निघ्नतो मामनागसम् ।
मुनिं मूलफलाहारं मृगवेषधरं नृप ।
वसमानमरण्येषु नित्यं शमपरायणम् ॥२४॥
मुनिं मूलफलाहारं मृगवेषधरं नृप ।
वसमानमरण्येषु नित्यं शमपरायणम् ॥२४॥
24. kiṁ kṛtaṁ te naraśreṣṭha nighnato māmanāgasam ,
muniṁ mūlaphalāhāraṁ mṛgaveṣadharaṁ nṛpa ,
vasamānamaraṇyeṣu nityaṁ śamaparāyaṇam.
muniṁ mūlaphalāhāraṁ mṛgaveṣadharaṁ nṛpa ,
vasamānamaraṇyeṣu nityaṁ śamaparāyaṇam.
24.
kim kṛtam te naraśreṣṭha nighnataḥ
mām anāgasam | munim mūlaphalāhāram
mṛgaveṣadharam nṛpa | vasamānam
araṇyeṣu nityam śamaparāyaṇam
mām anāgasam | munim mūlaphalāhāram
mṛgaveṣadharam nṛpa | vasamānam
araṇyeṣu nityam śamaparāyaṇam
24.
O best among men, O king, what have you done by killing me, an innocent sage (muni), who lives on roots and fruits, disguised as a deer, dwelling in the forests, and always devoted to tranquility?
त्वयाहं हिंसितो यस्मात्तस्मात्त्वामप्यसंशयम् ।
द्वयोर्नृशंसकर्तारमवशं काममोहितम् ।
जीवितान्तकरो भाव एवमेवागमिष्यति ॥२५॥
द्वयोर्नृशंसकर्तारमवशं काममोहितम् ।
जीवितान्तकरो भाव एवमेवागमिष्यति ॥२५॥
25. tvayāhaṁ hiṁsito yasmāttasmāttvāmapyasaṁśayam ,
dvayornṛśaṁsakartāramavaśaṁ kāmamohitam ,
jīvitāntakaro bhāva evamevāgamiṣyati.
dvayornṛśaṁsakartāramavaśaṁ kāmamohitam ,
jīvitāntakaro bhāva evamevāgamiṣyati.
25.
tvayā aham hiṃsitaḥ yasmāt tasmāt
tvām api asaṃśayam | dvayoḥ nṛśaṃsakartāram
avaśam kāmamohitam |
jīvitāntakaraḥ bhāvaḥ evam eva āgamiṣyati
tvām api asaṃśayam | dvayoḥ nṛśaṃsakartāram
avaśam kāmamohitam |
jīvitāntakaraḥ bhāvaḥ evam eva āgamiṣyati
25.
Because I have been harmed by you, therefore, without a doubt, a death-bringing state will likewise come upon you - the one who acts cruelly towards both (the male and female deer), helplessly deluded by desire (kāma).
अहं हि किंदमो नाम तपसाप्रतिमो मुनिः ।
व्यपत्रपन्मनुष्याणां मृग्यां मैथुनमाचरम् ॥२६॥
व्यपत्रपन्मनुष्याणां मृग्यां मैथुनमाचरम् ॥२६॥
26. ahaṁ hi kiṁdamo nāma tapasāpratimo muniḥ ,
vyapatrapanmanuṣyāṇāṁ mṛgyāṁ maithunamācaram.
vyapatrapanmanuṣyāṇāṁ mṛgyāṁ maithunamācaram.
26.
aham hi kiṃdamaḥ nāma tapasā apratimaḥ muniḥ |
vyapatrapan manuṣyāṇām mṛgyām maithunam ācaram
vyapatrapan manuṣyāṇām mṛgyām maithunam ācaram
26.
Indeed, I am a sage (muni) named Kindama, unequalled in my asceticism (tapas). Ashamed of human beings, I engaged in sexual intercourse in the form of a female deer.
मृगो भूत्वा मृगैः सार्धं चरामि गहने वने ।
न तु ते ब्रह्महत्येयं भविष्यत्यविजानतः ।
मृगरूपधरं हत्वा मामेवं काममोहितम् ॥२७॥
न तु ते ब्रह्महत्येयं भविष्यत्यविजानतः ।
मृगरूपधरं हत्वा मामेवं काममोहितम् ॥२७॥
27. mṛgo bhūtvā mṛgaiḥ sārdhaṁ carāmi gahane vane ,
na tu te brahmahatyeyaṁ bhaviṣyatyavijānataḥ ,
mṛgarūpadharaṁ hatvā māmevaṁ kāmamohitam.
na tu te brahmahatyeyaṁ bhaviṣyatyavijānataḥ ,
mṛgarūpadharaṁ hatvā māmevaṁ kāmamohitam.
27.
mṛgaḥ bhūtvā mṛgaiḥ sārdham carāmi
gahane vane | na tu te brahmahatyā
iyam bhaviṣyati avijānataḥ |
mṛgarūpadharam hatvā mām evam kāmamohitam
gahane vane | na tu te brahmahatyā
iyam bhaviṣyati avijānataḥ |
mṛgarūpadharam hatvā mām evam kāmamohitam
27.
Having become a deer, I roam with other deer in a dense forest. However, for you, who killed me, disguised as a deer and thus deluded by desire (kāma), without knowing my true identity, this will not be the sin of killing a brahmin.
अस्य तु त्वं फलं मूढ प्राप्स्यसीदृशमेव हि ।
प्रियया सह संवासं प्राप्य कामविमोहितः ।
त्वमप्यस्यामवस्थायां प्रेतलोकं गमिष्यसि ॥२८॥
प्रियया सह संवासं प्राप्य कामविमोहितः ।
त्वमप्यस्यामवस्थायां प्रेतलोकं गमिष्यसि ॥२८॥
28. asya tu tvaṁ phalaṁ mūḍha prāpsyasīdṛśameva hi ,
priyayā saha saṁvāsaṁ prāpya kāmavimohitaḥ ,
tvamapyasyāmavasthāyāṁ pretalokaṁ gamiṣyasi.
priyayā saha saṁvāsaṁ prāpya kāmavimohitaḥ ,
tvamapyasyāmavasthāyāṁ pretalokaṁ gamiṣyasi.
28.
asya tu tvam phalam mūḍha prāpsyasi
īdṛśam eva hi priyayā saha saṃvāsam
prāpya kāmavimohitaḥ tvam api
asyām avasthāyām pretalokam gamiṣyasi
īdṛśam eva hi priyayā saha saṃvāsam
prāpya kāmavimohitaḥ tvam api
asyām avasthāyām pretalokam gamiṣyasi
28.
O foolish one, you will certainly obtain this very consequence. Having been deluded by desire and having enjoyed intimacy with your beloved, you too will go to the realm of the departed in this very state.
अन्तकाले च संवासं यया गन्तासि कान्तया ।
प्रेतराजवशं प्राप्तं सर्वभूतदुरत्ययम् ।
भक्त्या मतिमतां श्रेष्ठ सैव त्वामनुयास्यति ॥२९॥
प्रेतराजवशं प्राप्तं सर्वभूतदुरत्ययम् ।
भक्त्या मतिमतां श्रेष्ठ सैव त्वामनुयास्यति ॥२९॥
29. antakāle ca saṁvāsaṁ yayā gantāsi kāntayā ,
pretarājavaśaṁ prāptaṁ sarvabhūtaduratyayam ,
bhaktyā matimatāṁ śreṣṭha saiva tvāmanuyāsyati.
pretarājavaśaṁ prāptaṁ sarvabhūtaduratyayam ,
bhaktyā matimatāṁ śreṣṭha saiva tvāmanuyāsyati.
29.
antakāle ca saṃvāsam yayā gantā asi
kāntayā pretarājavaśam prāptam
sarvabhūtaduratyayam bhaktyā matimatām
śreṣṭha sā eva tvām अनुयास्यति
kāntayā pretarājavaśam prāptam
sarvabhūtaduratyayam bhaktyā matimatām
śreṣṭha sā eva tvām अनुयास्यति
29.
O best among the wise, at the time of death, that very association with your beloved, with whom you will go and which will reach the dominion of the king of spirits (pretarāja) - a dominion difficult for all beings to overcome - she alone will follow you through her devotion (bhakti).
वर्तमानः सुखे दुःखं यथाहं प्रापितस्त्वया ।
तथा सुखं त्वां संप्राप्तं दुःखमभ्यागमिष्यति ॥३०॥
तथा सुखं त्वां संप्राप्तं दुःखमभ्यागमिष्यति ॥३०॥
30. vartamānaḥ sukhe duḥkhaṁ yathāhaṁ prāpitastvayā ,
tathā sukhaṁ tvāṁ saṁprāptaṁ duḥkhamabhyāgamiṣyati.
tathā sukhaṁ tvāṁ saṁprāptaṁ duḥkhamabhyāgamiṣyati.
30.
vartamānaḥ sukhe duḥkham yathā aham prāpitaḥ tvayā
tathā sukham tvām samprāptam duḥkham abhyāgamiṣyati
tathā sukham tvām samprāptam duḥkham abhyāgamiṣyati
30.
Just as I, while dwelling in happiness, was subjected to sorrow by you, so too, when happiness reaches you, sorrow will certainly come upon you.
वैशंपायन उवाच ।
एवमुक्त्वा सुदुःखार्तो जीवितात्स व्ययुज्यत ।
मृगः पाण्डुश्च शोकार्तः क्षणेन समपद्यत ॥३१॥
एवमुक्त्वा सुदुःखार्तो जीवितात्स व्ययुज्यत ।
मृगः पाण्डुश्च शोकार्तः क्षणेन समपद्यत ॥३१॥
31. vaiśaṁpāyana uvāca ,
evamuktvā suduḥkhārto jīvitātsa vyayujyata ,
mṛgaḥ pāṇḍuśca śokārtaḥ kṣaṇena samapadyata.
evamuktvā suduḥkhārto jīvitātsa vyayujyata ,
mṛgaḥ pāṇḍuśca śokārtaḥ kṣaṇena samapadyata.
31.
vaiśampāyana uvāca evam uktvā suduḥkhārtaḥ jīvitāt saḥ
vyayujyata mṛgaḥ pāṇḍuḥ ca śokārtaḥ kṣaṇena samapadyata
vyayujyata mṛgaḥ pāṇḍuḥ ca śokārtaḥ kṣaṇena samapadyata
31.
Vaiśampāyana said: Having spoken thus, the deer, deeply distressed by sorrow, departed from life. And Pāṇḍu, afflicted by grief, in an instant became like the deer (i.e., also succumbed).
Links to all chapters:
ādi parva (current book)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109 (current chapter)
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
sabhā parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
vana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
virāṭa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
udyoga parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
bhīṣma parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
droṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
karṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
śalya parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
sauptika parva
strī parva
śānti parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
Chapter 300
Chapter 301
Chapter 302
Chapter 303
Chapter 304
Chapter 305
Chapter 306
Chapter 307
Chapter 308
Chapter 309
Chapter 310
Chapter 311
Chapter 312
Chapter 313
Chapter 314
Chapter 315
Chapter 316
Chapter 317
Chapter 318
Chapter 319
Chapter 320
Chapter 321
Chapter 322
Chapter 323
Chapter 324
Chapter 325
Chapter 326
Chapter 327
Chapter 328
Chapter 329
Chapter 330
Chapter 331
Chapter 332
Chapter 333
Chapter 334
Chapter 335
Chapter 336
Chapter 337
Chapter 338
Chapter 339
Chapter 340
Chapter 341
Chapter 342
Chapter 343
Chapter 344
Chapter 345
Chapter 346
Chapter 347
Chapter 348
Chapter 349
Chapter 350
Chapter 351
Chapter 352
Chapter 353
anuśāsana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
aśvamedhika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
āśramavāsika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47