महाभारतः
mahābhārataḥ
-
book-1, chapter-60
वैशंपायन उवाच ।
ब्रह्मणो मानसाः पुत्रा विदिताः षण्महर्षयः ।
एकादश सुताः स्थाणोः ख्याताः परममानसाः ॥१॥
ब्रह्मणो मानसाः पुत्रा विदिताः षण्महर्षयः ।
एकादश सुताः स्थाणोः ख्याताः परममानसाः ॥१॥
1. vaiśaṁpāyana uvāca ,
brahmaṇo mānasāḥ putrā viditāḥ ṣaṇmaharṣayaḥ ,
ekādaśa sutāḥ sthāṇoḥ khyātāḥ paramamānasāḥ.
brahmaṇo mānasāḥ putrā viditāḥ ṣaṇmaharṣayaḥ ,
ekādaśa sutāḥ sthāṇoḥ khyātāḥ paramamānasāḥ.
1.
vaiśaṃpāyanaḥ uvāca | brahmaṇaḥ mānasāḥ putrāḥ viditāḥ ṣaṭ
maharṣayaḥ | ekādaśa sutāḥ sthāṇoḥ khyātāḥ paramamānasāḥ
maharṣayaḥ | ekādaśa sutāḥ sthāṇoḥ khyātāḥ paramamānasāḥ
1.
Vaiśampāyana said: The six great sages are known as the mind-born sons of Brahmā. The eleven sons of Sthāṇu (Shiva) are renowned as the highest mind-born.
मृगव्याधश्च शर्वश्च निरृतिश्च महायशाः ।
अजैकपादहिर्बुध्न्यः पिनाकी च परंतपः ॥२॥
अजैकपादहिर्बुध्न्यः पिनाकी च परंतपः ॥२॥
2. mṛgavyādhaśca śarvaśca nirṛtiśca mahāyaśāḥ ,
ajaikapādahirbudhnyaḥ pinākī ca paraṁtapaḥ.
ajaikapādahirbudhnyaḥ pinākī ca paraṁtapaḥ.
2.
mṛgavyādhaḥ ca śarvaḥ ca nirṛtiḥ ca mahāyaśāḥ
| ajaikapāt ahirbudhnyaḥ pinākī ca paraṃtapaḥ
| ajaikapāt ahirbudhnyaḥ pinākī ca paraṃtapaḥ
2.
Mṛgavyādha, and Śarva, and Nirṛti the glorious, Ajaikapāt, Ahirbudhnya, and Pinākī, the scorcher of foes.
दहनोऽथेश्वरश्चैव कपाली च महाद्युतिः ।
स्थाणुर्भवश्च भगवान्रुद्रा एकादश स्मृताः ॥३॥
स्थाणुर्भवश्च भगवान्रुद्रा एकादश स्मृताः ॥३॥
3. dahano'theśvaraścaiva kapālī ca mahādyutiḥ ,
sthāṇurbhavaśca bhagavānrudrā ekādaśa smṛtāḥ.
sthāṇurbhavaśca bhagavānrudrā ekādaśa smṛtāḥ.
3.
dahanaḥ atha īśvaraḥ ca eva kapālī ca mahādyutiḥ
| sthāṇuḥ bhavaḥ ca bhagavān rudrāḥ ekādaśa smṛtāḥ
| sthāṇuḥ bhavaḥ ca bhagavān rudrāḥ ekādaśa smṛtāḥ
3.
Dahana, and then Īśvara, and indeed Kapālī the greatly splendid, Sthāṇu, and Bhava, the divine. These eleven Rudras are traditionally declared.
मरीचिरङ्गिरा अत्रिः पुलस्त्यः पुलहः क्रतुः ।
षडेते ब्रह्मणः पुत्रा वीर्यवन्तो महर्षयः ॥४॥
षडेते ब्रह्मणः पुत्रा वीर्यवन्तो महर्षयः ॥४॥
4. marīciraṅgirā atriḥ pulastyaḥ pulahaḥ kratuḥ ,
ṣaḍete brahmaṇaḥ putrā vīryavanto maharṣayaḥ.
ṣaḍete brahmaṇaḥ putrā vīryavanto maharṣayaḥ.
4.
marīciḥ aṅgirāḥ atriḥ pulastyaḥ pulahaḥ kratuḥ
ṣaṭ ete brahmaṇaḥ putrāḥ vīryavantaḥ maharṣayaḥ
ṣaṭ ete brahmaṇaḥ putrāḥ vīryavantaḥ maharṣayaḥ
4.
Marīci, Aṅgirā, Atri, Pulastya, Pulaha, and Kratu - these six are the powerful, great sages, sons of Brahmā.
त्रयस्त्वङ्गिरसः पुत्रा लोके सर्वत्र विश्रुताः ।
बृहस्पतिरुतथ्यश्च संवर्तश्च धृतव्रताः ॥५॥
बृहस्पतिरुतथ्यश्च संवर्तश्च धृतव्रताः ॥५॥
5. trayastvaṅgirasaḥ putrā loke sarvatra viśrutāḥ ,
bṛhaspatirutathyaśca saṁvartaśca dhṛtavratāḥ.
bṛhaspatirutathyaśca saṁvartaśca dhṛtavratāḥ.
5.
trayaḥ tu aṅgirasaḥ putrāḥ loke sarvatra viśrutāḥ
bṛhaspatiḥ utathyaḥ ca saṃvartaḥ ca dhṛtavratāḥ
bṛhaspatiḥ utathyaḥ ca saṃvartaḥ ca dhṛtavratāḥ
5.
Three sons of Aṅgirā are renowned everywhere in the world: Bṛhaspati, Utathya, and Saṃvarta, all firm in their vows.
अत्रेस्तु बहवः पुत्राः श्रूयन्ते मनुजाधिप ।
सर्वे वेदविदः सिद्धाः शान्तात्मानो महर्षयः ॥६॥
सर्वे वेदविदः सिद्धाः शान्तात्मानो महर्षयः ॥६॥
6. atrestu bahavaḥ putrāḥ śrūyante manujādhipa ,
sarve vedavidaḥ siddhāḥ śāntātmāno maharṣayaḥ.
sarve vedavidaḥ siddhāḥ śāntātmāno maharṣayaḥ.
6.
atreḥ tu bahavaḥ putrāḥ śrūyante manujādhipa
sarve vedavidaḥ siddhāḥ śāntātmānaḥ maharṣayaḥ
sarve vedavidaḥ siddhāḥ śāntātmānaḥ maharṣayaḥ
6.
O King of Men, many sons of Atri are heard of. All of them are knowers of the Vedas, perfected beings, tranquil-minded, and great sages.
राक्षसास्तु पुलस्त्यस्य वानराः किंनरास्तथा ।
पुलहस्य मृगाः सिंहा व्याघ्राः किंपुरुषास्तथा ॥७॥
पुलहस्य मृगाः सिंहा व्याघ्राः किंपुरुषास्तथा ॥७॥
7. rākṣasāstu pulastyasya vānarāḥ kiṁnarāstathā ,
pulahasya mṛgāḥ siṁhā vyāghrāḥ kiṁpuruṣāstathā.
pulahasya mṛgāḥ siṁhā vyāghrāḥ kiṁpuruṣāstathā.
7.
rākṣasāḥ tu pulastyasya vānarāḥ kiṃnarāḥ tathā
pulahasya mṛgāḥ siṃhāḥ vyāghrāḥ kimpuruṣāḥ tathā
pulahasya mṛgāḥ siṃhāḥ vyāghrāḥ kimpuruṣāḥ tathā
7.
As for Pulastya, Rākṣasas and Kinnaras are his descendants. As for Pulaha, his descendants are deer, lions, tigers, and Kiṃpuruṣas.
क्रतोः क्रतुसमाः पुत्राः पतंगसहचारिणः ।
विश्रुतास्त्रिषु लोकेषु सत्यव्रतपरायणाः ॥८॥
विश्रुतास्त्रिषु लोकेषु सत्यव्रतपरायणाः ॥८॥
8. kratoḥ kratusamāḥ putrāḥ pataṁgasahacāriṇaḥ ,
viśrutāstriṣu lokeṣu satyavrataparāyaṇāḥ.
viśrutāstriṣu lokeṣu satyavrataparāyaṇāḥ.
8.
kratoḥ kratusamāḥ putrāḥ pataṅgasahacāriṇaḥ
viśrutāḥ triṣu lokeṣu satyavrataparāyaṇāḥ
viśrutāḥ triṣu lokeṣu satyavrataparāyaṇāḥ
8.
Kratu's sons, who are equal to Kratu, are companions of flying creatures, renowned in the three worlds, and devoted to truth and vows.
दक्षस्त्वजायताङ्गुष्ठाद्दक्षिणाद्भगवानृषिः ।
ब्रह्मणः पृथिवीपाल पुत्रः पुत्रवतां वरः ॥९॥
ब्रह्मणः पृथिवीपाल पुत्रः पुत्रवतां वरः ॥९॥
9. dakṣastvajāyatāṅguṣṭhāddakṣiṇādbhagavānṛṣiḥ ,
brahmaṇaḥ pṛthivīpāla putraḥ putravatāṁ varaḥ.
brahmaṇaḥ pṛthivīpāla putraḥ putravatāṁ varaḥ.
9.
Dakṣaḥ tu ajāyata aṅguṣṭhāt dakṣiṇāt bhagavān ṛṣiḥ
brahmaṇaḥ pṛthivīpāla putraḥ putravatām varaḥ
brahmaṇaḥ pṛthivīpāla putraḥ putravatām varaḥ
9.
O protector of the earth, the illustrious sage Daksha, who was the son of Brahmā and the best among those having sons, was born from Brahmā's right thumb.
वामादजायताङ्गुष्ठाद्भार्या तस्य महात्मनः ।
तस्यां पञ्चाशतं कन्याः स एवाजनयन्मुनिः ॥१०॥
तस्यां पञ्चाशतं कन्याः स एवाजनयन्मुनिः ॥१०॥
10. vāmādajāyatāṅguṣṭhādbhāryā tasya mahātmanaḥ ,
tasyāṁ pañcāśataṁ kanyāḥ sa evājanayanmuniḥ.
tasyāṁ pañcāśataṁ kanyāḥ sa evājanayanmuniḥ.
10.
Vāmāt ajāyata aṅguṣṭhāt bhāryā tasya mahātmanaḥ
tasyām pañcāśataṃ kanyāḥ sa eva ajanayat muniḥ
tasyām pañcāśataṃ kanyāḥ sa eva ajanayat muniḥ
10.
From his left thumb, the great-souled one's wife was born. That very sage then begot fifty daughters through her.
ताः सर्वास्त्वनवद्याङ्ग्यः कन्याः कमललोचनाः ।
पुत्रिकाः स्थापयामास नष्टपुत्रः प्रजापतिः ॥११॥
पुत्रिकाः स्थापयामास नष्टपुत्रः प्रजापतिः ॥११॥
11. tāḥ sarvāstvanavadyāṅgyaḥ kanyāḥ kamalalocanāḥ ,
putrikāḥ sthāpayāmāsa naṣṭaputraḥ prajāpatiḥ.
putrikāḥ sthāpayāmāsa naṣṭaputraḥ prajāpatiḥ.
11.
Tāḥ sarvāḥ tu anavadyāṅgyaḥ kanyāḥ kamalalocanāḥ
putrikāḥ sthāpayāmāsa naṣṭaputraḥ prajāpatiḥ
putrikāḥ sthāpayāmāsa naṣṭaputraḥ prajāpatiḥ
11.
The Prajāpati, having lost his own son, appointed all those daughters - who had flawless limbs and lotus-like eyes - as his own for the sake of progeny.
ददौ स दश धर्माय सप्तविंशतिमिन्दवे ।
दिव्येन विधिना राजन्कश्यपाय त्रयोदश ॥१२॥
दिव्येन विधिना राजन्कश्यपाय त्रयोदश ॥१२॥
12. dadau sa daśa dharmāya saptaviṁśatimindave ,
divyena vidhinā rājankaśyapāya trayodaśa.
divyena vidhinā rājankaśyapāya trayodaśa.
12.
Dadau sa daśa dharmāya saptaviṃśatiṃ indave
divyena vidhinā rājan kaśyapāya trayodaśa
divyena vidhinā rājan kaśyapāya trayodaśa
12.
O King, following a divine rite, he gave ten (daughters) to Dharma, twenty-seven to Indu, and thirteen to Kaśyapa.
नामतो धर्मपत्न्यस्ताः कीर्त्यमाना निबोध मे ।
कीर्तिर्लक्ष्मीर्धृतिर्मेधा पुष्टिः श्रद्धा क्रिया तथा ॥१३॥
कीर्तिर्लक्ष्मीर्धृतिर्मेधा पुष्टिः श्रद्धा क्रिया तथा ॥१३॥
13. nāmato dharmapatnyastāḥ kīrtyamānā nibodha me ,
kīrtirlakṣmīrdhṛtirmedhā puṣṭiḥ śraddhā kriyā tathā.
kīrtirlakṣmīrdhṛtirmedhā puṣṭiḥ śraddhā kriyā tathā.
13.
Nāmataḥ dharmapatnyaḥ tāḥ kīrtyamānāḥ nibodha me
Kīrtiḥ Lakṣmīḥ Dhṛtiḥ Medhā Puṣṭiḥ Śraddhā Kriyā tathā
Kīrtiḥ Lakṣmīḥ Dhṛtiḥ Medhā Puṣṭiḥ Śraddhā Kriyā tathā
13.
Now, listen to me as I enumerate those wives of Dharma by name: Kīrti, Lakṣmī, Dhṛti, Medhā, Puṣṭi, Śraddhā, and Kriyā.
बुद्धिर्लज्जा मतिश्चैव पत्न्यो धर्मस्य ता दश ।
द्वाराण्येतानि धर्मस्य विहितानि स्वयंभुवा ॥१४॥
द्वाराण्येतानि धर्मस्य विहितानि स्वयंभुवा ॥१४॥
14. buddhirlajjā matiścaiva patnyo dharmasya tā daśa ,
dvārāṇyetāni dharmasya vihitāni svayaṁbhuvā.
dvārāṇyetāni dharmasya vihitāni svayaṁbhuvā.
14.
buddhiḥ lajjā matiḥ ca eva patnyaḥ dharmasya tāḥ
daśa | dvārāṇi etāni dharmasya vihitāni svayaṃbhuvā
daśa | dvārāṇi etāni dharmasya vihitāni svayaṃbhuvā
14.
Intellect, modesty, and mental faculty are indeed wives of Dharma. These are the ten doors to Dharma, established by Svayambhu (the self-born creator).
सप्तविंशति सोमस्य पत्न्यो लोके परिश्रुताः ।
कालस्य नयने युक्ताः सोमपत्न्यः शुभव्रताः ।
सर्वा नक्षत्रयोगिन्यो लोकयात्राविधौ स्थिताः ॥१५॥
कालस्य नयने युक्ताः सोमपत्न्यः शुभव्रताः ।
सर्वा नक्षत्रयोगिन्यो लोकयात्राविधौ स्थिताः ॥१५॥
15. saptaviṁśati somasya patnyo loke pariśrutāḥ ,
kālasya nayane yuktāḥ somapatnyaḥ śubhavratāḥ ,
sarvā nakṣatrayoginyo lokayātrāvidhau sthitāḥ.
kālasya nayane yuktāḥ somapatnyaḥ śubhavratāḥ ,
sarvā nakṣatrayoginyo lokayātrāvidhau sthitāḥ.
15.
saptaviṃśati somasya patnyaḥ loke
pariśrutāḥ | kālasya nayane yuktāḥ
somapatnyaḥ śubhavratāḥ | sarvāḥ
nakṣatrayoginyaḥ lokayātrāvidhau sthitāḥ
pariśrutāḥ | kālasya nayane yuktāḥ
somapatnyaḥ śubhavratāḥ | sarvāḥ
nakṣatrayoginyaḥ lokayātrāvidhau sthitāḥ
15.
Twenty-seven wives of Soma are renowned in the world. These wives of Soma, observing auspicious vows, are engaged in guiding the course of time. All of them are connected with the lunar mansions and are established in the regulation of cosmic affairs.
पितामहो मुनिर्देवस्तस्य पुत्रः प्रजापतिः ।
तस्याष्टौ वसवः पुत्रास्तेषां वक्ष्यामि विस्तरम् ॥१६॥
तस्याष्टौ वसवः पुत्रास्तेषां वक्ष्यामि विस्तरम् ॥१६॥
16. pitāmaho munirdevastasya putraḥ prajāpatiḥ ,
tasyāṣṭau vasavaḥ putrāsteṣāṁ vakṣyāmi vistaram.
tasyāṣṭau vasavaḥ putrāsteṣāṁ vakṣyāmi vistaram.
16.
pitāmahaḥ muniḥ devaḥ tasya putraḥ prajāpatiḥ |
tasya aṣṭau vasavaḥ putrāḥ teṣām vakṣyāmi vistaram
tasya aṣṭau vasavaḥ putrāḥ teṣām vakṣyāmi vistaram
16.
The Grandfather (Brahma) is a sage and a god. His son is Prajapati. Prajapati had eight sons, the Vasus. I will now narrate their detailed account.
धरो ध्रुवश्च सोमश्च अहश्चैवानिलोऽनलः ।
प्रत्यूषश्च प्रभासश्च वसवोऽष्टाविति स्मृताः ॥१७॥
प्रत्यूषश्च प्रभासश्च वसवोऽष्टाविति स्मृताः ॥१७॥
17. dharo dhruvaśca somaśca ahaścaivānilo'nalaḥ ,
pratyūṣaśca prabhāsaśca vasavo'ṣṭāviti smṛtāḥ.
pratyūṣaśca prabhāsaśca vasavo'ṣṭāviti smṛtāḥ.
17.
dharaḥ dhruvaḥ ca somaḥ ca ahaḥ ca eva anilaḥ analaḥ
| pratyūṣaḥ ca prabhāsaḥ ca vasavaḥ aṣṭau iti smṛtāḥ
| pratyūṣaḥ ca prabhāsaḥ ca vasavaḥ aṣṭau iti smṛtāḥ
17.
Dhara, Dhruva, Soma, Aha, Anila, Anala, Pratyuṣa, and Prabhāsa - these are thus remembered as the eight Vasus.
धूम्रायाश्च धरः पुत्रो ब्रह्मविद्यो ध्रुवस्तथा ।
चन्द्रमास्तु मनस्विन्याः श्वसायाः श्वसनस्तथा ॥१८॥
चन्द्रमास्तु मनस्विन्याः श्वसायाः श्वसनस्तथा ॥१८॥
18. dhūmrāyāśca dharaḥ putro brahmavidyo dhruvastathā ,
candramāstu manasvinyāḥ śvasāyāḥ śvasanastathā.
candramāstu manasvinyāḥ śvasāyāḥ śvasanastathā.
18.
dhūmrāyāḥ ca dharaḥ putraḥ brahmavidyaḥ dhruvaḥ tathā
| candramāḥ tu manasvinyāḥ śvasāyāḥ śvasanaḥ tathā
| candramāḥ tu manasvinyāḥ śvasāyāḥ śvasanaḥ tathā
18.
And Dhara is the son of Dhūmrā. Dhruva, the knower of Brahman, is also (a son). Candramas (Soma) is indeed the son of Manasvinī. And Śvasana (Anila) is the son of Śvasā, similarly.
रतायाश्चाप्यहः पुत्रः शाण्डिल्याश्च हुताशनः ।
प्रत्यूषश्च प्रभासश्च प्रभातायाः सुतौ स्मृतौ ॥१९॥
प्रत्यूषश्च प्रभासश्च प्रभातायाः सुतौ स्मृतौ ॥१९॥
19. ratāyāścāpyahaḥ putraḥ śāṇḍilyāśca hutāśanaḥ ,
pratyūṣaśca prabhāsaśca prabhātāyāḥ sutau smṛtau.
pratyūṣaśca prabhāsaśca prabhātāyāḥ sutau smṛtau.
19.
ratāyāḥ ca api ahaḥ putraḥ śāṇḍilyāḥ ca hutāśanaḥ
pratyūṣaḥ ca prabhāsaḥ ca prabhātāyāḥ sutau smṛtau
pratyūṣaḥ ca prabhāsaḥ ca prabhātāyāḥ sutau smṛtau
19.
Aha was also the son of Ratā, and Hutāśana (Fire) was the son of Śāṇḍilī. Pratyūṣa and Prabhāsa are remembered as the two sons of Prabhātā.
धरस्य पुत्रो द्रविणो हुतहव्यवहस्तथा ।
ध्रुवस्य पुत्रो भगवान्कालो लोकप्रकालनः ॥२०॥
ध्रुवस्य पुत्रो भगवान्कालो लोकप्रकालनः ॥२०॥
20. dharasya putro draviṇo hutahavyavahastathā ,
dhruvasya putro bhagavānkālo lokaprakālanaḥ.
dhruvasya putro bhagavānkālo lokaprakālanaḥ.
20.
dharasya putraḥ draviṇaḥ hutahavyavahaḥ tathā
dhruvasya putraḥ bhagavān kālaḥ lokaprakālanaḥ
dhruvasya putraḥ bhagavān kālaḥ lokaprakālanaḥ
20.
Draviṇa and Hutahavyavaha were the sons of Dhara. Similarly, the illustrious Kāla, the agitator of the worlds, was the son of Dhruva.
सोमस्य तु सुतो वर्चा वर्चस्वी येन जायते ।
मनोहरायाः शिशिरः प्राणोऽथ रमणस्तथा ॥२१॥
मनोहरायाः शिशिरः प्राणोऽथ रमणस्तथा ॥२१॥
21. somasya tu suto varcā varcasvī yena jāyate ,
manoharāyāḥ śiśiraḥ prāṇo'tha ramaṇastathā.
manoharāyāḥ śiśiraḥ prāṇo'tha ramaṇastathā.
21.
somasya tu sutaḥ varcāḥ varcasvī yena jāyate
manoharāyāḥ śiśiraḥ prāṇaḥ atha ramaṇaḥ tathā
manoharāyāḥ śiśiraḥ prāṇaḥ atha ramaṇaḥ tathā
21.
Indeed, Varcā was the son of Soma, through whom Varcasvī was born. And Śiśira, Prāṇa, and Ramaṇa were the sons of Manohara.
अह्नः सुतः स्मृतो ज्योतिः श्रमः शान्तस्तथा मुनिः ।
अग्नेः पुत्रः कुमारस्तु श्रीमाञ्शरवणालयः ॥२२॥
अग्नेः पुत्रः कुमारस्तु श्रीमाञ्शरवणालयः ॥२२॥
22. ahnaḥ sutaḥ smṛto jyotiḥ śramaḥ śāntastathā muniḥ ,
agneḥ putraḥ kumārastu śrīmāñśaravaṇālayaḥ.
agneḥ putraḥ kumārastu śrīmāñśaravaṇālayaḥ.
22.
ahnaḥ sutaḥ smṛtaḥ jyotiḥ śramaḥ śāntaḥ tathā
muniḥ agneḥ putraḥ kumāraḥ tu śrīmān śaravaṇālayaḥ
muniḥ agneḥ putraḥ kumāraḥ tu śrīmān śaravaṇālayaḥ
22.
Jyotis, Śrama, Śānta, and Muni are remembered as the sons of Ahna. But the glorious Kumāra, who dwells in Śaravaṇa, is the son of Agni.
तस्य शाखो विशाखश्च नैगमेशश्च पृष्ठजः ।
कृत्तिकाभ्युपपत्तेश्च कार्त्तिकेय इति स्मृतः ॥२३॥
कृत्तिकाभ्युपपत्तेश्च कार्त्तिकेय इति स्मृतः ॥२३॥
23. tasya śākho viśākhaśca naigameśaśca pṛṣṭhajaḥ ,
kṛttikābhyupapatteśca kārttikeya iti smṛtaḥ.
kṛttikābhyupapatteśca kārttikeya iti smṛtaḥ.
23.
tasya śākhaḥ viśākhaḥ ca naigameśaḥ ca pṛṣṭhajaḥ
kṛttikābhiḥ upapatteḥ ca kārttikeyaḥ iti smṛtaḥ
kṛttikābhiḥ upapatteḥ ca kārttikeyaḥ iti smṛtaḥ
23.
Śākha, Viśākha, Naigameśa, and Pṛṣṭhaja are associated with him (Kumāra). And because of his relationship with the Krittikās, he is known as Kārttikeya.
अनिलस्य शिवा भार्या तस्याः पुत्रः पुरोजवः ।
अविज्ञातगतिश्चैव द्वौ पुत्रावनिलस्य तु ॥२४॥
अविज्ञातगतिश्चैव द्वौ पुत्रावनिलस्य तु ॥२४॥
24. anilasya śivā bhāryā tasyāḥ putraḥ purojavaḥ ,
avijñātagatiścaiva dvau putrāvanilasya tu.
avijñātagatiścaiva dvau putrāvanilasya tu.
24.
anilasya śivā bhāryā tasyāḥ putraḥ purojavaḥ
avijñātagatiḥ ca eva dvau putrau anilasya tu
avijñātagatiḥ ca eva dvau putrau anilasya tu
24.
Śivā is the wife of Anila. Her son is Purojava. Anila also had two sons: Avijñātagati, and indeed (Purojava himself).
प्रत्यूषस्य विदुः पुत्रमृषिं नाम्नाथ देवलम् ।
द्वौ पुत्रौ देवलस्यापि क्षमावन्तौ मनीषिणौ ॥२५॥
द्वौ पुत्रौ देवलस्यापि क्षमावन्तौ मनीषिणौ ॥२५॥
25. pratyūṣasya viduḥ putramṛṣiṁ nāmnātha devalam ,
dvau putrau devalasyāpi kṣamāvantau manīṣiṇau.
dvau putrau devalasyāpi kṣamāvantau manīṣiṇau.
25.
pratyūṣasya viduḥ putram ṛṣim nāmnā atha devalam
dvau putrau devalasya api kṣamāvantau manīṣiṇau
dvau putrau devalasya api kṣamāvantau manīṣiṇau
25.
The sage Devala is known as the son of Pratyūṣa. Devala also had two sons who were patient and wise.
बृहस्पतेस्तु भगिनी वरस्त्री ब्रह्मचारिणी ।
योगसिद्धा जगत्सर्वमसक्तं विचरत्युत ।
प्रभासस्य तु भार्या सा वसूनामष्टमस्य ह ॥२६॥
योगसिद्धा जगत्सर्वमसक्तं विचरत्युत ।
प्रभासस्य तु भार्या सा वसूनामष्टमस्य ह ॥२६॥
26. bṛhaspatestu bhaginī varastrī brahmacāriṇī ,
yogasiddhā jagatsarvamasaktaṁ vicaratyuta ,
prabhāsasya tu bhāryā sā vasūnāmaṣṭamasya ha.
yogasiddhā jagatsarvamasaktaṁ vicaratyuta ,
prabhāsasya tu bhāryā sā vasūnāmaṣṭamasya ha.
26.
bṛhaspateḥ tu bhaginī varastrī
brahmacāriṇī yogasiddhā jagat sarvam
asaktam vicarati uta prabhāsasya
tu bhāryā sā vasūnām aṣṭamasya ha
brahmacāriṇī yogasiddhā jagat sarvam
asaktam vicarati uta prabhāsasya
tu bhāryā sā vasūnām aṣṭamasya ha
26.
Bṛhaspati's sister was an excellent and celibate woman, perfected in Yoga. She wandered the entire world unattached. Indeed, she was the wife of Prabhāsa, the eighth of the Vasus.
विश्वकर्मा महाभागो जज्ञे शिल्पप्रजापतिः ।
कर्ता शिल्पसहस्राणां त्रिदशानां च वर्धकिः ॥२७॥
कर्ता शिल्पसहस्राणां त्रिदशानां च वर्धकिः ॥२७॥
27. viśvakarmā mahābhāgo jajñe śilpaprajāpatiḥ ,
kartā śilpasahasrāṇāṁ tridaśānāṁ ca vardhakiḥ.
kartā śilpasahasrāṇāṁ tridaśānāṁ ca vardhakiḥ.
27.
viśvakarmā mahābhāgaḥ jajñe śilpaprajāpatiḥ
kartā śilpasahasrāṇām tridaśānām ca vardhakiḥ
kartā śilpasahasrāṇām tridaśānām ca vardhakiḥ
27.
The glorious Viśvakarman was born as the lord of all crafts. He is the creator of thousands of crafts and the architect of the gods.
भूषणानां च सर्वेषां कर्ता शिल्पवतां वरः ।
यो दिव्यानि विमानानि देवतानां चकार ह ॥२८॥
यो दिव्यानि विमानानि देवतानां चकार ह ॥२८॥
28. bhūṣaṇānāṁ ca sarveṣāṁ kartā śilpavatāṁ varaḥ ,
yo divyāni vimānāni devatānāṁ cakāra ha.
yo divyāni vimānāni devatānāṁ cakāra ha.
28.
bhūṣaṇānām ca sarveṣām kartā śilpavatām varaḥ
yaḥ divyāni vimānāni devatānām cakāra ha
yaḥ divyāni vimānāni devatānām cakāra ha
28.
He is the creator of all ornaments and the foremost among craftsmen, who indeed fashioned divine aerial chariots for the gods.
मनुष्याश्चोपजीवन्ति यस्य शिल्पं महात्मनः ।
पूजयन्ति च यं नित्यं विश्वकर्माणमव्ययम् ॥२९॥
पूजयन्ति च यं नित्यं विश्वकर्माणमव्ययम् ॥२९॥
29. manuṣyāścopajīvanti yasya śilpaṁ mahātmanaḥ ,
pūjayanti ca yaṁ nityaṁ viśvakarmāṇamavyayam.
pūjayanti ca yaṁ nityaṁ viśvakarmāṇamavyayam.
29.
manusyāḥ ca upajīvanti yasya śilpaṃ mahātmanaḥ
pūjayanti ca yaṃ nityaṃ viśvakarmāṇam avyayam
pūjayanti ca yaṃ nityaṃ viśvakarmāṇam avyayam
29.
Humans subsist by the art of that great being, whom they constantly worship as the imperishable Viśvakarman.
स्तनं तु दक्षिणं भित्त्वा ब्रह्मणो नरविग्रहः ।
निःसृतो भगवान्धर्मः सर्वलोकसुखावहः ॥३०॥
निःसृतो भगवान्धर्मः सर्वलोकसुखावहः ॥३०॥
30. stanaṁ tu dakṣiṇaṁ bhittvā brahmaṇo naravigrahaḥ ,
niḥsṛto bhagavāndharmaḥ sarvalokasukhāvahaḥ.
niḥsṛto bhagavāndharmaḥ sarvalokasukhāvahaḥ.
30.
stanaṃ tu dakṣiṇaṃ bhittvā brahmaṇaḥ naravigrahaḥ
niḥsṛtaḥ bhagavān dharmaḥ sarvalokasukāvahaḥ
niḥsṛtaḥ bhagavān dharmaḥ sarvalokasukāvahaḥ
30.
Indeed, having split Brahmā's right breast, the divine Dharma, embodying a human form and bringing happiness to all worlds, emerged.
त्रयस्तस्य वराः पुत्राः सर्वभूतमनोहराः ।
शमः कामश्च हर्षश्च तेजसा लोकधारिणः ॥३१॥
शमः कामश्च हर्षश्च तेजसा लोकधारिणः ॥३१॥
31. trayastasya varāḥ putrāḥ sarvabhūtamanoharāḥ ,
śamaḥ kāmaśca harṣaśca tejasā lokadhāriṇaḥ.
śamaḥ kāmaśca harṣaśca tejasā lokadhāriṇaḥ.
31.
trayaḥ tasya varāḥ putrāḥ sarvabhūtamanoharāḥ
śamaḥ kāmaḥ ca harṣaḥ ca tejasā lokadhāriṇaḥ
śamaḥ kāmaḥ ca harṣaḥ ca tejasā lokadhāriṇaḥ
31.
He had three excellent sons, charming to all beings: Śama, Kāma, and Harṣa, who sustained the worlds with their brilliance.
कामस्य तु रतिर्भार्या शमस्य प्राप्तिरङ्गना ।
नन्दी तु भार्या हर्षस्य यत्र लोकाः प्रतिष्ठिताः ॥३२॥
नन्दी तु भार्या हर्षस्य यत्र लोकाः प्रतिष्ठिताः ॥३२॥
32. kāmasya tu ratirbhāryā śamasya prāptiraṅganā ,
nandī tu bhāryā harṣasya yatra lokāḥ pratiṣṭhitāḥ.
nandī tu bhāryā harṣasya yatra lokāḥ pratiṣṭhitāḥ.
32.
kāmasya tu ratiḥ bhāryā śamasya prāptiḥ aṅganā
nandī tu bhāryā harṣasya yatra lokāḥ pratiṣṭhitāḥ
nandī tu bhāryā harṣasya yatra lokāḥ pratiṣṭhitāḥ
32.
Rati is Kāma's wife, and Prāpti is Śama's wife. Nandī, in turn, is Harṣa's wife, a state where the worlds are established.
मरीचेः कश्यपः पुत्रः कश्यपस्य सुरासुराः ।
जज्ञिरे नृपशार्दूल लोकानां प्रभवस्तु सः ॥३३॥
जज्ञिरे नृपशार्दूल लोकानां प्रभवस्तु सः ॥३३॥
33. marīceḥ kaśyapaḥ putraḥ kaśyapasya surāsurāḥ ,
jajñire nṛpaśārdūla lokānāṁ prabhavastu saḥ.
jajñire nṛpaśārdūla lokānāṁ prabhavastu saḥ.
33.
marīceḥ kaśyapaḥ putraḥ kaśyapasya surāsurāḥ
jajñire nṛpaśārdūla lokānāṃ prabhavaḥ tu saḥ
jajñire nṛpaśārdūla lokānāṃ prabhavaḥ tu saḥ
33.
Kaśyapa was the son of Marīci. From Kaśyapa, O tiger among kings, were born the gods and demons. Indeed, he is the origin of all worlds.
त्वाष्ट्री तु सवितुर्भार्या वडवारूपधारिणी ।
असूयत महाभागा सान्तरिक्षेऽश्विनावुभौ ॥३४॥
असूयत महाभागा सान्तरिक्षेऽश्विनावुभौ ॥३४॥
34. tvāṣṭrī tu saviturbhāryā vaḍavārūpadhāriṇī ,
asūyata mahābhāgā sāntarikṣe'śvināvubhau.
asūyata mahābhāgā sāntarikṣe'śvināvubhau.
34.
tvāṣṭrī tu savituḥ bhāryā vaḍavārūpadhāriṇī
asūyata mahābhāgā sa antarikṣe aśvinau ubhau
asūyata mahābhāgā sa antarikṣe aśvinau ubhau
34.
Indeed, Tvashtri's daughter, the illustrious wife of Savitri, who had assumed the form of a mare, gave birth to both Ashvins in the atmosphere.
द्वादशैवादितेः पुत्राः शक्रमुख्या नराधिप ।
तेषामवरजो विष्णुर्यत्र लोकाः प्रतिष्ठिताः ॥३५॥
तेषामवरजो विष्णुर्यत्र लोकाः प्रतिष्ठिताः ॥३५॥
35. dvādaśaivāditeḥ putrāḥ śakramukhyā narādhipa ,
teṣāmavarajo viṣṇuryatra lokāḥ pratiṣṭhitāḥ.
teṣāmavarajo viṣṇuryatra lokāḥ pratiṣṭhitāḥ.
35.
dvādaśa eva āditeḥ putrāḥ śakramukhyāḥ narādhipa
teṣām avarajaḥ viṣṇuḥ yatra lokāḥ pratiṣṭhitāḥ
teṣām avarajaḥ viṣṇuḥ yatra lokāḥ pratiṣṭhitāḥ
35.
O king of men, Aditi certainly had twelve sons, with Indra as their chief. Among them, Vishnu is the youngest, in whom all worlds are established.
त्रयस्त्रिंशत इत्येते देवास्तेषामहं तव ।
अन्वयं संप्रवक्ष्यामि पक्षैश्च कुलतो गणान् ॥३६॥
अन्वयं संप्रवक्ष्यामि पक्षैश्च कुलतो गणान् ॥३६॥
36. trayastriṁśata ityete devāsteṣāmahaṁ tava ,
anvayaṁ saṁpravakṣyāmi pakṣaiśca kulato gaṇān.
anvayaṁ saṁpravakṣyāmi pakṣaiśca kulato gaṇān.
36.
trayastriṃśat iti ete devāḥ teṣām aham tava
anvayam saṃpravakṣyāmi pakṣaiḥ ca kulataḥ gaṇān
anvayam saṃpravakṣyāmi pakṣaiḥ ca kulataḥ gaṇān
36.
These are the thirty-three gods. I will now fully explain their lineage and groups to you, by their various divisions and families.
रुद्राणामपरः पक्षः साध्यानां मरुतां तथा ।
वसूनां भार्गवं विद्याद्विश्वेदेवांस्तथैव च ॥३७॥
वसूनां भार्गवं विद्याद्विश्वेदेवांस्तथैव च ॥३७॥
37. rudrāṇāmaparaḥ pakṣaḥ sādhyānāṁ marutāṁ tathā ,
vasūnāṁ bhārgavaṁ vidyādviśvedevāṁstathaiva ca.
vasūnāṁ bhārgavaṁ vidyādviśvedevāṁstathaiva ca.
37.
rudrāṇām aparaḥ pakṣaḥ sādhyānām marutām tathā
vasūnām bhārgavam vidyāt viśvedevān tathā eva ca
vasūnām bhārgavam vidyāt viśvedevān tathā eva ca
37.
Another group is that of the Rudras, as well as the Sadhyas and the Maruts. One should know the Bhargavas to be of the Vasus, and likewise the Vishvedevas.
वैनतेयस्तु गरुडो बलवानरुणस्तथा ।
बृहस्पतिश्च भगवानादित्येष्वेव गण्यते ॥३८॥
बृहस्पतिश्च भगवानादित्येष्वेव गण्यते ॥३८॥
38. vainateyastu garuḍo balavānaruṇastathā ,
bṛhaspatiśca bhagavānādityeṣveva gaṇyate.
bṛhaspatiśca bhagavānādityeṣveva gaṇyate.
38.
vainateyaḥ tu garuḍaḥ balavān aruṇaḥ tathā
bṛhaspatiḥ ca bhagavān ādityeṣu eva gaṇyate
bṛhaspatiḥ ca bhagavān ādityeṣu eva gaṇyate
38.
Indeed, the powerful Garuda, son of Vinata, and Aruna, as well as the revered Brihaspati, are all counted among the Adityas.
अश्विभ्यां गुह्यकान्विद्धि सर्वौषध्यस्तथा पशून् ।
एष देवगणो राजन्कीर्तितस्तेऽनुपूर्वशः ।
यं कीर्तयित्वा मनुजः सर्वपापैः प्रमुच्यते ॥३९॥
एष देवगणो राजन्कीर्तितस्तेऽनुपूर्वशः ।
यं कीर्तयित्वा मनुजः सर्वपापैः प्रमुच्यते ॥३९॥
39. aśvibhyāṁ guhyakānviddhi sarvauṣadhyastathā paśūn ,
eṣa devagaṇo rājankīrtitaste'nupūrvaśaḥ ,
yaṁ kīrtayitvā manujaḥ sarvapāpaiḥ pramucyate.
eṣa devagaṇo rājankīrtitaste'nupūrvaśaḥ ,
yaṁ kīrtayitvā manujaḥ sarvapāpaiḥ pramucyate.
39.
aśvibhyām guhyakān viddhi sarvauṣadhyaḥ
tathā paśūn eṣa devagaṇaḥ rājan
kīrtitaḥ te anupūrvaśaḥ yam kīrtayitvā
manujaḥ sarvapāpaiḥ pramucyate
tathā paśūn eṣa devagaṇaḥ rājan
kīrtitaḥ te anupūrvaśaḥ yam kīrtayitvā
manujaḥ sarvapāpaiḥ pramucyate
39.
O King, know that the Guhyakas, and similarly all herbs and animals, originate from the Ashvins. This host of gods has been enumerated to you in due order. A person who glorifies them is freed from all sins.
ब्रह्मणो हृदयं भित्त्वा निःसृतो भगवान्भृगुः ।
भृगोः पुत्रः कविर्विद्वाञ्शुक्रः कविसुतो ग्रहः ॥४०॥
भृगोः पुत्रः कविर्विद्वाञ्शुक्रः कविसुतो ग्रहः ॥४०॥
40. brahmaṇo hṛdayaṁ bhittvā niḥsṛto bhagavānbhṛguḥ ,
bhṛgoḥ putraḥ kavirvidvāñśukraḥ kavisuto grahaḥ.
bhṛgoḥ putraḥ kavirvidvāñśukraḥ kavisuto grahaḥ.
40.
brahmaṇaḥ hṛdayaṃ bhittvā niḥsṛtaḥ bhagavān bhṛguḥ
bhṛgoḥ putraḥ kaviḥ vidvān śukraḥ kavisutaḥ grahaḥ
bhṛgoḥ putraḥ kaviḥ vidvān śukraḥ kavisutaḥ grahaḥ
40.
Having split Brahman's heart, the venerable Bhrigu emerged. Bhrigu's son was Kavi, the learned Shukra, who is known as Kavisuta and is a planet.
त्रैलोक्यप्राणयात्रार्थे वर्षावर्षे भयाभये ।
स्वयंभुवा नियुक्तः सन्भुवनं परिधावति ॥४१॥
स्वयंभुवा नियुक्तः सन्भुवनं परिधावति ॥४१॥
41. trailokyaprāṇayātrārthe varṣāvarṣe bhayābhaye ,
svayaṁbhuvā niyuktaḥ sanbhuvanaṁ paridhāvati.
svayaṁbhuvā niyuktaḥ sanbhuvanaṁ paridhāvati.
41.
trailokyaprāṇayātrārthe varṣāvarṣe bhayābhaye
svayaṃbhuvā niyuktaḥ san bhuvanaṃ paridhāvati
svayaṃbhuvā niyuktaḥ san bhuvanaṃ paridhāvati
41.
Being appointed by Svayambhu (Brahma) for the sustenance of life in the three worlds, he travels throughout the world year after year, amidst both fear and fearlessness.
योगाचार्यो महाबुद्धिर्दैत्यानामभवद्गुरुः ।
सुराणां चापि मेधावी ब्रह्मचारी यतव्रतः ॥४२॥
सुराणां चापि मेधावी ब्रह्मचारी यतव्रतः ॥४२॥
42. yogācāryo mahābuddhirdaityānāmabhavadguruḥ ,
surāṇāṁ cāpi medhāvī brahmacārī yatavrataḥ.
surāṇāṁ cāpi medhāvī brahmacārī yatavrataḥ.
42.
yogācāryaḥ mahābuddhiḥ daityānām abhavat guruḥ
surāṇām ca api medhāvī brahmacārī yatavrataḥ
surāṇām ca api medhāvī brahmacārī yatavrataḥ
42.
He became the preceptor of the Daityas, a greatly intelligent master of Yoga. He was also wise, celibate, and disciplined, even towards the gods (Suras).
तस्मिन्नियुक्ते विभुना योगक्षेमाय भार्गवे ।
अन्यमुत्पादयामास पुत्रं भृगुरनिन्दितम् ॥४३॥
अन्यमुत्पादयामास पुत्रं भृगुरनिन्दितम् ॥४३॥
43. tasminniyukte vibhunā yogakṣemāya bhārgave ,
anyamutpādayāmāsa putraṁ bhṛguraninditam.
anyamutpādayāmāsa putraṁ bhṛguraninditam.
43.
tasmin niyukte vibhunā yogakṣemāya bhārgave
anyam utpādayāmāsa putraṃ bhṛguḥ aninditam
anyam utpādayāmāsa putraṃ bhṛguḥ aninditam
43.
When that Bhargava (Shukra) was appointed by the Lord for welfare and prosperity, Bhrigu himself begot another blameless son.
च्यवनं दीप्ततपसं धर्मात्मानं मनीषिणम् ।
यः स रोषाच्च्युतो गर्भान्मातुर्मोक्षाय भारत ॥४४॥
यः स रोषाच्च्युतो गर्भान्मातुर्मोक्षाय भारत ॥४४॥
44. cyavanaṁ dīptatapasaṁ dharmātmānaṁ manīṣiṇam ,
yaḥ sa roṣāccyuto garbhānmāturmokṣāya bhārata.
yaḥ sa roṣāccyuto garbhānmāturmokṣāya bhārata.
44.
cyavanam dīptatapasam dharmātmānam manīṣiṇam yaḥ
sa roṣāt cyutaḥ garbhāt mātuḥ mokṣāya bhārata
sa roṣāt cyutaḥ garbhāt mātuḥ mokṣāya bhārata
44.
O Bhārata, that Chyavana, a wise man of blazing asceticism and righteous soul, was the one who, out of anger, fell from his mother's womb for her liberation.
आरुषी तु मनोः कन्या तस्य पत्नी मनीषिणः ।
और्वस्तस्यां समभवदूरुं भित्त्वा महायशाः ।
महातपा महातेजा बाल एव गुणैर्युतः ॥४५॥
और्वस्तस्यां समभवदूरुं भित्त्वा महायशाः ।
महातपा महातेजा बाल एव गुणैर्युतः ॥४५॥
45. āruṣī tu manoḥ kanyā tasya patnī manīṣiṇaḥ ,
aurvastasyāṁ samabhavadūruṁ bhittvā mahāyaśāḥ ,
mahātapā mahātejā bāla eva guṇairyutaḥ.
aurvastasyāṁ samabhavadūruṁ bhittvā mahāyaśāḥ ,
mahātapā mahātejā bāla eva guṇairyutaḥ.
45.
āruṣī tu manoḥ kanyā tasya patnī
manīṣiṇaḥ aurvaḥ tasyām sam abhavat
ūrum bhittvā mahāyaśāḥ mahātapāḥ
mahātejāḥ bālaḥ eva guṇaiḥ yutaḥ
manīṣiṇaḥ aurvaḥ tasyām sam abhavat
ūrum bhittvā mahāyaśāḥ mahātapāḥ
mahātejāḥ bālaḥ eva guṇaiḥ yutaḥ
45.
Āruṣī, the daughter of Manu, was the wife of that wise sage. From her, splitting her thigh, was born the greatly renowned Aurva, who, even as a child, was endowed with great ascetic power and splendor.
ऋचीकस्तस्य पुत्रस्तु जमदग्निस्ततोऽभवत् ।
जमदग्नेस्तु चत्वार आसन्पुत्रा महात्मनः ॥४६॥
जमदग्नेस्तु चत्वार आसन्पुत्रा महात्मनः ॥४६॥
46. ṛcīkastasya putrastu jamadagnistato'bhavat ,
jamadagnestu catvāra āsanputrā mahātmanaḥ.
jamadagnestu catvāra āsanputrā mahātmanaḥ.
46.
ṛcīkaḥ tasya putraḥ tu jamadagniḥ tataḥ abhavat
jamadagneḥ tu catvāraḥ āsan putrāḥ mahātmanaḥ
jamadagneḥ tu catvāraḥ āsan putrāḥ mahātmanaḥ
46.
Ṛcīka was his (Aurva's) son, and from him (Ṛcīka) Jamadagni was born. Indeed, the great-souled Jamadagni had four sons.
रामस्तेषां जघन्योऽभूदजघन्यैर्गुणैर्युतः ।
सर्वशस्त्रास्त्रकुशलः क्षत्रियान्तकरो वशी ॥४७॥
सर्वशस्त्रास्त्रकुशलः क्षत्रियान्तकरो वशी ॥४७॥
47. rāmasteṣāṁ jaghanyo'bhūdajaghanyairguṇairyutaḥ ,
sarvaśastrāstrakuśalaḥ kṣatriyāntakaro vaśī.
sarvaśastrāstrakuśalaḥ kṣatriyāntakaro vaśī.
47.
rāmaḥ teṣām jaghanyaḥ abhūt ajaghanyaiḥ guṇaiḥ
yutaḥ sarvaśastrāstrakūśalaḥ kṣatriyāntakaraḥ vaśī
yutaḥ sarvaśastrāstrakūśalaḥ kṣatriyāntakaraḥ vaśī
47.
Among them, Rāma (Paraśurāma) was the youngest, yet he possessed uncommon virtues. He was skilled in all weapons and missiles, a destroyer of Kṣatriyas, and a master of himself.
और्वस्यासीत्पुत्रशतं जमदग्निपुरोगमम् ।
तेषां पुत्रसहस्राणि बभूवुर्भृगुविस्तरः ॥४८॥
तेषां पुत्रसहस्राणि बभूवुर्भृगुविस्तरः ॥४८॥
48. aurvasyāsītputraśataṁ jamadagnipurogamam ,
teṣāṁ putrasahasrāṇi babhūvurbhṛguvistaraḥ.
teṣāṁ putrasahasrāṇi babhūvurbhṛguvistaraḥ.
48.
aurvasya āsīt putraśatam jamadagnipurōgamam
teṣām putrasahasrāṇi babhūvuḥ bhṛguvistaraḥ
teṣām putrasahasrāṇi babhūvuḥ bhṛguvistaraḥ
48.
Aurva had a hundred sons, with Jamadagni being the foremost among them. From these sons, thousands of descendants were born, thus extending the lineage of Bhṛgu.
द्वौ पुत्रौ ब्रह्मणस्त्वन्यौ ययोस्तिष्ठति लक्षणम् ।
लोके धाता विधाता च यौ स्थितौ मनुना सह ॥४९॥
लोके धाता विधाता च यौ स्थितौ मनुना सह ॥४९॥
49. dvau putrau brahmaṇastvanyau yayostiṣṭhati lakṣaṇam ,
loke dhātā vidhātā ca yau sthitau manunā saha.
loke dhātā vidhātā ca yau sthitau manunā saha.
49.
dvau putrau brahmaṇaḥ tu anyau yayoḥ tiṣṭhati lakṣaṇam
loke dhātā vidhātā ca yau sthitau manunā saha
loke dhātā vidhātā ca yau sthitau manunā saha
49.
Brahmā indeed has two other sons, Dhātā and Vidhātā, whose distinct characteristics are evident in the world, and who are established alongside Manu.
तयोरेव स्वसा देवी लक्ष्मीः पद्मगृहा शुभा ।
तस्यास्तु मानसाः पुत्रास्तुरगा व्योमचारिणः ॥५०॥
तस्यास्तु मानसाः पुत्रास्तुरगा व्योमचारिणः ॥५०॥
50. tayoreva svasā devī lakṣmīḥ padmagṛhā śubhā ,
tasyāstu mānasāḥ putrāsturagā vyomacāriṇaḥ.
tasyāstu mānasāḥ putrāsturagā vyomacāriṇaḥ.
50.
tayoḥ eva svasā devī lakṣmīḥ padmagṛhā śubhā
tasyāḥ tu mānasāḥ putrāḥ turagāḥ vyomacāriṇaḥ
tasyāḥ tu mānasāḥ putrāḥ turagāḥ vyomacāriṇaḥ
50.
Lakṣmī, the auspicious goddess whose abode is the lotus, is indeed their sister. Her mind-born sons are the celestial, sky-roaming horses.
वरुणस्य भार्या ज्येष्ठा तु शुक्राद्देवी व्यजायत ।
तस्याः पुत्रं बलं विद्धि सुरां च सुरनन्दिनीम् ॥५१॥
तस्याः पुत्रं बलं विद्धि सुरां च सुरनन्दिनीम् ॥५१॥
51. varuṇasya bhāryā jyeṣṭhā tu śukrāddevī vyajāyata ,
tasyāḥ putraṁ balaṁ viddhi surāṁ ca suranandinīm.
tasyāḥ putraṁ balaṁ viddhi surāṁ ca suranandinīm.
51.
varuṇasya bhāryā jyeṣṭhā tu śukrāt devī vyajāyata
tasyāḥ putram balam viddhi surām ca suranandinīm
tasyāḥ putram balam viddhi surām ca suranandinīm
51.
Varuṇa's eldest wife, the goddess, was born from Śukra. Know Bala to be her son, and also Surā, who delights the gods.
प्रजानामन्नकामानामन्योन्यपरिभक्षणात् ।
अधर्मस्तत्र संजातः सर्वभूतविनाशनः ॥५२॥
अधर्मस्तत्र संजातः सर्वभूतविनाशनः ॥५२॥
52. prajānāmannakāmānāmanyonyaparibhakṣaṇāt ,
adharmastatra saṁjātaḥ sarvabhūtavināśanaḥ.
adharmastatra saṁjātaḥ sarvabhūtavināśanaḥ.
52.
prajānām annakāmānām anyonyaparibhakṣaṇāt
adharmaḥ tatra saṃjātaḥ sarvabhūtavināśanaḥ
adharmaḥ tatra saṃjātaḥ sarvabhūtavināśanaḥ
52.
Through the mutual devouring of creatures who desire food, unrighteousness arose there, causing the destruction of all beings.
तस्यापि निरृतिर्भार्या नैरृता येन राक्षसाः ।
घोरास्तस्यास्त्रयः पुत्राः पापकर्मरताः सदा ।
भयो महाभयश्चैव मृत्युर्भूतान्तकस्तथा ॥५३॥
घोरास्तस्यास्त्रयः पुत्राः पापकर्मरताः सदा ।
भयो महाभयश्चैव मृत्युर्भूतान्तकस्तथा ॥५३॥
53. tasyāpi nirṛtirbhāryā nairṛtā yena rākṣasāḥ ,
ghorāstasyāstrayaḥ putrāḥ pāpakarmaratāḥ sadā ,
bhayo mahābhayaścaiva mṛtyurbhūtāntakastathā.
ghorāstasyāstrayaḥ putrāḥ pāpakarmaratāḥ sadā ,
bhayo mahābhayaścaiva mṛtyurbhūtāntakastathā.
53.
tasyāḥ api nirṛtiḥ bhāryā nairṛtāḥ
yena rākṣasāḥ ghorāḥ tasyāḥ trayaḥ
putrāḥ pāpakarmaratāḥ sadā bhayaḥ
mahābhayaḥ ca eva mṛtyuḥ bhūtāntakaḥ tathā
yena rākṣasāḥ ghorāḥ tasyāḥ trayaḥ
putrāḥ pāpakarmaratāḥ sadā bhayaḥ
mahābhayaḥ ca eva mṛtyuḥ bhūtāntakaḥ tathā
53.
Nirṛti was also his (Adharma's) wife, from whom the Rākṣasas are called Nairṛtas. Her three dreadful sons, who are always engaged in sinful deeds, are Bhaya (Fear), Mahābhaya (Great Fear), and Mṛtyu (Death), the annihilator of all beings.
काकीं श्येनीं च भासीं च धृतराष्ट्रीं तथा शुकीम् ।
ताम्रा तु सुषुवे देवी पञ्चैता लोकविश्रुताः ॥५४॥
ताम्रा तु सुषुवे देवी पञ्चैता लोकविश्रुताः ॥५४॥
54. kākīṁ śyenīṁ ca bhāsīṁ ca dhṛtarāṣṭrīṁ tathā śukīm ,
tāmrā tu suṣuve devī pañcaitā lokaviśrutāḥ.
tāmrā tu suṣuve devī pañcaitā lokaviśrutāḥ.
54.
kākīm śyenīm ca bhāsīm ca dhṛtarāṣṭrīm tathā
śukīm tāmrā tu suṣuve devī pañca etāḥ lokaviśrutāḥ
śukīm tāmrā tu suṣuve devī pañca etāḥ lokaviśrutāḥ
54.
The goddess Tāmrā indeed gave birth to these five, Kākī, Śyenī, Bhāsī, Dhṛtarāṣṭrī, and Śukī, who were celebrated throughout the world.
उलूकान्सुषुवे काकी श्येनी श्येनान्व्यजायत ।
भासी भासानजनयद्गृध्रांश्चैव जनाधिप ॥५५॥
भासी भासानजनयद्गृध्रांश्चैव जनाधिप ॥५५॥
55. ulūkānsuṣuve kākī śyenī śyenānvyajāyata ,
bhāsī bhāsānajanayadgṛdhrāṁścaiva janādhipa.
bhāsī bhāsānajanayadgṛdhrāṁścaiva janādhipa.
55.
ulūkān suṣuve kākī śyenī śyenān vyajāyata
bhāsī bhāsān ajanayat gṛdhrān ca eva janādhipa
bhāsī bhāsān ajanayat gṛdhrān ca eva janādhipa
55.
Kākī gave birth to owls. Śyenī produced hawks. Bhāsī gave birth to Bhāsas and also vultures, O ruler of men.
धृतराष्ट्री तु हंसांश्च कलहंसांश्च सर्वशः ।
चक्रवाकांश्च भद्रं ते प्रजज्ञे सा तु भामिनी ॥५६॥
चक्रवाकांश्च भद्रं ते प्रजज्ञे सा तु भामिनी ॥५६॥
56. dhṛtarāṣṭrī tu haṁsāṁśca kalahaṁsāṁśca sarvaśaḥ ,
cakravākāṁśca bhadraṁ te prajajñe sā tu bhāminī.
cakravākāṁśca bhadraṁ te prajajñe sā tu bhāminī.
56.
dhṛtarāṣṭrī tu haṁsān ca kalahaṁsān ca sarvaśaḥ
cakravākān ca bhadram te prajajñe sā tu bhāminī
cakravākān ca bhadram te prajajñe sā tu bhāminī
56.
That beautiful Dhṛtarāṣṭrī indeed gave birth to swans, kalahaṁsas, and all kinds of cakravākas. May you be well.
शुकी विजज्ञे धर्मज्ञ शुकानेव मनस्विनी ।
कल्याणगुणसंपन्ना सर्वलक्षणपूजिता ॥५७॥
कल्याणगुणसंपन्ना सर्वलक्षणपूजिता ॥५७॥
57. śukī vijajñe dharmajña śukāneva manasvinī ,
kalyāṇaguṇasaṁpannā sarvalakṣaṇapūjitā.
kalyāṇaguṇasaṁpannā sarvalakṣaṇapūjitā.
57.
śukī vijajñe dharmajña śukān eva manasvinī
kalyāṇaguṇasaṁpannā sarvalakṣaṇapūjitā
kalyāṇaguṇasaṁpannā sarvalakṣaṇapūjitā
57.
Śukī, who was noble-minded, endowed with auspicious qualities, and honored by all excellent characteristics, gave birth only to parrots, O knower of dharma.
नव क्रोधवशा नारीः प्रजज्ञेऽप्यात्मसंभवाः ।
मृगीं च मृगमन्दां च हरिं भद्रमनामपि ॥५८॥
मृगीं च मृगमन्दां च हरिं भद्रमनामपि ॥५८॥
58. nava krodhavaśā nārīḥ prajajñe'pyātmasaṁbhavāḥ ,
mṛgīṁ ca mṛgamandāṁ ca hariṁ bhadramanāmapi.
mṛgīṁ ca mṛgamandāṁ ca hariṁ bhadramanāmapi.
58.
nava krodhavaśāḥ nārīḥ prajajñe api ātmasaṁbhavāḥ
mṛgīm ca mṛgamandām ca harim bhadram anām api
mṛgīm ca mṛgamandām ca harim bhadram anām api
58.
(Another mother,) Krodhavasā, also gave birth to nine female offspring, her own progeny, known as the Krodhavasās: Mṛgī, Mṛgamandā, Hari, Bhadra, and Anamā.
मातङ्गीमथ शार्दूलीं श्वेतां सुरभिमेव च ।
सर्वलक्षणसंपन्नां सुरसां च यशस्विनीम् ॥५९॥
सर्वलक्षणसंपन्नां सुरसां च यशस्विनीम् ॥५९॥
59. mātaṅgīmatha śārdūlīṁ śvetāṁ surabhimeva ca ,
sarvalakṣaṇasaṁpannāṁ surasāṁ ca yaśasvinīm.
sarvalakṣaṇasaṁpannāṁ surasāṁ ca yaśasvinīm.
59.
mātaṅgīm atha śārdūlīm śvetām surabhim eva ca
sarvalakṣaṇasaṃpannām surasām ca yaśasvinīm
sarvalakṣaṇasaṃpannām surasām ca yaśasvinīm
59.
Matangi, then Śārdūlī, Śvetā, and Surabhi, who were endowed with all auspicious marks, delightful, and glorious (were also created/mentioned).
अपत्यं तु मृगाः सर्वे मृग्या नरवरात्मज ।
ऋक्षाश्च मृगमन्दायाः सृमराश्चमरा अपि ॥६०॥
ऋक्षाश्च मृगमन्दायाः सृमराश्चमरा अपि ॥६०॥
60. apatyaṁ tu mṛgāḥ sarve mṛgyā naravarātmaja ,
ṛkṣāśca mṛgamandāyāḥ sṛmarāścamarā api.
ṛkṣāśca mṛgamandāyāḥ sṛmarāścamarā api.
60.
apatyam tu mṛgāḥ sarve mṛgyāḥ naravarātmaja
ṛkṣāḥ ca mṛgamandāyāḥ sṛmarāḥ ca camarāḥ api
ṛkṣāḥ ca mṛgamandāyāḥ sṛmarāḥ ca camarāḥ api
60.
Indeed, all deer are the offspring of Mṛgī, O son of the best of men. And bears are from Mṛgamandā; also sṛmaras and camaras.
ततस्त्वैरावतं नागं जज्ञे भद्रमना सुतम् ।
ऐरावतः सुतस्तस्या देवनागो महागजः ॥६१॥
ऐरावतः सुतस्तस्या देवनागो महागजः ॥६१॥
61. tatastvairāvataṁ nāgaṁ jajñe bhadramanā sutam ,
airāvataḥ sutastasyā devanāgo mahāgajaḥ.
airāvataḥ sutastasyā devanāgo mahāgajaḥ.
61.
tataḥ tu airāvatam nāgam jajñe bhadramanāḥ
sutam airāvataḥ sutaḥ tasyāḥ devanāgaḥ mahāgajaḥ
sutam airāvataḥ sutaḥ tasyāḥ devanāgaḥ mahāgajaḥ
61.
Then Bhadramanā gave birth to Airāvata, an elephant, as a son. That Airāvata, her son, was a divine elephant, a great elephant.
हर्याश्च हरयोऽपत्यं वानराश्च तरस्विनः ।
गोलाङ्गूलांश्च भद्रं ते हर्याः पुत्रान्प्रचक्षते ॥६२॥
गोलाङ्गूलांश्च भद्रं ते हर्याः पुत्रान्प्रचक्षते ॥६२॥
62. haryāśca harayo'patyaṁ vānarāśca tarasvinaḥ ,
golāṅgūlāṁśca bhadraṁ te haryāḥ putrānpracakṣate.
golāṅgūlāṁśca bhadraṁ te haryāḥ putrānpracakṣate.
62.
haryāḥ ca harayaḥ apatyam vānarāḥ ca tarasvinaḥ
golāṅgūlān ca bhadram te haryāḥ putrān pracakṣate
golāṅgūlān ca bhadram te haryāḥ putrān pracakṣate
62.
And from Harī were the Haris as offspring, and strong monkeys. And they declare the Gorillas to be sons of Harī, O prosperity to you!
प्रजज्ञे त्वथ शार्दूली सिंहान्व्याघ्रांश्च भारत ।
द्वीपिनश्च महाभाग सर्वानेव न संशयः ॥६३॥
द्वीपिनश्च महाभाग सर्वानेव न संशयः ॥६३॥
63. prajajñe tvatha śārdūlī siṁhānvyāghrāṁśca bhārata ,
dvīpinaśca mahābhāga sarvāneva na saṁśayaḥ.
dvīpinaśca mahābhāga sarvāneva na saṁśayaḥ.
63.
pra jajñe tu atha śārdūlī siṃhān vyāghrān ca
bhārata dvīpinaḥ ca mahābhāga sarvān eva na saṃśayaḥ
bhārata dvīpinaḥ ca mahābhāga sarvān eva na saṃśayaḥ
63.
Then Śārdūlī bore lions and tigers, O Bhārata. And also leopards, O great-fortuned one, all of them, without a doubt.
मातङ्ग्यास्त्वथ मातङ्गा अपत्यानि नराधिप ।
दिशागजं तु श्वेताख्यं श्वेताजनयदाशुगम् ॥६४॥
दिशागजं तु श्वेताख्यं श्वेताजनयदाशुगम् ॥६४॥
64. mātaṅgyāstvatha mātaṅgā apatyāni narādhipa ,
diśāgajaṁ tu śvetākhyaṁ śvetājanayadāśugam.
diśāgajaṁ tu śvetākhyaṁ śvetājanayadāśugam.
64.
mātaṅgyāḥ tu atha mātaṅgāḥ apatyāni narādhipa
diśāgajam tu śvetākhyam śvetā ajanayat āśugam
diśāgajam tu śvetākhyam śvetā ajanayat āśugam
64.
O King, Mātangī then gave birth to male elephants as her offspring. However, Śvetā gave birth to the fast-moving directional elephant named Śveta.
तथा दुहितरौ राजन्सुरभिर्वै व्यजायत ।
रोहिणीं चैव भद्रं ते गन्धर्वीं च यशस्विनीम् ।
रोहिण्यां जज्ञिरे गावो गन्धर्व्यां वाजिनः सुताः ॥६५॥
रोहिणीं चैव भद्रं ते गन्धर्वीं च यशस्विनीम् ।
रोहिण्यां जज्ञिरे गावो गन्धर्व्यां वाजिनः सुताः ॥६५॥
65. tathā duhitarau rājansurabhirvai vyajāyata ,
rohiṇīṁ caiva bhadraṁ te gandharvīṁ ca yaśasvinīm ,
rohiṇyāṁ jajñire gāvo gandharvyāṁ vājinaḥ sutāḥ.
rohiṇīṁ caiva bhadraṁ te gandharvīṁ ca yaśasvinīm ,
rohiṇyāṁ jajñire gāvo gandharvyāṁ vājinaḥ sutāḥ.
65.
tathā duhitarau rājan surabhiḥ vai
vyajāyata rohiṇīm ca eva bhadram te
gandharvīm ca yaśasvinīm rohiṇyām
jajñire gāvaḥ gandharvyām vājinaḥ sutāḥ
vyajāyata rohiṇīm ca eva bhadram te
gandharvīm ca yaśasvinīm rohiṇyām
jajñire gāvaḥ gandharvyām vājinaḥ sutāḥ
65.
Similarly, O King, Surabhi indeed gave birth to two daughters: Rohiṇī, and the glorious Gandharvī (may you be well). From Rohiṇī, cows were born, and from Gandharvī, horses were born as offspring.
सुरसाजनयन्नागान्राजन्कद्रूश्च पन्नगान् ।
सप्त पिण्डफलान्वृक्षाननलापि व्यजायत ।
अनलायाः शुकी पुत्री कद्र्वास्तु सुरसा सुता ॥६६॥
सप्त पिण्डफलान्वृक्षाननलापि व्यजायत ।
अनलायाः शुकी पुत्री कद्र्वास्तु सुरसा सुता ॥६६॥
66. surasājanayannāgānrājankadrūśca pannagān ,
sapta piṇḍaphalānvṛkṣānanalāpi vyajāyata ,
analāyāḥ śukī putrī kadrvāstu surasā sutā.
sapta piṇḍaphalānvṛkṣānanalāpi vyajāyata ,
analāyāḥ śukī putrī kadrvāstu surasā sutā.
66.
surasā ajanayat nāgān rājan kadrūḥ
ca pannagān sapta piṇḍaphalān
vṛkṣān analā api vyajāyata analāyāḥ
śukī putrī kadrvāḥ tu surasā sutā
ca pannagān sapta piṇḍaphalān
vṛkṣān analā api vyajāyata analāyāḥ
śukī putrī kadrvāḥ tu surasā sutā
66.
O King, Surasā gave birth to Nāgas, and Kadrū to serpents. Analā also gave birth to seven trees bearing round fruits. Śukī is the daughter of Analā, and Surasā is a daughter of Kadrū.
अरुणस्य भार्या श्येनी तु वीर्यवन्तौ महाबलौ ।
संपातिं जनयामास तथैव च जटायुषम् ।
द्वौ पुत्रौ विनतायास्तु विख्यातौ गरुडारुणौ ॥६७॥
संपातिं जनयामास तथैव च जटायुषम् ।
द्वौ पुत्रौ विनतायास्तु विख्यातौ गरुडारुणौ ॥६७॥
67. aruṇasya bhāryā śyenī tu vīryavantau mahābalau ,
saṁpātiṁ janayāmāsa tathaiva ca jaṭāyuṣam ,
dvau putrau vinatāyāstu vikhyātau garuḍāruṇau.
saṁpātiṁ janayāmāsa tathaiva ca jaṭāyuṣam ,
dvau putrau vinatāyāstu vikhyātau garuḍāruṇau.
67.
aruṇasya bhāryā śyenī tu vīryavantau
mahābalau saṃpātiṃ janayāmāsa
tathā eva ca jaṭāyuṣam dvau putrau
vinatāyāḥ tu vikhyātau garuḍāruṇau
mahābalau saṃpātiṃ janayāmāsa
tathā eva ca jaṭāyuṣam dvau putrau
vinatāyāḥ tu vikhyātau garuḍāruṇau
67.
Aruṇa's wife, Śyenī, gave birth to two mighty and very strong sons, Sampāti and Jaṭāyu. Indeed, Vinatā's two famous sons are Garuḍa and Aruṇa.
इत्येष सर्वभूतानां महतां मनुजाधिप ।
प्रभवः कीर्तितः सम्यङ्मया मतिमतां वर ॥६८॥
प्रभवः कीर्तितः सम्यङ्मया मतिमतां वर ॥६८॥
68. ityeṣa sarvabhūtānāṁ mahatāṁ manujādhipa ,
prabhavaḥ kīrtitaḥ samyaṅmayā matimatāṁ vara.
prabhavaḥ kīrtitaḥ samyaṅmayā matimatāṁ vara.
68.
iti eṣaḥ sarvabhūtānām mahatām manujādhipa
prabhavaḥ kīrtitaḥ samyak mayā matimatām vara
prabhavaḥ kīrtitaḥ samyak mayā matimatām vara
68.
Thus, O King, this origin of all great beings has been properly recounted by me, O best among the intelligent.
यं श्रुत्वा पुरुषः सम्यक्पूतो भवति पाप्मनः ।
सर्वज्ञतां च लभते गतिमग्र्यां च विन्दति ॥६९॥
सर्वज्ञतां च लभते गतिमग्र्यां च विन्दति ॥६९॥
69. yaṁ śrutvā puruṣaḥ samyakpūto bhavati pāpmanaḥ ,
sarvajñatāṁ ca labhate gatimagryāṁ ca vindati.
sarvajñatāṁ ca labhate gatimagryāṁ ca vindati.
69.
yam śrutvā puruṣaḥ samyak pūtaḥ bhavati pāpmanaḥ
sarvajñatām ca labhate gatim agryām ca vindati
sarvajñatām ca labhate gatim agryām ca vindati
69.
By properly hearing this (account), a person becomes completely purified from sins, attains omniscience, and achieves the highest state.
Links to all chapters:
ādi parva (current book)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60 (current chapter)
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
sabhā parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
vana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
virāṭa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
udyoga parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
bhīṣma parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
droṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
karṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
śalya parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
sauptika parva
strī parva
śānti parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
Chapter 300
Chapter 301
Chapter 302
Chapter 303
Chapter 304
Chapter 305
Chapter 306
Chapter 307
Chapter 308
Chapter 309
Chapter 310
Chapter 311
Chapter 312
Chapter 313
Chapter 314
Chapter 315
Chapter 316
Chapter 317
Chapter 318
Chapter 319
Chapter 320
Chapter 321
Chapter 322
Chapter 323
Chapter 324
Chapter 325
Chapter 326
Chapter 327
Chapter 328
Chapter 329
Chapter 330
Chapter 331
Chapter 332
Chapter 333
Chapter 334
Chapter 335
Chapter 336
Chapter 337
Chapter 338
Chapter 339
Chapter 340
Chapter 341
Chapter 342
Chapter 343
Chapter 344
Chapter 345
Chapter 346
Chapter 347
Chapter 348
Chapter 349
Chapter 350
Chapter 351
Chapter 352
Chapter 353
anuśāsana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
aśvamedhika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
āśramavāsika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47