महाभारतः
mahābhārataḥ
-
book-14, chapter-18
ब्राह्मण उवाच ।
शुभानामशुभानां च नेह नाशोऽस्ति कर्मणाम् ।
प्राप्य प्राप्य तु पच्यन्ते क्षेत्रं क्षेत्रं तथा तथा ॥१॥
शुभानामशुभानां च नेह नाशोऽस्ति कर्मणाम् ।
प्राप्य प्राप्य तु पच्यन्ते क्षेत्रं क्षेत्रं तथा तथा ॥१॥
1. brāhmaṇa uvāca ,
śubhānāmaśubhānāṁ ca neha nāśo'sti karmaṇām ,
prāpya prāpya tu pacyante kṣetraṁ kṣetraṁ tathā tathā.
śubhānāmaśubhānāṁ ca neha nāśo'sti karmaṇām ,
prāpya prāpya tu pacyante kṣetraṁ kṣetraṁ tathā tathā.
1.
brāhmaṇaḥ uvāca śubhānām aśubhānām ca na iha nāśaḥ asti
karmaṇām prāpya prāpya tu pacyante kṣetram kṣetram tathā tathā
karmaṇām prāpya prāpya tu pacyante kṣetram kṣetram tathā tathā
1.
brāhmaṇaḥ uvāca iha śubhānām aśubhānām ca karmaṇām nāśaḥ na
asti tu kṣetram kṣetram prāpya prāpya tathā tathā pacyante
asti tu kṣetram kṣetram prāpya prāpya tathā tathā pacyante
1.
The Brahmin said: In this world, there is no destruction of good or bad actions (karma). Instead, by repeatedly entering various 'fields' (bodies or circumstances), they ripen accordingly.
यथा प्रसूयमानस्तु फली दद्यात्फलं बहु ।
तथा स्याद्विपुलं पुण्यं शुद्धेन मनसा कृतम् ॥२॥
तथा स्याद्विपुलं पुण्यं शुद्धेन मनसा कृतम् ॥२॥
2. yathā prasūyamānastu phalī dadyātphalaṁ bahu ,
tathā syādvipulaṁ puṇyaṁ śuddhena manasā kṛtam.
tathā syādvipulaṁ puṇyaṁ śuddhena manasā kṛtam.
2.
yathā prasūyamānaḥ tu phalī dadyāt phalam bahu
tathā syāt vipulam puṇyam śuddhena manasā kṛtam
tathā syāt vipulam puṇyam śuddhena manasā kṛtam
2.
yathā prasūyamānaḥ tu phalī bahu phalam dadyāt
tathā śuddhena manasā kṛtam vipulam puṇyam syāt
tathā śuddhena manasā kṛtam vipulam puṇyam syāt
2.
Just as a fruit-bearing tree yields abundant fruit when it produces, similarly, great merit (puṇya) results from actions performed with a pure mind.
पापं चापि तथैव स्यात्पापेन मनसा कृतम् ।
पुरोधाय मनो हीह कर्मण्यात्मा प्रवर्तते ॥३॥
पुरोधाय मनो हीह कर्मण्यात्मा प्रवर्तते ॥३॥
3. pāpaṁ cāpi tathaiva syātpāpena manasā kṛtam ,
purodhāya mano hīha karmaṇyātmā pravartate.
purodhāya mano hīha karmaṇyātmā pravartate.
3.
pāpam ca api tathā eva syāt pāpena manasā kṛtam
purudhāya manaḥ hi iha karmaṇi ātmā pravartate
purudhāya manaḥ hi iha karmaṇi ātmā pravartate
3.
pāpam ca api tathā eva syāt pāpena manasā kṛtam
hi iha manaḥ purudhāya ātmā karmaṇi pravartate
hi iha manaḥ purudhāya ātmā karmaṇi pravartate
3.
Sin also occurs similarly when an action is performed with a sinful mind, for it is by focusing the mind that the self (ātman) engages in actions here.
यथा कर्मसमादिष्टं काममन्युसमावृतः ।
नरो गर्भं प्रविशति तच्चापि शृणु चोत्तरम् ॥४॥
नरो गर्भं प्रविशति तच्चापि शृणु चोत्तरम् ॥४॥
4. yathā karmasamādiṣṭaṁ kāmamanyusamāvṛtaḥ ,
naro garbhaṁ praviśati taccāpi śṛṇu cottaram.
naro garbhaṁ praviśati taccāpi śṛṇu cottaram.
4.
yathā karma-samādiṣṭam kāma-manyu-samāvṛtaḥ naraḥ
garbham praviśati tat ca api śṛṇu ca uttaram
garbham praviśati tat ca api śṛṇu ca uttaram
4.
śṛṇu ca uttaram ca api tat yathā kāma-manyu-samāvṛtaḥ
naraḥ karma-samādiṣṭam garbham praviśati
naraḥ karma-samādiṣṭam garbham praviśati
4.
And hear this explanation of how a person, overwhelmed by desire and anger, enters a womb according to actions (karma) designated by past deeds.
शुक्रं शोणितसंसृष्टं स्त्रिया गर्भाशयं गतम् ।
क्षेत्रं कर्मजमाप्नोति शुभं वा यदि वाशुभम् ॥५॥
क्षेत्रं कर्मजमाप्नोति शुभं वा यदि वाशुभम् ॥५॥
5. śukraṁ śoṇitasaṁsṛṣṭaṁ striyā garbhāśayaṁ gatam ,
kṣetraṁ karmajamāpnoti śubhaṁ vā yadi vāśubham.
kṣetraṁ karmajamāpnoti śubhaṁ vā yadi vāśubham.
5.
śukram śoṇita-saṃsṛṣṭam striyā garbhāśayam gatam
kṣetram karmajam āpnoti śubham vā yadi vā aśubham
kṣetram karmajam āpnoti śubham vā yadi vā aśubham
5.
śukram śoṇita-saṃsṛṣṭam striyā garbhāśayam gatam
karmajam kṣetram āpnoti śubham vā yadi vā aśubham
karmajam kṣetram āpnoti śubham vā yadi vā aśubham
5.
Sperm, mixed with blood and having entered a woman's womb, obtains a body (field) determined by (karma), which may be auspicious or inauspicious.
सौक्ष्म्यादव्यक्तभावाच्च न स क्वचन सज्जते ।
संप्राप्य ब्रह्मणः कायं तस्मात्तद्ब्रह्म शाश्वतम् ।
तद्बीजं सर्वभूतानां तेन जीवन्ति जन्तवः ॥६॥
संप्राप्य ब्रह्मणः कायं तस्मात्तद्ब्रह्म शाश्वतम् ।
तद्बीजं सर्वभूतानां तेन जीवन्ति जन्तवः ॥६॥
6. saukṣmyādavyaktabhāvācca na sa kvacana sajjate ,
saṁprāpya brahmaṇaḥ kāyaṁ tasmāttadbrahma śāśvatam ,
tadbījaṁ sarvabhūtānāṁ tena jīvanti jantavaḥ.
saṁprāpya brahmaṇaḥ kāyaṁ tasmāttadbrahma śāśvatam ,
tadbījaṁ sarvabhūtānāṁ tena jīvanti jantavaḥ.
6.
saukṣmyāt avyakta-bhāvāt ca na saḥ
kvacana sajjate samprāpya brahmaṇaḥ kāyam
tasmāt tat brahman śāśvatam tat
bījam sarva-bhūtānām tena jīvanti jantavaḥ
kvacana sajjate samprāpya brahmaṇaḥ kāyam
tasmāt tat brahman śāśvatam tat
bījam sarva-bhūtānām tena jīvanti jantavaḥ
6.
saḥ saukṣmyāt ca avyakta-bhāvāt na
kvacana sajjate tasmāt brahmaṇaḥ kāyam
samprāpya tat śāśvatam brahman tat
sarva-bhūtānām bījam tena jantavaḥ jīvanti
kvacana sajjate tasmāt brahmaṇaḥ kāyam
samprāpya tat śāśvatam brahman tat
sarva-bhūtānām bījam tena jantavaḥ jīvanti
6.
Because of its subtlety and unmanifest nature, it does not cling to anything. Therefore, having attained the body of brahman (the Absolute), that brahman (the Absolute) is eternal. That is the seed of all beings; through it, all creatures exist.
स जीवः सर्वगात्राणि गर्भस्याविश्य भागशः ।
दधाति चेतसा सद्यः प्राणस्थानेष्ववस्थितः ।
ततः स्पन्दयतेऽङ्गानि स गर्भश्चेतनान्वितः ॥७॥
दधाति चेतसा सद्यः प्राणस्थानेष्ववस्थितः ।
ततः स्पन्दयतेऽङ्गानि स गर्भश्चेतनान्वितः ॥७॥
7. sa jīvaḥ sarvagātrāṇi garbhasyāviśya bhāgaśaḥ ,
dadhāti cetasā sadyaḥ prāṇasthāneṣvavasthitaḥ ,
tataḥ spandayate'ṅgāni sa garbhaścetanānvitaḥ.
dadhāti cetasā sadyaḥ prāṇasthāneṣvavasthitaḥ ,
tataḥ spandayate'ṅgāni sa garbhaścetanānvitaḥ.
7.
saḥ jīvaḥ sarvagātrāṇi garbhasya āviśya
bhāgaśaḥ dadhāti cetasā sadyaḥ
prāṇasthāneṣu avasthitaḥ tataḥ spandayate
aṅgāni saḥ garbhaḥ cetanā-anvitaḥ
bhāgaśaḥ dadhāti cetasā sadyaḥ
prāṇasthāneṣu avasthitaḥ tataḥ spandayate
aṅgāni saḥ garbhaḥ cetanā-anvitaḥ
7.
The individual soul (jīva), having entered all the limbs of the embryo in parts, immediately sustains them with consciousness, being established in the vital (prāṇa) centers. Then, that embryo, endowed with consciousness (cetanā), begins to pulsate.
यथा हि लोहनिष्यन्दो निषिक्तो बिम्बविग्रहम् ।
उपैति तद्वज्जानीहि गर्भे जीवप्रवेशनम् ॥८॥
उपैति तद्वज्जानीहि गर्भे जीवप्रवेशनम् ॥८॥
8. yathā hi lohaniṣyando niṣikto bimbavigraham ,
upaiti tadvajjānīhi garbhe jīvapraveśanam.
upaiti tadvajjānīhi garbhe jīvapraveśanam.
8.
yathā hi lohaniṣyandaḥ niṣiktaḥ bimba-vigraham
upaiti tadvat jānīhi garbhe jīva-praveśanam
upaiti tadvat jānīhi garbhe jīva-praveśanam
8.
Just as molten iron, when poured, assumes the form of the mold, similarly understand the entry of the individual soul (jīva) into the embryo.
लोहपिण्डं यथा वह्निः प्रविशत्यभितापयन् ।
तथा त्वमपि जानीहि गर्भे जीवोपपादनम् ॥९॥
तथा त्वमपि जानीहि गर्भे जीवोपपादनम् ॥९॥
9. lohapiṇḍaṁ yathā vahniḥ praviśatyabhitāpayan ,
tathā tvamapi jānīhi garbhe jīvopapādanam.
tathā tvamapi jānīhi garbhe jīvopapādanam.
9.
lohapiṇḍam yathā vahniḥ praviśati abhitāpayan
tathā tvam api jānīhi garbhe jīvopapādanam
tathā tvam api jānīhi garbhe jīvopapādanam
9.
Just as fire enters a lump of iron, making it intensely hot, similarly you should understand the manifestation of the individual soul (jīva) in the embryo.
यथा च दीपः शरणं दीप्यमानः प्रकाशयेत् ।
एवमेव शरीराणि प्रकाशयति चेतना ॥१०॥
एवमेव शरीराणि प्रकाशयति चेतना ॥१०॥
10. yathā ca dīpaḥ śaraṇaṁ dīpyamānaḥ prakāśayet ,
evameva śarīrāṇi prakāśayati cetanā.
evameva śarīrāṇi prakāśayati cetanā.
10.
yathā ca dīpaḥ śaraṇam dīpyamānaḥ prakāśayet
evaṃ eva śarīrāṇi prakāśayati cetanā
evaṃ eva śarīrāṇi prakāśayati cetanā
10.
Just as a lamp, shining, illuminates a dwelling, so too does consciousness (cetanā) illuminate the various bodies.
यद्यच्च कुरुते कर्म शुभं वा यदि वाशुभम् ।
पूर्वदेहकृतं सर्वमवश्यमुपभुज्यते ॥११॥
पूर्वदेहकृतं सर्वमवश्यमुपभुज्यते ॥११॥
11. yadyacca kurute karma śubhaṁ vā yadi vāśubham ,
pūrvadehakṛtaṁ sarvamavaśyamupabhujyate.
pūrvadehakṛtaṁ sarvamavaśyamupabhujyate.
11.
yat yat ca kurute karma śubham vā yadi vā
aśubham pūrvadehakṛtam sarvam avaśyam upabhujyate
aśubham pūrvadehakṛtam sarvam avaśyam upabhujyate
11.
yat yat karma ca śubham vā yadi vā aśubham
kurute sarvam pūrvadehakṛtam avaśyam upabhujyate
kurute sarvam pūrvadehakṛtam avaśyam upabhujyate
11.
Whatever action (karma) one performs, whether good or bad, all that was done in a previous body is inevitably experienced.
ततस्तत्क्षीयते चैव पुनश्चान्यत्प्रचीयते ।
यावत्तन्मोक्षयोगस्थं धर्मं नैवावबुध्यते ॥१२॥
यावत्तन्मोक्षयोगस्थं धर्मं नैवावबुध्यते ॥१२॥
12. tatastatkṣīyate caiva punaścānyatpracīyate ,
yāvattanmokṣayogasthaṁ dharmaṁ naivāvabudhyate.
yāvattanmokṣayogasthaṁ dharmaṁ naivāvabudhyate.
12.
tataḥ tat kṣīyate ca eva punaḥ ca anyat pracīyate
yāvat tat mokṣayogastham dharmam na eva avabudhyate
yāvat tat mokṣayogastham dharmam na eva avabudhyate
12.
tataḥ tat kṣīyate ca eva,
punaḥ ca anyat pracīyate.
yāvat tat mokṣayogastham dharmam na eva avabudhyate
punaḥ ca anyat pracīyate.
yāvat tat mokṣayogastham dharmam na eva avabudhyate
12.
After that (karma) is exhausted, other (karma) again accumulates. This cycle continues as long as one does not truly comprehend the natural law (dharma) that leads to the state of liberation (mokṣa).
तत्र धर्मं प्रवक्ष्यामि सुखी भवति येन वै ।
आवर्तमानो जातीषु तथान्योन्यासु सत्तम ॥१३॥
आवर्तमानो जातीषु तथान्योन्यासु सत्तम ॥१३॥
13. tatra dharmaṁ pravakṣyāmi sukhī bhavati yena vai ,
āvartamāno jātīṣu tathānyonyāsu sattama.
āvartamāno jātīṣu tathānyonyāsu sattama.
13.
tatra dharmam pravakṣyāmi sukhī bhavati yena
vai āvartamānaḥ jātiṣu tathā anyonyāsu sattama
vai āvartamānaḥ jātiṣu tathā anyonyāsu sattama
13.
sattama,
tatra [aham] dharmam pravakṣyāmi,
yena vai [janaḥ] जातीषु tathā anyonyāsu āvartamānaḥ [api] sukhī bhavati
tatra [aham] dharmam pravakṣyāmi,
yena vai [janaḥ] जातीषु tathā anyonyāsu āvartamānaḥ [api] sukhī bhavati
13.
O best among the virtuous (sattama), in this context, I will declare that natural law (dharma) by which one becomes happy, even while revolving through different existences.
दानं व्रतं ब्रह्मचर्यं यथोक्तव्रतधारणम् ।
दमः प्रशान्तता चैव भूतानां चानुकम्पनम् ॥१४॥
दमः प्रशान्तता चैव भूतानां चानुकम्पनम् ॥१४॥
14. dānaṁ vrataṁ brahmacaryaṁ yathoktavratadhāraṇam ,
damaḥ praśāntatā caiva bhūtānāṁ cānukampanam.
damaḥ praśāntatā caiva bhūtānāṁ cānukampanam.
14.
dānam vratam brahmacaryam yathoktavratadhāraṇam
damaḥ praśāntatā ca eva bhūtānām ca anukampanam
damaḥ praśāntatā ca eva bhūtānām ca anukampanam
14.
dānam,
vratam,
brahmacaryam,
yathoktavratadhāraṇam,
damaḥ,
praśāntatā ca eva,
bhūtānām ca anukampanam [dharmaḥ asti]
vratam,
brahmacaryam,
yathoktavratadhāraṇam,
damaḥ,
praśāntatā ca eva,
bhūtānām ca anukampanam [dharmaḥ asti]
14.
(This natural law (dharma) includes) charity (dāna), observing vows, celibacy (brahmacarya), undertaking prescribed observances, self-control (dama), and also tranquility, and compassion for all living beings.
संयमश्चानृशंस्यं च परस्वादानवर्जनम् ।
व्यलीकानामकरणं भूतानां यत्र सा भुवि ॥१५॥
व्यलीकानामकरणं भूतानां यत्र सा भुवि ॥१५॥
15. saṁyamaścānṛśaṁsyaṁ ca parasvādānavarjanam ,
vyalīkānāmakaraṇaṁ bhūtānāṁ yatra sā bhuvi.
vyalīkānāmakaraṇaṁ bhūtānāṁ yatra sā bhuvi.
15.
saṃyamaḥ ca anṛśaṃsyam ca parasvādānavarjanam
vyalīkānām akaraṇam bhūtānām yatra sā bhuvi
vyalīkānām akaraṇam bhūtānām yatra sā bhuvi
15.
yatra saṃyamaḥ ca anṛśaṃsyam ca parasvādānavarjanam
bhūtānām vyalīkānām akaraṇam sā bhuvi
bhūtānām vyalīkānām akaraṇam sā bhuvi
15.
Where there is self-control, compassion, abstaining from seizing others' property, and refraining from harming any beings - that (virtue) exists on earth.
मातापित्रोश्च शुश्रूषा देवतातिथिपूजनम् ।
गुरुपूजा घृणा शौचं नित्यमिन्द्रियसंयमः ॥१६॥
गुरुपूजा घृणा शौचं नित्यमिन्द्रियसंयमः ॥१६॥
16. mātāpitrośca śuśrūṣā devatātithipūjanam ,
gurupūjā ghṛṇā śaucaṁ nityamindriyasaṁyamaḥ.
gurupūjā ghṛṇā śaucaṁ nityamindriyasaṁyamaḥ.
16.
mātāpitroḥ ca śuśrūṣā devatātithipūjanam
gurupūjā ghṛṇā śaucam nityam indriyasaṃyamaḥ
gurupūjā ghṛṇā śaucam nityam indriyasaṃyamaḥ
16.
mātāpitroḥ ca śuśrūṣā devatātithipūjanam
gurupūjā ghṛṇā śaucam nityam indriyasaṃyamaḥ
gurupūjā ghṛṇā śaucam nityam indriyasaṃyamaḥ
16.
(Also included are) service to one's mother and father, the worship of deities and guests, reverence for spiritual teachers (guru), compassion, purity, and constant self-control of the senses.
प्रवर्तनं शुभानां च तत्सतां वृत्तमुच्यते ।
ततो धर्मः प्रभवति यः प्रजाः पाति शाश्वतीः ॥१७॥
ततो धर्मः प्रभवति यः प्रजाः पाति शाश्वतीः ॥१७॥
17. pravartanaṁ śubhānāṁ ca tatsatāṁ vṛttamucyate ,
tato dharmaḥ prabhavati yaḥ prajāḥ pāti śāśvatīḥ.
tato dharmaḥ prabhavati yaḥ prajāḥ pāti śāśvatīḥ.
17.
pravartanam śubhānām ca tat satām vṛttam ucyate
tataḥ dharmaḥ prabhavati yaḥ prajāḥ pāti śāśvatīḥ
tataḥ dharmaḥ prabhavati yaḥ prajāḥ pāti śāśvatīḥ
17.
śubhānām pravartanam ca tat satām vṛttam ucyate
tataḥ yaḥ śāśvatīḥ prajāḥ pāti dharmaḥ prabhavati
tataḥ yaḥ śāśvatīḥ prajāḥ pāti dharmaḥ prabhavati
17.
The performance of auspicious actions - this is declared to be the conduct of the virtuous. From this (conduct) arises natural law (dharma), which eternally protects beings.
एवं सत्सु सदा पश्येत्तत्र ह्येषा ध्रुवा स्थितिः ।
आचारो धर्ममाचष्टे यस्मिन्सन्तो व्यवस्थिताः ॥१८॥
आचारो धर्ममाचष्टे यस्मिन्सन्तो व्यवस्थिताः ॥१८॥
18. evaṁ satsu sadā paśyettatra hyeṣā dhruvā sthitiḥ ,
ācāro dharmamācaṣṭe yasminsanto vyavasthitāḥ.
ācāro dharmamācaṣṭe yasminsanto vyavasthitāḥ.
18.
evam satsu sadā paśyet tatra hi eṣā dhruvā sthitiḥ
ācāraḥ dharmam ācaṣṭe yasmin santaḥ vyavasthitāḥ
ācāraḥ dharmam ācaṣṭe yasmin santaḥ vyavasthitāḥ
18.
evam sadā satsu paśyet tatra hi eṣā dhruvā sthitiḥ
yasmin santaḥ vyavasthitāḥ (saḥ) ācāraḥ dharmam ācaṣṭe
yasmin santaḥ vyavasthitāḥ (saḥ) ācāraḥ dharmam ācaṣṭe
18.
Thus, one should always observe (these qualities) among the virtuous; for indeed, in them lies this firm and constant state. Good conduct (ācāra) defines the natural law (dharma) in which the wise (santaḥ) are established.
तेषु तद्धर्मनिक्षिप्तं यः स धर्मः सनातनः ।
यस्तं समभिपद्येत न स दुर्गतिमाप्नुयात् ॥१९॥
यस्तं समभिपद्येत न स दुर्गतिमाप्नुयात् ॥१९॥
19. teṣu taddharmanikṣiptaṁ yaḥ sa dharmaḥ sanātanaḥ ,
yastaṁ samabhipadyeta na sa durgatimāpnuyāt.
yastaṁ samabhipadyeta na sa durgatimāpnuyāt.
19.
teṣu tat dharmanikṣiptam yaḥ saḥ dharmaḥ sanātanaḥ
yaḥ tam samabhipadyeta na saḥ durgatim āpnuyāt
yaḥ tam samabhipadyeta na saḥ durgatim āpnuyāt
19.
teṣu tat dharmanikṣiptam yaḥ saḥ sanātanaḥ dharmaḥ
yaḥ tam samabhipadyeta saḥ durgatim na āpnuyāt
yaḥ tam samabhipadyeta saḥ durgatim na āpnuyāt
19.
That eternal natural law (dharma), which is inherent within beings – whoever realizes it will not encounter misfortune.
अतो नियम्यते लोकः प्रमुह्य धर्मवर्त्मसु ।
यस्तु योगी च मुक्तश्च स एतेभ्यो विशिष्यते ॥२०॥
यस्तु योगी च मुक्तश्च स एतेभ्यो विशिष्यते ॥२०॥
20. ato niyamyate lokaḥ pramuhya dharmavartmasu ,
yastu yogī ca muktaśca sa etebhyo viśiṣyate.
yastu yogī ca muktaśca sa etebhyo viśiṣyate.
20.
ataḥ niyamyate lokaḥ pramuhya dharmavartmasu
yaḥ tu yogī ca muktaḥ ca saḥ etebhyaḥ viśiṣyate
yaḥ tu yogī ca muktaḥ ca saḥ etebhyaḥ viśiṣyate
20.
ataḥ lokaḥ dharmavartmasu pramuhya niyamyate
yaḥ tu yogī ca muktaḥ ca saḥ etebhyaḥ viśiṣyate
yaḥ tu yogī ca muktaḥ ca saḥ etebhyaḥ viśiṣyate
20.
Therefore, humanity is constrained, being bewildered on the paths of natural law (dharma). But the one who is both a practitioner of yoga (yogī) and liberated (mukta), he is superior to these.
वर्तमानस्य धर्मेण पुरुषस्य यथा तथा ।
संसारतारणं ह्यस्य कालेन महता भवेत् ॥२१॥
संसारतारणं ह्यस्य कालेन महता भवेत् ॥२१॥
21. vartamānasya dharmeṇa puruṣasya yathā tathā ,
saṁsāratāraṇaṁ hyasya kālena mahatā bhavet.
saṁsāratāraṇaṁ hyasya kālena mahatā bhavet.
21.
vartamānasya dharmeṇa puruṣasya yathā tathā
saṃsāratāraṇam hi asya kālena mahatā bhavet
saṃsāratāraṇam hi asya kālena mahatā bhavet
21.
dharmeṇa vartamānasya puruṣasya asya yathā
tathā saṃsāratāraṇam hi mahatā kālena bhavet
tathā saṃsāratāraṇam hi mahatā kālena bhavet
21.
For a person (puruṣa) living according to natural law (dharma), his liberation (saṃsāra-tāraṇa) from the cycle of rebirth (saṃsāra), in whatever way it may happen, will indeed occur over a long period of time.
एवं पूर्वकृतं कर्म सर्वो जन्तुर्निषेवते ।
सर्वं तत्कारणं येन निकृतोऽयमिहागतः ॥२२॥
सर्वं तत्कारणं येन निकृतोऽयमिहागतः ॥२२॥
22. evaṁ pūrvakṛtaṁ karma sarvo janturniṣevate ,
sarvaṁ tatkāraṇaṁ yena nikṛto'yamihāgataḥ.
sarvaṁ tatkāraṇaṁ yena nikṛto'yamihāgataḥ.
22.
evam pūrvakṛtam karma sarvaḥ jantuḥ niṣevate
sarvam tat kāraṇam yena nikṛtaḥ ayam iha āgataḥ
sarvam tat kāraṇam yena nikṛtaḥ ayam iha āgataḥ
22.
evam sarvaḥ jantuḥ pūrvakṛtam karma niṣevate
sarvam tat kāraṇam yena nikṛtaḥ ayam iha āgataḥ
sarvam tat kāraṇam yena nikṛtaḥ ayam iha āgataḥ
22.
Thus, every living being (jantu) experiences the results of actions (karma) done in the past. All of that is the cause by which this being, having been diminished, has arrived here.
शरीरग्रहणं चास्य केन पूर्वं प्रकल्पितम् ।
इत्येवं संशयो लोके तच्च वक्ष्याम्यतः परम् ॥२३॥
इत्येवं संशयो लोके तच्च वक्ष्याम्यतः परम् ॥२३॥
23. śarīragrahaṇaṁ cāsya kena pūrvaṁ prakalpitam ,
ityevaṁ saṁśayo loke tacca vakṣyāmyataḥ param.
ityevaṁ saṁśayo loke tacca vakṣyāmyataḥ param.
23.
śarīragrahaṇam ca asya kena pūrvam prakalpitam
iti evam saṃśayaḥ loke tat ca vakṣyāmi ataḥ param
iti evam saṃśayaḥ loke tat ca vakṣyāmi ataḥ param
23.
asya śarīragrahaṇam ca pūrvam kena prakalpitam
iti evam saṃśayaḥ loke tat ca ataḥ param vakṣyāmi
iti evam saṃśayaḥ loke tat ca ataḥ param vakṣyāmi
23.
And by whom was the assumption of a body (śarīragrahaṇam) by the individual (ātman) previously ordained? Such a doubt exists among people, and I will explain that hereafter.
शरीरमात्मनः कृत्वा सर्वभूतपितामहः ।
त्रैलोक्यमसृजद्ब्रह्मा कृत्स्नं स्थावरजङ्गमम् ॥२४॥
त्रैलोक्यमसृजद्ब्रह्मा कृत्स्नं स्थावरजङ्गमम् ॥२४॥
24. śarīramātmanaḥ kṛtvā sarvabhūtapitāmahaḥ ,
trailokyamasṛjadbrahmā kṛtsnaṁ sthāvarajaṅgamam.
trailokyamasṛjadbrahmā kṛtsnaṁ sthāvarajaṅgamam.
24.
śarīram ātmanaḥ kṛtvā sarvabhūtapitāmahaḥ
trailokyam asṛjat brahmā kṛtsnam sthāvarajaṅgamam
trailokyam asṛjat brahmā kṛtsnam sthāvarajaṅgamam
24.
sarvabhūtapitāmahaḥ brahmā ātmanaḥ śarīram
kṛtvā kṛtsnam sthāvarajaṅgamam trailokyam asṛjat
kṛtvā kṛtsnam sthāvarajaṅgamam trailokyam asṛjat
24.
Brahmā, the grandfather of all beings, having created a body (śarīra) for himself (ātman), then brought forth the entire three worlds, including all that is stationary and moving.
ततः प्रधानमसृजच्चेतना सा शरीरिणाम् ।
यया सर्वमिदं व्याप्तं यां लोके परमां विदुः ॥२५॥
यया सर्वमिदं व्याप्तं यां लोके परमां विदुः ॥२५॥
25. tataḥ pradhānamasṛjaccetanā sā śarīriṇām ,
yayā sarvamidaṁ vyāptaṁ yāṁ loke paramāṁ viduḥ.
yayā sarvamidaṁ vyāptaṁ yāṁ loke paramāṁ viduḥ.
25.
tataḥ pradhānam asṛjat ca cetanā sā śarīriṇām
yayā sarvam idam vyāptam yām loke paramām viduḥ
yayā sarvam idam vyāptam yām loke paramām viduḥ
25.
tataḥ pradhānam ca cetanā asṛjat sā śarīriṇām (bhavati)
yām loke paramām viduḥ yaya idam sarvam vyāptam
yām loke paramām viduḥ yaya idam sarvam vyāptam
25.
Then he created the primordial matter (pradhāna) and the sentient principle (cetanā). That (cetanā) belongs to embodied beings, and it is by this (cetanā) that all this (world) is pervaded, and which people consider supreme in the world.
इह तत्क्षरमित्युक्तं परं त्वमृतमक्षरम् ।
त्रयाणां मिथुनं सर्वमेकैकस्य पृथक्पृथक् ॥२६॥
त्रयाणां मिथुनं सर्वमेकैकस्य पृथक्पृथक् ॥२६॥
26. iha tatkṣaramityuktaṁ paraṁ tvamṛtamakṣaram ,
trayāṇāṁ mithunaṁ sarvamekaikasya pṛthakpṛthak.
trayāṇāṁ mithunaṁ sarvamekaikasya pṛthakpṛthak.
26.
iha tat kṣaram iti uktam param tu amṛtam akṣaram
trayāṇām mithunam sarvam ekaikasya pṛthak pṛthak
trayāṇām mithunam sarvam ekaikasya pṛthak pṛthak
26.
iha tat kṣaram iti uktam tu param amṛtam akṣaram (asti)
sarvam trayāṇām mithunam (asti) ekaikasya pṛthak pṛthak
sarvam trayāṇām mithunam (asti) ekaikasya pṛthak pṛthak
26.
Here, that which is mutable is declared to be "kṣaram" (perishable). But the supreme (principle) is indeed immortal and "akṣaram" (imperishable). The entire aggregate of phenomena is a combination of these three, each existing distinctly.
असृजत्सर्वभूतानि पूर्वसृष्टः प्रजापतिः ।
स्थावराणि च भूतानि इत्येषा पौर्विकी श्रुतिः ॥२७॥
स्थावराणि च भूतानि इत्येषा पौर्विकी श्रुतिः ॥२७॥
27. asṛjatsarvabhūtāni pūrvasṛṣṭaḥ prajāpatiḥ ,
sthāvarāṇi ca bhūtāni ityeṣā paurvikī śrutiḥ.
sthāvarāṇi ca bhūtāni ityeṣā paurvikī śrutiḥ.
27.
asṛjat sarvabhūtāni pūrvasṛṣṭaḥ prajāpatiḥ
sthāvarāṇi ca bhūtāni iti eṣā paurvikī śrutiḥ
sthāvarāṇi ca bhūtāni iti eṣā paurvikī śrutiḥ
27.
pūrvasṛṣṭaḥ prajāpatiḥ sarvabhūtāni sthāvarāṇi
ca bhūtāni asṛjat iti eṣā paurvikī śrutiḥ
ca bhūtāni asṛjat iti eṣā paurvikī śrutiḥ
27.
Prajapati, who was himself previously created, brought forth all beings, including the immobile ones. This is indeed an ancient revealed text (śruti).
तस्य कालपरीमाणमकरोत्स पितामहः ।
भूतेषु परिवृत्तिं च पुनरावृत्तिमेव च ॥२८॥
भूतेषु परिवृत्तिं च पुनरावृत्तिमेव च ॥२८॥
28. tasya kālaparīmāṇamakarotsa pitāmahaḥ ,
bhūteṣu parivṛttiṁ ca punarāvṛttimeva ca.
bhūteṣu parivṛttiṁ ca punarāvṛttimeva ca.
28.
tasya kālaparimāṇam akarot sa pitāmahaḥ
bhūteṣu parivṛttim ca punarāvṛttim eva ca
bhūteṣu parivṛttim ca punarāvṛttim eva ca
28.
sa pitāmahaḥ tasya kālaparimāṇam bhūteṣu
parivṛttim ca punarāvṛttim eva ca akarot
parivṛttim ca punarāvṛttim eva ca akarot
28.
That grandfather (Brahma) determined the measure of its time [the creation's duration] and also the cycles of change and repeated return (saṃsāra) for all beings.
यथात्र कश्चिन्मेधावी दृष्टात्मा पूर्वजन्मनि ।
यत्प्रवक्ष्यामि तत्सर्वं यथावदुपपद्यते ॥२९॥
यत्प्रवक्ष्यामि तत्सर्वं यथावदुपपद्यते ॥२९॥
29. yathātra kaścinmedhāvī dṛṣṭātmā pūrvajanmani ,
yatpravakṣyāmi tatsarvaṁ yathāvadupapadyate.
yatpravakṣyāmi tatsarvaṁ yathāvadupapadyate.
29.
yathā atra kaścit medhāvī dṛṣṭātmā pūrvajanmani
yat pravakṣyāmi tat sarvam yathāvat upapadyate
yat pravakṣyāmi tat sarvam yathāvat upapadyate
29.
yathā atra kaścit medhāvī dṛṣṭātmā pūrvajanmani
yat pravakṣyāmi tat sarvam yathāvat upapadyate
yat pravakṣyāmi tat sarvam yathāvat upapadyate
29.
Just as a wise individual who has realized the self (ātman) in a previous life (pūrvajanman), so too, whatever I shall declare here, all of it will be truly comprehended.
सुखदुःखे सदा सम्यगनित्ये यः प्रपश्यति ।
कायं चामेध्यसंघातं विनाशं कर्मसंहितम् ॥३०॥
कायं चामेध्यसंघातं विनाशं कर्मसंहितम् ॥३०॥
30. sukhaduḥkhe sadā samyaganitye yaḥ prapaśyati ,
kāyaṁ cāmedhyasaṁghātaṁ vināśaṁ karmasaṁhitam.
kāyaṁ cāmedhyasaṁghātaṁ vināśaṁ karmasaṁhitam.
30.
sukhaduḥkhe sadā samyak anitye yaḥ prapaśyati
kāyam ca amedhyasaṃghātam vināśam karmasaṃhitam
kāyam ca amedhyasaṃghātam vināśam karmasaṃhitam
30.
yaḥ sadā sukhaduḥkhe anitye samyak prapaśyati
ca kāyam amedhyasaṃghātam vināśam karmasaṃhitam
ca kāyam amedhyasaṃghātam vināśam karmasaṃhitam
30.
He who always rightly perceives pleasure and pain as impermanent, and the body as an impure aggregate that is destined for destruction and bound by past actions (karma).
यच्च किंचित्सुखं तच्च सर्वं दुःखमिति स्मरन् ।
संसारसागरं घोरं तरिष्यति सुदुस्तरम् ॥३१॥
संसारसागरं घोरं तरिष्यति सुदुस्तरम् ॥३१॥
31. yacca kiṁcitsukhaṁ tacca sarvaṁ duḥkhamiti smaran ,
saṁsārasāgaraṁ ghoraṁ tariṣyati sudustaram.
saṁsārasāgaraṁ ghoraṁ tariṣyati sudustaram.
31.
yat ca kiṃcit sukham tat ca sarvam duḥkham iti
smaran saṃsārasāgaram ghoram tariṣyati sudustaram
smaran saṃsārasāgaram ghoram tariṣyati sudustaram
31.
Remembering that whatever little happiness exists, that too is entirely sorrow, one will cross the terrible ocean of cyclic existence (saṃsāra), which is exceedingly difficult to traverse.
जातीमरणरोगैश्च समाविष्टः प्रधानवित् ।
चेतनावत्सु चैतन्यं समं भूतेषु पश्यति ॥३२॥
चेतनावत्सु चैतन्यं समं भूतेषु पश्यति ॥३२॥
32. jātīmaraṇarogaiśca samāviṣṭaḥ pradhānavit ,
cetanāvatsu caitanyaṁ samaṁ bhūteṣu paśyati.
cetanāvatsu caitanyaṁ samaṁ bhūteṣu paśyati.
32.
jātīmaraṇarogaiḥ ca samāviṣṭaḥ pradhānavit
cetanāvatsu caitanyam samam bhūteṣu paśyati
cetanāvatsu caitanyam samam bhūteṣu paśyati
32.
Even though affected by births, deaths, and diseases, the knower of the fundamental principle (prakṛti) perceives equal consciousness in all sentient beings.
निर्विद्यते ततः कृत्स्नं मार्गमाणः परं पदम् ।
तस्योपदेशं वक्ष्यामि याथातथ्येन सत्तम ॥३३॥
तस्योपदेशं वक्ष्यामि याथातथ्येन सत्तम ॥३३॥
33. nirvidyate tataḥ kṛtsnaṁ mārgamāṇaḥ paraṁ padam ,
tasyopadeśaṁ vakṣyāmi yāthātathyena sattama.
tasyopadeśaṁ vakṣyāmi yāthātathyena sattama.
33.
nirvidyate tataḥ kṛtsnam mārgamāṇaḥ param padam
tasya upadeśam vakṣyāmi yāthātathyena sattama
tasya upadeśam vakṣyāmi yāthātathyena sattama
33.
Then, seeking the supreme state, he becomes detached from all of worldly existence. I will now impart his teaching to you, O most excellent one, precisely as it is.
शाश्वतस्याव्ययस्याथ पदस्य ज्ञानमुत्तमम् ।
प्रोच्यमानं मया विप्र निबोधेदमशेषतः ॥३४॥
प्रोच्यमानं मया विप्र निबोधेदमशेषतः ॥३४॥
34. śāśvatasyāvyayasyātha padasya jñānamuttamam ,
procyamānaṁ mayā vipra nibodhedamaśeṣataḥ.
procyamānaṁ mayā vipra nibodhedamaśeṣataḥ.
34.
śāśvatasya avyayasya atha padasya jñānam uttamam
procyamānam mayā vipra nibodha idam aśeṣataḥ
procyamānam mayā vipra nibodha idam aśeṣataḥ
34.
Now, O Brahmin, comprehend this excellent knowledge of the eternal and immutable state, which is being expounded by me completely and without reservation.
Links to all chapters:
ādi parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
sabhā parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
vana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
virāṭa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
udyoga parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
bhīṣma parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
droṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
karṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
śalya parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
sauptika parva
strī parva
śānti parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
Chapter 300
Chapter 301
Chapter 302
Chapter 303
Chapter 304
Chapter 305
Chapter 306
Chapter 307
Chapter 308
Chapter 309
Chapter 310
Chapter 311
Chapter 312
Chapter 313
Chapter 314
Chapter 315
Chapter 316
Chapter 317
Chapter 318
Chapter 319
Chapter 320
Chapter 321
Chapter 322
Chapter 323
Chapter 324
Chapter 325
Chapter 326
Chapter 327
Chapter 328
Chapter 329
Chapter 330
Chapter 331
Chapter 332
Chapter 333
Chapter 334
Chapter 335
Chapter 336
Chapter 337
Chapter 338
Chapter 339
Chapter 340
Chapter 341
Chapter 342
Chapter 343
Chapter 344
Chapter 345
Chapter 346
Chapter 347
Chapter 348
Chapter 349
Chapter 350
Chapter 351
Chapter 352
Chapter 353
anuśāsana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
aśvamedhika parva (current book)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18 (current chapter)
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
āśramavāsika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47