महाभारतः
mahābhārataḥ
-
book-12, chapter-140
युधिष्ठिर उवाच ।
यदिदं घोरमुद्दिष्टमश्रद्धेयमिवानृतम् ।
अस्ति स्विद्दस्युमर्यादा यामहं परिवर्जये ॥१॥
यदिदं घोरमुद्दिष्टमश्रद्धेयमिवानृतम् ।
अस्ति स्विद्दस्युमर्यादा यामहं परिवर्जये ॥१॥
1. yudhiṣṭhira uvāca ,
yadidaṁ ghoramuddiṣṭamaśraddheyamivānṛtam ,
asti sviddasyumaryādā yāmahaṁ parivarjaye.
yadidaṁ ghoramuddiṣṭamaśraddheyamivānṛtam ,
asti sviddasyumaryādā yāmahaṁ parivarjaye.
1.
yudhiṣṭhiraḥ uvāca | yat idam ghoram uddiṣṭam aśraddheyam
iva anṛtam | asti svit dasyumaryādā yām aham parivarjaye
iva anṛtam | asti svit dasyumaryādā yām aham parivarjaye
1.
yudhiṣṭhiraḥ uvāca yat idam ghoram aśraddheyam iva anṛtam
uddiṣṭam asti svit dasyumaryādā yām aham parivarjaye
uddiṣṭam asti svit dasyumaryādā yām aham parivarjaye
1.
Yudhiṣṭhira said: 'This dreadful, unbelievable, and untrue matter that has been set forth - is it perhaps a rule for plunderers which I should completely avoid?'
संमुह्यामि विषीदामि धर्मो मे शिथिलीकृतः ।
उद्यमं नाधिगच्छामि कुतश्चित्परिचिन्तयन् ॥२॥
उद्यमं नाधिगच्छामि कुतश्चित्परिचिन्तयन् ॥२॥
2. saṁmuhyāmi viṣīdāmi dharmo me śithilīkṛtaḥ ,
udyamaṁ nādhigacchāmi kutaścitparicintayan.
udyamaṁ nādhigacchāmi kutaścitparicintayan.
2.
sammuhyāmi viṣīdāmi dharmaḥ me śithilīkṛtaḥ |
udyamam na adhigacchāmi kutaḥ cit paricintayan
udyamam na adhigacchāmi kutaḥ cit paricintayan
2.
sammuhyāmi viṣīdāmi me dharmaḥ śithilīkṛtaḥ
paricintayan kutaḥ cit udyamam na adhigacchāmi
paricintayan kutaḥ cit udyamam na adhigacchāmi
2.
I am bewildered and despondent; my understanding of natural law (dharma) has been weakened. I find no resolve from any quarter, even after deep contemplation.
भीष्म उवाच ।
नैतच्छुद्धागमादेव तव धर्मानुशासनम् ।
प्रज्ञासमवतारोऽयं कविभिः संभृतं मधु ॥३॥
नैतच्छुद्धागमादेव तव धर्मानुशासनम् ।
प्रज्ञासमवतारोऽयं कविभिः संभृतं मधु ॥३॥
3. bhīṣma uvāca ,
naitacchuddhāgamādeva tava dharmānuśāsanam ,
prajñāsamavatāro'yaṁ kavibhiḥ saṁbhṛtaṁ madhu.
naitacchuddhāgamādeva tava dharmānuśāsanam ,
prajñāsamavatāro'yaṁ kavibhiḥ saṁbhṛtaṁ madhu.
3.
bhīṣmaḥ uvāca | na etat śuddhāgamāt eva tava dharmānuśāsanam
| prajñāsamavatāraḥ ayam kavibhiḥ saṃbhṛtam madhu
| prajñāsamavatāraḥ ayam kavibhiḥ saṃbhṛtam madhu
3.
bhīṣmaḥ uvāca tava etat dharmānuśāsanam śuddhāgamāt
eva na ayam prajñāsamavatāraḥ kavibhiḥ saṃbhṛtam madhu
eva na ayam prajñāsamavatāraḥ kavibhiḥ saṃbhṛtam madhu
3.
Bhīṣma said: 'This teaching of yours concerning natural law (dharma) is not derived purely from sacred tradition. This, rather, is an embodiment of wisdom, like honey collected by the wise (kavis).'
बह्व्यः प्रतिविधातव्याः प्रज्ञा राज्ञा ततस्ततः ।
नैकशाखेन धर्मेण यात्रैषा संप्रवर्तते ॥४॥
नैकशाखेन धर्मेण यात्रैषा संप्रवर्तते ॥४॥
4. bahvyaḥ pratividhātavyāḥ prajñā rājñā tatastataḥ ,
naikaśākhena dharmeṇa yātraiṣā saṁpravartate.
naikaśākhena dharmeṇa yātraiṣā saṁpravartate.
4.
bahvyaḥ pratividhātavyāḥ prajñā rājñā tataḥ tataḥ
| na ekaśākhena dharmeṇa yātrā eṣā sampravartate
| na ekaśākhena dharmeṇa yātrā eṣā sampravartate
4.
rājñā bahvyaḥ prajñā pratividhātavyāḥ tataḥ tataḥ
eṣā yātrā ekaśākhena dharmeṇa na sampravartate
eṣā yātrā ekaśākhena dharmeṇa na sampravartate
4.
Many matters requiring discernment (prajñā) must be resolved by the king from various directions. This administrative course of action is not conducted by a single-branched natural law (dharma).
बुद्धिसंजननं राज्ञां धर्ममाचरतां सदा ।
जयो भवति कौरव्य तदा तद्विद्धि मे वचः ॥५॥
जयो भवति कौरव्य तदा तद्विद्धि मे वचः ॥५॥
5. buddhisaṁjananaṁ rājñāṁ dharmamācaratāṁ sadā ,
jayo bhavati kauravya tadā tadviddhi me vacaḥ.
jayo bhavati kauravya tadā tadviddhi me vacaḥ.
5.
buddhi-sañjananam rājñām dharmam ācaratām sadā
jayaḥ bhavati kauravya tadā tat viddhi me vacaḥ
jayaḥ bhavati kauravya tadā tat viddhi me vacaḥ
5.
kauravya sadā dharmam ācaratām rājñām buddhi-sañjananam
jayaḥ bhavati tadā tat me vacaḥ viddhi
jayaḥ bhavati tadā tat me vacaḥ viddhi
5.
O Kauravya, for kings who always practice their natural law (dharma), the cultivation of intellect brings victory. Therefore, understand this as my word.
बुद्धिश्रेष्ठा हि राजानो जयन्ति विजयैषिणः ।
धर्मः प्रतिविधातव्यो बुद्ध्या राज्ञा ततस्ततः ॥६॥
धर्मः प्रतिविधातव्यो बुद्ध्या राज्ञा ततस्ततः ॥६॥
6. buddhiśreṣṭhā hi rājāno jayanti vijayaiṣiṇaḥ ,
dharmaḥ pratividhātavyo buddhyā rājñā tatastataḥ.
dharmaḥ pratividhātavyo buddhyā rājñā tatastataḥ.
6.
buddhi-śreṣṭhā hi rājānaḥ jayanti vijayaiṣiṇaḥ |
dharmaḥ pratividhātavyaḥ buddhyā rājñā tataḥ tataḥ
dharmaḥ pratividhātavyaḥ buddhyā rājñā tataḥ tataḥ
6.
hi buddhi-śreṣṭhā vijayaiṣiṇaḥ rājānaḥ jayanti
tataḥ tataḥ rājñā buddhyā dharmaḥ pratividhātavyaḥ
tataḥ tataḥ rājñā buddhyā dharmaḥ pratividhātavyaḥ
6.
Indeed, kings who seek victory are superior in intellect and thus conquer. Therefore, the natural law (dharma) must be maintained in every instance by the king through his intelligence.
नैकशाखेन धर्मेण राज्ञां धर्मो विधीयते ।
दुर्बलस्य कुतः प्रज्ञा पुरस्तादनुदाहृता ॥७॥
दुर्बलस्य कुतः प्रज्ञा पुरस्तादनुदाहृता ॥७॥
7. naikaśākhena dharmeṇa rājñāṁ dharmo vidhīyate ,
durbalasya kutaḥ prajñā purastādanudāhṛtā.
durbalasya kutaḥ prajñā purastādanudāhṛtā.
7.
na eka-śākhena dharmeṇa rājñām dharmaḥ vidhīyate
| durbalasya kutaḥ prajñā purastāt anudāhṛtā
| durbalasya kutaḥ prajñā purastāt anudāhṛtā
7.
eka-śākhena dharmeṇa rājñām dharmaḥ na vidhīyate
durbalasya prajñā kutaḥ? purastāt anudāhṛtā
durbalasya prajñā kutaḥ? purastāt anudāhṛtā
7.
The natural law (dharma) for kings is not established by just one branch of law. How can the weak possess wisdom? It has been explained before.
अद्वैधज्ञः पथि द्वैधे संशयं प्राप्तुमर्हति ।
बुद्धिद्वैधं वेदितव्यं पुरस्तादेव भारत ॥८॥
बुद्धिद्वैधं वेदितव्यं पुरस्तादेव भारत ॥८॥
8. advaidhajñaḥ pathi dvaidhe saṁśayaṁ prāptumarhati ,
buddhidvaidhaṁ veditavyaṁ purastādeva bhārata.
buddhidvaidhaṁ veditavyaṁ purastādeva bhārata.
8.
advadha-jñaḥ pathi dvaidhe saṃśayam prāptum arhati
| buddhi-dvaidham veditavyam purastāt eva bhārata
| buddhi-dvaidham veditavyam purastāt eva bhārata
8.
advadha-jñaḥ dvaidhe pathi saṃśayam prāptum arhati he bhārata,
buddhi-dvaidham purastāt eva veditavyam
buddhi-dvaidham purastāt eva veditavyam
8.
One who is unfamiliar with duplicity is likely to encounter doubt on a path that is ambiguous. O Bhārata, intellectual uncertainty must be recognized beforehand.
पार्श्वतःकरणं प्रज्ञा विषूची त्वापगा इव ।
जनस्तूच्चारितं धर्मं विजानात्यन्यथान्यथा ॥९॥
जनस्तूच्चारितं धर्मं विजानात्यन्यथान्यथा ॥९॥
9. pārśvataḥkaraṇaṁ prajñā viṣūcī tvāpagā iva ,
janastūccāritaṁ dharmaṁ vijānātyanyathānyathā.
janastūccāritaṁ dharmaṁ vijānātyanyathānyathā.
9.
pārśvataḥkaraṇam prajñā viṣūcī tu āpagāḥ iva janaḥ
tu uccāritam dharmam vijānāti anyathā anyathā
tu uccāritam dharmam vijānāti anyathā anyathā
9.
prajñā pārśvataḥkaraṇam viṣūcī āpagāḥ iva janaḥ
tu uccāritam dharmam anyathā anyathā vijānāti
tu uccāritam dharmam anyathā anyathā vijānāti
9.
A distorted intellect (prajñā) is like rivers flowing in divergent paths. Consequently, people understand the declared "dharma" (natural law) in various and conflicting ways.
सम्यग्विज्ञानिनः केचिन्मिथ्याविज्ञानिनोऽपरे ।
तद्वै यथातथं बुद्ध्वा ज्ञानमाददते सताम् ॥१०॥
तद्वै यथातथं बुद्ध्वा ज्ञानमाददते सताम् ॥१०॥
10. samyagvijñāninaḥ kecinmithyāvijñānino'pare ,
tadvai yathātathaṁ buddhvā jñānamādadate satām.
tadvai yathātathaṁ buddhvā jñānamādadate satām.
10.
samyak vijñāninaḥ kecit mithyāvijñāninaḥ apare
tat vai yathātatham buddhvā jñānam ādadate satām
tat vai yathātatham buddhvā jñānam ādadate satām
10.
kecit samyak vijñāninaḥ apare mithyāvijñāninaḥ
vai tat yathātatham buddhvā satām jñānam ādadate
vai tat yathātatham buddhvā satām jñānam ādadate
10.
Some are truly discerning, while others are falsely discerning. Indeed, having understood that "dharma" (natural law) as it truly is, they acquire the knowledge of the virtuous.
परिमुष्णन्ति शास्त्राणि धर्मस्य परिपन्थिनः ।
वैषम्यमर्थविद्यानां नैरर्थ्यात्ख्यापयन्ति ते ॥११॥
वैषम्यमर्थविद्यानां नैरर्थ्यात्ख्यापयन्ति ते ॥११॥
11. parimuṣṇanti śāstrāṇi dharmasya paripanthinaḥ ,
vaiṣamyamarthavidyānāṁ nairarthyātkhyāpayanti te.
vaiṣamyamarthavidyānāṁ nairarthyātkhyāpayanti te.
11.
parimuṣṇanti śāstrāṇi dharmasya paripanthinaḥ
vaiṣamyam arthavidyānām nairarthyāt khyāpayanti te
vaiṣamyam arthavidyānām nairarthyāt khyāpayanti te
11.
dharmasya paripanthinaḥ śāstrāṇi parimuṣṇanti te
arthavidyānām vaiṣamyam nairarthyāt khyāpayanti
arthavidyānām vaiṣamyam nairarthyāt khyāpayanti
11.
The obstructors of "dharma" (natural law) plunder the scriptures (śāstras). They (the obstructors) proclaim the incongruity of worldly knowledge (arthavidyā), thereby demonstrating its ultimate futility.
आजिजीविषवो विद्यां यशस्कामाः समन्ततः ।
ते सर्वे नरपापिष्ठा धर्मस्य परिपन्थिनः ॥१२॥
ते सर्वे नरपापिष्ठा धर्मस्य परिपन्थिनः ॥१२॥
12. ājijīviṣavo vidyāṁ yaśaskāmāḥ samantataḥ ,
te sarve narapāpiṣṭhā dharmasya paripanthinaḥ.
te sarve narapāpiṣṭhā dharmasya paripanthinaḥ.
12.
ājijīviṣavaḥ vidyām yaśaskāmāḥ samantataḥ te
sarve narapāpiṣṭhāḥ dharmasya paripanthinaḥ
sarve narapāpiṣṭhāḥ dharmasya paripanthinaḥ
12.
ājijīviṣavaḥ vidyām yaśaskāmāḥ samantataḥ te
sarve narapāpiṣṭhāḥ dharmasya paripanthinaḥ
sarve narapāpiṣṭhāḥ dharmasya paripanthinaḥ
12.
Those who desire long life, who crave knowledge, and who seek fame universally - all of them are the most sinful among men, the obstructors of "dharma" (natural law).
अपक्वमतयो मन्दा न जानन्ति यथातथम् ।
सदा ह्यशास्त्रकुशलाः सर्वत्रापरिनिष्ठिताः ॥१३॥
सदा ह्यशास्त्रकुशलाः सर्वत्रापरिनिष्ठिताः ॥१३॥
13. apakvamatayo mandā na jānanti yathātatham ,
sadā hyaśāstrakuśalāḥ sarvatrāpariniṣṭhitāḥ.
sadā hyaśāstrakuśalāḥ sarvatrāpariniṣṭhitāḥ.
13.
apakvamātayaḥ mandāḥ na jānanti yathātatham
sadā hi aśāstrakūśalāḥ sarvatra apariniṣṭitāḥ
sadā hi aśāstrakūśalāḥ sarvatra apariniṣṭitāḥ
13.
mandāḥ apakvamātayaḥ yathātatham na jānanti
hi aśāstrakūśalāḥ sarvatra apariniṣṭitāḥ sadā
hi aśāstrakūśalāḥ sarvatra apariniṣṭitāḥ sadā
13.
Those with immature and dull minds do not truly understand things as they are. Indeed, they are always unskilled in the scriptures and remain unestablished or irresolute in all matters.
परिमुष्णन्ति शास्त्राणि शास्त्रदोषानुदर्शिनः ।
विज्ञानमथ विद्यानां न सम्यगिति वर्तते ॥१४॥
विज्ञानमथ विद्यानां न सम्यगिति वर्तते ॥१४॥
14. parimuṣṇanti śāstrāṇi śāstradoṣānudarśinaḥ ,
vijñānamatha vidyānāṁ na samyagiti vartate.
vijñānamatha vidyānāṁ na samyagiti vartate.
14.
parimuṣṇanti śāstrāṇi śāstradoṣānudarśinaḥ
vijñānam atha vidyānām na samyak iti vartate
vijñānam atha vidyānām na samyak iti vartate
14.
śāstradoṣānudarśinaḥ śāstrāṇi parimuṣṇanti
atha vidyānām vijñānam iti samyak na vartate
atha vidyānām vijñānam iti samyak na vartate
14.
Those who merely point out flaws in scriptures, plunder or distort the true meaning of the scriptures. Thus, their specific knowledge (vijñāna) of the various branches of learning (vidyā) is not rightly established.
निन्दया परविद्यानां स्वां विद्यां ख्यापयन्ति ये ।
वागस्त्रा वाक्छुरीमत्त्वा दुग्धविद्याफला इव ।
तान्विद्यावणिजो विद्धि राक्षसानिव भारत ॥१५॥
वागस्त्रा वाक्छुरीमत्त्वा दुग्धविद्याफला इव ।
तान्विद्यावणिजो विद्धि राक्षसानिव भारत ॥१५॥
15. nindayā paravidyānāṁ svāṁ vidyāṁ khyāpayanti ye ,
vāgastrā vākchurīmattvā dugdhavidyāphalā iva ,
tānvidyāvaṇijo viddhi rākṣasāniva bhārata.
vāgastrā vākchurīmattvā dugdhavidyāphalā iva ,
tānvidyāvaṇijo viddhi rākṣasāniva bhārata.
15.
nindayā paravidyānām svām vidyām
khyāpayanti ye vāgastrāḥ vākchurīmattvāḥ
dugdhavidyāphalāḥ iva tān
vidyāvaṇijaḥ viddhi rākṣasān iva bhārata
khyāpayanti ye vāgastrāḥ vākchurīmattvāḥ
dugdhavidyāphalāḥ iva tān
vidyāvaṇijaḥ viddhi rākṣasān iva bhārata
15.
ye paravidyānām nindayā svām vidyām khyāpayanti,
vāgastrāḥ vākchurīmattvāḥ dugdhavidyāphalāḥ iva (santi).
bhārata,
tān vidyāvaṇijaḥ rākṣasān iva viddhi.
vāgastrāḥ vākchurīmattvāḥ dugdhavidyāphalāḥ iva (santi).
bhārata,
tān vidyāvaṇijaḥ rākṣasān iva viddhi.
15.
Those who promote their own knowledge by criticizing the knowledge of others, who use words as weapons and possess the sharpness of a verbal knife, are like people whose knowledge has been milked dry of its true essence. O Bhārata, understand such merchants of knowledge to be like demons (rākṣasa).
व्याजेन कृत्स्नो विदितो धर्मस्ते परिहास्यते ।
न धर्मवचनं वाचा न बुद्ध्या चेति नः श्रुतम् ॥१६॥
न धर्मवचनं वाचा न बुद्ध्या चेति नः श्रुतम् ॥१६॥
16. vyājena kṛtsno vidito dharmaste parihāsyate ,
na dharmavacanaṁ vācā na buddhyā ceti naḥ śrutam.
na dharmavacanaṁ vācā na buddhyā ceti naḥ śrutam.
16.
vyājena kṛtsnaḥ viditaḥ dharmaḥ te parihāsyate na
dharmavacanam vācā na buddhyā ca iti naḥ śrutam
dharmavacanam vācā na buddhyā ca iti naḥ śrutam
16.
vyājena kṛtsnaḥ te viditaḥ dharmaḥ parihāsyate naḥ śrutam
iti dharmavacanam vācā na ca buddhyā (jñātum śakyate)
iti dharmavacanam vācā na ca buddhyā (jñātum śakyate)
16.
Your entire intrinsic nature (dharma) that has been understood through deceit will be ridiculed. It has been heard by us that a statement concerning intrinsic nature (dharma) is not grasped by mere words or by the intellect (buddhi) alone.
इति बार्हस्पतं ज्ञानं प्रोवाच मघवा स्वयम् ।
न त्वेव वचनं किंचिदनिमित्तादिहोच्यते ॥१७॥
न त्वेव वचनं किंचिदनिमित्तादिहोच्यते ॥१७॥
17. iti bārhaspataṁ jñānaṁ provāca maghavā svayam ,
na tveva vacanaṁ kiṁcidanimittādihocyate.
na tveva vacanaṁ kiṁcidanimittādihocyate.
17.
iti bārhaspatam jñānam provāca maghavā svayam
na tu eva vacanam kiñcit animittāt iha ucyate
na tu eva vacanam kiñcit animittāt iha ucyate
17.
maghavā svayam iti bārhaspatam jñānam provāca
tu eva iha kiñcit vacanam animittāt na ucyate
tu eva iha kiñcit vacanam animittāt na ucyate
17.
Thus, Maghavā (Indra) himself declared this knowledge (jñāna) relating to Bṛhaspati. However, no statement (vacana) here is uttered from an uncaused or irrelevant source.
स्वविनीतेन शास्त्रेण व्यवस्यन्ति तथापरे ।
लोकयात्रामिहैके तु धर्ममाहुर्मनीषिणः ॥१८॥
लोकयात्रामिहैके तु धर्ममाहुर्मनीषिणः ॥१८॥
18. svavinītena śāstreṇa vyavasyanti tathāpare ,
lokayātrāmihaike tu dharmamāhurmanīṣiṇaḥ.
lokayātrāmihaike tu dharmamāhurmanīṣiṇaḥ.
18.
svavinītena śāstreṇa vyavasyanti tathā apare
lokayātrām iha eke tu dharmam āhuḥ manīṣiṇaḥ
lokayātrām iha eke tu dharmam āhuḥ manīṣiṇaḥ
18.
tathā apare svavinītena śāstreṇa vyavasyanti
tu iha eke manīṣiṇaḥ lokayātrām dharmam āhuḥ
tu iha eke manīṣiṇaḥ lokayātrām dharmam āhuḥ
18.
Similarly, others act (or decide) based on well-established treatises (śāstra). However, some wise individuals (manīṣiṇaḥ) here declare the conduct of worldly life (lokayātrā) to be the natural law (dharma).
समुद्दिष्टं सतां धर्मं स्वयमूहेन्न पण्डितः ।
अमर्षाच्छास्त्रसंमोहादविज्ञानाच्च भारत ॥१९॥
अमर्षाच्छास्त्रसंमोहादविज्ञानाच्च भारत ॥१९॥
19. samuddiṣṭaṁ satāṁ dharmaṁ svayamūhenna paṇḍitaḥ ,
amarṣācchāstrasaṁmohādavijñānācca bhārata.
amarṣācchāstrasaṁmohādavijñānācca bhārata.
19.
samuddiṣṭam satām dharmam svayam ūheta na paṇḍitaḥ
amarṣāt śāstrasaṃmohāt avijñānāt ca bhārata
amarṣāt śāstrasaṃmohāt avijñānāt ca bhārata
19.
bhārata,
paṇḍitaḥ satām samuddiṣṭam dharmam svayam amarṣāt śāstrasaṃmohāt avijñānāt ca na ūheta.
paṇḍitaḥ satām samuddiṣṭam dharmam svayam amarṣāt śāstrasaṃmohāt avijñānāt ca na ūheta.
19.
A wise person (paṇḍitaḥ) should not himself deduce the natural law (dharma) as taught by the virtuous. O Bhārata, (one should not do so) out of impatience (amarṣa), confusion regarding the scriptures (śāstra), or lack of understanding.
शास्त्रं प्राज्ञस्य वदतः समूहे यात्यदर्शनम् ।
आगतागमया बुद्ध्या वचनेन प्रशस्यते ॥२०॥
आगतागमया बुद्ध्या वचनेन प्रशस्यते ॥२०॥
20. śāstraṁ prājñasya vadataḥ samūhe yātyadarśanam ,
āgatāgamayā buddhyā vacanena praśasyate.
āgatāgamayā buddhyā vacanena praśasyate.
20.
śāstram prājñasya vadataḥ samūhe yāti adarśanam
āgatāgamayā buddhyā vacanena praśasyate
āgatāgamayā buddhyā vacanena praśasyate
20.
samūhe vadataḥ prājñasya śāstram adarśanam
yāti āgatāgamayā buddhyā vacanena praśasyate
yāti āgatāgamayā buddhyā vacanena praśasyate
20.
The wisdom (śāstra) of a learned person speaking in an assembly (samūha) often goes unnoticed. It is truly praised, however, when expressed with understanding (buddhi) derived from traditional knowledge (āgama).
अज्ञानाज्ज्ञानहेतुत्वाद्वचनं साधु मन्यते ।
अनपाहतमेवेदं नेदं शास्त्रमपार्थकम् ॥२१॥
अनपाहतमेवेदं नेदं शास्त्रमपार्थकम् ॥२१॥
21. ajñānājjñānahetutvādvacanaṁ sādhu manyate ,
anapāhatamevedaṁ nedaṁ śāstramapārthakam.
anapāhatamevedaṁ nedaṁ śāstramapārthakam.
21.
ajñānāt jñānahetutvāt vacanam sādhu manyate
anapāhatam eva idam na idam śāstram apārthakam
anapāhatam eva idam na idam śāstram apārthakam
21.
vacanam ajñānāt jñānahetutvāt sādhu manyate
idam eva anapāhatam idam śāstram na apārthakam
idam eva anapāhatam idam śāstram na apārthakam
21.
A statement is deemed proper (sādhu) because it serves as a cause of knowledge for those in ignorance. This (teaching) is certainly not to be refuted; this scripture is not without purpose.
दैतेयानुशनाः प्राह संशयच्छेदने पुरा ।
ज्ञानमव्यपदेश्यं हि यथा नास्ति तथैव तत् ॥२२॥
ज्ञानमव्यपदेश्यं हि यथा नास्ति तथैव तत् ॥२२॥
22. daiteyānuśanāḥ prāha saṁśayacchedane purā ,
jñānamavyapadeśyaṁ hi yathā nāsti tathaiva tat.
jñānamavyapadeśyaṁ hi yathā nāsti tathaiva tat.
22.
daiteyān uśanāḥ prāha saṃśayacchedane purā jñānam
avyapadeśyam hi yathā na asti tathā eva tat
avyapadeśyam hi yathā na asti tathā eva tat
22.
purā uśanāḥ saṃśayacchedane daiteyān prāha jñānam
hi avyapadeśyam yathā na asti tathā eva tat
hi avyapadeśyam yathā na asti tathā eva tat
22.
In ancient times, Uśanas (Śukra) declared to the Daityas to resolve their doubts: 'Knowledge is indeed indescribable (avyapadeśya); it is just as if it does not exist (in terms of conventional designation), and that is precisely its nature.'
तेन त्वं छिन्नमूलेन कं तोषयितुमर्हसि ।
अतथ्यविहितं यो वा नेदं वाक्यमुपाश्नुयात् ॥२३॥
अतथ्यविहितं यो वा नेदं वाक्यमुपाश्नुयात् ॥२३॥
23. tena tvaṁ chinnamūlena kaṁ toṣayitumarhasi ,
atathyavihitaṁ yo vā nedaṁ vākyamupāśnuyāt.
atathyavihitaṁ yo vā nedaṁ vākyamupāśnuyāt.
23.
tena tvam chinnamūlena kam toṣayitum arhasi
atathyavihitam yaḥ vā na idam vākyam upāśnuyāt
atathyavihitam yaḥ vā na idam vākyam upāśnuyāt
23.
tvam tena chinnamūlena kam toṣayitum arhasi vā
yaḥ idam vākyam na upāśnuyāt atathyavihitam
yaḥ idam vākyam na upāśnuyāt atathyavihitam
23.
By that rootless (doctrine or deed), you, whom are you able to satisfy? Or, whoever does not resort to this statement, his (doctrine or deed) is falsely established.
उग्रायैव हि सृष्टोऽसि कर्मणे न त्ववेक्षसे ।
अङ्गेमामन्ववेक्षस्व राजनीतिं बुभूषितुम् ।
यया प्रमुच्यते त्वन्यो यदर्थं च प्रमोदते ॥२४॥
अङ्गेमामन्ववेक्षस्व राजनीतिं बुभूषितुम् ।
यया प्रमुच्यते त्वन्यो यदर्थं च प्रमोदते ॥२४॥
24. ugrāyaiva hi sṛṣṭo'si karmaṇe na tvavekṣase ,
aṅgemāmanvavekṣasva rājanītiṁ bubhūṣitum ,
yayā pramucyate tvanyo yadarthaṁ ca pramodate.
aṅgemāmanvavekṣasva rājanītiṁ bubhūṣitum ,
yayā pramucyate tvanyo yadarthaṁ ca pramodate.
24.
ugrāya eva hi sṛṣṭaḥ asi karmaṇe na
tu avekṣase aṅge imām anu ava īkṣasva
rājanītim bubhūṣitum yayā pramucyate
tu anyaḥ yadartham ca pramodate
tu avekṣase aṅge imām anu ava īkṣasva
rājanītim bubhūṣitum yayā pramucyate
tu anyaḥ yadartham ca pramodate
24.
hi tvam ugrāya eva karmaṇe sṛṣṭaḥ asi,
tu na avekṣase aṅge,
bubhūṣitum imām rājanītim anu ava īkṣasva yayā anyaḥ pramucyate ca yadartham pramodate
tu na avekṣase aṅge,
bubhūṣitum imām rājanītim anu ava īkṣasva yayā anyaḥ pramucyate ca yadartham pramodate
24.
Indeed, you have been created for a severe duty (karma), but you do not pay attention to it. O dear one, carefully observe this statesmanship, desiring to become (an accomplished ruler), through which another (person) is liberated (mokṣa) and for the sake of which (statesmanship) he (that other person) also rejoices.
अजोऽश्वः क्षत्रमित्येतत्सदृशं ब्रह्मणा कृतम् ।
तस्मान्नतीक्ष्णभूतानां यात्रा काचित्प्रसिध्यति ॥२५॥
तस्मान्नतीक्ष्णभूतानां यात्रा काचित्प्रसिध्यति ॥२५॥
25. ajo'śvaḥ kṣatramityetatsadṛśaṁ brahmaṇā kṛtam ,
tasmānnatīkṣṇabhūtānāṁ yātrā kācitprasidhyati.
tasmānnatīkṣṇabhūtānāṁ yātrā kācitprasidhyati.
25.
ajaḥ aśvaḥ kṣatram iti etat sadṛśam brahmaṇā kṛtam
tasmāt na atīkṣṇabhūtānām yātrā kācit prasidhyati
tasmāt na atīkṣṇabhūtānām yātrā kācit prasidhyati
25.
ajaḥ aśvaḥ kṣatram iti etat brahmaṇā sadṛśam kṛtam
tasmāt atīkṣṇabhūtānām kācit yātrā na prasidhyati
tasmāt atīkṣṇabhūtānām kācit yātrā na prasidhyati
25.
The nature of a goat, a horse, and the warrior class (kṣatra) itself are made similar by divine ordinance (brahman). Therefore, for those who are not fierce, no undertaking (yātrā) whatsoever succeeds.
यस्त्ववध्यवधे दोषः स वध्यस्यावधे स्मृतः ।
एषैव खलु मर्यादा यामयं परिवर्जयेत् ॥२६॥
एषैव खलु मर्यादा यामयं परिवर्जयेत् ॥२६॥
26. yastvavadhyavadhe doṣaḥ sa vadhyasyāvadhe smṛtaḥ ,
eṣaiva khalu maryādā yāmayaṁ parivarjayet.
eṣaiva khalu maryādā yāmayaṁ parivarjayet.
26.
yaḥ tu avadhya-vadhe doṣaḥ saḥ vadhyasya avadhe
smṛtaḥ eṣā eva khalu maryādā yām ayam parivarjayet
smṛtaḥ eṣā eva khalu maryādā yām ayam parivarjayet
26.
yaḥ avadhya-vadhe doṣaḥ tu saḥ vadhyasya avadhe
smṛtaḥ eṣā eva khalu maryādā yām ayam parivarjayet
smṛtaḥ eṣā eva khalu maryādā yām ayam parivarjayet
26.
The fault incurred by killing one who should not be killed is considered equal to the fault of not executing one who deserves death. This, indeed, is the moral boundary (maryādā) that a ruler must diligently uphold by avoiding its transgression.
तस्मात्तीक्ष्णः प्रजा राजा स्वधर्मे स्थापयेदुत ।
अन्योन्यं भक्षयन्तो हि प्रचरेयुर्वृका इव ॥२७॥
अन्योन्यं भक्षयन्तो हि प्रचरेयुर्वृका इव ॥२७॥
27. tasmāttīkṣṇaḥ prajā rājā svadharme sthāpayeduta ,
anyonyaṁ bhakṣayanto hi pracareyurvṛkā iva.
anyonyaṁ bhakṣayanto hi pracareyurvṛkā iva.
27.
tasmāt tīkṣṇaḥ prajāḥ rājā svadharme sthāpayet
uta anyonyam bhakṣayantaḥ hi pracareyuḥ vṛkāḥ iva
uta anyonyam bhakṣayantaḥ hi pracareyuḥ vṛkāḥ iva
27.
tasmāt tīkṣṇaḥ rājā prajāḥ svadharme sthāpayet
uta anyonyam bhakṣayantaḥ vṛkāḥ iva hi pracareyuḥ
uta anyonyam bhakṣayantaḥ vṛkāḥ iva hi pracareyuḥ
27.
Therefore, a king should be fierce (tīkṣṇa) and establish his subjects (prajāḥ) in their respective intrinsic natures (dharma). Otherwise, they would surely (hi) devour each other and roam like wolves (vṛkāḥ).
यस्य दस्युगणा राष्ट्रे ध्वाङ्क्षा मत्स्याञ्जलादिव ।
विहरन्ति परस्वानि स वै क्षत्रियपांसनः ॥२८॥
विहरन्ति परस्वानि स वै क्षत्रियपांसनः ॥२८॥
28. yasya dasyugaṇā rāṣṭre dhvāṅkṣā matsyāñjalādiva ,
viharanti parasvāni sa vai kṣatriyapāṁsanaḥ.
viharanti parasvāni sa vai kṣatriyapāṁsanaḥ.
28.
yasya dasyugaṇāḥ rāṣṭre dhvāṅkṣāḥ matsyān jalāt
iva viharanti parasvāni saḥ vai kṣatriyapāṃsanaḥ
iva viharanti parasvāni saḥ vai kṣatriyapāṃsanaḥ
28.
yasya rāṣṭre dasyugaṇāḥ parasvāni dhvāṅkṣāḥ jalāt
matsyān iva viharanti saḥ vai kṣatriyapāṃsanaḥ
matsyān iva viharanti saḥ vai kṣatriyapāṃsanaḥ
28.
The king in whose kingdom hordes of bandits plunder others' possessions (parasvāni) as crows snatch fish from water, he is indeed a disgrace to the warrior class (kṣatriya).
कुलीनान्सचिवान्कृत्वा वेदविद्यासमन्वितान् ।
प्रशाधि पृथिवीं राजन्प्रजा धर्मेण पालयन् ॥२९॥
प्रशाधि पृथिवीं राजन्प्रजा धर्मेण पालयन् ॥२९॥
29. kulīnānsacivānkṛtvā vedavidyāsamanvitān ,
praśādhi pṛthivīṁ rājanprajā dharmeṇa pālayan.
praśādhi pṛthivīṁ rājanprajā dharmeṇa pālayan.
29.
kulīnān sacivān kṛtvā vedavidyāsamanvitān
praśādhi pṛthivīm rājan prajāḥ dharmeṇa pālayan
praśādhi pṛthivīm rājan prajāḥ dharmeṇa pālayan
29.
rājan kulīnān vedavidyāsamanvitān sacivān
kṛtvā pṛthivīm prajāḥ dharmeṇa pālayan praśādhi
kṛtvā pṛthivīm prajāḥ dharmeṇa pālayan praśādhi
29.
O king, having appointed ministers of noble birth who are endowed with knowledge of the Vedas, rule the earth, protecting your subjects in accordance with righteousness (dharma).
विहीनजमकर्माणं यः प्रगृह्णाति भूमिपः ।
उभयस्याविशेषज्ञस्तद्वै क्षत्रं नपुंसकम् ॥३०॥
उभयस्याविशेषज्ञस्तद्वै क्षत्रं नपुंसकम् ॥३०॥
30. vihīnajamakarmāṇaṁ yaḥ pragṛhṇāti bhūmipaḥ ,
ubhayasyāviśeṣajñastadvai kṣatraṁ napuṁsakam.
ubhayasyāviśeṣajñastadvai kṣatraṁ napuṁsakam.
30.
vihīnajam akarmāṇam yaḥ pragṛhṇāti bhūmipaḥ
ubhayasya aviśeṣajñaḥ tat vai kṣatram napuṃsakam
ubhayasya aviśeṣajñaḥ tat vai kṣatram napuṃsakam
30.
yaḥ bhūmipaḥ vihīnajam akarmāṇam pragṛhṇāti ubhayasya
aviśeṣajñaḥ (saḥ) tat kṣatram vai napuṃsakam
aviśeṣajñaḥ (saḥ) tat kṣatram vai napuṃsakam
30.
That ruler who accepts a person of low birth and no accomplishments, and is ignorant of the proper distinctions between the two (types of people or duties), his rule (kṣatra) is certainly impotent.
नैवोग्रं नैव चानुग्रं धर्मेणेह प्रशस्यते ।
उभयं न व्यतिक्रामेदुग्रो भूत्वा मृदुर्भव ॥३१॥
उभयं न व्यतिक्रामेदुग्रो भूत्वा मृदुर्भव ॥३१॥
31. naivograṁ naiva cānugraṁ dharmeṇeha praśasyate ,
ubhayaṁ na vyatikrāmedugro bhūtvā mṛdurbhava.
ubhayaṁ na vyatikrāmedugro bhūtvā mṛdurbhava.
31.
na eva ugram na eva ca anugram dharmeṇa iha praśasyate
ubhayam na vyatikrāmet ugraḥ bhūtvā mṛduḥ bhava
ubhayam na vyatikrāmet ugraḥ bhūtvā mṛduḥ bhava
31.
iha dharmeṇa ugram ca eva anugram ca eva na praśasyate
ubhayam na vyatikrāmet ugraḥ bhūtvā mṛduḥ bhava
ubhayam na vyatikrāmet ugraḥ bhūtvā mṛduḥ bhava
31.
Here, neither excessive harshness nor excessive leniency is praised according to righteousness (dharma). One should not deviate from a balanced approach; rather, after demonstrating firmness, one should become gentle.
कष्टः क्षत्रियधर्मोऽयं सौहृदं त्वयि यत्स्थितम् ।
उग्रे कर्मणि सृष्टोऽसि तस्माद्राज्यं प्रशाधि वै ॥३२॥
उग्रे कर्मणि सृष्टोऽसि तस्माद्राज्यं प्रशाधि वै ॥३२॥
32. kaṣṭaḥ kṣatriyadharmo'yaṁ sauhṛdaṁ tvayi yatsthitam ,
ugre karmaṇi sṛṣṭo'si tasmādrājyaṁ praśādhi vai.
ugre karmaṇi sṛṣṭo'si tasmādrājyaṁ praśādhi vai.
32.
kaṣṭaḥ kṣatriyadharmaḥ ayam sauhṛdam tvayi yat sthitam
ugre karmaṇi sṛṣṭaḥ asi tasmāt rājyam praśādhi vai
ugre karmaṇi sṛṣṭaḥ asi tasmāt rājyam praśādhi vai
32.
ayam kṣatriyadharmaḥ kaṣṭaḥ,
yat sauhṛdam tvayi sthitam.
tvam ugre karmaṇi sṛṣṭaḥ asi,
tasmāt rājyam vai praśādhi.
yat sauhṛdam tvayi sthitam.
tvam ugre karmaṇi sṛṣṭaḥ asi,
tasmāt rājyam vai praśādhi.
32.
This duty (dharma) of a warrior (kṣatriya) is arduous, especially the friendship that exists in you. You are created for stern action (karma); therefore, indeed, govern the kingdom.
अशिष्टनिग्रहो नित्यं शिष्टस्य परिपालनम् ।
इति शक्रोऽब्रवीद्धीमानापत्सु भरतर्षभ ॥३३॥
इति शक्रोऽब्रवीद्धीमानापत्सु भरतर्षभ ॥३३॥
33. aśiṣṭanigraho nityaṁ śiṣṭasya paripālanam ,
iti śakro'bravīddhīmānāpatsu bharatarṣabha.
iti śakro'bravīddhīmānāpatsu bharatarṣabha.
33.
aśiṣṭanigrahaḥ nityam śiṣṭasya paripālanam
iti śakraḥ abravīt dhīmān āpatsu bharatarṣabha
iti śakraḥ abravīt dhīmān āpatsu bharatarṣabha
33.
bharatarṣabha dhīmān śakraḥ abravīt iti nityam
aśiṣṭanigrahaḥ śiṣṭasya paripālanam āpatsu
aśiṣṭanigrahaḥ śiṣṭasya paripālanam āpatsu
33.
The wise Indra (Śakra) said, 'The constant suppression of the undisciplined and the protection of the well-behaved is (the rule) during times of distress, O best among the Bhāratas.'
युधिष्ठिर उवाच ।
अस्ति स्विद्दस्युमर्यादा यामन्यो नातिलङ्घयेत् ।
पृच्छामि त्वां सतां श्रेष्ठ तन्मे ब्रूहि पितामह ॥३४॥
अस्ति स्विद्दस्युमर्यादा यामन्यो नातिलङ्घयेत् ।
पृच्छामि त्वां सतां श्रेष्ठ तन्मे ब्रूहि पितामह ॥३४॥
34. yudhiṣṭhira uvāca ,
asti sviddasyumaryādā yāmanyo nātilaṅghayet ,
pṛcchāmi tvāṁ satāṁ śreṣṭha tanme brūhi pitāmaha.
asti sviddasyumaryādā yāmanyo nātilaṅghayet ,
pṛcchāmi tvāṁ satāṁ śreṣṭha tanme brūhi pitāmaha.
34.
yudhiṣṭhiraḥ uvāca asti svit dasyumaryādā yām anyaḥ na
atilaṅghayet pṛcchāmi tvām satām śreṣṭha tat me brūhi pitāmaha
atilaṅghayet pṛcchāmi tvām satām śreṣṭha tat me brūhi pitāmaha
34.
yudhiṣṭhiraḥ uvāca pitāmaha satām śreṣṭha tvām pṛcchāmi yām
anyaḥ na atilaṅghayet dasyumaryādā asti svit tat me brūhi
anyaḥ na atilaṅghayet dasyumaryādā asti svit tat me brūhi
34.
Yudhiṣṭhira said, 'Is there, indeed, a boundary for robbers (dasyu) which no other (person) would transgress? I ask you, O best among the virtuous, tell me that, O grandfather.'
भीष्म उवाच ।
ब्राह्मणानेव सेवेत विद्यावृद्धांस्तपस्विनः ।
श्रुतचारित्रवृत्ताढ्यान्पवित्रं ह्येतदुत्तमम् ॥३५॥
ब्राह्मणानेव सेवेत विद्यावृद्धांस्तपस्विनः ।
श्रुतचारित्रवृत्ताढ्यान्पवित्रं ह्येतदुत्तमम् ॥३५॥
35. bhīṣma uvāca ,
brāhmaṇāneva seveta vidyāvṛddhāṁstapasvinaḥ ,
śrutacāritravṛttāḍhyānpavitraṁ hyetaduttamam.
brāhmaṇāneva seveta vidyāvṛddhāṁstapasvinaḥ ,
śrutacāritravṛttāḍhyānpavitraṁ hyetaduttamam.
35.
bhīṣmaḥ uvāca brāhmaṇān eva sevet vidyāvṛddhān tapasvinaḥ
śrutacāritravṛttāḍhyān pavitram hi etat uttamam
śrutacāritravṛttāḍhyān pavitram hi etat uttamam
35.
bhīṣmaḥ uvāca vidyāvṛddhān tapasvinaḥ śrutacāritravṛttāḍhyān
brāhmaṇān eva sevet hi etat uttamam pavitram
brāhmaṇān eva sevet hi etat uttamam pavitram
35.
Bhīṣma said, 'One should certainly serve only those Brahmins (brāhmaṇa) who are advanced in knowledge, who are ascetics (tapasvin), and who are rich in scripture and good conduct; for this is supreme and purifying.'
या देवतासु वृत्तिस्ते सास्तु विप्रेषु सर्वदा ।
क्रुद्धैर्हि विप्रैः कर्माणि कृतानि बहुधा नृप ॥३६॥
क्रुद्धैर्हि विप्रैः कर्माणि कृतानि बहुधा नृप ॥३६॥
36. yā devatāsu vṛttiste sāstu vipreṣu sarvadā ,
kruddhairhi vipraiḥ karmāṇi kṛtāni bahudhā nṛpa.
kruddhairhi vipraiḥ karmāṇi kṛtāni bahudhā nṛpa.
36.
yā devatāsu vṛttiḥ te sā astu vipreṣu sarvadā
kruddhaiḥ hi vipraiḥ karmāṇi kṛtāni bahudhā nṛpa
kruddhaiḥ hi vipraiḥ karmāṇi kṛtāni bahudhā nṛpa
36.
nṛpa yā te vṛttiḥ devatāsu (asti) sā sarvadā vipreṣu astu
hi kruddhaiḥ vipraiḥ kṛtāni karmāṇi bahudhā (bhavanti)
hi kruddhaiḥ vipraiḥ kṛtāni karmāṇi bahudhā (bhavanti)
36.
O king (nṛpa), may that attitude (vṛtti) you have towards the deities always be towards the learned ones (vipra) as well; for actions (karma) performed by enraged Brahmins (vipra) (can have effects) in many ways.
तेषां प्रीत्या यशो मुख्यमप्रीत्या तु विपर्ययः ।
प्रीत्या ह्यमृतवद्विप्राः क्रुद्धाश्चैव यथा विषम् ॥३७॥
प्रीत्या ह्यमृतवद्विप्राः क्रुद्धाश्चैव यथा विषम् ॥३७॥
37. teṣāṁ prītyā yaśo mukhyamaprītyā tu viparyayaḥ ,
prītyā hyamṛtavadviprāḥ kruddhāścaiva yathā viṣam.
prītyā hyamṛtavadviprāḥ kruddhāścaiva yathā viṣam.
37.
teṣām prītyā yaśaḥ mukhyam aprītyā tu viparyayaḥ
prītyā hi amṛtavat viprāḥ kruddhāḥ ca eva yathā viṣam
prītyā hi amṛtavat viprāḥ kruddhāḥ ca eva yathā viṣam
37.
viprāḥ teṣām prītyā yaśaḥ mukhyam aprītyā tu viparyayaḥ
hi prītyā amṛtavat ca eva kruddhāḥ yathā viṣam
hi prītyā amṛtavat ca eva kruddhāḥ yathā viṣam
37.
Their favor brings primary renown, but their disfavor brings the opposite. Indeed, O brahmins, when pleased, they are like nectar, but when angered, they are certainly like poison.
Links to all chapters:
ādi parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
sabhā parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
vana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
virāṭa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
udyoga parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
bhīṣma parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
droṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
karṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
śalya parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
sauptika parva
strī parva
śānti parva (current book)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140 (current chapter)
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
Chapter 300
Chapter 301
Chapter 302
Chapter 303
Chapter 304
Chapter 305
Chapter 306
Chapter 307
Chapter 308
Chapter 309
Chapter 310
Chapter 311
Chapter 312
Chapter 313
Chapter 314
Chapter 315
Chapter 316
Chapter 317
Chapter 318
Chapter 319
Chapter 320
Chapter 321
Chapter 322
Chapter 323
Chapter 324
Chapter 325
Chapter 326
Chapter 327
Chapter 328
Chapter 329
Chapter 330
Chapter 331
Chapter 332
Chapter 333
Chapter 334
Chapter 335
Chapter 336
Chapter 337
Chapter 338
Chapter 339
Chapter 340
Chapter 341
Chapter 342
Chapter 343
Chapter 344
Chapter 345
Chapter 346
Chapter 347
Chapter 348
Chapter 349
Chapter 350
Chapter 351
Chapter 352
Chapter 353
anuśāsana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
aśvamedhika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
āśramavāsika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47