महाभारतः
mahābhārataḥ
-
book-13, chapter-83
युधिष्ठिर उवाच ।
उक्तं पितामहेनेदं गवां दानमनुत्तमम् ।
विशेषेण नरेन्द्राणामिति धर्ममवेक्षताम् ॥१॥
उक्तं पितामहेनेदं गवां दानमनुत्तमम् ।
विशेषेण नरेन्द्राणामिति धर्ममवेक्षताम् ॥१॥
1. yudhiṣṭhira uvāca ,
uktaṁ pitāmahenedaṁ gavāṁ dānamanuttamam ,
viśeṣeṇa narendrāṇāmiti dharmamavekṣatām.
uktaṁ pitāmahenedaṁ gavāṁ dānamanuttamam ,
viśeṣeṇa narendrāṇāmiti dharmamavekṣatām.
1.
yudhiṣṭhira uvāca uktam pitāmahena idam gavām dānam
anuttamam viśeṣeṇa narendrāṇām iti dharmam avekṣatām
anuttamam viśeṣeṇa narendrāṇām iti dharmam avekṣatām
1.
yudhiṣṭhira uvāca pitāmahena idam anuttamam gavām
dānam uktam viśeṣeṇa narendrāṇām iti dharmam avekṣatām
dānam uktam viśeṣeṇa narendrāṇām iti dharmam avekṣatām
1.
Yudhiṣṭhira said: 'This excellent gift of cows has been spoken of by the grandfather (Bhīṣma), especially for kings, who are observers of their duty (dharma).'
राज्यं हि सततं दुःखमाश्रमाश्च सुदुर्विदाः ।
परिवारेण वै दुःखं दुर्धरं चाकृतात्मभिः ।
भूयिष्ठं च नरेन्द्राणां विद्यते न शुभा गतिः ॥२॥
परिवारेण वै दुःखं दुर्धरं चाकृतात्मभिः ।
भूयिष्ठं च नरेन्द्राणां विद्यते न शुभा गतिः ॥२॥
2. rājyaṁ hi satataṁ duḥkhamāśramāśca sudurvidāḥ ,
parivāreṇa vai duḥkhaṁ durdharaṁ cākṛtātmabhiḥ ,
bhūyiṣṭhaṁ ca narendrāṇāṁ vidyate na śubhā gatiḥ.
parivāreṇa vai duḥkhaṁ durdharaṁ cākṛtātmabhiḥ ,
bhūyiṣṭhaṁ ca narendrāṇāṁ vidyate na śubhā gatiḥ.
2.
rājyam hi satatam duḥkham āśramāḥ ca
sudurvidāḥ parivāreṇa vai duḥkham
durdharam ca akṛtātmabhiḥ bhūyiṣṭham
ca narendrāṇām vidyate na śubhā gatiḥ
sudurvidāḥ parivāreṇa vai duḥkham
durdharam ca akṛtātmabhiḥ bhūyiṣṭham
ca narendrāṇām vidyate na śubhā gatiḥ
2.
rājyam hi satatam duḥkham āśramāḥ ca
sudurvidāḥ parivāreṇa vai ca akṛtātmabhiḥ
duḥkham durdharam bhūyiṣṭham
ca narendrāṇām śubhā gatiḥ na vidyate
sudurvidāḥ parivāreṇa vai ca akṛtātmabhiḥ
duḥkham durdharam bhūyiṣṭham
ca narendrāṇām śubhā gatiḥ na vidyate
2.
Kingship is indeed constant sorrow. The stages of life (āśramas) are also very difficult to understand. Sorrow is truly difficult to bear through one's retinue and by those whose inner self (ātman) is not cultivated. Furthermore, for most kings, an auspicious destination is not found.
पूयन्ते तेऽत्र नियतं प्रयच्छन्तो वसुंधराम् ।
पूर्वं च कथिता धर्मास्त्वया मे कुरुनन्दन ॥३॥
पूर्वं च कथिता धर्मास्त्वया मे कुरुनन्दन ॥३॥
3. pūyante te'tra niyataṁ prayacchanto vasuṁdharām ,
pūrvaṁ ca kathitā dharmāstvayā me kurunandana.
pūrvaṁ ca kathitā dharmāstvayā me kurunandana.
3.
pūyante te atra niyatam prayacchantaḥ vasundharām
pūrvam ca kathitāḥ dharmāḥ tvayā me kurunandana
pūrvam ca kathitāḥ dharmāḥ tvayā me kurunandana
3.
kurunandana te atra niyatam vasundharām prayacchantaḥ
pūyante ca pūrvam dharmāḥ tvayā me kathitāḥ
pūyante ca pūrvam dharmāḥ tvayā me kathitāḥ
3.
Those who give land are constantly purified in this world. And, O delight of the Kurus, these intrinsic natures (dharma) were previously described to me by you.
एवमेव गवामुक्तं प्रदानं ते नृगेण ह ।
ऋषिणा नाचिकेतेन पूर्वमेव निदर्शितम् ॥४॥
ऋषिणा नाचिकेतेन पूर्वमेव निदर्शितम् ॥४॥
4. evameva gavāmuktaṁ pradānaṁ te nṛgeṇa ha ,
ṛṣiṇā nāciketena pūrvameva nidarśitam.
ṛṣiṇā nāciketena pūrvameva nidarśitam.
4.
evam eva gavām uktam pradānam te nṛgeṇa
ha ṛṣiṇā nāciketenā pūrvam eva nidarśitam
ha ṛṣiṇā nāciketenā pūrvam eva nidarśitam
4.
te nṛgeṇa ha gavām pradānam evam eva uktam
ṛṣiṇā nāciketenā pūrvam eva nidarśitam
ṛṣiṇā nāciketenā pūrvam eva nidarśitam
4.
In this very manner, the gift (dāna) of cows by Nṛga was mentioned to you. Indeed, it was demonstrated previously by the sage Nāciketa.
वेदोपनिषदे चैव सर्वकर्मसु दक्षिणा ।
सर्वक्रतुषु चोद्दिष्टं भूमिर्गावोऽथ काञ्चनम् ॥५॥
सर्वक्रतुषु चोद्दिष्टं भूमिर्गावोऽथ काञ्चनम् ॥५॥
5. vedopaniṣade caiva sarvakarmasu dakṣiṇā ,
sarvakratuṣu coddiṣṭaṁ bhūmirgāvo'tha kāñcanam.
sarvakratuṣu coddiṣṭaṁ bhūmirgāvo'tha kāñcanam.
5.
veda upaniṣade ca eva sarva karmasu dakṣiṇā sarva
kratuṣu ca uddiṣṭam bhūmiḥ gāvaḥ atha kāñcanam
kratuṣu ca uddiṣṭam bhūmiḥ gāvaḥ atha kāñcanam
5.
veda upaniṣade ca eva sarva karmasu dakṣiṇā sarva
kratuṣu ca bhūmiḥ gāvaḥ atha kāñcanam uddiṣṭam
kratuṣu ca bhūmiḥ gāvaḥ atha kāñcanam uddiṣṭam
5.
In the Vedas and Upaniṣads, and likewise in all religious rites (karma), the ritual fee (dakṣiṇā) is prescribed; in all Vedic rituals (kratu), land, cows, and gold are specified.
तत्र श्रुतिस्तु परमा सुवर्णं दक्षिणेति वै ।
एतदिच्छाम्यहं श्रोतुं पितामह यथातथम् ॥६॥
एतदिच्छाम्यहं श्रोतुं पितामह यथातथम् ॥६॥
6. tatra śrutistu paramā suvarṇaṁ dakṣiṇeti vai ,
etadicchāmyahaṁ śrotuṁ pitāmaha yathātatham.
etadicchāmyahaṁ śrotuṁ pitāmaha yathātatham.
6.
tatra śrutiḥ tu paramā suvarṇam dakṣiṇā iti vai
etat icchāmi aham śrotum pitāmaha yathātatham
etat icchāmi aham śrotum pitāmaha yathātatham
6.
tatra paramā śrutiḥ tu suvarṇam dakṣiṇā iti vai pitāmaha,
aham etat yathātatham śrotum icchāmi
aham etat yathātatham śrotum icchāmi
6.
In this regard, the supreme scripture declares that gold is indeed the ritual fee. O Grandfather, I wish to hear this exactly as it happened.
किं सुवर्णं कथं जातं कस्मिन्काले किमात्मकम् ।
किं दानं किं फलं चैव कस्माच्च परमुच्यते ॥७॥
किं दानं किं फलं चैव कस्माच्च परमुच्यते ॥७॥
7. kiṁ suvarṇaṁ kathaṁ jātaṁ kasminkāle kimātmakam ,
kiṁ dānaṁ kiṁ phalaṁ caiva kasmācca paramucyate.
kiṁ dānaṁ kiṁ phalaṁ caiva kasmācca paramucyate.
7.
kim suvarṇam katham jātam kasmin kāle kim ātmakam
kim dānam kim phalam ca eva kasmāt ca param ucyate
kim dānam kim phalam ca eva kasmāt ca param ucyate
7.
suvarṇam kim? katham jātam? kasmin kāle? kim ātmakam?
dānam kim? phalam ca eva kim? ca kasmāt param ucyate?
dānam kim? phalam ca eva kim? ca kasmāt param ucyate?
7.
What is gold? How was it produced? At what time did it originate? What is its intrinsic nature (ātman)? What constitutes a gift (dāna) of gold? What is its result? And why is it declared to be supreme?
कस्माद्दानं सुवर्णस्य पूजयन्ति मनीषिणः ।
कस्माच्च दक्षिणार्थं तद्यज्ञकर्मसु शस्यते ॥८॥
कस्माच्च दक्षिणार्थं तद्यज्ञकर्मसु शस्यते ॥८॥
8. kasmāddānaṁ suvarṇasya pūjayanti manīṣiṇaḥ ,
kasmācca dakṣiṇārthaṁ tadyajñakarmasu śasyate.
kasmācca dakṣiṇārthaṁ tadyajñakarmasu śasyate.
8.
kasmāt dānam suvarṇasya pūjayanti manīṣiṇaḥ
kasmāt ca dakṣiṇārtham tat yajñakarmasu śasyate
kasmāt ca dakṣiṇārtham tat yajñakarmasu śasyate
8.
Why do wise men honor the giving of gold? And why is that gold commended as an offering (dakṣiṇā) in the performance of Vedic rituals (yajña)?
कस्माच्च पावनं श्रेष्ठं भूमेर्गोभ्यश्च काञ्चनम् ।
परमं दक्षिणार्थे च तद्ब्रवीहि पितामह ॥९॥
परमं दक्षिणार्थे च तद्ब्रवीहि पितामह ॥९॥
9. kasmācca pāvanaṁ śreṣṭhaṁ bhūmergobhyaśca kāñcanam ,
paramaṁ dakṣiṇārthe ca tadbravīhi pitāmaha.
paramaṁ dakṣiṇārthe ca tadbravīhi pitāmaha.
9.
kasmāt ca pāvanam śreṣṭham bhūmeḥ gobhyaḥ ca
kāñcanam paramam dakṣiṇārthe ca tat bravīhi pitāmaha
kāñcanam paramam dakṣiṇārthe ca tat bravīhi pitāmaha
9.
And why is gold the best purifier for the earth and superior to cows? And why is it considered supreme for the purpose of a ritual offering (dakṣiṇā)? Please explain that to me, O Pitamaha.
भीष्म उवाच ।
शृणु राजन्नवहितो बहुकारणविस्तरम् ।
जातरूपसमुत्पत्तिमनुभूतं च यन्मया ॥१०॥
शृणु राजन्नवहितो बहुकारणविस्तरम् ।
जातरूपसमुत्पत्तिमनुभूतं च यन्मया ॥१०॥
10. bhīṣma uvāca ,
śṛṇu rājannavahito bahukāraṇavistaram ,
jātarūpasamutpattimanubhūtaṁ ca yanmayā.
śṛṇu rājannavahito bahukāraṇavistaram ,
jātarūpasamutpattimanubhūtaṁ ca yanmayā.
10.
bhīṣma uvāca śṛṇu rājan avahitaḥ bahukāraṇavistaram
jātarūpasamutpattim anubhūtam ca yat mayā
jātarūpasamutpattim anubhūtam ca yat mayā
10.
Bhishma said: "Listen attentively, O King, to the detailed explanation of many reasons, and to the origin of gold (jātarūpa) which I have personally experienced."
पिता मम महातेजाः शंतनुर्निधनं गतः ।
तस्य दित्सुरहं श्राद्धं गङ्गाद्वारमुपागमम् ॥११॥
तस्य दित्सुरहं श्राद्धं गङ्गाद्वारमुपागमम् ॥११॥
11. pitā mama mahātejāḥ śaṁtanurnidhanaṁ gataḥ ,
tasya ditsurahaṁ śrāddhaṁ gaṅgādvāramupāgamam.
tasya ditsurahaṁ śrāddhaṁ gaṅgādvāramupāgamam.
11.
pitā mama mahātejāḥ śaṃtanuḥ nidhanam gataḥ
tasya ditsuḥ aham śrāddham gaṅgādvāram upāgamam
tasya ditsuḥ aham śrāddham gaṅgādvāram upāgamam
11.
My greatly powerful father, Shantanu, had passed away. Desirous of performing the funerary rite (śrāddha) for him, I went to Gangadvāra.
तत्रागम्य पितुः पुत्र श्राद्धकर्म समारभम् ।
माता मे जाह्नवी चैव साहाय्यमकरोत्तदा ॥१२॥
माता मे जाह्नवी चैव साहाय्यमकरोत्तदा ॥१२॥
12. tatrāgamya pituḥ putra śrāddhakarma samārabham ,
mātā me jāhnavī caiva sāhāyyamakarottadā.
mātā me jāhnavī caiva sāhāyyamakarottadā.
12.
tatra āgamya pituḥ putra śrāddhakarma samārabham
mātā me jāhnavī ca eva sāhāyyam akarot tadā
mātā me jāhnavī ca eva sāhāyyam akarot tadā
12.
putra tatra pituḥ śrāddhakarma āgamya samārabham
tadā me mātā jāhnavī ca eva sāhāyyam akarot
tadā me mātā jāhnavī ca eva sāhāyyam akarot
12.
Having arrived there, O son, I commenced the ancestral ritual (śrāddhakarma) for my father. My mother Janhavi herself then offered assistance.
ततोऽग्रतस्तपःसिद्धानुपवेश्य बहूनृषीन् ।
तोयप्रदानात्प्रभृति कार्याण्यहमथारभम् ॥१३॥
तोयप्रदानात्प्रभृति कार्याण्यहमथारभम् ॥१३॥
13. tato'gratastapaḥsiddhānupaveśya bahūnṛṣīn ,
toyapradānātprabhṛti kāryāṇyahamathārabham.
toyapradānātprabhṛti kāryāṇyahamathārabham.
13.
tataḥ agrataḥ tapaḥsiddhān upaveśya bahūn ṛṣīn
toyapradānāt prabhṛti kāryāṇi aham atha ārabham
toyapradānāt prabhṛti kāryāṇi aham atha ārabham
13.
tataḥ agrataḥ bahūn tapaḥsiddhān ṛṣīn upaveśya
aham atha toyapradānāt prabhṛti kāryāṇi ārabham
aham atha toyapradānāt prabhṛti kāryāṇi ārabham
13.
Then, having seated many accomplished sages (tapaḥsiddha ṛṣi) in front, I began the tasks, starting from the water offering (toyapradāna).
तत्समाप्य यथोद्दिष्टं पूर्वकर्म समाहितः ।
दातुं निर्वपणं सम्यग्यथावदहमारभम् ॥१४॥
दातुं निर्वपणं सम्यग्यथावदहमारभम् ॥१४॥
14. tatsamāpya yathoddiṣṭaṁ pūrvakarma samāhitaḥ ,
dātuṁ nirvapaṇaṁ samyagyathāvadahamārabham.
dātuṁ nirvapaṇaṁ samyagyathāvadahamārabham.
14.
tat samāpya yathoddiṣṭam pūrvakarma samāhitaḥ
dātum nirvapaṇam samyak yathāvat aham ārabham
dātum nirvapaṇam samyak yathāvat aham ārabham
14.
aham samāhitaḥ yathoddiṣṭam tat pūrvakarma
samāpya samyak yathāvat nirvapaṇam dātum ārabham
samāpya samyak yathāvat nirvapaṇam dātum ārabham
14.
Having completed that previous task (pūrvakarma) as instructed, I, being composed, began to offer the oblation properly and duly.
ततस्तं दर्भविन्यासं भित्त्वा सुरुचिराङ्गदः ।
प्रलम्बाभरणो बाहुरुदतिष्ठद्विशां पते ॥१५॥
प्रलम्बाभरणो बाहुरुदतिष्ठद्विशां पते ॥१५॥
15. tatastaṁ darbhavinyāsaṁ bhittvā surucirāṅgadaḥ ,
pralambābharaṇo bāhurudatiṣṭhadviśāṁ pate.
pralambābharaṇo bāhurudatiṣṭhadviśāṁ pate.
15.
tataḥ tam darbhavinyāsam bhittvā surucirāṅgadaḥ
pralambābharaṇaḥ bāhuḥ udatiṣṭhat viśām pate
pralambābharaṇaḥ bāhuḥ udatiṣṭhat viśām pate
15.
tataḥ viśām pate surucirāṅgadaḥ pralambābharaṇaḥ
bāhuḥ tam darbhavinyāsam bhittvā udatiṣṭhat
bāhuḥ tam darbhavinyāsam bhittvā udatiṣṭhat
15.
Then, O lord of the people (viśām pate), an arm, adorned with beautiful armlets and long, dangling ornaments, rose up, having pierced through that arrangement of Darbha grass.
तमुत्थितमहं दृष्ट्वा परं विस्मयमागमम् ।
प्रतिग्रहीता साक्षान्मे पितेति भरतर्षभ ॥१६॥
प्रतिग्रहीता साक्षान्मे पितेति भरतर्षभ ॥१६॥
16. tamutthitamahaṁ dṛṣṭvā paraṁ vismayamāgamam ,
pratigrahītā sākṣānme piteti bharatarṣabha.
pratigrahītā sākṣānme piteti bharatarṣabha.
16.
tam utthitam aham dṛṣṭvā param vismayam āgamam
pratigrahītā sākṣāt me pitā iti bharatarṣabha
pratigrahītā sākṣāt me pitā iti bharatarṣabha
16.
bharatarṣabha tam utthitam dṛṣṭvā aham param
vismayam āgamam iti me pitā sākṣāt pratigrahītā
vismayam āgamam iti me pitā sākṣāt pratigrahītā
16.
Having seen him rise, I was struck with great astonishment, thinking, 'My father himself is directly receiving (the offering),' O best of Bharatas.
ततो मे पुनरेवासीत्संज्ञा संचिन्त्य शास्त्रतः ।
नायं वेदेषु विहितो विधिर्हस्त इति प्रभो ।
पिण्डो देयो नरेणेह ततो मतिरभून्मम ॥१७॥
नायं वेदेषु विहितो विधिर्हस्त इति प्रभो ।
पिण्डो देयो नरेणेह ततो मतिरभून्मम ॥१७॥
17. tato me punarevāsītsaṁjñā saṁcintya śāstrataḥ ,
nāyaṁ vedeṣu vihito vidhirhasta iti prabho ,
piṇḍo deyo nareṇeha tato matirabhūnmama.
nāyaṁ vedeṣu vihito vidhirhasta iti prabho ,
piṇḍo deyo nareṇeha tato matirabhūnmama.
17.
tataḥ me punar eva āsīt saṃjñā saṃcintya
śāstrataḥ na ayam vedeṣu vihitaḥ
vidhiḥ hastaḥ iti prabho piṇḍaḥ
deyaḥ nareṇa iha tataḥ matiḥ abhūt mama
śāstrataḥ na ayam vedeṣu vihitaḥ
vidhiḥ hastaḥ iti prabho piṇḍaḥ
deyaḥ nareṇa iha tataḥ matiḥ abhūt mama
17.
tataḥ punar eva saṃjñā me āsīt śāstrataḥ
saṃcintya iti prabho ayam hastaḥ
vidhiḥ vedeṣu na vihitaḥ piṇḍaḥ iha
nareṇa deyaḥ tataḥ mama matiḥ abhūt
saṃcintya iti prabho ayam hastaḥ
vidhiḥ vedeṣu na vihitaḥ piṇḍaḥ iha
nareṇa deyaḥ tataḥ mama matiḥ abhūt
17.
Then again, by pondering the scriptures (śāstra), understanding came to me, (thinking,) 'O Lord, this method of (receiving with) the hand is not enjoined in the Vedas.' (Rather,) 'The ancestral offering (pinda) should be given by a person here.' This thought then occurred to me.
साक्षान्नेह मनुष्यस्य पितरोऽन्तर्हिताः क्वचित् ।
गृह्णन्ति विहितं त्वेवं पिण्डो देयः कुशेष्विति ॥१८॥
गृह्णन्ति विहितं त्वेवं पिण्डो देयः कुशेष्विति ॥१८॥
18. sākṣānneha manuṣyasya pitaro'ntarhitāḥ kvacit ,
gṛhṇanti vihitaṁ tvevaṁ piṇḍo deyaḥ kuśeṣviti.
gṛhṇanti vihitaṁ tvevaṁ piṇḍo deyaḥ kuśeṣviti.
18.
sākṣāt na iha manuṣyasya pitaraḥ antarhitāḥ kvacit
gṛhṇanti vihitam tu evam piṇḍaḥ deyaḥ kuśeṣu iti
gṛhṇanti vihitam tu evam piṇḍaḥ deyaḥ kuśeṣu iti
18.
iha manuṣyasya antarhitāḥ pitaraḥ sākṣāt na kvacit
gṛhṇanti tu evam vihitam gṛhṇanti iti piṇḍaḥ kuśeṣu deyaḥ
gṛhṇanti tu evam vihitam gṛhṇanti iti piṇḍaḥ kuśeṣu deyaḥ
18.
Ancestors (pitaraḥ), having disappeared, never directly receive a person's offerings here. However, they do accept what is prescribed in this manner: 'The ancestral offering (pinda) should be placed on kusha grass,' thus it is said.
ततोऽहं तदनादृत्य पितुर्हस्तनिदर्शनम् ।
शास्त्रप्रमाणात्सूक्ष्मं तु विधिं पार्थिव संस्मरन् ॥१९॥
शास्त्रप्रमाणात्सूक्ष्मं तु विधिं पार्थिव संस्मरन् ॥१९॥
19. tato'haṁ tadanādṛtya piturhastanidarśanam ,
śāstrapramāṇātsūkṣmaṁ tu vidhiṁ pārthiva saṁsmaran.
śāstrapramāṇātsūkṣmaṁ tu vidhiṁ pārthiva saṁsmaran.
19.
tataḥ aham tat anādṛtya pituḥ hastanidarśanam
śāstrapramāṇāt sūkṣmam tu vidhim pārthiva saṃsmaran
śāstrapramāṇāt sūkṣmam tu vidhim pārthiva saṃsmaran
19.
tataḥ aham pārthiva tat pituḥ hastanidarśanam
anādṛtya tu śāstrapramāṇāt sūkṣmam vidhim saṃsmaran
anādṛtya tu śāstrapramāṇāt sūkṣmam vidhim saṃsmaran
19.
Therefore, O king (pārthiva), disregarding that demonstration involving my father's hand, I instead recalled the subtle method (vidhi) based on scriptural authority (śāstra-pramāṇa).
ततो दर्भेषु तत्सर्वमददं भरतर्षभ ।
शास्त्रमार्गानुसारेण तद्विद्धि मनुजर्षभ ॥२०॥
शास्त्रमार्गानुसारेण तद्विद्धि मनुजर्षभ ॥२०॥
20. tato darbheṣu tatsarvamadadaṁ bharatarṣabha ,
śāstramārgānusāreṇa tadviddhi manujarṣabha.
śāstramārgānusāreṇa tadviddhi manujarṣabha.
20.
tataḥ darbheṣu tat sarvam adadam bharatarṣabha
śāstramārgānusāreṇa tat viddhi manujarṣabha
śāstramārgānusāreṇa tat viddhi manujarṣabha
20.
Then, O best of Bharatas, I offered all that on the darbha grass, following the scriptural injunctions. Understand this, O best of men.
ततः सोऽन्तर्हितो बाहुः पितुर्मम नराधिप ।
ततो मां दर्शयामासुः स्वप्नान्ते पितरस्तदा ॥२१॥
ततो मां दर्शयामासुः स्वप्नान्ते पितरस्तदा ॥२१॥
21. tataḥ so'ntarhito bāhuḥ piturmama narādhipa ,
tato māṁ darśayāmāsuḥ svapnānte pitarastadā.
tato māṁ darśayāmāsuḥ svapnānte pitarastadā.
21.
tataḥ saḥ antarhitaḥ bāhuḥ pituḥ mama narādhipa
tataḥ mām darśayāmāsuḥ svapnānte pitaraḥ tadā
tataḥ mām darśayāmāsuḥ svapnānte pitaraḥ tadā
21.
Then, O king, that arm of my father vanished. After that, at the end of the dream, my ancestors (pitaraḥ) appeared to me.
प्रीयमाणास्तु मामूचुः प्रीताः स्म भरतर्षभ ।
विज्ञानेन तवानेन यन्न मुह्यसि धर्मतः ॥२२॥
विज्ञानेन तवानेन यन्न मुह्यसि धर्मतः ॥२२॥
22. prīyamāṇāstu māmūcuḥ prītāḥ sma bharatarṣabha ,
vijñānena tavānena yanna muhyasi dharmataḥ.
vijñānena tavānena yanna muhyasi dharmataḥ.
22.
prīyamāṇāḥ tu mām ūcuḥ prītāḥ sma bharatarṣabha
vijñānena tava anena yat na muhyasi dharmataḥ
vijñānena tava anena yat na muhyasi dharmataḥ
22.
Being pleased, they said to me, 'O best of Bharatas, we are indeed pleased by this insight of yours, by which you are not bewildered regarding natural law (dharma).'
त्वया हि कुर्वता शास्त्रं प्रमाणमिह पार्थिव ।
आत्मा धर्मः श्रुतं वेदाः पितरश्च महर्षिभिः ॥२३॥
आत्मा धर्मः श्रुतं वेदाः पितरश्च महर्षिभिः ॥२३॥
23. tvayā hi kurvatā śāstraṁ pramāṇamiha pārthiva ,
ātmā dharmaḥ śrutaṁ vedāḥ pitaraśca maharṣibhiḥ.
ātmā dharmaḥ śrutaṁ vedāḥ pitaraśca maharṣibhiḥ.
23.
tvayā hi kurvatā śāstram pramāṇam iha pārthiva
ātmā dharmaḥ śrutam vedāḥ pitaraḥ ca maharṣibhiḥ
ātmā dharmaḥ śrutam vedāḥ pitaraḥ ca maharṣibhiḥ
23.
O king, by treating scripture as an authority here, you also implicitly establish the self (ātman), natural law (dharma), the revealed tradition (śruta), the Vedas, and the ancestors (pitaraḥ) as authorities, as they are upheld by the great sages.
साक्षात्पितामहो ब्रह्मा गुरवोऽथ प्रजापतिः ।
प्रमाणमुपनीता वै स्थितिश्च न विचालिता ॥२४॥
प्रमाणमुपनीता वै स्थितिश्च न विचालिता ॥२४॥
24. sākṣātpitāmaho brahmā guravo'tha prajāpatiḥ ,
pramāṇamupanītā vai sthitiśca na vicālitā.
pramāṇamupanītā vai sthitiśca na vicālitā.
24.
sākṣāt pitāmahaḥ brahmā guravaḥ atha prajāpatiḥ
pramāṇam upanītā vai sthitiḥ ca na vicālitā
pramāṇam upanītā vai sthitiḥ ca na vicālitā
24.
brahmā sākṣāt pitāmahaḥ atha guravaḥ prajāpatiḥ
vai pramāṇam upanītā ca sthitiḥ na vicālitā
vai pramāṇam upanītā ca sthitiḥ na vicālitā
24.
Brahmā, the direct grandfather, along with the preceptors and Prajāpati, are indeed presented as authorities, and the established order is not disturbed.
तदिदं सम्यगारब्धं त्वयाद्य भरतर्षभ ।
किं तु भूमेर्गवां चार्थे सुवर्णं दीयतामिति ॥२५॥
किं तु भूमेर्गवां चार्थे सुवर्णं दीयतामिति ॥२५॥
25. tadidaṁ samyagārabdhaṁ tvayādya bharatarṣabha ,
kiṁ tu bhūmergavāṁ cārthe suvarṇaṁ dīyatāmiti.
kiṁ tu bhūmergavāṁ cārthe suvarṇaṁ dīyatāmiti.
25.
tat idam samyak ārabdham tvayā adya bharatarṣabha
kim tu bhūmeḥ gavām ca arthe suvarṇam dīyatām iti
kim tu bhūmeḥ gavām ca arthe suvarṇam dīyatām iti
25.
bharatarṣabha tat idam samyak ārabdham tvayā adya
kim tu bhūmeḥ gavām ca arthe suvarṇam dīyatām iti
kim tu bhūmeḥ gavām ca arthe suvarṇam dīyatām iti
25.
O best of Bharatas, this has been properly initiated by you today. However, for the sake of land and cows, let gold be given.
एवं वयं च धर्मश्च सर्वे चास्मत्पितामहाः ।
पाविता वै भविष्यन्ति पावनं परमं हि तत् ॥२६॥
पाविता वै भविष्यन्ति पावनं परमं हि तत् ॥२६॥
26. evaṁ vayaṁ ca dharmaśca sarve cāsmatpitāmahāḥ ,
pāvitā vai bhaviṣyanti pāvanaṁ paramaṁ hi tat.
pāvitā vai bhaviṣyanti pāvanaṁ paramaṁ hi tat.
26.
evam vayam ca dharmaḥ ca sarve ca asmatpitāmahāḥ
pāvitāḥ vai bhaviṣyanti pāvanam paramam hi tat
pāvitāḥ vai bhaviṣyanti pāvanam paramam hi tat
26.
evam vayam ca dharmaḥ ca sarve ca asmatpitāmahāḥ
vai pāvitāḥ bhaviṣyanti hi tat paramam pāvanam
vai pāvitāḥ bhaviṣyanti hi tat paramam pāvanam
26.
Thus, we, along with our natural law (dharma) and all our grandfathers, will indeed be purified, for that is truly the supreme purification.
दश पूर्वान्दश परांस्तथा संतारयन्ति ते ।
सुवर्णं ये प्रयच्छन्ति एवं मे पितरोऽब्रुवन् ॥२७॥
सुवर्णं ये प्रयच्छन्ति एवं मे पितरोऽब्रुवन् ॥२७॥
27. daśa pūrvāndaśa parāṁstathā saṁtārayanti te ,
suvarṇaṁ ye prayacchanti evaṁ me pitaro'bruvan.
suvarṇaṁ ye prayacchanti evaṁ me pitaro'bruvan.
27.
daśa pūrvān daśa parān tathā saṃtārayanti te
suvarṇam ye prayacchanti evam me pitaraḥ abruvan
suvarṇam ye prayacchanti evam me pitaraḥ abruvan
27.
ye suvarṇam prayacchanti te daśa pūrvān daśa
parān tathā saṃtārayanti evam me pitaraḥ abruvan
parān tathā saṃtārayanti evam me pitaraḥ abruvan
27.
Those who give gold cause ten ancestors and ten descendants to cross over (saṃsāra). Thus, my fathers (ancestors) told me.
ततोऽहं विस्मितो राजन्प्रतिबुद्धो विशां पते ।
सुवर्णदानेऽकरवं मतिं भरतसत्तम ॥२८॥
सुवर्णदानेऽकरवं मतिं भरतसत्तम ॥२८॥
28. tato'haṁ vismito rājanpratibuddho viśāṁ pate ,
suvarṇadāne'karavaṁ matiṁ bharatasattama.
suvarṇadāne'karavaṁ matiṁ bharatasattama.
28.
tatas aham vismitaḥ rājan pratibuddhaḥ viśām
pate suvarṇadāne akaravam matim bharatasattama
pate suvarṇadāne akaravam matim bharatasattama
28.
Thereupon, O King, O Lord of the people, I, awakened and astonished, made up my mind to give gold, O best among the Bharatas.
इतिहासमिमं चापि शृणु राजन्पुरातनम् ।
जामदग्न्यं प्रति विभो धन्यमायुष्यमेव च ॥२९॥
जामदग्न्यं प्रति विभो धन्यमायुष्यमेव च ॥२९॥
29. itihāsamimaṁ cāpi śṛṇu rājanpurātanam ,
jāmadagnyaṁ prati vibho dhanyamāyuṣyameva ca.
jāmadagnyaṁ prati vibho dhanyamāyuṣyameva ca.
29.
itihāsam imam ca api śṛṇu rājan purātanam
jāmadagnyam prati vibho dhanyam āyuṣyam eva ca
jāmadagnyam prati vibho dhanyam āyuṣyam eva ca
29.
O King, O mighty one, listen also to this ancient account concerning Parashurama, which is indeed blessed and grants longevity.
जामदग्न्येन रामेण तीव्ररोषान्वितेन वै ।
त्रिःसप्तकृत्वः पृथिवी कृता निःक्षत्रिया पुरा ॥३०॥
त्रिःसप्तकृत्वः पृथिवी कृता निःक्षत्रिया पुरा ॥३०॥
30. jāmadagnyena rāmeṇa tīvraroṣānvitena vai ,
triḥsaptakṛtvaḥ pṛthivī kṛtā niḥkṣatriyā purā.
triḥsaptakṛtvaḥ pṛthivī kṛtā niḥkṣatriyā purā.
30.
jāmadagnyena rāmeṇa tīvraroṣānviteṇa vai
triḥsaptakṛtvaḥ pṛthivī kṛtā niḥkṣatriyā purā
triḥsaptakṛtvaḥ pṛthivī kṛtā niḥkṣatriyā purā
30.
Indeed, by Parashurama, who was filled with intense anger, the earth was cleared of kṣatriyas twenty-one times in ancient times.
ततो जित्वा महीं कृत्स्नां रामो राजीवलोचनः ।
आजहार क्रतुं वीरो ब्रह्मक्षत्रेण पूजितम् ॥३१॥
आजहार क्रतुं वीरो ब्रह्मक्षत्रेण पूजितम् ॥३१॥
31. tato jitvā mahīṁ kṛtsnāṁ rāmo rājīvalocanaḥ ,
ājahāra kratuṁ vīro brahmakṣatreṇa pūjitam.
ājahāra kratuṁ vīro brahmakṣatreṇa pūjitam.
31.
tatas jitvā mahīm kṛtsnām rāmaḥ rājīvalocanaḥ
ājāhāra kratum vīraḥ brahmakṣatreṇa pūjitam
ājāhāra kratum vīraḥ brahmakṣatreṇa pūjitam
31.
Then, having conquered the entire earth, the lotus-eyed hero Parashurama conducted a Vedic ritual (kratu) that was honored by Brahmins and kṣatriyas.
वाजिमेधं महाराज सर्वकामसमन्वितम् ।
पावनं सर्वभूतानां तेजोद्युतिविवर्धनम् ॥३२॥
पावनं सर्वभूतानां तेजोद्युतिविवर्धनम् ॥३२॥
32. vājimedhaṁ mahārāja sarvakāmasamanvitam ,
pāvanaṁ sarvabhūtānāṁ tejodyutivivardhanam.
pāvanaṁ sarvabhūtānāṁ tejodyutivivardhanam.
32.
vājimedham mahārāja sarvakāmasamanvitam
pāvanam sarvabhūtānām tejo-dyutivivardhanam
pāvanam sarvabhūtānām tejo-dyutivivardhanam
32.
mahārāja vājimedham sarvakāmasamanvitam
sarvabhūtānām pāvanam tejo-dyutivivardhanam
sarvabhūtānām pāvanam tejo-dyutivivardhanam
32.
O great king, the horse ritual (vājimedha) is endowed with the fulfillment of all desires, purifying for all beings, and enhancing splendor and radiance.
विपाप्मापि स तेजस्वी तेन क्रतुफलेन वै ।
नैवात्मनोऽथ लघुतां जामदग्न्योऽभ्यगच्छत ॥३३॥
नैवात्मनोऽथ लघुतां जामदग्न्योऽभ्यगच्छत ॥३३॥
33. vipāpmāpi sa tejasvī tena kratuphalena vai ,
naivātmano'tha laghutāṁ jāmadagnyo'bhyagacchata.
naivātmano'tha laghutāṁ jāmadagnyo'bhyagacchata.
33.
vipāpmā api saḥ tejasvī tena kratuphalena vai na
eva ātmanaḥ atha laghutām jāmadagnyaḥ abhyagacchata
eva ātmanaḥ atha laghutām jāmadagnyaḥ abhyagacchata
33.
tena kratuphalena vipāpmā api saḥ tejasvī jāmadagnyaḥ
atha ātmanaḥ laghutām na eva abhyagacchata vai
atha ātmanaḥ laghutām na eva abhyagacchata vai
33.
Indeed, even though he, glorious and freed from sin by the fruit of that (Vedic) ritual (yajña), the son of Jamadagni (Jāmadagnya), did not then experience any diminution of his own inner self (ātman).
स तु क्रतुवरेणेष्ट्वा महात्मा दक्षिणावता ।
पप्रच्छागमसंपन्नानृषीन्देवांश्च भार्गवः ॥३४॥
पप्रच्छागमसंपन्नानृषीन्देवांश्च भार्गवः ॥३४॥
34. sa tu kratuvareṇeṣṭvā mahātmā dakṣiṇāvatā ,
papracchāgamasaṁpannānṛṣīndevāṁśca bhārgavaḥ.
papracchāgamasaṁpannānṛṣīndevāṁśca bhārgavaḥ.
34.
saḥ tu kratuvareṇa iṣṭvā mahātmā dakṣiṇāvatā
papraccha āgamasampannān ṛṣīn devān ca bhārgavaḥ
papraccha āgamasampannān ṛṣīn devān ca bhārgavaḥ
34.
saḥ tu mahātmā bhārgavaḥ dakṣiṇāvatā kratuvareṇa
iṣṭvā āgamasampannān ṛṣīn devān ca papraccha
iṣṭvā āgamasampannān ṛṣīn devān ca papraccha
34.
But that great-souled Bhārgava, having completed the excellent (Vedic) ritual (yajña) with its prescribed gifts, questioned the sages and gods who were rich in scriptural knowledge.
पावनं यत्परं नॄणामुग्रे कर्मणि वर्तताम् ।
तदुच्यतां महाभागा इति जातघृणोऽब्रवीत् ॥३५॥
तदुच्यतां महाभागा इति जातघृणोऽब्रवीत् ॥३५॥
35. pāvanaṁ yatparaṁ nṝṇāmugre karmaṇi vartatām ,
taducyatāṁ mahābhāgā iti jātaghṛṇo'bravīt.
taducyatāṁ mahābhāgā iti jātaghṛṇo'bravīt.
35.
pāvanam yat param nṝṇām ugre karmaṇi vartatām
tat ucyatām mahābhāgāḥ iti jātaghṛṇaḥ abravīt
tat ucyatām mahābhāgāḥ iti jātaghṛṇaḥ abravīt
35.
jātaghṛṇaḥ abravīt iti mahābhāgāḥ nṝṇām ugre
karmaṇi vartatām yat param pāvanam tat ucyatām
karmaṇi vartatām yat param pāvanam tat ucyatām
35.
He, filled with compassion, said: "Please tell me, O illustrious ones, what is the supreme purification for people who engage in fierce actions (karma)."
वसिष्ठ उवाच ।
देवतास्ते प्रयच्छन्ति सुवर्णं ये ददत्युत ।
अग्निर्हि देवताः सर्वाः सुवर्णं च तदात्मकम् ॥३६॥
देवतास्ते प्रयच्छन्ति सुवर्णं ये ददत्युत ।
अग्निर्हि देवताः सर्वाः सुवर्णं च तदात्मकम् ॥३६॥
36. vasiṣṭha uvāca ,
devatāste prayacchanti suvarṇaṁ ye dadatyuta ,
agnirhi devatāḥ sarvāḥ suvarṇaṁ ca tadātmakam.
devatāste prayacchanti suvarṇaṁ ye dadatyuta ,
agnirhi devatāḥ sarvāḥ suvarṇaṁ ca tadātmakam.
36.
vasiṣṭha uvāca devatāḥ te prayacchanti suvarṇam ye dadati
uta agniḥ hi devatāḥ sarvāḥ suvarṇam ca tadātmakam
uta agniḥ hi devatāḥ sarvāḥ suvarṇam ca tadātmakam
36.
Vasiṣṭha said: "Those who offer gold, the deities bestow their blessings upon them. Indeed, Agni is the embodiment of all deities, and gold is his very essence."
तस्मात्सुवर्णं ददता दत्ताः सर्वाश्च देवताः ।
भवन्ति पुरुषव्याघ्र न ह्यतः परमं विदुः ॥३७॥
भवन्ति पुरुषव्याघ्र न ह्यतः परमं विदुः ॥३७॥
37. tasmātsuvarṇaṁ dadatā dattāḥ sarvāśca devatāḥ ,
bhavanti puruṣavyāghra na hyataḥ paramaṁ viduḥ.
bhavanti puruṣavyāghra na hyataḥ paramaṁ viduḥ.
37.
tasmāt suvarṇam dadatā dattāḥ sarvāḥ ca devatāḥ
bhavanti puruṣavyāghra na hi ataḥ paramam viduḥ
bhavanti puruṣavyāghra na hi ataḥ paramam viduḥ
37.
Therefore, by giving gold, all the deities are (considered) honored, O tiger among men (puruṣavyāghra). Indeed, people do not know anything higher than this.
भूय एव च माहात्म्यं सुवर्णस्य निबोध मे ।
गदतो मम विप्रर्षे सर्वशस्त्रभृतां वर ॥३८॥
गदतो मम विप्रर्षे सर्वशस्त्रभृतां वर ॥३८॥
38. bhūya eva ca māhātmyaṁ suvarṇasya nibodha me ,
gadato mama viprarṣe sarvaśastrabhṛtāṁ vara.
gadato mama viprarṣe sarvaśastrabhṛtāṁ vara.
38.
bhūya eva ca māhātmyam suvarṇasya nibodha me
gadataḥ mama viprarṣe sarvaśastrabhṛtām vara
gadataḥ mama viprarṣe sarvaśastrabhṛtām vara
38.
Furthermore, O brahmin-sage (viprarṣe), O best of all weapon-bearers, listen to me as I recount the greatness of gold.
मया श्रुतमिदं पूर्वं पुराणे भृगुनन्दन ।
प्रजापतेः कथयतो मनोः स्वायंभुवस्य वै ॥३९॥
प्रजापतेः कथयतो मनोः स्वायंभुवस्य वै ॥३९॥
39. mayā śrutamidaṁ pūrvaṁ purāṇe bhṛgunandana ,
prajāpateḥ kathayato manoḥ svāyaṁbhuvasya vai.
prajāpateḥ kathayato manoḥ svāyaṁbhuvasya vai.
39.
mayā śrutam idam pūrvam purāṇe bhṛgunandana
prajāpateḥ kathayataḥ manoḥ svāyambhuvasya vai
prajāpateḥ kathayataḥ manoḥ svāyambhuvasya vai
39.
O descendant of Bhṛgu (bhṛgunandana), I heard this previously in the Purāṇas, when Svāyambhuva Manu, the progenitor (prajāpati), was recounting it.
शूलपाणेर्भगवतो रुद्रस्य च महात्मनः ।
गिरौ हिमवति श्रेष्ठे तदा भृगुकुलोद्वह ॥४०॥
गिरौ हिमवति श्रेष्ठे तदा भृगुकुलोद्वह ॥४०॥
40. śūlapāṇerbhagavato rudrasya ca mahātmanaḥ ,
girau himavati śreṣṭhe tadā bhṛgukulodvaha.
girau himavati śreṣṭhe tadā bhṛgukulodvaha.
40.
śūlapāṇeḥ bhagavataḥ rudrasya ca mahātmanaḥ
girau himavati śreṣṭhe tadā bhṛgukulodvaha
girau himavati śreṣṭhe tadā bhṛgukulodvaha
40.
bhṛgukulodvaha tadā śreṣṭhe himavati girau
bhagavataḥ ca mahātmanaḥ rudrasya śūlapāṇeḥ
bhagavataḥ ca mahātmanaḥ rudrasya śūlapāṇeḥ
40.
O upholder of the Bhṛgu lineage, at that time, on the supreme Himālaya mountain, (this matter concerned) the divine, great-souled Rudra, the wielder of the trident.
देव्या विवाहे निर्वृत्ते रुद्राण्या भृगुनन्दन ।
समागमे भगवतो देव्या सह महात्मनः ।
ततः सर्वे समुद्विग्ना भगवन्तमुपागमन् ॥४१॥
समागमे भगवतो देव्या सह महात्मनः ।
ततः सर्वे समुद्विग्ना भगवन्तमुपागमन् ॥४१॥
41. devyā vivāhe nirvṛtte rudrāṇyā bhṛgunandana ,
samāgame bhagavato devyā saha mahātmanaḥ ,
tataḥ sarve samudvignā bhagavantamupāgaman.
samāgame bhagavato devyā saha mahātmanaḥ ,
tataḥ sarve samudvignā bhagavantamupāgaman.
41.
devyāḥ vivāhe nirvṛtte rudrāṇyāḥ
bhṛgunandana samāgame bhagavataḥ
devyā saha mahātmanaḥ tataḥ sarve
samudvignāḥ bhagavantam upāgaman
bhṛgunandana samāgame bhagavataḥ
devyā saha mahātmanaḥ tataḥ sarve
samudvignāḥ bhagavantam upāgaman
41.
bhṛgunandana devyāḥ rudrāṇyāḥ vivāhe
nirvṛtte ca mahātmanaḥ bhagavataḥ
devyā saha samāgame tataḥ
sarve samudvignāḥ bhagavantam upāgaman
nirvṛtte ca mahātmanaḥ bhagavataḥ
devyā saha samāgame tataḥ
sarve samudvignāḥ bhagavantam upāgaman
41.
O son of Bhṛgu, after the marriage of the goddess Rudrāṇī was accomplished, and following the union of the divine, great-souled (Rudra) with the goddess, all (the gods), being agitated, then approached the revered (Rudra).
ते महादेवमासीनं देवीं च वरदामुमाम् ।
प्रसाद्य शिरसा सर्वे रुद्रमूचुर्भृगूद्वह ॥४२॥
प्रसाद्य शिरसा सर्वे रुद्रमूचुर्भृगूद्वह ॥४२॥
42. te mahādevamāsīnaṁ devīṁ ca varadāmumām ,
prasādya śirasā sarve rudramūcurbhṛgūdvaha.
prasādya śirasā sarve rudramūcurbhṛgūdvaha.
42.
te mahādevam āsīnam devīm ca varadām umām
prasādya śirasā sarve rudram ūcuḥ bhṛgūdvaha
prasādya śirasā sarve rudram ūcuḥ bhṛgūdvaha
42.
bhṛgūdvaha sarve śirasā āsīnam mahādevam
ca varadām devīm umām prasādya rudram ūcuḥ
ca varadām devīm umām prasādya rudram ūcuḥ
42.
O upholder of the Bhṛgu lineage, having propitiated with bowed heads Mahādeva, who was seated, and also the boon-bestowing goddess Umā, all of them then spoke to Rudra.
अयं समागमो देव देव्या सह तवानघ ।
तपस्विनस्तपस्विन्या तेजस्विन्यातितेजसः ।
अमोघतेजास्त्वं देव देवी चेयमुमा तथा ॥४३॥
तपस्विनस्तपस्विन्या तेजस्विन्यातितेजसः ।
अमोघतेजास्त्वं देव देवी चेयमुमा तथा ॥४३॥
43. ayaṁ samāgamo deva devyā saha tavānagha ,
tapasvinastapasvinyā tejasvinyātitejasaḥ ,
amoghatejāstvaṁ deva devī ceyamumā tathā.
tapasvinastapasvinyā tejasvinyātitejasaḥ ,
amoghatejāstvaṁ deva devī ceyamumā tathā.
43.
ayam samāgamaḥ deva devyā saha tava
anagha tapasvinaḥ tapasvinyāḥ
tejasvinyāḥ atitejasaḥ amoghatejāḥ
tvam deva devī ca iyam umā tathā
anagha tapasvinaḥ tapasvinyāḥ
tejasvinyāḥ atitejasaḥ amoghatejāḥ
tvam deva devī ca iyam umā tathā
43.
anagha deva ayam tava devyā saha
samāgamaḥ tapasvinaḥ tapasvinyāḥ
atitejasaḥ tejasvinyāḥ tvam deva
amoghatejāḥ ca iyam devī umā tathā
samāgamaḥ tapasvinaḥ tapasvinyāḥ
atitejasaḥ tejasvinyāḥ tvam deva
amoghatejāḥ ca iyam devī umā tathā
43.
O sinless one (anagha), O god, this union of yours with the goddess (devī) is that of an ascetic with an ascetic, and of one exceedingly brilliant with one who is radiant. You, O god, possess unfailing energy, and this goddess (devī) Umā is likewise (of unfailing energy).
अपत्यं युवयोर्देव बलवद्भविता प्रभो ।
तन्नूनं त्रिषु लोकेषु न किंचिच्छेषयिष्यति ॥४४॥
तन्नूनं त्रिषु लोकेषु न किंचिच्छेषयिष्यति ॥४४॥
44. apatyaṁ yuvayordeva balavadbhavitā prabho ,
tannūnaṁ triṣu lokeṣu na kiṁciccheṣayiṣyati.
tannūnaṁ triṣu lokeṣu na kiṁciccheṣayiṣyati.
44.
apatyam yuvayoḥ deva balavat bhavitā prabho
tat nūnam triṣu lokeṣu na kiṃcit śeṣayiṣyati
tat nūnam triṣu lokeṣu na kiṃcit śeṣayiṣyati
44.
prabho deva yuvayoḥ apatyam balavat bhavitā
tat nūnam triṣu lokeṣu kiṃcit na śeṣayiṣyati
tat nūnam triṣu lokeṣu kiṃcit na śeṣayiṣyati
44.
O Lord, O God, the offspring of you two will certainly be very powerful. Indeed, that child will leave nothing remaining in the three worlds.
तदेभ्यः प्रणतेभ्यस्त्वं देवेभ्यः पृथुलोचन ।
वरं प्रयच्छ लोकेश त्रैलोक्यहितकाम्यया ।
अपत्यार्थं निगृह्णीष्व तेजो ज्वलितमुत्तमम् ॥४५॥
वरं प्रयच्छ लोकेश त्रैलोक्यहितकाम्यया ।
अपत्यार्थं निगृह्णीष्व तेजो ज्वलितमुत्तमम् ॥४५॥
45. tadebhyaḥ praṇatebhyastvaṁ devebhyaḥ pṛthulocana ,
varaṁ prayaccha lokeśa trailokyahitakāmyayā ,
apatyārthaṁ nigṛhṇīṣva tejo jvalitamuttamam.
varaṁ prayaccha lokeśa trailokyahitakāmyayā ,
apatyārthaṁ nigṛhṇīṣva tejo jvalitamuttamam.
45.
tat ebhyaḥ praṇatebhyaḥ tvam devebhyaḥ
pṛthulocana varam prayaccha lokeśa
trailokyahitakāmyayā apatyārtham
nigṛhṇīṣva tejaḥ jvalitam uttamam
pṛthulocana varam prayaccha lokeśa
trailokyahitakāmyayā apatyārtham
nigṛhṇīṣva tejaḥ jvalitam uttamam
45.
pṛthulocana lokeśa tvam trailokyahitakāmyayā
ebhyaḥ praṇatebhyaḥ
devebhyaḥ varam prayaccha apatyārtham
jvalitam uttamam tejaḥ nigṛhṇīṣva
ebhyaḥ praṇatebhyaḥ
devebhyaḥ varam prayaccha apatyārtham
jvalitam uttamam tejaḥ nigṛhṇīṣva
45.
Therefore, O broad-eyed one, O lord of the worlds, out of a desire for the welfare of the three worlds, you should grant a boon to these gods who are prostrating before you. For the sake of offspring, take hold of your supreme, blazing creative energy.
इति तेषां कथयतां भगवान्गोवृषध्वजः ।
एवमस्त्विति देवांस्तान्विप्रर्षे प्रत्यभाषत ॥४६॥
एवमस्त्विति देवांस्तान्विप्रर्षे प्रत्यभाषत ॥४६॥
46. iti teṣāṁ kathayatāṁ bhagavāngovṛṣadhvajaḥ ,
evamastviti devāṁstānviprarṣe pratyabhāṣata.
evamastviti devāṁstānviprarṣe pratyabhāṣata.
46.
iti teṣām kathayatām bhagavān govṛṣadhvajaḥ
evam astu iti devān tān viprarṣe pratyabhāṣata
evam astu iti devān tān viprarṣe pratyabhāṣata
46.
viprarṣe iti teṣām kathayatām bhagavān
govṛṣadhvajaḥ tān devān evam astu iti pratyabhāṣata
govṛṣadhvajaḥ tān devān evam astu iti pratyabhāṣata
46.
O Brahmin sage, as they were speaking thus, the revered Lord, whose banner is a bull, replied to those gods, saying, 'So be it!'
इत्युक्त्वा चोर्ध्वमनयत्तद्रेतो वृषवाहनः ।
ऊर्ध्वरेताः समभवत्ततःप्रभृति चापि सः ॥४७॥
ऊर्ध्वरेताः समभवत्ततःप्रभृति चापि सः ॥४७॥
47. ityuktvā cordhvamanayattadreto vṛṣavāhanaḥ ,
ūrdhvaretāḥ samabhavattataḥprabhṛti cāpi saḥ.
ūrdhvaretāḥ samabhavattataḥprabhṛti cāpi saḥ.
47.
iti uktvā ca ūrdhvam anayat tat retaḥ vṛṣavāhanaḥ
ūrdhvaretāḥ samabhavat tataḥprabhṛti ca api saḥ
ūrdhvaretāḥ samabhavat tataḥprabhṛti ca api saḥ
47.
iti uktvā ca vṛṣavāhanaḥ tat retaḥ ūrdhvam anayat
ca api saḥ tataḥprabhṛti ūrdhvaretāḥ samabhavat
ca api saḥ tataḥprabhṛti ūrdhvaretāḥ samabhavat
47.
And having spoken thus, Shiva, whose vehicle is a bull, drew his creative energy (retas) upwards. From that time onwards, he indeed became one whose seminal fluid (retas) flows upwards (an ūrdhvaretas, i.e., a perfect celibate).
रुद्राणी तु ततः क्रुद्धा प्रजोच्छेदे तथा कृते ।
देवानथाब्रवीत्तत्र स्त्रीभावात्परुषं वचः ॥४८॥
देवानथाब्रवीत्तत्र स्त्रीभावात्परुषं वचः ॥४८॥
48. rudrāṇī tu tataḥ kruddhā prajocchede tathā kṛte ,
devānathābravīttatra strībhāvātparuṣaṁ vacaḥ.
devānathābravīttatra strībhāvātparuṣaṁ vacaḥ.
48.
rudrāṇī tu tataḥ kruddhā prajā ucćhede tathā kṛte
devān atha abravīt tatra strībhāvāt paruṣam vacaḥ
devān atha abravīt tatra strībhāvāt paruṣam vacaḥ
48.
tataḥ tu prajā ucćhede tathā kṛte,
kruddhā rudrāṇī strībhāvāt tatra devān atha paruṣam vacaḥ abravīt
kruddhā rudrāṇī strībhāvāt tatra devān atha paruṣam vacaḥ abravīt
48.
Then, indeed, when such a destruction of offspring had been carried out, the angry Rudrāṇī, due to her feminine nature, spoke harsh words to the gods there.
यस्मादपत्यकामो वै भर्ता मे विनिवर्तितः ।
तस्मात्सर्वे सुरा यूयमनपत्या भविष्यथ ॥४९॥
तस्मात्सर्वे सुरा यूयमनपत्या भविष्यथ ॥४९॥
49. yasmādapatyakāmo vai bhartā me vinivartitaḥ ,
tasmātsarve surā yūyamanapatyā bhaviṣyatha.
tasmātsarve surā yūyamanapatyā bhaviṣyatha.
49.
yasmāt apatyakāmaḥ vai bhartā me vinivartitaḥ
tasmāt sarve surāḥ yūyam anapatyāḥ bhaviṣyatha
tasmāt sarve surāḥ yūyam anapatyāḥ bhaviṣyatha
49.
yasmāt vai me apatyakāmaḥ bhartā vinivartitaḥ,
tasmāt yūyam sarve surāḥ anapatyāḥ bhaviṣyatha
tasmāt yūyam sarve surāḥ anapatyāḥ bhaviṣyatha
49.
Because my husband, desirous of offspring, has indeed been turned away, therefore all you gods shall become childless.
प्रजोच्छेदो मम कृतो यस्माद्युष्माभिरद्य वै ।
तस्मात्प्रजा वः खगमाः सर्वेषां न भविष्यति ॥५०॥
तस्मात्प्रजा वः खगमाः सर्वेषां न भविष्यति ॥५०॥
50. prajocchedo mama kṛto yasmādyuṣmābhiradya vai ,
tasmātprajā vaḥ khagamāḥ sarveṣāṁ na bhaviṣyati.
tasmātprajā vaḥ khagamāḥ sarveṣāṁ na bhaviṣyati.
50.
prajā ucćhedaḥ mama kṛtaḥ yasmāt yuṣmābhiḥ adya vai
tasmāt prajā vaḥ khagamāḥ sarveṣām na bhaviṣyati
tasmāt prajā vaḥ khagamāḥ sarveṣām na bhaviṣyati
50.
yasmāt adya vai yuṣmābhiḥ mama prajā ucćhedaḥ kṛtaḥ,
tasmāt vaḥ sarveṣām prajā khagamāḥ na bhaviṣyati
tasmāt vaḥ sarveṣām prajā khagamāḥ na bhaviṣyati
50.
Because you have indeed caused the destruction of my offspring today, therefore the progeny of all of you will come to naught.
पावकस्तु न तत्रासीच्छापकाले भृगूद्वह ।
देवा देव्यास्तथा शापादनपत्यास्तदाभवन् ॥५१॥
देवा देव्यास्तथा शापादनपत्यास्तदाभवन् ॥५१॥
51. pāvakastu na tatrāsīcchāpakāle bhṛgūdvaha ,
devā devyāstathā śāpādanapatyāstadābhavan.
devā devyāstathā śāpādanapatyāstadābhavan.
51.
pāvakaḥ tu na tatra āsīt śāpakāle bhṛgūdvaha
devāḥ devyāḥ tathā śāpāt anapatyāḥ tadā abhavan
devāḥ devyāḥ tathā śāpāt anapatyāḥ tadā abhavan
51.
bhṛgūdvaha,
tu śāpakāle pāvakaḥ na tatra āsīt.
tathā tadā devyāḥ śāpāt devāḥ anapatyāḥ abhavan
tu śāpakāle pāvakaḥ na tatra āsīt.
tathā tadā devyāḥ śāpāt devāḥ anapatyāḥ abhavan
51.
O descendant of Bhṛgu, at the time of the curse, Agni (Pāvaka) was not present there. Thus, because of the goddess's curse, the gods then became childless.
रुद्रस्तु तेजोऽप्रतिमं धारयामास तत्तदा ।
प्रस्कन्नं तु ततस्तस्मात्किंचित्तत्रापतद्भुवि ॥५२॥
प्रस्कन्नं तु ततस्तस्मात्किंचित्तत्रापतद्भुवि ॥५२॥
52. rudrastu tejo'pratimaṁ dhārayāmāsa tattadā ,
praskannaṁ tu tatastasmātkiṁcittatrāpatadbhuvi.
praskannaṁ tu tatastasmātkiṁcittatrāpatadbhuvi.
52.
rudraḥ tu tejaḥ apratimam dhārayāmāsa tat tadā
praskannam tu tataḥ tasmāt kiṃcit tatra apatat bhuvi
praskannam tu tataḥ tasmāt kiṃcit tatra apatat bhuvi
52.
tadā rudraḥ apratimam tejaḥ tat dhārayāmāsa tu
tataḥ tasmāt praskannam kiṃcit tatra bhuvi apatat
tataḥ tasmāt praskannam kiṃcit tatra bhuvi apatat
52.
Rudra then held that unequaled radiance. But something, having spilled from him, fell onto the ground there.
तत्पपात तदा चाग्नौ ववृधे चाद्भुतोपमम् ।
तेजस्तेजसि संपृक्तमेकयोनित्वमागतम् ॥५३॥
तेजस्तेजसि संपृक्तमेकयोनित्वमागतम् ॥५३॥
53. tatpapāta tadā cāgnau vavṛdhe cādbhutopamam ,
tejastejasi saṁpṛktamekayonitvamāgatam.
tejastejasi saṁpṛktamekayonitvamāgatam.
53.
tat papāta tadā ca agnau vavṛdhe ca adbhutopamam
tejas tejasi saṃpṛktam ekayonitvam āgatam
tejas tejasi saṃpṛktam ekayonitvam āgatam
53.
tadā tat agnau papāta ca adbhutopamam vavṛdhe
tejas tejasi saṃpṛktam ekayonitvam āgatam
tejas tejasi saṃpṛktam ekayonitvam āgatam
53.
That (radiance) then fell into the fire and grew, becoming wonderfully magnificent. That brilliance, having merged with fire's own brilliance, had attained a single source.
एतस्मिन्नेव काले तु देवाः शक्रपुरोगमाः ।
असुरस्तारको नाम तेन संतापिता भृशम् ॥५४॥
असुरस्तारको नाम तेन संतापिता भृशम् ॥५४॥
54. etasminneva kāle tu devāḥ śakrapurogamāḥ ,
asurastārako nāma tena saṁtāpitā bhṛśam.
asurastārako nāma tena saṁtāpitā bhṛśam.
54.
etasmin eva kāle tu devāḥ śakrapurogamāḥ
asuraḥ tārakaḥ nāma tena saṃtāpitāḥ bhṛśam
asuraḥ tārakaḥ nāma tena saṃtāpitāḥ bhṛśam
54.
tu etasmin eva kāle śakrapurogamāḥ devāḥ
tārakaḥ nāma asuraḥ tena bhṛśam saṃtāpitāḥ
tārakaḥ nāma asuraḥ tena bhṛśam saṃtāpitāḥ
54.
But at this very time, the gods, with Indra as their leader, were greatly tormented by an asura named Tāraka.
आदित्या वसवो रुद्रा मरुतोऽथाश्विनावपि ।
साध्याश्च सर्वे संत्रस्ता दैतेयस्य पराक्रमात् ॥५५॥
साध्याश्च सर्वे संत्रस्ता दैतेयस्य पराक्रमात् ॥५५॥
55. ādityā vasavo rudrā maruto'thāśvināvapi ,
sādhyāśca sarve saṁtrastā daiteyasya parākramāt.
sādhyāśca sarve saṁtrastā daiteyasya parākramāt.
55.
ādityāḥ vasavaḥ rudrāḥ marutaḥ atha aśvinau api
sādhyāḥ ca sarve saṃtrastāḥ daiteyasya parākramāt
sādhyāḥ ca sarve saṃtrastāḥ daiteyasya parākramāt
55.
ādityāḥ vasavaḥ rudrāḥ marutaḥ atha aśvinau api
ca sarve sādhyāḥ daiteyasya parākramāt saṃtrastāḥ
ca sarve sādhyāḥ daiteyasya parākramāt saṃtrastāḥ
55.
The Adityas, Vasus, Rudras, Maruts, the two Ashvins, and all the Sadhyas were all greatly distressed by the valor of the Daitya (Tāraka).
स्थानानि देवतानां हि विमानानि पुराणि च ।
ऋषीणामाश्रमाश्चैव बभूवुरसुरैर्हृताः ॥५६॥
ऋषीणामाश्रमाश्चैव बभूवुरसुरैर्हृताः ॥५६॥
56. sthānāni devatānāṁ hi vimānāni purāṇi ca ,
ṛṣīṇāmāśramāścaiva babhūvurasurairhṛtāḥ.
ṛṣīṇāmāśramāścaiva babhūvurasurairhṛtāḥ.
56.
sthānāni devatānām hi vimānāni purāṇi ca
ṛṣīṇām āśramāḥ ca eva babhūvuḥ asuraiḥ hṛtāḥ
ṛṣīṇām āśramāḥ ca eva babhūvuḥ asuraiḥ hṛtāḥ
56.
hi devatānām sthānāni vimānāni purāṇi ca
ṛṣīṇām āśramāḥ ca eva asuraiḥ hṛtāḥ babhūvuḥ
ṛṣīṇām āśramāḥ ca eva asuraiḥ hṛtāḥ babhūvuḥ
56.
Indeed, the abodes, palaces, and cities of the deities, and also the hermitages of the sages, were all seized by the asuras.
ते दीनमनसः सर्वे देवाश्च ऋषयश्च ह ।
प्रजग्मुः शरणं देवं ब्रह्माणमजरं प्रभुम् ॥५७॥
प्रजग्मुः शरणं देवं ब्रह्माणमजरं प्रभुम् ॥५७॥
57. te dīnamanasaḥ sarve devāśca ṛṣayaśca ha ,
prajagmuḥ śaraṇaṁ devaṁ brahmāṇamajaraṁ prabhum.
prajagmuḥ śaraṇaṁ devaṁ brahmāṇamajaraṁ prabhum.
57.
te dīnamanasaḥ sarve devāḥ ca ṛṣayaḥ ca ha
prajagmuḥ śaraṇam devam brahmāṇam ajaram prabhum
prajagmuḥ śaraṇam devam brahmāṇam ajaram prabhum
57.
te sarve devāḥ ca ṛṣayaḥ ca dīnamanasaḥ ha
ajaram prabhum devam brahmāṇam śaraṇam prajagmuḥ
ajaram prabhum devam brahmāṇam śaraṇam prajagmuḥ
57.
All of them, the gods and sages, distressed in mind, indeed went to seek refuge in the ageless lord, the deity (brahman) Brahmā.
Links to all chapters:
ādi parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
sabhā parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
vana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
virāṭa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
udyoga parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
bhīṣma parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
droṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
karṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
śalya parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
sauptika parva
strī parva
śānti parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
Chapter 300
Chapter 301
Chapter 302
Chapter 303
Chapter 304
Chapter 305
Chapter 306
Chapter 307
Chapter 308
Chapter 309
Chapter 310
Chapter 311
Chapter 312
Chapter 313
Chapter 314
Chapter 315
Chapter 316
Chapter 317
Chapter 318
Chapter 319
Chapter 320
Chapter 321
Chapter 322
Chapter 323
Chapter 324
Chapter 325
Chapter 326
Chapter 327
Chapter 328
Chapter 329
Chapter 330
Chapter 331
Chapter 332
Chapter 333
Chapter 334
Chapter 335
Chapter 336
Chapter 337
Chapter 338
Chapter 339
Chapter 340
Chapter 341
Chapter 342
Chapter 343
Chapter 344
Chapter 345
Chapter 346
Chapter 347
Chapter 348
Chapter 349
Chapter 350
Chapter 351
Chapter 352
Chapter 353
anuśāsana parva (current book)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83 (current chapter)
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
aśvamedhika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
āśramavāsika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47