महाभारतः
mahābhārataḥ
-
book-12, chapter-63
भीष्म उवाच ।
ज्याकर्षणं शत्रुनिबर्हणं च कृषिर्वणिज्या पशुपालनं च ।
शुश्रूषणं चापि तथार्थहेतोरकार्यमेतत्परमं द्विजस्य ॥१॥
ज्याकर्षणं शत्रुनिबर्हणं च कृषिर्वणिज्या पशुपालनं च ।
शुश्रूषणं चापि तथार्थहेतोरकार्यमेतत्परमं द्विजस्य ॥१॥
1. bhīṣma uvāca ,
jyākarṣaṇaṁ śatrunibarhaṇaṁ ca; kṛṣirvaṇijyā paśupālanaṁ ca ,
śuśrūṣaṇaṁ cāpi tathārthaheto;rakāryametatparamaṁ dvijasya.
jyākarṣaṇaṁ śatrunibarhaṇaṁ ca; kṛṣirvaṇijyā paśupālanaṁ ca ,
śuśrūṣaṇaṁ cāpi tathārthaheto;rakāryametatparamaṁ dvijasya.
1.
bhīṣmaḥ uvāca jyā-ākarṣaṇam
śatru-nibarhaṇam ca kṛṣiḥ vaṇijyā paśu-pālanam
ca śuśrūṣaṇam ca api tathā
artha-hetoḥ akāryam etat paramam dvijasya
śatru-nibarhaṇam ca kṛṣiḥ vaṇijyā paśu-pālanam
ca śuśrūṣaṇam ca api tathā
artha-hetoḥ akāryam etat paramam dvijasya
1.
bhīṣmaḥ uvāca jyā-ākarṣaṇam ca
śatru-nibarhaṇam ca kṛṣiḥ vaṇijyā paśu-pālanam
ca tathā artha-hetoḥ api ca
śuśrūṣaṇam etat dvijasya paramam akāryam
śatru-nibarhaṇam ca kṛṣiḥ vaṇijyā paśu-pālanam
ca tathā artha-hetoḥ api ca
śuśrūṣaṇam etat dvijasya paramam akāryam
1.
Bhishma said: Drawing the bow, slaying enemies, and agriculture, trade, cattle-rearing, as well as rendering service for the sake of wealth - these are supremely improper (actions) for a twice-born (dvija).
सेव्यं तु ब्रह्मषट्कर्म गृहस्थेन मनीषिणा ।
कृतकृत्यस्य चारण्ये वासो विप्रस्य शस्यते ॥२॥
कृतकृत्यस्य चारण्ये वासो विप्रस्य शस्यते ॥२॥
2. sevyaṁ tu brahmaṣaṭkarma gṛhasthena manīṣiṇā ,
kṛtakṛtyasya cāraṇye vāso viprasya śasyate.
kṛtakṛtyasya cāraṇye vāso viprasya śasyate.
2.
sevyam tu brahma-ṣaṭ-karma gṛhasthena manīṣiṇā
kṛta-kṛtyasya ca araṇye vāsaḥ viprasya śasyate
kṛta-kṛtyasya ca araṇye vāsaḥ viprasya śasyate
2.
tu gṛhasthena manīṣiṇā brahma-ṣaṭ-karma sevyam
ca kṛta-kṛtyasya viprasya araṇye vāsaḥ śasyate
ca kṛta-kṛtyasya viprasya araṇye vāsaḥ śasyate
2.
However, the six sacred duties (brahmaṣaṭkarma) are to be observed by a wise householder (gṛhastha). And for a Brahmin (vipra) who has fulfilled his obligations (kṛtakṛtya), residence in the forest (araṇya) is commended.
राजप्रैष्यं कृषिधनं जीवनं च वणिज्यया ।
कौटिल्यं कौलटेयं च कुसीदं च विवर्जयेत् ॥३॥
कौटिल्यं कौलटेयं च कुसीदं च विवर्जयेत् ॥३॥
3. rājapraiṣyaṁ kṛṣidhanaṁ jīvanaṁ ca vaṇijyayā ,
kauṭilyaṁ kaulaṭeyaṁ ca kusīdaṁ ca vivarjayet.
kauṭilyaṁ kaulaṭeyaṁ ca kusīdaṁ ca vivarjayet.
3.
rāja-praīṣyam kṛṣi-dhanam jīvanam ca vaṇijyayā
kauṭilyam kaulaṭeyam ca kusīdam ca vivarjayet
kauṭilyam kaulaṭeyam ca kusīdam ca vivarjayet
3.
rāja-praīṣyam kṛṣi-dhanam ca vaṇijyayā jīvanam
kauṭilyam ca kaulaṭeyam ca kusīdam vivarjayet
kauṭilyam ca kaulaṭeyam ca kusīdam vivarjayet
3.
One should avoid royal service, wealth from agriculture, and a livelihood (jīvanam) through trade; also deceit, profligacy, and usury.
शूद्रो राजन्भवति ब्रह्मबन्धुर्दुश्चारित्र्यो यश्च धर्मादपेतः ।
वृषलीपतिः पिशुनो नर्तकश्च ग्रामप्रैष्यो यश्च भवेद्विकर्मा ॥४॥
वृषलीपतिः पिशुनो नर्तकश्च ग्रामप्रैष्यो यश्च भवेद्विकर्मा ॥४॥
4. śūdro rājanbhavati brahmabandhu;rduścāritryo yaśca dharmādapetaḥ ,
vṛṣalīpatiḥ piśuno nartakaśca; grāmapraiṣyo yaśca bhavedvikarmā.
vṛṣalīpatiḥ piśuno nartakaśca; grāmapraiṣyo yaśca bhavedvikarmā.
4.
śūdraḥ rājan bhavati brahma-bandhuḥ
duś-cāritryaḥ yaḥ ca dharmāt apetaḥ
vṛṣalī-patiḥ piśunaḥ nartakaḥ ca
grāma-praīṣyaḥ yaḥ ca bhavet vi-karmā
duś-cāritryaḥ yaḥ ca dharmāt apetaḥ
vṛṣalī-patiḥ piśunaḥ nartakaḥ ca
grāma-praīṣyaḥ yaḥ ca bhavet vi-karmā
4.
rājan yaḥ brahma-bandhuḥ duś-cāritryaḥ
ca dharmāt apetaḥ saḥ śūdraḥ bhavati
ca yaḥ vṛṣalī-patiḥ piśunaḥ nartakaḥ
ca grāma-praīṣyaḥ ca vi-karmā bhavet
ca dharmāt apetaḥ saḥ śūdraḥ bhavati
ca yaḥ vṛṣalī-patiḥ piśunaḥ nartakaḥ
ca grāma-praīṣyaḥ ca vi-karmā bhavet
4.
O King, he becomes a Śūdra who is merely a nominal Brahmin (brahmabandhu), whose conduct is bad, and who is devoid of his natural law (dharma). And whoever becomes the husband of a Śūdra woman (vṛṣalīpati), a slanderer, a dancer, or a village servant, and whoever performs prohibited actions (vikarma) - he also becomes a Śūdra.
जपन्वेदानजपंश्चापि राजन्समः शूद्रैर्दासवच्चापि भोज्यः ।
एते सर्वे शूद्रसमा भवन्ति राजन्नेतान्वर्जयेद्देवकृत्ये ॥५॥
एते सर्वे शूद्रसमा भवन्ति राजन्नेतान्वर्जयेद्देवकृत्ये ॥५॥
5. japanvedānajapaṁścāpi rāja;nsamaḥ śūdrairdāsavaccāpi bhojyaḥ ,
ete sarve śūdrasamā bhavanti; rājannetānvarjayeddevakṛtye.
ete sarve śūdrasamā bhavanti; rājannetānvarjayeddevakṛtye.
5.
japan vedān ajapan ca api rājan
samaḥ śūtraiḥ dāsavat ca api
bhojyaḥ ete sarve śūdrasamā bhavanti
rājan etān varjayet devakṛtye
samaḥ śūtraiḥ dāsavat ca api
bhojyaḥ ete sarve śūdrasamā bhavanti
rājan etān varjayet devakṛtye
5.
rājan! japan vedān api ajapan ca api,
śūtraiḥ samaḥ dāsavat ca api bhojyaḥ,
ete sarve śūdrasamā bhavanti.
rājan! devakṛtye etān varjayet.
śūtraiḥ samaḥ dāsavat ca api bhojyaḥ,
ete sarve śūdrasamā bhavanti.
rājan! devakṛtye etān varjayet.
5.
O King, (a Brahmin) who, whether reciting the Vedas or not reciting them, is considered equal to Shudras, and fit to be fed like a slave – all such individuals become equal to Shudras. O King, one should avoid these (Brahmins) in sacred rites.
निर्मर्यादे चाशने क्रूरवृत्तौ हिंसात्मके त्यक्तधर्मस्ववृत्ते ।
हव्यं कव्यं यानि चान्यानि राजन्देयान्यदेयानि भवन्ति तस्मिन् ॥६॥
हव्यं कव्यं यानि चान्यानि राजन्देयान्यदेयानि भवन्ति तस्मिन् ॥६॥
6. nirmaryāde cāśane krūravṛttau; hiṁsātmake tyaktadharmasvavṛtte ,
havyaṁ kavyaṁ yāni cānyāni rāja;ndeyānyadeyāni bhavanti tasmin.
havyaṁ kavyaṁ yāni cānyāni rāja;ndeyānyadeyāni bhavanti tasmin.
6.
nirmaryāde ca aśane krūravṛttau
hiṃsātmake tyaktadharmasvavṛtte
havyaṃ kavyaṃ yāni ca anyāni rājan
deyāni adeyāni bhavanti tasmin
hiṃsātmake tyaktadharmasvavṛtte
havyaṃ kavyaṃ yāni ca anyāni rājan
deyāni adeyāni bhavanti tasmin
6.
rājan! nirmaryāde aśane,
krūravṛttau,
hiṃsātmake,
tyaktadharmasvavṛtte ca tasmin,
havyaṃ kavyaṃ ca yāni anyāni deyāni adeyāni bhavanti.
krūravṛttau,
hiṃsātmake,
tyaktadharmasvavṛtte ca tasmin,
havyaṃ kavyaṃ ca yāni anyāni deyāni adeyāni bhavanti.
6.
O King, for such a person - who is unrestrained in eating, of cruel disposition, violent, and has abandoned their own intrinsic nature (dharma) - offerings meant for gods (havya), those for ancestors (kavya), and any other donations, become both worthy and unworthy of being given.
तस्माद्धर्मो विहितो ब्राह्मणस्य दमः शौचं चार्जवं चापि राजन् ।
तथा विप्रस्याश्रमाः सर्व एव पुरा राजन्ब्रह्मणा वै निसृष्टाः ॥७॥
तथा विप्रस्याश्रमाः सर्व एव पुरा राजन्ब्रह्मणा वै निसृष्टाः ॥७॥
7. tasmāddharmo vihito brāhmaṇasya; damaḥ śaucaṁ cārjavaṁ cāpi rājan ,
tathā viprasyāśramāḥ sarva eva; purā rājanbrahmaṇā vai nisṛṣṭāḥ.
tathā viprasyāśramāḥ sarva eva; purā rājanbrahmaṇā vai nisṛṣṭāḥ.
7.
tasmāt dharmaḥ vihitaḥ brāhmaṇasya
damaḥ śaucam ca ārjavam ca api
rājan tathā viprasya āśramāḥ sarve
eva purā rājan brahmaṇā vai nisṛṣṭāḥ
damaḥ śaucam ca ārjavam ca api
rājan tathā viprasya āśramāḥ sarve
eva purā rājan brahmaṇā vai nisṛṣṭāḥ
7.
tasmāt,
rājan! brāhmaṇasya dharmaḥ damaḥ śaucam ca ārjavam ca api vihitaḥ.
tathā,
rājan! viprasya sarve eva āśramāḥ purā brahmaṇā vai nisṛṣṭāḥ.
rājan! brāhmaṇasya dharmaḥ damaḥ śaucam ca ārjavam ca api vihitaḥ.
tathā,
rājan! viprasya sarve eva āśramāḥ purā brahmaṇā vai nisṛṣṭāḥ.
7.
Therefore, O King, the natural law (dharma) prescribed for a Brahmin is self-control, purity, and straightforwardness. Similarly, O King, all the stages of life (āśramas) for a Brahmin were indeed ordained by Brahmā in ancient times.
यः स्याद्दान्तः सोमप आर्यशीलः सानुक्रोशः सर्वसहो निराशीः ।
ऋजुर्मृदुरनृशंसः क्षमावान्स वै विप्रो नेतरः पापकर्मा ॥८॥
ऋजुर्मृदुरनृशंसः क्षमावान्स वै विप्रो नेतरः पापकर्मा ॥८॥
8. yaḥ syāddāntaḥ somapa āryaśīlaḥ; sānukrośaḥ sarvasaho nirāśīḥ ,
ṛjurmṛduranṛśaṁsaḥ kṣamāvā;nsa vai vipro netaraḥ pāpakarmā.
ṛjurmṛduranṛśaṁsaḥ kṣamāvā;nsa vai vipro netaraḥ pāpakarmā.
8.
yaḥ syāt dāntaḥ somapaḥ āryaśīlaḥ
sānukrośaḥ sarvasahaḥ nirāśīḥ
ṛjuḥ mṛduḥ anṛśaṃsaḥ kṣamāvān
sa vai vipraḥ na itaraḥ pāpakarmā
sānukrośaḥ sarvasahaḥ nirāśīḥ
ṛjuḥ mṛduḥ anṛśaṃsaḥ kṣamāvān
sa vai vipraḥ na itaraḥ pāpakarmā
8.
yaḥ dāntaḥ somapaḥ āryaśīlaḥ sānukrośaḥ sarvasahaḥ nirāśīḥ ṛjuḥ mṛduḥ anṛśaṃsaḥ kṣamāvān syāt,
sa vai vipraḥ.
itaraḥ pāpakarmā na.
sa vai vipraḥ.
itaraḥ pāpakarmā na.
8.
The one who is self-controlled, a Soma-drinker, of noble character, compassionate, enduring of all things, free from desires, straightforward, gentle, not cruel, and patient – that person is indeed a Brahmin (vipra), and no other who performs sinful actions.
शूद्रं वैश्यं राजपुत्रं च राजँल्लोकाः सर्वे संश्रिता धर्मकामाः ।
तस्माद्वर्णाञ्जातिधर्मेषु सक्तान्मत्वा विष्णुर्नेच्छति पाण्डुपुत्र ॥९॥
तस्माद्वर्णाञ्जातिधर्मेषु सक्तान्मत्वा विष्णुर्नेच्छति पाण्डुपुत्र ॥९॥
9. śūdraṁ vaiśyaṁ rājaputraṁ ca rājaँ;llokāḥ sarve saṁśritā dharmakāmāḥ ,
tasmādvarṇāñjātidharmeṣu saktā;nmatvā viṣṇurnecchati pāṇḍuputra.
tasmādvarṇāñjātidharmeṣu saktā;nmatvā viṣṇurnecchati pāṇḍuputra.
9.
śūdraṃ vaiśyaṃ rājaputraṃ ca rājan
lokāḥ sarve saṃśritāḥ dharmakāmāḥ
tasmāt varṇān jātidharmeṣu saktān
matvā viṣṇuḥ na icchati pāṇḍuputra
lokāḥ sarve saṃśritāḥ dharmakāmāḥ
tasmāt varṇān jātidharmeṣu saktān
matvā viṣṇuḥ na icchati pāṇḍuputra
9.
rājan pāṇḍuputra sarve lokāḥ
dharmakāmāḥ śūdraṃ vaiśyaṃ rājaputraṃ ca
saṃśritāḥ tasmāt jātidharmeṣu
saktān varṇān matvā viṣṇuḥ na icchati
dharmakāmāḥ śūdraṃ vaiśyaṃ rājaputraṃ ca
saṃśritāḥ tasmāt jātidharmeṣu
saktān varṇān matvā viṣṇuḥ na icchati
9.
O King, O son of Pāṇḍu, all people who desire natural law (dharma) rely on the Śūdra, the Vaiśya, and the prince. Therefore, considering these social classes (varṇas) engaged in their intrinsic duties (dharma) based on their birth, Vishnu does not wish for their destruction.
लोके चेदं सर्वलोकस्य न स्याच्चातुर्वर्ण्यं वेदवादाश्च न स्युः ।
सर्वाश्चेज्याः सर्वलोकक्रियाश्च सद्यः सर्वे चाश्रमस्था न वै स्युः ॥१०॥
सर्वाश्चेज्याः सर्वलोकक्रियाश्च सद्यः सर्वे चाश्रमस्था न वै स्युः ॥१०॥
10. loke cedaṁ sarvalokasya na syā;ccāturvarṇyaṁ vedavādāśca na syuḥ ,
sarvāścejyāḥ sarvalokakriyāśca; sadyaḥ sarve cāśramasthā na vai syuḥ.
sarvāścejyāḥ sarvalokakriyāśca; sadyaḥ sarve cāśramasthā na vai syuḥ.
10.
loke ca idaṃ sarvalokasya na syāt
cāturvarṇyaṃ vedavādāḥ ca na syuḥ
sarvāḥ ca ijyāḥ sarvalokakriyāḥ ca
sadyaḥ sarve ca āśramasthāḥ na vai syuḥ
cāturvarṇyaṃ vedavādāḥ ca na syuḥ
sarvāḥ ca ijyāḥ sarvalokakriyāḥ ca
sadyaḥ sarve ca āśramasthāḥ na vai syuḥ
10.
ca cet idaṃ cāturvarṇyaṃ sarvalokasya
loke na syāt vedavādāḥ ca na syuḥ
sarvāḥ ijyāḥ ca sarvalokakriyāḥ ca
vai ca sarve āśramasthāḥ sadyaḥ na syuḥ
loke na syāt vedavādāḥ ca na syuḥ
sarvāḥ ijyāḥ ca sarvalokakriyāḥ ca
vai ca sarve āśramasthāḥ sadyaḥ na syuḥ
10.
And if this system of the four social classes (cāturvarṇya) did not exist in the world for all people, then neither the Vedic injunctions, nor all forms of worship, nor all human activities would exist. Indeed, all those who abide in the stages of life (āśramas) would immediately cease to be.
यश्च त्रयाणां वर्णानामिच्छेदाश्रमसेवनम् ।
कर्तुमाश्रमदृष्टांश्च धर्मांस्ताञ्शृणु पाण्डव ॥११॥
कर्तुमाश्रमदृष्टांश्च धर्मांस्ताञ्शृणु पाण्डव ॥११॥
11. yaśca trayāṇāṁ varṇānāmicchedāśramasevanam ,
kartumāśramadṛṣṭāṁśca dharmāṁstāñśṛṇu pāṇḍava.
kartumāśramadṛṣṭāṁśca dharmāṁstāñśṛṇu pāṇḍava.
11.
yaḥ ca trayāṇāṃ varṇānām icchet āśramasevanam
kartum āśramadṛṣṭān ca dharmān tān śṛṇu pāṇḍava
kartum āśramadṛṣṭān ca dharmān tān śṛṇu pāṇḍava
11.
ca pāṇḍava yaḥ trayāṇāṃ varṇānām āśramasevanam
ca āśramadṛṣṭān tān dharmān kartum icchet śṛṇu
ca āśramadṛṣṭān tān dharmān kartum icchet śṛṇu
11.
And O son of Pāṇḍu, whoever desires to undertake the observance of the stages of life (āśramas) and the intrinsic duties (dharma) prescribed for them among the three social classes - listen to those (duties).
शुश्रूषाकृतकृत्यस्य कृतसंतानकर्मणः ।
अभ्यनुज्ञाप्य राजानं शूद्रस्य जगतीपते ॥१२॥
अभ्यनुज्ञाप्य राजानं शूद्रस्य जगतीपते ॥१२॥
12. śuśrūṣākṛtakṛtyasya kṛtasaṁtānakarmaṇaḥ ,
abhyanujñāpya rājānaṁ śūdrasya jagatīpate.
abhyanujñāpya rājānaṁ śūdrasya jagatīpate.
12.
śuśrūṣākṛtakṛtyasya kṛtasaṃtānakarmaṇaḥ
abhyanujñāpya rājānaṃ śūdrasya jagatīpate
abhyanujñāpya rājānaṃ śūdrasya jagatīpate
12.
jagatīpate śūdrasya śuśrūṣākṛtakṛtyasya
kṛtasaṃtānakarmaṇaḥ rājānaṃ abhyanujñāpya
kṛtasaṃtānakarmaṇaḥ rājānaṃ abhyanujñāpya
12.
O protector of the earth (jagatīpate), concerning the Śūdra who has fulfilled his duties of service (śuśrūṣā) and completed his procreative and familial duties (karma), after obtaining permission from the king.
अल्पान्तरगतस्यापि दशधर्मगतस्य वा ।
आश्रमा विहिताः सर्वे वर्जयित्वा निराशिषम् ॥१३॥
आश्रमा विहिताः सर्वे वर्जयित्वा निराशिषम् ॥१३॥
13. alpāntaragatasyāpi daśadharmagatasya vā ,
āśramā vihitāḥ sarve varjayitvā nirāśiṣam.
āśramā vihitāḥ sarve varjayitvā nirāśiṣam.
13.
alpāntaragtasya api daśadharmagatasya vā
āśramāḥ vihitāḥ sarve varjayitvā nirāśiṣam
āśramāḥ vihitāḥ sarve varjayitvā nirāśiṣam
13.
nirāśiṣam varjayitvā alpāntaragtasya api
vā daśadharmagatasya sarve āśramāḥ vihitāḥ
vā daśadharmagatasya sarve āśramāḥ vihitāḥ
13.
All the stages of life (āśrama) are prescribed even for one who has spent only a short period (in a stage), or one who has attained the ten virtues (dharma), with the exception of one who is entirely without desires.
भैक्षचर्यां न तु प्राहुस्तस्य तद्धर्मचारिणः ।
तथा वैश्यस्य राजेन्द्र राजपुत्रस्य चैव हि ॥१४॥
तथा वैश्यस्य राजेन्द्र राजपुत्रस्य चैव हि ॥१४॥
14. bhaikṣacaryāṁ na tu prāhustasya taddharmacāriṇaḥ ,
tathā vaiśyasya rājendra rājaputrasya caiva hi.
tathā vaiśyasya rājendra rājaputrasya caiva hi.
14.
bhaikṣacaryām na tu prāhuḥ tasya taddharmacāriṇaḥ
tathā vaiśyasya rājendra rājaputrasya ca eva hi
tathā vaiśyasya rājendra rājaputrasya ca eva hi
14.
rājendra,
tu taddharmacāriṇaḥ tasya bhaikṣacaryām na prāhuḥ; tathā vaiśyasya ca eva hi rājaputrasya (prāhuḥ na)
tu taddharmacāriṇaḥ tasya bhaikṣacaryām na prāhuḥ; tathā vaiśyasya ca eva hi rājaputrasya (prāhuḥ na)
14.
However, they do not prescribe the practice of begging (bhaikṣacaryā) for such a person who upholds his specific natural law (dharma); similarly, O king of kings, this applies to a Vaiśya and indeed to a prince.
कृतकृत्यो वयोतीतो राज्ञः कृतपरिश्रमः ।
वैश्यो गच्छेदनुज्ञातो नृपेणाश्रममण्डलम् ॥१५॥
वैश्यो गच्छेदनुज्ञातो नृपेणाश्रममण्डलम् ॥१५॥
15. kṛtakṛtyo vayotīto rājñaḥ kṛtapariśramaḥ ,
vaiśyo gacchedanujñāto nṛpeṇāśramamaṇḍalam.
vaiśyo gacchedanujñāto nṛpeṇāśramamaṇḍalam.
15.
kṛtakṛtyaḥ vayoatītaḥ rājñaḥ kṛtapariśramaḥ
vaiśyaḥ gacchet anujñātaḥ nṛpeṇa āśramamaṇḍalam
vaiśyaḥ gacchet anujñātaḥ nṛpeṇa āśramamaṇḍalam
15.
kṛtakṛtyaḥ vayoatītaḥ rājñaḥ kṛtapariśramaḥ
vaiśyaḥ nṛpeṇa anujñātaḥ āśramamaṇḍalam gacchet
vaiśyaḥ nṛpeṇa anujñātaḥ āśramamaṇḍalam gacchet
15.
A Vaiśya, who has accomplished his tasks, passed his (active) age, and exerted effort for the king, should, with the king's permission, enter the realm of the stages of life (āśrama).
वेदानधीत्य धर्मेण राजशास्त्राणि चानघ ।
संतानादीनि कर्माणि कृत्वा सोमं निषेव्य च ॥१६॥
संतानादीनि कर्माणि कृत्वा सोमं निषेव्य च ॥१६॥
16. vedānadhītya dharmeṇa rājaśāstrāṇi cānagha ,
saṁtānādīni karmāṇi kṛtvā somaṁ niṣevya ca.
saṁtānādīni karmāṇi kṛtvā somaṁ niṣevya ca.
16.
vedān adhītya dharmeṇa rājaśāstrāṇi ca anagha
santānādīni karmāṇi kṛtvā somam niṣevya ca
santānādīni karmāṇi kṛtvā somam niṣevya ca
16.
anagha,
dharmeṇa vedān ca rājaśāstrāṇi adhītya,
santānādīni karmāṇi kṛtvā ca somam niṣevya
dharmeṇa vedān ca rājaśāstrāṇi adhītya,
santānādīni karmāṇi kṛtvā ca somam niṣevya
16.
Having thoroughly studied the Vedas in accordance with the principles of natural law (dharma), O sinless one, and also the royal sciences, having performed duties such as those related to progeny, and having partaken of Soma (drink)...
पालयित्वा प्रजाः सर्वा धर्मेण वदतां वर ।
राजसूयाश्वमेधादीन्मखानन्यांस्तथैव च ॥१७॥
राजसूयाश्वमेधादीन्मखानन्यांस्तथैव च ॥१७॥
17. pālayitvā prajāḥ sarvā dharmeṇa vadatāṁ vara ,
rājasūyāśvamedhādīnmakhānanyāṁstathaiva ca.
rājasūyāśvamedhādīnmakhānanyāṁstathaiva ca.
17.
pālayitvā prajāḥ sarvāḥ dharmeṇa vadatām vara
rājasūya-aśvamedha-ādīn makhān anyān tathā eva ca
rājasūya-aśvamedha-ādīn makhān anyān tathā eva ca
17.
vadataṃ vara sarvāḥ prajāḥ dharmeṇa pālayitvā
rājasūya-aśvamedha-ādīn anyān makhān tathā eva ca
rājasūya-aśvamedha-ādīn anyān makhān tathā eva ca
17.
O best of speakers, having protected all subjects according to natural law (dharma), and having performed the Rājasūya, Aśvamedha, and other such sacrifices...
समानीय यथापाठं विप्रेभ्यो दत्तदक्षिणः ।
संग्रामे विजयं प्राप्य तथाल्पं यदि वा बहु ॥१८॥
संग्रामे विजयं प्राप्य तथाल्पं यदि वा बहु ॥१८॥
18. samānīya yathāpāṭhaṁ viprebhyo dattadakṣiṇaḥ ,
saṁgrāme vijayaṁ prāpya tathālpaṁ yadi vā bahu.
saṁgrāme vijayaṁ prāpya tathālpaṁ yadi vā bahu.
18.
samānīya yathāpāṭham viprebhyaḥ datta-dakṣiṇaḥ
saṃgrāme vijayam prāpya tathā alpam yadi vā bahu
saṃgrāme vijayam prāpya tathā alpam yadi vā bahu
18.
yathāpāṭham samānīya viprebhyaḥ datta-dakṣiṇaḥ
saṃgrāme alpam vā bahu vijayam prāpya tathā
saṃgrāme alpam vā bahu vijayam prāpya tathā
18.
having gathered (resources) as prescribed and having given donations to the Brahmins; having achieved victory in battle, whether minor or major...
स्थापयित्वा प्रजापालं पुत्रं राज्ये च पाण्डव ।
अन्यगोत्रं प्रशस्तं वा क्षत्रियं क्षत्रियर्षभ ॥१९॥
अन्यगोत्रं प्रशस्तं वा क्षत्रियं क्षत्रियर्षभ ॥१९॥
19. sthāpayitvā prajāpālaṁ putraṁ rājye ca pāṇḍava ,
anyagotraṁ praśastaṁ vā kṣatriyaṁ kṣatriyarṣabha.
anyagotraṁ praśastaṁ vā kṣatriyaṁ kṣatriyarṣabha.
19.
sthāpayitvā prajāpālam putram rājye ca pāṇḍava
anya-gotram praśastam vā kṣatriyam kṣatriya-ṛṣabha
anya-gotram praśastam vā kṣatriyam kṣatriya-ṛṣabha
19.
pāṇḍava kṣatriya-ṛṣabha rājye putram prajāpālam
vā anya-gotram praśastam kṣatriyam ca sthāpayitvā
vā anya-gotram praśastam kṣatriyam ca sthāpayitvā
19.
And O Pāṇḍava, O best of warriors (kṣatriyas), having established a son, or an excellent warrior (kṣatriya) from another family (gotra), as ruler in the kingdom...
अर्चयित्वा पितॄन्सम्यक्पितृयज्ञैर्यथाविधि ।
देवान्यज्ञैरृषीन्वेदैरर्चित्वा चैव यत्नतः ॥२०॥
देवान्यज्ञैरृषीन्वेदैरर्चित्वा चैव यत्नतः ॥२०॥
20. arcayitvā pitṝnsamyakpitṛyajñairyathāvidhi ,
devānyajñairṛṣīnvedairarcitvā caiva yatnataḥ.
devānyajñairṛṣīnvedairarcitvā caiva yatnataḥ.
20.
arcayitvā pitṝn samyak pitṛ-yajñaiḥ yathāvidhi
devān yajñaiḥ ṛṣīn vedaiḥ arcayitvā ca eva yatnataḥ
devān yajñaiḥ ṛṣīn vedaiḥ arcayitvā ca eva yatnataḥ
20.
pitṝn samyak yathāvidhi pitṛ-yajñaiḥ arcayitvā
devān yajñaiḥ ṛṣīn vedaiḥ ca eva yatnataḥ arcayitvā
devān yajñaiḥ ṛṣīn vedaiḥ ca eva yatnataḥ arcayitvā
20.
having properly worshipped the ancestors with ancestral rites (pitṛyajñas), and having diligently worshipped the gods with sacrifices (yajñas) and the sages with (recitations of) the Vedas...
अन्तकाले च संप्राप्ते य इच्छेदाश्रमान्तरम् ।
आनुपूर्व्याश्रमान्राजन्गत्वा सिद्धिमवाप्नुयात् ॥२१॥
आनुपूर्व्याश्रमान्राजन्गत्वा सिद्धिमवाप्नुयात् ॥२१॥
21. antakāle ca saṁprāpte ya icchedāśramāntaram ,
ānupūrvyāśramānrājangatvā siddhimavāpnuyāt.
ānupūrvyāśramānrājangatvā siddhimavāpnuyāt.
21.
antakāle ca samprāpte yaḥ icchet āśramāntaram
ānupūrvyāśramān rājan gatvā siddhim avāpnuyāt
ānupūrvyāśramān rājan gatvā siddhim avāpnuyāt
21.
rājan antakāle ca samprāpte yaḥ āśramāntaram
icchet ānupūrvyāśramān gatvā siddhim avāpnuyāt
icchet ānupūrvyāśramān gatvā siddhim avāpnuyāt
21.
O king, when the final hour (antakāla) arrives, whoever desires to enter another stage of life (āśrama) will attain spiritual perfection (siddhi) by having successively followed the stages of life (āśramas).
राजर्षित्वेन राजेन्द्र भैक्षचर्याध्वसेवया ।
अपेतगृहधर्मोऽपि चरेज्जीवितकाम्यया ॥२२॥
अपेतगृहधर्मोऽपि चरेज्जीवितकाम्यया ॥२२॥
22. rājarṣitvena rājendra bhaikṣacaryādhvasevayā ,
apetagṛhadharmo'pi carejjīvitakāmyayā.
apetagṛhadharmo'pi carejjīvitakāmyayā.
22.
rājarṣitvena rājendra bhaikṣacaryādhvasevayā
apetagṛhadharmaḥ api caret jīvitakāmyayā
apetagṛhadharmaḥ api caret jīvitakāmyayā
22.
rājendra apetagṛhadharmaḥ api rājarṣitvena
bhaikṣacaryādhvasevayā jīvitakāmyayā caret
bhaikṣacaryādhvasevayā jīvitakāmyayā caret
22.
O king of kings, even a royal sage (rājarṣi) who has renounced household duties should sustain himself by following the practice of begging for alms, out of a desire for continued life.
न चैतन्नैष्ठिकं कर्म त्रयाणां भरतर्षभ ।
चतुर्णां राजशार्दूल प्राहुराश्रमवासिनाम् ॥२३॥
चतुर्णां राजशार्दूल प्राहुराश्रमवासिनाम् ॥२३॥
23. na caitannaiṣṭhikaṁ karma trayāṇāṁ bharatarṣabha ,
caturṇāṁ rājaśārdūla prāhurāśramavāsinām.
caturṇāṁ rājaśārdūla prāhurāśramavāsinām.
23.
na ca etat naiṣṭhikam karma trayāṇām bharatarṣabha
caturṇām rājaśārdūla prāhuḥ āśramavāsinām
caturṇām rājaśārdūla prāhuḥ āśramavāsinām
23.
bharatarṣabha rājaśārdūla ca etat naiṣṭhikam
karma trayāṇām caturṇām āśramavāsinām na prāhuḥ
karma trayāṇām caturṇām āśramavāsinām na prāhuḥ
23.
O best of Bharatas, O tiger among kings, they declare that this (practice described in the previous verse) is not a permanent (naiṣṭhika) duty (karma) for the inhabitants of the three or (even) four stages of life (āśramas).
बह्वायत्तं क्षत्रियैर्मानवानां लोकश्रेष्ठं धर्ममासेवमानैः ।
सर्वे धर्माः सोपधर्मास्त्रयाणां राज्ञो धर्मादिति वेदाच्छृणोमि ॥२४॥
सर्वे धर्माः सोपधर्मास्त्रयाणां राज्ञो धर्मादिति वेदाच्छृणोमि ॥२४॥
24. bahvāyattaṁ kṣatriyairmānavānāṁ; lokaśreṣṭhaṁ dharmamāsevamānaiḥ ,
sarve dharmāḥ sopadharmāstrayāṇāṁ; rājño dharmāditi vedācchṛṇomi.
sarve dharmāḥ sopadharmāstrayāṇāṁ; rājño dharmāditi vedācchṛṇomi.
24.
bahvāyattam kṣatriyaiḥ mānavānām
lokaśreṣṭham dharmam āsevamānaiḥ
sarve dharmāḥ sopadharmāḥ trayāṇām
rājñaḥ dharmāt iti vedāt śṛṇomi
lokaśreṣṭham dharmam āsevamānaiḥ
sarve dharmāḥ sopadharmāḥ trayāṇām
rājñaḥ dharmāt iti vedāt śṛṇomi
24.
aham vedāt iti śṛṇomi yat mānavānām
lokaśreṣṭham dharmam kṣatriyaiḥ
āsevamānaiḥ bahvāyattam rājñaḥ dharmāt
trayāṇām sarve dharmāḥ sopadharmāḥ
lokaśreṣṭham dharmam kṣatriyaiḥ
āsevamānaiḥ bahvāyattam rājñaḥ dharmāt
trayāṇām sarve dharmāḥ sopadharmāḥ
24.
I hear from the Veda that all natural laws (dharmas), including their subsidiary duties (upadharmas), for the three (social classes), are derived from the king's natural law (dharma). This king's natural law (dharma) is the supreme natural law for humankind, is upheld by Kṣatriyas, and is dependent on many factors.
यथा राजन्हस्तिपदे पदानि संलीयन्ते सर्वसत्त्वोद्भवानि ।
एवं धर्मान्राजधर्मेषु सर्वान्सर्वावस्थं संप्रलीनान्निबोध ॥२५॥
एवं धर्मान्राजधर्मेषु सर्वान्सर्वावस्थं संप्रलीनान्निबोध ॥२५॥
25. yathā rājanhastipade padāni; saṁlīyante sarvasattvodbhavāni ,
evaṁ dharmānrājadharmeṣu sarvā;nsarvāvasthaṁ saṁpralīnānnibodha.
evaṁ dharmānrājadharmeṣu sarvā;nsarvāvasthaṁ saṁpralīnānnibodha.
25.
yathā rājan hastipade padāni
saṃlīyante sarvasattvodbhavāni evam
dharmān rājadharmeṣu sarvān
sarvāvastham saṃpralīnān nibodha
saṃlīyante sarvasattvodbhavāni evam
dharmān rājadharmeṣu sarvān
sarvāvastham saṃpralīnān nibodha
25.
Just as, O king, all the footprints originating from various living beings are subsumed within the footprint of an elephant, so too should you understand that all duties (dharma) in all circumstances are entirely contained within the royal duties (rājadharma).
अल्पाश्रयानल्पफलान्वदन्ति धर्मानन्यान्धर्मविदो मनुष्याः ।
महाश्रयं बहुकल्याणरूपं क्षात्रं धर्मं नेतरं प्राहुरार्याः ॥२६॥
महाश्रयं बहुकल्याणरूपं क्षात्रं धर्मं नेतरं प्राहुरार्याः ॥२६॥
26. alpāśrayānalpaphalānvadanti; dharmānanyāndharmavido manuṣyāḥ ,
mahāśrayaṁ bahukalyāṇarūpaṁ; kṣātraṁ dharmaṁ netaraṁ prāhurāryāḥ.
mahāśrayaṁ bahukalyāṇarūpaṁ; kṣātraṁ dharmaṁ netaraṁ prāhurāryāḥ.
26.
alpāśrayān alpaphalān vadanti
dharmān anyān dharmavidaḥ manuṣyāḥ
mahāśrayam bahukalyāṇarūpam kṣātram
dharmam na itaram pra āhuḥ āryāḥ
dharmān anyān dharmavidaḥ manuṣyāḥ
mahāśrayam bahukalyāṇarūpam kṣātram
dharmam na itaram pra āhuḥ āryāḥ
26.
People who understand (dharma) declare other duties (dharma) to have little foundation and to yield meager results. However, noble persons assert that the duty of a warrior (kṣātra dharma) has a vast foundation and embodies many auspicious forms of welfare, and is not any other (duty).
सर्वे धर्मा राजधर्मप्रधानाः सर्वे धर्माः पाल्यमाना भवन्ति ।
सर्वत्यागो राजधर्मेषु राजंस्त्यागे चाहुर्धर्ममग्र्यं पुराणम् ॥२७॥
सर्वत्यागो राजधर्मेषु राजंस्त्यागे चाहुर्धर्ममग्र्यं पुराणम् ॥२७॥
27. sarve dharmā rājadharmapradhānāḥ; sarve dharmāḥ pālyamānā bhavanti ,
sarvatyāgo rājadharmeṣu rājaṁ;styāge cāhurdharmamagryaṁ purāṇam.
sarvatyāgo rājadharmeṣu rājaṁ;styāge cāhurdharmamagryaṁ purāṇam.
27.
sarve dharmāḥ rājadharmapradhānāḥ
sarve dharmāḥ pālyamānāḥ bhavanti
sarvatyāgaḥ rājadharmeṣu rājan
tyāge ca āhuḥ dharmam agryam purāṇam
sarve dharmāḥ pālyamānāḥ bhavanti
sarvatyāgaḥ rājadharmeṣu rājan
tyāge ca āhuḥ dharmam agryam purāṇam
27.
All duties (dharma) are foremost among royal duties (rājadharma); all duties are sustained when protected. O king, the complete renunciation (sarvatyāga) (of personal interest) is characteristic of royal duties (rājadharma), and they declare this renunciation (tyāga) to be the foremost and ancient (dharma).
मज्जेत्त्रयी दण्डनीतौ हतायां सर्वे धर्मा न भवेयुर्विरुद्धाः ।
सर्वे धर्माश्चाश्रमाणां गताः स्युः क्षात्रे त्यक्ते राजधर्मे पुराणे ॥२८॥
सर्वे धर्माश्चाश्रमाणां गताः स्युः क्षात्रे त्यक्ते राजधर्मे पुराणे ॥२८॥
28. majjettrayī daṇḍanītau hatāyāṁ; sarve dharmā na bhaveyurviruddhāḥ ,
sarve dharmāścāśramāṇāṁ gatāḥ syuḥ; kṣātre tyakte rājadharme purāṇe.
sarve dharmāścāśramāṇāṁ gatāḥ syuḥ; kṣātre tyakte rājadharme purāṇe.
28.
majjet trayī daṇḍanītau hatāyām
sarve dharmāḥ na bhaveyuḥ viruddhāḥ
sarve dharmāḥ ca āśramāṇām gatāḥ
syuḥ kṣātre tyakte rājadharme purāṇe
sarve dharmāḥ na bhaveyuḥ viruddhāḥ
sarve dharmāḥ ca āśramāṇām gatāḥ
syuḥ kṣātre tyakte rājadharme purāṇe
28.
The three Vedas (trayī) would perish if the science of governance (daṇḍanīti) were abolished. All other duties (dharma) would become conflicted, and all the duties (dharma) of the various stages of life (āśrama) would vanish, if the ancient royal duty (rājadharma) of a warrior (kṣātra dharma) were abandoned.
सर्वे त्यागा राजधर्मेषु दृष्टाः सर्वा दीक्षा राजधर्मेषु चोक्ताः ।
सर्वे योगा राजधर्मेषु चोक्ताः सर्वे लोका राजधर्मान्प्रविष्टाः ॥२९॥
सर्वे योगा राजधर्मेषु चोक्ताः सर्वे लोका राजधर्मान्प्रविष्टाः ॥२९॥
29. sarve tyāgā rājadharmeṣu dṛṣṭāḥ; sarvā dīkṣā rājadharmeṣu coktāḥ ,
sarve yogā rājadharmeṣu coktāḥ; sarve lokā rājadharmānpraviṣṭāḥ.
sarve yogā rājadharmeṣu coktāḥ; sarve lokā rājadharmānpraviṣṭāḥ.
29.
sarve tyāgāḥ rājadharmeṣu dṛṣṭāḥ
sarvā dīkṣā rājadharmeṣu ca uktāḥ
sarve yogāḥ rājadharmeṣu ca uktāḥ
sarve lokāḥ rājadharman praviṣṭāḥ
sarvā dīkṣā rājadharmeṣu ca uktāḥ
sarve yogāḥ rājadharmeṣu ca uktāḥ
sarve lokāḥ rājadharman praviṣṭāḥ
29.
sarve tyāgāḥ rājadharmeṣu dṛṣṭāḥ
sarvā dīkṣā ca rājadharmeṣu uktāḥ
sarve yogāḥ ca rājadharmeṣu uktāḥ
sarve lokāḥ rājadharman praviṣṭāḥ
sarvā dīkṣā ca rājadharmeṣu uktāḥ
sarve yogāḥ ca rājadharmeṣu uktāḥ
sarve lokāḥ rājadharman praviṣṭāḥ
29.
All renunciations are observed within the natural law (dharma) governing kings. All consecrations are declared within the natural law (dharma) governing kings. All spiritual disciplines (yoga) are also declared within the natural law (dharma) governing kings. All realms are encompassed within the natural law (dharma) governing kings.
यथा जीवाः प्रकृतौ वध्यमाना धर्माश्रितानामुपपीडनाय ।
एवं धर्मा राजधर्मैर्वियुक्ताः सर्वावस्थं नाद्रियन्ते स्वधर्मम् ॥३०॥
एवं धर्मा राजधर्मैर्वियुक्ताः सर्वावस्थं नाद्रियन्ते स्वधर्मम् ॥३०॥
30. yathā jīvāḥ prakṛtau vadhyamānā; dharmāśritānāmupapīḍanāya ,
evaṁ dharmā rājadharmairviyuktāḥ; sarvāvasthaṁ nādriyante svadharmam.
evaṁ dharmā rājadharmairviyuktāḥ; sarvāvasthaṁ nādriyante svadharmam.
30.
yathā jīvāḥ prakṛtau vadhyamānāḥ
dharmāśritānām upapīḍanāya evam
dharmāḥ rājadharmaiḥ viyukṭāḥ
sarvāvastham na ādriyante svadharmam
dharmāśritānām upapīḍanāya evam
dharmāḥ rājadharmaiḥ viyukṭāḥ
sarvāvastham na ādriyante svadharmam
30.
yathā prakṛtau vadhyamānāḥ jīvāḥ
dharmāśritānām upapīḍanāya evam
rājadharmaiḥ viyukṭāḥ dharmāḥ
sarvāvastham svadharmam na ādriyante
dharmāśritānām upapīḍanāya evam
rājadharmaiḥ viyukṭāḥ dharmāḥ
sarvāvastham svadharmam na ādriyante
30.
Just as living beings, when entangled in material nature (prakṛti), cause suffering to those who adhere to natural law (dharma), so too, natural laws (dharma) that are separated from the royal constitution (rājadharma) do not uphold their own intrinsic nature (svadharma) in any circumstance.
Links to all chapters:
ādi parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
sabhā parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
vana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
virāṭa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
udyoga parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
bhīṣma parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
droṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
karṇa parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
śalya parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
sauptika parva
strī parva
śānti parva (current book)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63 (current chapter)
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216
Chapter 217
Chapter 218
Chapter 219
Chapter 220
Chapter 221
Chapter 222
Chapter 223
Chapter 224
Chapter 225
Chapter 226
Chapter 227
Chapter 228
Chapter 229
Chapter 230
Chapter 231
Chapter 232
Chapter 233
Chapter 234
Chapter 235
Chapter 236
Chapter 237
Chapter 238
Chapter 239
Chapter 240
Chapter 241
Chapter 242
Chapter 243
Chapter 244
Chapter 245
Chapter 246
Chapter 247
Chapter 248
Chapter 249
Chapter 250
Chapter 251
Chapter 252
Chapter 253
Chapter 254
Chapter 255
Chapter 256
Chapter 257
Chapter 258
Chapter 259
Chapter 260
Chapter 261
Chapter 262
Chapter 263
Chapter 264
Chapter 265
Chapter 266
Chapter 267
Chapter 268
Chapter 269
Chapter 270
Chapter 271
Chapter 272
Chapter 273
Chapter 274
Chapter 275
Chapter 276
Chapter 277
Chapter 278
Chapter 279
Chapter 280
Chapter 281
Chapter 282
Chapter 283
Chapter 284
Chapter 285
Chapter 286
Chapter 287
Chapter 288
Chapter 289
Chapter 290
Chapter 291
Chapter 292
Chapter 293
Chapter 294
Chapter 295
Chapter 296
Chapter 297
Chapter 298
Chapter 299
Chapter 300
Chapter 301
Chapter 302
Chapter 303
Chapter 304
Chapter 305
Chapter 306
Chapter 307
Chapter 308
Chapter 309
Chapter 310
Chapter 311
Chapter 312
Chapter 313
Chapter 314
Chapter 315
Chapter 316
Chapter 317
Chapter 318
Chapter 319
Chapter 320
Chapter 321
Chapter 322
Chapter 323
Chapter 324
Chapter 325
Chapter 326
Chapter 327
Chapter 328
Chapter 329
Chapter 330
Chapter 331
Chapter 332
Chapter 333
Chapter 334
Chapter 335
Chapter 336
Chapter 337
Chapter 338
Chapter 339
Chapter 340
Chapter 341
Chapter 342
Chapter 343
Chapter 344
Chapter 345
Chapter 346
Chapter 347
Chapter 348
Chapter 349
Chapter 350
Chapter 351
Chapter 352
Chapter 353
anuśāsana parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
aśvamedhika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
āśramavāsika parva
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47