योगवासिष्ठः
yogavāsiṣṭhaḥ
-
book-7, chapter-41
श्रीवसिष्ठ उवाच ।
अस्वभावस्वभावोऽयं सर्वोऽहंतादिवेदनः ।
स्वभावैकस्वभावेन निर्वाणीक्रियतां स्वयम् ॥ १ ॥
अस्वभावस्वभावोऽयं सर्वोऽहंतादिवेदनः ।
स्वभावैकस्वभावेन निर्वाणीक्रियतां स्वयम् ॥ १ ॥
śrīvasiṣṭha uvāca ,
asvabhāvasvabhāvo'yaṃ sarvo'haṃtādivedanaḥ ,
svabhāvaikasvabhāvena nirvāṇīkriyatāṃ svayam 1
asvabhāvasvabhāvo'yaṃ sarvo'haṃtādivedanaḥ ,
svabhāvaikasvabhāvena nirvāṇīkriyatāṃ svayam 1
1.
śrī-vasiṣṭhaḥ uvāca a-svabhāva-svabhāvaḥ ayam sarvaḥ
ahaṃtā-ādi-vedanaḥ svabhāva-eka-svabhāvena nirvāṇī-kriyatām svayam
ahaṃtā-ādi-vedanaḥ svabhāva-eka-svabhāvena nirvāṇī-kriyatām svayam
1.
śrī-vasiṣṭhaḥ uvāca.
ayam sarvaḥ a-svabhāva-svabhāvaḥ ahaṃtā-ādi-vedanaḥ svayam svabhāva-eka-svabhāvena nirvāṇī-kriyatām.
ayam sarvaḥ a-svabhāva-svabhāvaḥ ahaṃtā-ādi-vedanaḥ svayam svabhāva-eka-svabhāvena nirvāṇī-kriyatām.
1.
Śrī Vasiṣṭha said: "This entire cosmos, whose apparent nature is in fact a non-nature, and which is perceived through ego (ahaṅkāra) and similar notions, should be brought to liberation (nirvāṇa) by oneself, through recognizing its singular, true intrinsic nature."
यत्रादित्यो भवेत्तत्र यथालोकस्तथा भवेत् ।
परं विषयवैरस्यं तत्र यत्र प्रबुद्धधीः ॥ २ ॥
परं विषयवैरस्यं तत्र यत्र प्रबुद्धधीः ॥ २ ॥
yatrādityo bhavettatra yathālokastathā bhavet ,
paraṃ viṣayavairasyaṃ tatra yatra prabuddhadhīḥ 2
paraṃ viṣayavairasyaṃ tatra yatra prabuddhadhīḥ 2
2.
yatra ādityaḥ bhavet tatra yathā lokaḥ tathā bhavet
param viṣaya-vairasyam tatra yatra prabuddha-dhīḥ
param viṣaya-vairasyam tatra yatra prabuddha-dhīḥ
2.
yatra ādityaḥ bhavet,
tatra yathā lokaḥ tathā bhavet.
param tatra viṣaya-vairasyam yatra prabuddha-dhīḥ [bhavet].
tatra yathā lokaḥ tathā bhavet.
param tatra viṣaya-vairasyam yatra prabuddha-dhīḥ [bhavet].
2.
Wherever the sun may be, there is light (or the world as illuminated). However, a distaste for worldly objects is present only where there is an awakened intellect.
अकर्तृकर्मकरणमदृश्यद्रष्टृदर्शनम् ।
जगदग्राह्यसंभारमभित्तौ चित्रमुत्थितम् ॥ ३ ॥
जगदग्राह्यसंभारमभित्तौ चित्रमुत्थितम् ॥ ३ ॥
akartṛkarmakaraṇamadṛśyadraṣṭṛdarśanam ,
jagadagrāhyasaṃbhāramabhittau citramutthitam 3
jagadagrāhyasaṃbhāramabhittau citramutthitam 3
3.
a-kartṛ-karma-karaṇam a-dṛśya-draṣṭṛ-darśanam
jagat a-grāhya-saṃbhāram a-bhittau citram utthitam
jagat a-grāhya-saṃbhāram a-bhittau citram utthitam
3.
jagat a-kartṛ-karma-karaṇam,
a-dṛśya-draṣṭṛ-darśanam,
a-grāhya-saṃbhāram [ca asti].
[idam] a-bhittau utthitam citram [iva asti].
a-dṛśya-draṣṭṛ-darśanam,
a-grāhya-saṃbhāram [ca asti].
[idam] a-bhittau utthitam citram [iva asti].
3.
This world (jagat) has arisen like a painting on no canvas, devoid of a doer, action, or instrument, and without any object to be seen, a seer (draṣṭā), or the act of seeing. Its constituent elements are entirely imperceptible.
न चोत्थितं किंच न वा शान्ते शान्तं यथास्थितम् ।
अनामयं परं ब्रह्म सत्यमव्ययमेव तत् ॥ ४ ॥
अनामयं परं ब्रह्म सत्यमव्ययमेव तत् ॥ ४ ॥
na cotthitaṃ kiṃca na vā śānte śāntaṃ yathāsthitam ,
anāmayaṃ paraṃ brahma satyamavyayameva tat 4
anāmayaṃ paraṃ brahma satyamavyayameva tat 4
4.
There is nothing prominent in it (as it appears to the naked eye); but all is situated on a perfect level, which is the calm intellect of one unvarying Brahma.
चिच्चमत्कारमात्रात्मकल्पनारङ्गरञ्जनाः ।
संख्यातुं केन शक्यन्ते खे जगच्चित्रपुत्रिकाः ॥ ५ ॥
संख्यातुं केन शक्यन्ते खे जगच्चित्रपुत्रिकाः ॥ ५ ॥
ciccamatkāramātrātmakalpanāraṅgarañjanāḥ ,
saṃkhyātuṃ kena śakyante khe jagaccitraputrikāḥ 5
saṃkhyātuṃ kena śakyante khe jagaccitraputrikāḥ 5
5.
The divine soul exhibits the wonders of its Intellect, in the variegated colours of its imaginations; and there is no body who can count the pictures of worlds, which are painted on the plane of the infinite space of vacuity.
रसभावविकाराढ्यं नृत्यन्त्यभिनयैर्नवैः ।
परमाणुप्रति प्रायः खे स्फुरन्त्यम्बरात्मिकाः ॥ ६ ॥
परमाणुप्रति प्रायः खे स्फुरन्त्यम्बरात्मिकाः ॥ ६ ॥
rasabhāvavikārāḍhyaṃ nṛtyantyabhinayairnavaiḥ ,
paramāṇuprati prāyaḥ khe sphurantyambarātmikāḥ 6
paramāṇuprati prāyaḥ khe sphurantyambarātmikāḥ 6
6.
All these aerial bodies which are countless as the flying atoms, are continually in the act of dancing and playing their parts in the open arena of Brahma; as the players exhibit their various passions and emotions and gestures and gesticulations in a theatre.
सर्वर्तुशेखरधरा दिग्बाहुलतिकाकुलाः ।
पातालपादलतिका ब्रह्मलोकशिरोधराः ॥ ७ ॥
पातालपादलतिका ब्रह्मलोकशिरोधराः ॥ ७ ॥
sarvartuśekharadharā digbāhulatikākulāḥ ,
pātālapādalatikā brahmalokaśirodharāḥ 7
pātālapādalatikā brahmalokaśirodharāḥ 7
7.
The seasons are dancing in circles with their towering heads, and the points of compass are turning rotund with their encircling arms; the lower region is the platform of this stage, and the upper sky is the awning stretched on high.
चन्द्रार्कलोलनयनास्तारोत्करतनूरुहाः ।
सप्तलोकाङ्गलतिकाः परितोच्छाम्बराम्बराः ॥ ८ ॥
सप्तलोकाङ्गलतिकाः परितोच्छाम्बराम्बराः ॥ ८ ॥
candrārkalolanayanāstārotkaratanūruhāḥ ,
saptalokāṅgalatikāḥ paritocchāmbarāmbarāḥ 8
saptalokāṅgalatikāḥ paritocchāmbarāmbarāḥ 8
8.
The sun and moon are the two playful and rolling eyes, and the twinkling stars are glistening hair on their bodies; the seven regions of air are the members of the body, and the clear and all investing firmament, is the clean apparel on it.
द्वीपाम्बुराशिवलया लोकालोकाद्रिमेखलाः ।
भूतभारचलज्जीवप्रवहत्प्राणमारुताः ॥ ९ ॥
भूतभारचलज्जीवप्रवहत्प्राणमारुताः ॥ ९ ॥
dvīpāmburāśivalayā lokālokādrimekhalāḥ ,
bhūtabhāracalajjīvapravahatprāṇamārutāḥ 9
bhūtabhāracalajjīvapravahatprāṇamārutāḥ 9
9.
The encircling seas about the islands, are as bracelets and wristlets round their arms;and the girding mountains of lands, are as girdles around their loins; the fleeting airs are as the winds of their breath, which are constantly breathing to sustain lives of living beings, and support their bodies thereby.
वनोपवनविन्यासहारकेयूरभूषिताः ।
पुराणवेदवचनाः क्रियाफलविनोदनाः ॥ १० ॥
पुराणवेदवचनाः क्रियाफलविनोदनाः ॥ १० ॥
vanopavanavinyāsahārakeyūrabhūṣitāḥ ,
purāṇavedavacanāḥ kriyāphalavinodanāḥ 10
purāṇavedavacanāḥ kriyāphalavinodanāḥ 10
10.
The flowers, groves and forests form the wreathed decorations on their persons; the sayings of the sastras—vedas and puranas, are their recitations, the ceremonial acts are their action, and the results of their actions (viz. happiness and misery), are the parts that all have to play.
त्रिजगत्पुत्रिकानृत्यं यदिदं दृश्यते पुरः ।
ब्रह्मवारिद्रवत्वं तत्तद्ब्रह्मानिलवेपनम् ॥ ११ ॥
ब्रह्मवारिद्रवत्वं तत्तद्ब्रह्मानिलवेपनम् ॥ ११ ॥
trijagatputrikānṛtyaṃ yadidaṃ dṛśyate puraḥ ,
brahmavāridravatvaṃ tattadbrahmānilavepanam 11
brahmavāridravatvaṃ tattadbrahmānilavepanam 11
11.
Thus is all this but a dance of puppet show presented before us, with the sport of the waters gliding with the fluidity of Brahma, and the oscillation of the playful breezes.
अस्वभावस्थितैवास्य कारणं कारणात्मकम् ।
असुषुप्तं स्थिता स्वापे स्वप्नस्येव सतीव सा ॥ १२ ॥
असुषुप्तं स्थिता स्वापे स्वप्नस्येव सतीव सा ॥ १२ ॥
asvabhāvasthitaivāsya kāraṇaṃ kāraṇātmakam ,
asuṣuptaṃ sthitā svāpe svapnasyeva satīva sā 12
asuṣuptaṃ sthitā svāpe svapnasyeva satīva sā 12
12.
The cause of causes, is the cause of unnatural (unquiet) movements of bodies; and it is the ever wakeful intellect, that remains sleepless in the sleeping state of nature, and is waking awakener of dreams in the swapnavastha or hypnotic state of man.
असुषुप्तसुषुप्तस्थः स्वभावं भावयन्भव ।
जाग्रत्यपि गतव्यग्रो मा स्वप्नमिदमाश्रय ॥ १३ ॥
जाग्रत्यपि गतव्यग्रो मा स्वप्नमिदमाश्रय ॥ १३ ॥
asuṣuptasuṣuptasthaḥ svabhāvaṃ bhāvayanbhava ,
jāgratyapi gatavyagro mā svapnamidamāśraya 13
jāgratyapi gatavyagro mā svapnamidamāśraya 13
13.
Do you remain, O Rama! thus sleepless in your sleeping state, and reflect on the nature of things as you see them in your dream. Be steady when you are awake, and never be drowned in your sleep nor deceived by your beguiling dreams.
यज्जाग्रति सुषुप्तत्वं बोधादरसवासनम् ।
तं स्वभावं विदुस्तज्ज्ञा मुक्तिस्तत्परिणामिता ॥ १४ ॥
तं स्वभावं विदुस्तज्ज्ञा मुक्तिस्तत्परिणामिता ॥ १४ ॥
yajjāgrati suṣuptatvaṃ bodhādarasavāsanam ,
taṃ svabhāvaṃ vidustajjñā muktistatpariṇāmitā 14
taṃ svabhāvaṃ vidustajjñā muktistatpariṇāmitā 14
14.
The waking which has the semblance of sound sleep and has no liking nor cringing for anything; is said to be the idiosyncrasy of man by the wise and the harbinger of human liberation.
अकर्तृकर्मकरणमदृश्यद्रष्टृदर्शनम् ।
अरूपालोकमननं स्थितं ब्रह्म जगत्तया ॥ १५ ॥
अरूपालोकमननं स्थितं ब्रह्म जगत्तया ॥ १५ ॥
akartṛkarmakaraṇamadṛśyadraṣṭṛdarśanam ,
arūpālokamananaṃ sthitaṃ brahma jagattayā 15
arūpālokamananaṃ sthitaṃ brahma jagattayā 15
15.
The living liberated man, sees his God as diffused throughout the universe; and not as the cause or instrument of its causation; and neither as witness of its sight. He does not leave to look on the outward phenomena, nor think of the inward noumenon that has displayed the whole.
कान्ते कान्तं प्रकचति पूर्णे पूर्णं व्यवस्थितम् ।
द्वित्वैक्यरहिते भाति द्वित्वैक्यपरिवर्जितम् ॥ १६ ॥
द्वित्वैक्यरहिते भाति द्वित्वैक्यपरिवर्जितम् ॥ १६ ॥
kānte kāntaṃ prakacati pūrṇe pūrṇaṃ vyavasthitam ,
dvitvaikyarahite bhāti dvitvaikyaparivarjitam 16
dvitvaikyarahite bhāti dvitvaikyaparivarjitam 16
16.
He sees the world shining in and with the glory of God, and beholds it fair and perfect with the beauty and perfection of the Deity.
सत्यं सत्ये स्थितं शान्तं सर्गात्मन्यात्मनि स्वयम् ।
आकाशकोशसदृशं शिलाजठरसंनिभम् ॥ १७ ॥
आकाशकोशसदृशं शिलाजठरसंनिभम् ॥ १७ ॥
satyaṃ satye sthitaṃ śāntaṃ sargātmanyātmani svayam ,
ākāśakośasadṛśaṃ śilājaṭharasaṃnibham 17
ākāśakośasadṛśaṃ śilājaṭharasaṃnibham 17
17.
Viewed in the reality of Brahma, the unreal world becomes a reality; it seems then to be as tranquil as the nature of God, and the creation is seen in himself till at last all is lost in the womb of a void—vacuum, as it were hid in the hollow cavern of a rock.
सुरत्नजठराकारं घनमप्यम्बरोपमम् ।
प्रतिबिम्बमिव क्षुब्धमप्यक्षुब्धमसच्च सत् ॥ १८ ॥
प्रतिबिम्बमिव क्षुब्धमप्यक्षुब्धमसच्च सत् ॥ १८ ॥
suratnajaṭharākāraṃ ghanamapyambaropamam ,
pratibimbamiva kṣubdhamapyakṣubdhamasacca sat 18
pratibimbamiva kṣubdhamapyakṣubdhamasacca sat 18
18.
The universe seems as womb of a luminous gem, and though it is thickly peopled everywhere, yet it is as void as empty air; it is a nil and ens at the same time, and as something and nothing of itself.
भविष्यन्नवनिर्माणं चेतसीव स्थितं पुरम् ।
ब्रह्म बृंहितभारूपमभेदीकृतमानसम् ॥ १९ ॥
ब्रह्म बृंहितभारूपमभेदीकृतमानसम् ॥ १९ ॥
bhaviṣyannavanirmāṇaṃ cetasīva sthitaṃ puram ,
brahma bṛṃhitabhārūpamabhedīkṛtamānasam 19
brahma bṛṃhitabhārūpamabhedīkṛtamānasam 19
19.
It is in esse and in posse to the minds of many, but to one who bears no duplicity in his mind, it appears as an extended reflection of the infinite mind of One.
यथा संकल्पनगरं संकल्पान्नैव भिद्यते ।
तथायं जगदाभासः परमार्थान्न भिद्यते ॥ २० ॥
तथायं जगदाभासः परमार्थान्न भिद्यते ॥ २० ॥
yathā saṃkalpanagaraṃ saṃkalpānnaiva bhidyate ,
tathāyaṃ jagadābhāsaḥ paramārthānna bhidyate 20
tathāyaṃ jagadābhāsaḥ paramārthānna bhidyate 20
20.
As an imaginary city, never disappears from the imagination; so the reflection never vanishes from the mind of God; wherein all things are present at all times.
हेमपीठमिवानेकभविष्यत्संनिवेशवत् ।
लक्ष्यमाणमपि स्फारं शान्तमव्ययमास्थितम् ॥ २१ ॥
लक्ष्यमाणमपि स्फारं शान्तमव्ययमास्थितम् ॥ २१ ॥
hemapīṭhamivānekabhaviṣyatsaṃniveśavat ,
lakṣyamāṇamapi sphāraṃ śāntamavyayamāsthitam 21
lakṣyamāṇamapi sphāraṃ śāntamavyayamāsthitam 21
21.
As the glistening gold glitters with and scatters its rays all around, without changing or wasting itself; so Brahma appearing to shine in his creation, is yet quiet and undecaying in himself.
अजस्रनाशोत्पादाढ्यमेकरूपमनामयम् ।
अनाशोत्पादमजरमनेकमिव कान्तिमत् ॥ २२ ॥
अनाशोत्पादमजरमनेकमिव कान्तिमत् ॥ २२ ॥
ajasranāśotpādāḍhyamekarūpamanāmayam ,
anāśotpādamajaramanekamiva kāntimat 22
anāśotpādamajaramanekamiva kāntimat 22
22.
The phenomenal world ever continues the same, though it is subject to incessant productions and destructions of all beings; it appears as unproduced and indestructible, and as various and variegated as the very many beings in it.
ब्रह्मैव शान्तिघनभावगतं विभाति सर्गोदयेन विगतास्तमयोदयेन ।
व्योमेव शून्यविभवेन गलत्स्वभावलाभं प्रति प्रसभमेव ननु प्रबुद्धे ॥ २३ ॥
व्योमेव शून्यविभवेन गलत्स्वभावलाभं प्रति प्रसभमेव ननु प्रबुद्धे ॥ २३ ॥
brahmaiva śāntighanabhāvagataṃ vibhāti sargodayena vigatāstamayodayena ,
vyomeva śūnyavibhavena galatsvabhāvalābhaṃ prati prasabhameva nanu prabuddhe 23
vyomeva śūnyavibhavena galatsvabhāvalābhaṃ prati prasabhameva nanu prabuddhe 23
23.
Brahma is seated in his impenetrable tranquillity and in the form of the rising world, with ever rising or setting himself; He is as free and void as vacuity and without any nature or property of his own, and is known to the enlightened understanding.
Links to all chapters:
vairāgya prakaraṇa
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
mumukṣu prakaraṇa
utpatti prakaraṇa
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
sthiti prakaraṇa
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
upaśama prakaraṇa
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
nirvāṇa prakaraṇa (bhāga 1)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
nirvāṇa prakaraṇa (bhāga 2) (current book)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41 (current chapter)
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216