योगवासिष्ठः
yogavāsiṣṭhaḥ
-
book-7, chapter-40
श्रीवसिष्ठ उवाच ।
रूपालोकमनस्कारबुद्ध्यादीन्द्रियवेदनम् ।
स्वरूपं विदुरम्लानमस्वभावस्य वस्तुनः ॥ १ ॥
रूपालोकमनस्कारबुद्ध्यादीन्द्रियवेदनम् ।
स्वरूपं विदुरम्लानमस्वभावस्य वस्तुनः ॥ १ ॥
śrīvasiṣṭha uvāca ,
rūpālokamanaskārabuddhyādīndriyavedanam ,
svarūpaṃ viduramlānamasvabhāvasya vastunaḥ 1
rūpālokamanaskārabuddhyādīndriyavedanam ,
svarūpaṃ viduramlānamasvabhāvasya vastunaḥ 1
1.
śrīvasiṣṭhaḥ uvāca rūpālokamanaskārabuddhyādīndriyavedanam
svarūpam viduḥ amlānam asvabhāvasya vastunaḥ
svarūpam viduḥ amlānam asvabhāvasya vastunaḥ
1.
śrīvasiṣṭhaḥ uvāca asvabhāvasya vastunaḥ
rūpālokamanaskārabuddhyādīndriyavedanam amlānam svarūpam viduḥ
rūpālokamanaskārabuddhyādīndriyavedanam amlānam svarūpam viduḥ
1.
Śrī Vasiṣṭha said: The wise understand that the imperishable true nature (svarūpa) of a reality (vastu) that lacks an inherent constitution (asvabhāva) is simply the aggregate of sensory perceptions like seeing forms, light, mental processes, intellectual discernment, and other such sensory data.
अस्वभावतनुत्वेन स्वभावस्थितिरातता ।
यदोदेति तदा सर्गो भ्रमाभः प्रतिभासते ॥ २ ॥
यदोदेति तदा सर्गो भ्रमाभः प्रतिभासते ॥ २ ॥
asvabhāvatanutvena svabhāvasthitirātatā ,
yadodeti tadā sargo bhramābhaḥ pratibhāsate 2
yadodeti tadā sargo bhramābhaḥ pratibhāsate 2
2.
asvabhāva-tanutvena svabhāva-sthitiḥ ātatā
yadā udeti tadā sargaḥ bhramābhaḥ pratibhāsate
yadā udeti tadā sargaḥ bhramābhaḥ pratibhāsate
2.
yadā asvabhāva-tanutvena svabhāva-sthitiḥ
ātatā udeti tadā sargaḥ bhramābhaḥ pratibhāsate
ātatā udeti tadā sargaḥ bhramābhaḥ pratibhāsate
2.
When, due to the subtle nature of what lacks an inherent constitution (asvabhāva), the state of an apparent inherent constitution (svabhāva) becomes manifest and widespread, then this creation (sarga) appears like an illusion.
यदा स्वभावविश्रान्तिः स्थितिमेति शमात्मिका ।
जगद्दृश्यं तदा स्वप्नः सुषुप्त इव शाम्यति ॥ ३ ॥
जगद्दृश्यं तदा स्वप्नः सुषुप्त इव शाम्यति ॥ ३ ॥
yadā svabhāvaviśrāntiḥ sthitimeti śamātmikā ,
jagaddṛśyaṃ tadā svapnaḥ suṣupta iva śāmyati 3
jagaddṛśyaṃ tadā svapnaḥ suṣupta iva śāmyati 3
3.
yadā svabhāva-viśrāntiḥ sthitim eti śamātmikā
jagat-dṛśyam tadā svapnaḥ suṣuptaḥ iva śāmyati
jagat-dṛśyam tadā svapnaḥ suṣuptaḥ iva śāmyati
3.
yadā śamātmikā svabhāva-viśrāntiḥ sthitim eti
tadā jagat-dṛśyam suṣuptaḥ iva svapnaḥ śāmyati
tadā jagat-dṛśyam suṣuptaḥ iva svapnaḥ śāmyati
3.
When the tranquil state of resting in one's intrinsic nature (svabhāva) is attained, then the visible world (jagat) subsides, just as a dream ceases in deep sleep.
भोगा भवमहारोगा बन्धवो दृढबन्धनम् ।
अनर्थायार्थसंपत्तिरात्मनात्मनि शाम्यताम् ॥ ४ ॥
अनर्थायार्थसंपत्तिरात्मनात्मनि शाम्यताम् ॥ ४ ॥
bhogā bhavamahārogā bandhavo dṛḍhabandhanam ,
anarthāyārthasaṃpattirātmanātmani śāmyatām 4
anarthāyārthasaṃpattirātmanātmani śāmyatām 4
4.
bhogāḥ bhava-mahā-rogāḥ bandhavaḥ dṛḍha-bandhanam
anarthāya artha-sampattiḥ ātmanā ātmani śāmyatām
anarthāya artha-sampattiḥ ātmanā ātmani śāmyatām
4.
bhogāḥ bhava-mahā-rogāḥ bandhavaḥ dṛḍha-bandhanam
artha-sampattiḥ anarthāya ātmanā ātmani śāmyatām
artha-sampattiḥ anarthāya ātmanā ātmani śāmyatām
4.
Sensory enjoyments are great diseases of worldly existence (saṃsāra); relatives are firm bonds; the acquisition of wealth is for misfortune. Let these things be brought to a tranquil state within oneself, by oneself.
।
अस्वभावात्मता सर्गः स्वभावैकात्मता शिवः ।
भूयतां परमव्योम्ना शाम्यतां मेह ताम्यताम् ॥ ५ ॥ ।
asvabhāvātmatā sargaḥ svabhāvaikātmatā śivaḥ ।
bhūyatāṃ paramavyomnā śāmyatāṃ meha tāmyatām ।
।
5 ।
।
अस्वभावात्मता सर्गः स्वभावैकात्मता शिवः ।
भूयतां परमव्योम्ना शाम्यतां मेह ताम्यताम् ॥ ५ ॥ ।
asvabhāvātmatā sargaḥ svabhāvaikātmatā śivaḥ ।
bhūyatāṃ paramavyomnā śāmyatāṃ meha tāmyatām ।
।
5 ।
।
।
अस्वभावात्मता सर्गः स्वभावैकात्मता शिवः ।
भूयतां परमव्योम्ना शाम्यतां मेह ताम्यताम् ॥ ५ ॥
अस्वभावात्मता सर्गः स्वभावैकात्मता शिवः ।
भूयतां परमव्योम्ना शाम्यतां मेह ताम्यताम् ॥ ५ ॥
5.
Know your felicity to consist, in your communion with yourself; and that you lose yourself, by your familiarity with the world. Participate with the supreme vacuum, be calm and quiet like it, and do not disturb yourself like the turbulent air or wind.
नात्मानमवगच्छामि न दृश्यं च जगद्भ्रमम् ।
ब्रह्म शान्तं प्रविष्टोऽस्मि ब्रह्मैवास्मि निरामयः ॥ ६ ॥
ब्रह्म शान्तं प्रविष्टोऽस्मि ब्रह्मैवास्मि निरामयः ॥ ६ ॥
nātmānamavagacchāmi na dṛśyaṃ ca jagadbhramam ,
brahma śāntaṃ praviṣṭo'smi brahmaivāsmi nirāmayaḥ 6
brahma śāntaṃ praviṣṭo'smi brahmaivāsmi nirāmayaḥ 6
6.
I know not myself, nor do I understand what this visible and mistaken world may mean; I am absorbed in the calm and quiet Brahma, and feel myself as the sound Brahma himself.
त्वमेव पश्यसि त्वन्त्वं सत्त्वं शब्दार्थजृम्भितम् ।
पश्यामि शान्तमेवाहं केवलं परमं नभः ॥ ७ ॥
पश्यामि शान्तमेवाहं केवलं परमं नभः ॥ ७ ॥
tvameva paśyasi tvantvaṃ sattvaṃ śabdārthajṛmbhitam ,
paśyāmi śāntamevāhaṃ kevalaṃ paramaṃ nabhaḥ 7
paśyāmi śāntamevāhaṃ kevalaṃ paramaṃ nabhaḥ 7
7.
You behold me as another person, and address me with words thou &c. in the second person; but I find myself as calm and quiet as the transcendent vacuum itself.
ब्रह्मण्येव पराकाशे रूपालोकमनोमयाः ।
विभ्रमास्तव संजातकल्पाः स्पन्दा इवानिले ॥ ८ ॥
विभ्रमास्तव संजातकल्पाः स्पन्दा इवानिले ॥ ८ ॥
brahmaṇyeva parākāśe rūpālokamanomayāḥ ,
vibhramāstava saṃjātakalpāḥ spandā ivānile 8
vibhramāstava saṃjātakalpāḥ spandā ivānile 8
8.
It is in the vacuous sphere of the divine soul, that you view the false appearances (of things), as are produced therein by the misconceptions of your mind; and these errors are continually rising in your mind, in the manner of the erratic trepidations in the mind.
ब्रह्मात्मा वेत्ति नो सर्गं सर्गात्मा ब्रह्म वेत्ति नो ।
सुषुप्तो वेत्ति नो स्वप्नं स्वप्नस्थो न सुषुप्तकम् ॥ ९ ॥
सुषुप्तो वेत्ति नो स्वप्नं स्वप्नस्थो न सुषुप्तकम् ॥ ९ ॥
brahmātmā vetti no sargaṃ sargātmā brahma vetti no ,
suṣupto vetti no svapnaṃ svapnastho na suṣuptakam 9
suṣupto vetti no svapnaṃ svapnastho na suṣuptakam 9
9.
brahma-ātmā vetti no sargam sarga-ātmā brahma vetti no
suṣuptaḥ vetti no svapnam svapna-sthaḥ na suṣuptakam
suṣuptaḥ vetti no svapnam svapna-sthaḥ na suṣuptakam
9.
brahma-ātmā sargam no vetti sarga-ātmā brahma no vetti
suṣuptaḥ svapnam no vetti svapna-sthaḥ suṣuptakam na vetti
suṣuptaḥ svapnam no vetti svapna-sthaḥ suṣuptakam na vetti
9.
The self (ātman) identified with the Absolute (brahman) does not perceive creation. Conversely, the self (ātman) identified with creation does not perceive the Absolute (brahman). A person in deep sleep does not know dreams, and one in a dream state does not know deep sleep.
प्रबुद्धो ब्रह्मजगतोर्जाग्रत्स्वप्नदृशोरिव ।
रूपं जानाति भारूपं जीवन्मुक्तः प्रशान्तधीः ॥ १० ॥
रूपं जानाति भारूपं जीवन्मुक्तः प्रशान्तधीः ॥ १० ॥
prabuddho brahmajagatorjāgratsvapnadṛśoriva ,
rūpaṃ jānāti bhārūpaṃ jīvanmuktaḥ praśāntadhīḥ 10
rūpaṃ jānāti bhārūpaṃ jīvanmuktaḥ praśāntadhīḥ 10
10.
prabuddhaḥ brahma-jagatoḥ jāgrat-svapna-dṛśoḥ iva
rūpam jānāti bhārūpam jīvanmuktaḥ praśānta-dhīḥ
rūpam jānāti bhārūpam jīvanmuktaḥ praśānta-dhīḥ
10.
praśānta-dhīḥ jīvanmuktaḥ prabuddhaḥ brahma-jagatoḥ
jāgrat-svapna-dṛśoḥ iva bhārūpam rūpam jānāti
jāgrat-svapna-dṛśoḥ iva bhārūpam rūpam jānāti
10.
An enlightened individual, with a perfectly tranquil intellect and liberated while living (jīvanmukta), understands the luminous, essential form of both the Absolute (brahman) and the world, just as those in the waking and dream states perceive them in their own ways.
यथाभूतमिदं सर्वं परिजानाति बोधवान् ।
संशाम्यति च शुद्धात्मा शरदीव पयोधरः ॥ ११ ॥
संशाम्यति च शुद्धात्मा शरदीव पयोधरः ॥ ११ ॥
yathābhūtamidaṃ sarvaṃ parijānāti bodhavān ,
saṃśāmyati ca śuddhātmā śaradīva payodharaḥ 11
saṃśāmyati ca śuddhātmā śaradīva payodharaḥ 11
11.
yathābhūtam idam sarvam parijānāti bodhavān
saṃśāmyati ca śuddha-ātmā śaradi iva payodharaḥ
saṃśāmyati ca śuddha-ātmā śaradi iva payodharaḥ
11.
bodhavān yathābhūtam idam sarvam parijānāti ca
śuddha-āātmā śaradi payodharaḥ iva saṃśāmyati
śuddha-āātmā śaradi payodharaḥ iva saṃśāmyati
11.
The one who possesses true understanding completely comprehends all this reality just as it is. And that pure self (ātman) becomes perfectly calm, like a rain cloud disappearing in autumn.
स्मृतिस्थः कल्पनस्थो वा यथाख्यातश्च संगरः ।
सदसद्भ्रान्ततामात्रस्तथाहंत्वजगद्भ्रमः ॥ १२ ॥
सदसद्भ्रान्ततामात्रस्तथाहंत्वजगद्भ्रमः ॥ १२ ॥
smṛtisthaḥ kalpanastho vā yathākhyātaśca saṃgaraḥ ,
sadasadbhrāntatāmātrastathāhaṃtvajagadbhramaḥ 12
sadasadbhrāntatāmātrastathāhaṃtvajagadbhramaḥ 12
12.
smṛti-sthaḥ kalpana-sthaḥ vā yathā-ākhyātaḥ ca saṅgaraḥ
sat-asat-bhrāntatā-mātraḥ tathā ahaṃtva-jagat-bhramaḥ
sat-asat-bhrāntatā-mātraḥ tathā ahaṃtva-jagat-bhramaḥ
12.
smṛti-sthaḥ vā kalpana-sthaḥ vā yathā-ākhyātaḥ
ca saṅgaraḥ sat-asat-bhrāntatā-mātraḥ
(asti) tathā ahaṃtva-jagat-bhramaḥ
(api sat-asat-bhrāntatā-mātraḥ asti)
ca saṅgaraḥ sat-asat-bhrāntatā-mātraḥ
(asti) tathā ahaṃtva-jagat-bhramaḥ
(api sat-asat-bhrāntatā-mātraḥ asti)
12.
Conflict (saṅgara), whether residing in memory or imagination, or as it is commonly described, is merely a delusion concerning existence and non-existence. Similarly, the delusion of ego (ahaṅkāra) and the world is also just that.
आत्मन्यपि नास्ति हि या द्रष्टा यस्या न विद्यते कश्चित् ।
न च शून्यं नाशून्यं भ्रान्तिरियं भासते सेति ॥ १३ ॥
न च शून्यं नाशून्यं भ्रान्तिरियं भासते सेति ॥ १३ ॥
ātmanyapi nāsti hi yā draṣṭā yasyā na vidyate kaścit ,
na ca śūnyaṃ nāśūnyaṃ bhrāntiriyaṃ bhāsate seti 13
na ca śūnyaṃ nāśūnyaṃ bhrāntiriyaṃ bhāsate seti 13
13.
ātmani api na asti hi yā dṛṣṭā yasyāḥ na vidyate kaścit
na ca śūnyam na a-śūnyam bhrāntiḥ iyam bhāsate sā iti
na ca śūnyam na a-śūnyam bhrāntiḥ iyam bhāsate sā iti
13.
hi yā dṛṣṭā ātmani api na asti,
yasyāḥ kaścit na vidyate.
ca na śūnyam na a-śūnyam.
iyam bhrāntiḥ sā iti bhāsate.
yasyāḥ kaścit na vidyate.
ca na śūnyam na a-śūnyam.
iyam bhrāntiḥ sā iti bhāsate.
13.
Indeed, that which is seen (dṛṣṭā) does not exist as a separate entity even within the individual self (ātman), and nothing whatsoever is known to exist of it. It is neither emptiness nor non-emptiness; rather, its appearance as 'that' (reality) is merely a delusion (bhrānti).
Links to all chapters:
vairāgya prakaraṇa
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
mumukṣu prakaraṇa
utpatti prakaraṇa
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
sthiti prakaraṇa
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
upaśama prakaraṇa
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
nirvāṇa prakaraṇa (bhāga 1)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
nirvāṇa prakaraṇa (bhāga 2) (current book)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40 (current chapter)
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216