योगवासिष्ठः
yogavāsiṣṭhaḥ
-
book-7, chapter-104
श्रीवसिष्ठ उवाच ।
आकाशः शब्दतन्मात्रं स्पर्शतन्मात्रकोऽनिलः ।
तत्सङ्गोत्कर्षजं तेजस्तच्छान्तिश्चेत्यपां स्थितिः ॥ १ ॥
आकाशः शब्दतन्मात्रं स्पर्शतन्मात्रकोऽनिलः ।
तत्सङ्गोत्कर्षजं तेजस्तच्छान्तिश्चेत्यपां स्थितिः ॥ १ ॥
śrīvasiṣṭha uvāca ,
ākāśaḥ śabdatanmātraṃ sparśatanmātrako'nilaḥ ,
tatsaṅgotkarṣajaṃ tejastacchāntiścetyapāṃ sthitiḥ 1
ākāśaḥ śabdatanmātraṃ sparśatanmātrako'nilaḥ ,
tatsaṅgotkarṣajaṃ tejastacchāntiścetyapāṃ sthitiḥ 1
1.
śrīvasiṣṭhaḥ uvāca ākāśaḥ śabdatanmātram sparśatanmātrakaḥ
anilaḥ tatsaṅgotkarṣajam tejaḥ tatśāntiḥ ca iti apām sthitiḥ
anilaḥ tatsaṅgotkarṣajam tejaḥ tatśāntiḥ ca iti apām sthitiḥ
1.
śrīvasiṣṭhaḥ uvāca ākāśaḥ śabdatanmātram anilaḥ sparśatanmātrakaḥ
tatsaṅgotkarṣajam tejaḥ ca tatśāntiḥ iti apām sthitiḥ
tatsaṅgotkarṣajam tejaḥ ca tatśāntiḥ iti apām sthitiḥ
1.
Śrī Vasiṣṭha said: Space (ākāśa) is the subtle essence of sound. Air (anila) is the subtle essence of touch. Fire (tejas) is produced from the intensified combination of these (sound and touch, or space and air). And the cessation (śānti) of these (qualities leading to a state of quietude) is the intrinsic nature (dharma) of water.
भूरेषां सङ्घः स्वप्नाभे जगद्भाने क्रमस्त्विति ।
कथं नाम किलामूर्ताद्व्योम्नो मूर्तिः प्रवर्तते ॥ २ ॥
कथं नाम किलामूर्ताद्व्योम्नो मूर्तिः प्रवर्तते ॥ २ ॥
bhūreṣāṃ saṅghaḥ svapnābhe jagadbhāne kramastviti ,
kathaṃ nāma kilāmūrtādvyomno mūrtiḥ pravartate 2
kathaṃ nāma kilāmūrtādvyomno mūrtiḥ pravartate 2
2.
bhūḥ eṣām saṅghaḥ svapnābhe jagat bhāne kramaḥ tu iti
katham nāma kila amūrtāt vyomnaḥ mūrtiḥ pravartate
katham nāma kila amūrtāt vyomnaḥ mūrtiḥ pravartate
2.
bhūḥ eṣām saṅghaḥ (asti) jagat-bhāne svapnābhe (asti) iti tu
kramaḥ amūrtāt vyomnaḥ mūrtiḥ katham nāma kila pravartate?
kramaḥ amūrtāt vyomnaḥ mūrtiḥ katham nāma kila pravartate?
2.
Existence itself is an aggregate of these (elements), and the world's appearance is like a dream; such is the process. How, indeed, can a physical form arise from the formless space (vyoman)?
गत्वा सुदूरमप्येतज्ज्ञप्तेश्चेत्परिकल्प्यते ।
तदादावेव सत्यर्थे दोषोऽस्मिन्क इवामले ॥ ३ ॥
तदादावेव सत्यर्थे दोषोऽस्मिन्क इवामले ॥ ३ ॥
gatvā sudūramapyetajjñapteścetparikalpyate ,
tadādāveva satyarthe doṣo'sminka ivāmale 3
tadādāveva satyarthe doṣo'sminka ivāmale 3
3.
gatvā sudūram api etat jñapteḥ cet parikalpyate
tat ādau eva sati arthe doṣaḥ asmin kaḥ iva amale
tat ādau eva sati arthe doṣaḥ asmin kaḥ iva amale
3.
cet etat jñapteḥ gatvā sudūram api parikalpyate,
tat ādau eva arthe sati,
amale asmin kaḥ iva doṣaḥ?
tat ādau eva arthe sati,
amale asmin kaḥ iva doṣaḥ?
3.
Even if this (world) is imagined to be a distant projection from consciousness (jñapti), what flaw, indeed, could there be in this pure (consciousness), when the true reality (artha) already exists from the very beginning?
ज्ञप्तिरेवातिविमला स्वरूपात्मनि भाति यत् ।
तदेव जगदित्युक्तं सत्यमित्येव सत्यतः ॥ ४ ॥
तदेव जगदित्युक्तं सत्यमित्येव सत्यतः ॥ ४ ॥
jñaptirevātivimalā svarūpātmani bhāti yat ,
tadeva jagadityuktaṃ satyamityeva satyataḥ 4
tadeva jagadityuktaṃ satyamityeva satyataḥ 4
4.
jñaptiḥ eva ativimalā svarūpa ātmani bhāti yat
tat eva jagat iti uktam satyam iti eva satyataḥ
tat eva jagat iti uktam satyam iti eva satyataḥ
4.
yat ativimalā jñaptiḥ eva svarūpa-ātmani bhāti,
tat eva jagat iti uktam,
iti eva satyataḥ satyam
tat eva jagat iti uktam,
iti eva satyataḥ satyam
4.
That which is consciousness (jñapti) itself, supremely pure, shines forth in the intrinsic nature of the Self (ātman). That very (consciousness) is declared to be the world, and indeed, as reality (satya), it is truly the truth.
न क्वचित्सन्ति भूतानि पञ्च कुट्यादयो न वा ।
असन्त्यप्यनुभूतानि ननु स्वप्नदशास्विव ॥ ५ ॥
असन्त्यप्यनुभूतानि ननु स्वप्नदशास्विव ॥ ५ ॥
na kvacitsanti bhūtāni pañca kuṭyādayo na vā ,
asantyapyanubhūtāni nanu svapnadaśāsviva 5
asantyapyanubhūtāni nanu svapnadaśāsviva 5
5.
na kvacit santi bhūtāni pañca kuṭyādayaḥ na vā
asanti api anubhūtāni nanu svapnadaśāsu iva
asanti api anubhūtāni nanu svapnadaśāsu iva
5.
pañca bhūtāni kvacit na santi,
vā kuṭyādayaḥ na nanu,
asanti api (te) svapnadaśāsu iva anubhūtāni
vā kuṭyādayaḥ na nanu,
asanti api (te) svapnadaśāsu iva anubhūtāni
5.
Neither do the five elements (bhūta) exist anywhere, nor do houses (kuṭi) and similar things. Though they are non-existent, they are certainly experienced, just as in dream states.
स्वभाव एव विमलो यथा स्वप्ने पुरादिवत् ।
कचत्येवं जाग्रतीदं जगद्वद्वस्तुतस्तु खम् ॥ ६ ॥
कचत्येवं जाग्रतीदं जगद्वद्वस्तुतस्तु खम् ॥ ६ ॥
svabhāva eva vimalo yathā svapne purādivat ,
kacatyevaṃ jāgratīdaṃ jagadvadvastutastu kham 6
kacatyevaṃ jāgratīdaṃ jagadvadvastutastu kham 6
6.
svabhāvaḥ eva vimalaḥ yathā svapne purādi-vat
kacati evam jāgrati idam jagat-vat vastutaḥ tu kham
kacati evam jāgrati idam jagat-vat vastutaḥ tu kham
6.
yathā svapne purādi-vat (bhāti),
evam idam jagat-vat jāgrati kacati.
(tat ca) svabhāvaḥ eva vimalaḥ.
tu vastutaḥ kham (eva).
evam idam jagat-vat jāgrati kacati.
(tat ca) svabhāvaḥ eva vimalaḥ.
tu vastutaḥ kham (eva).
6.
Just as in a dream, a city and similar things appear, though inherently pure in their intrinsic nature (svabhāva), so too, this world-like appearance shines forth in the waking state. But in reality, it is merely space.
चेतनाकाश एवाहं तदेवेदं जगत्स्थितम् ।
इत्यहं जगदित्येकं खमेवैकं शिलाघनम् ॥ ७ ॥
इत्यहं जगदित्येकं खमेवैकं शिलाघनम् ॥ ७ ॥
cetanākāśa evāhaṃ tadevedaṃ jagatsthitam ,
ityahaṃ jagadityekaṃ khamevaikaṃ śilāghanam 7
ityahaṃ jagadityekaṃ khamevaikaṃ śilāghanam 7
7.
cetana-ākāśe eva aham tat eva idam jagat sthitam
iti aham jagat iti ekam kham eva ekam śilā-ghanam
iti aham jagat iti ekam kham eva ekam śilā-ghanam
7.
aham cetana-ākāśe eva.
tat eva idam jagat sthitam.
iti aham jagat iti ekam kham eva ekam śilā-ghanam.
tat eva idam jagat sthitam.
iti aham jagat iti ekam kham eva ekam śilā-ghanam.
7.
I am indeed the ether of consciousness (cetana-ākāśa), and in that very (ether), this world is situated. Thus, 'I' and 'the world' are one – that single, undifferentiated space (kham) which is like a dense, solid mass.
यदादिसर्गजननं यत्कल्पान्तविवर्तनम् ।
यद्वा भुवनसंस्थानं तद्धि व्योम निराकृति ॥ ८ ॥
यद्वा भुवनसंस्थानं तद्धि व्योम निराकृति ॥ ८ ॥
yadādisargajananaṃ yatkalpāntavivartanam ,
yadvā bhuvanasaṃsthānaṃ taddhi vyoma nirākṛti 8
yadvā bhuvanasaṃsthānaṃ taddhi vyoma nirākṛti 8
8.
yat ādi-sarga-jananam yat kalpa-anta-vivartanam
yat vā bhuvana-saṃsthānam tat hi vyoma nirākṛti
yat vā bhuvana-saṃsthānam tat hi vyoma nirākṛti
8.
yat ādi-sarga-jananam,
yat kalpa-anta-vivartanam,
vā yat bhuvana-saṃsthānam,
tat hi nirākṛti vyoma.
yat kalpa-anta-vivartanam,
vā yat bhuvana-saṃsthānam,
tat hi nirākṛti vyoma.
8.
Whatever is the generation of the primal creation, whatever is the transformation at the end of a cosmic age (kalpa), or whatever is the arrangement of the worlds – that, indeed, is the formless space (vyoma).
सति वाऽसति वा देहे निर्दुःखसुखत्वमक्षयं मोक्षः ।
बुद्धेऽमले स्वभावे निर्भरविश्रान्तिरस्तु सर्वेह ॥ ९ ॥
बुद्धेऽमले स्वभावे निर्भरविश्रान्तिरस्तु सर्वेह ॥ ९ ॥
sati vā'sati vā dehe nirduḥkhasukhatvamakṣayaṃ mokṣaḥ ,
buddhe'male svabhāve nirbharaviśrāntirastu sarveha 9
buddhe'male svabhāve nirbharaviśrāntirastu sarveha 9
9.
sati vā asati vā dehe nirduḥkha-sukhatvam akṣayam mokṣaḥ
buddhe amale svabhāve nirbhara-viśrāntiḥ astu sarva-īha
buddhe amale svabhāve nirbhara-viśrāntiḥ astu sarva-īha
9.
dehe sati vā asati vā,
akṣayam nirduḥkha-sukhatvam mokṣaḥ (asti).
buddhe amale svabhāve (jñāte sati),
sarva-īha nirbhara-viśrāntiḥ astu.
akṣayam nirduḥkha-sukhatvam mokṣaḥ (asti).
buddhe amale svabhāve (jñāte sati),
sarva-īha nirbhara-viśrāntiḥ astu.
9.
Whether the body exists or does not exist, the imperishable state of being free from suffering and joy is final liberation (mokṣa). When the pure intrinsic nature (svabhāva) is thoroughly understood, let there be complete cessation of all striving.
Links to all chapters:
vairāgya prakaraṇa
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
mumukṣu prakaraṇa
utpatti prakaraṇa
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
sthiti prakaraṇa
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
upaśama prakaraṇa
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
nirvāṇa prakaraṇa (bhāga 1)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
nirvāṇa prakaraṇa (bhāga 2) (current book)
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104 (current chapter)
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 151
Chapter 152
Chapter 153
Chapter 154
Chapter 155
Chapter 156
Chapter 157
Chapter 158
Chapter 159
Chapter 160
Chapter 161
Chapter 162
Chapter 163
Chapter 164
Chapter 165
Chapter 166
Chapter 167
Chapter 168
Chapter 169
Chapter 170
Chapter 171
Chapter 172
Chapter 173
Chapter 174
Chapter 175
Chapter 176
Chapter 177
Chapter 178
Chapter 179
Chapter 180
Chapter 181
Chapter 182
Chapter 183
Chapter 184
Chapter 185
Chapter 186
Chapter 187
Chapter 188
Chapter 189
Chapter 190
Chapter 191
Chapter 192
Chapter 193
Chapter 194
Chapter 195
Chapter 196
Chapter 197
Chapter 198
Chapter 199
Chapter 200
Chapter 201
Chapter 202
Chapter 203
Chapter 204
Chapter 205
Chapter 206
Chapter 207
Chapter 208
Chapter 209
Chapter 210
Chapter 211
Chapter 212
Chapter 213
Chapter 214
Chapter 215
Chapter 216